Hurtigere adgang end browser!
121 relationer: Andromedagalaksen, Antistof (fysik), Arno Allan Penzias, Atmosfærisk støj, Barycentrum, Bertil Lindblad, Big Bang, Big Rip, Bryst, Cecilia Payne-Gaposchkin, Chandra X-ray Observatory, Cosmos: A Personal Voyage, Den beboelige zone, Den lokale galaksegruppe, Den store tiltrækker, Den vide verden, Digitalt billede, Drakes ligning, Dværggalakse, Eduard Heis, Edwin Hubble, Egenbevægelse, Ejnar Hertzsprung, Event Horizon Telescope, Faeton, Fermis paradoks, G-stjerne, Galakse, Galaksehob, Galakserotation, Galaktiske koordinatsystem, Gammaglimt, Gammastråling, Gravitation, Gravitationel slynge, Hanns Hörbiger, Heliosfære, Henrik Svensmark, Herakles, Hubble Deep Field, Hubble Deep Field syd, Hubbles lov, Hvid dværg, IC 342, IC 4115, Ilt, Intergalaktisk rejse, Interstellar rejse, Jorden, Jordens fremtid, ..., Julius Schmidt, Karl Guthe Jansky, Klimamysteriet, Klimaskepsis, Komet, Kongeriget Asturien, Koordinatsystem for himmelrummet, Kosmisk afstandsstige, Kosmisk stråling, Kosmologi (astronomi), Kuglehob, Kvasar, Laniakea-superhoben, Lille Magellanske Sky, Lokale boble, Lysår, Måleenhed, Møgbiller, Messiers katalog, Metallicitet (astrofysik), Milky Way, Neutronstjerne, NGC 1300, Nordisk kosmologi, Nukleokosmokronologi, OGLE-2005-BLG-390Lb, Omega Centauri, Orion-armen, Parsec, Pisces-Cetus superhobkomplekset, Planetarisk tåge, Rød dværg, Rejsen mod Vest, Res gestae saxonicae, Rummission, SagDEG, Sagittarius A*, Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen, Søren Meibom, Skorpionen (stjernetegn), Skytten (stjernebillede), SN 1572, Solen, Solens dannelse og udvikling, Solsystemet, Sombrero-galaksen, SONATA VI, Sort hul, Star Trek: The Next Generation, Star Trek: The Original Series, Star Twinkle PreCure, Stjerne, Stjernegenerationer, Stjernenavne, Stjerner fra fødsel til genfødsel, Store Hund, Store Magellanske Sky, Superhob, Tanabata, Tianhe-I, Trekantgalaksen, Tycho-2 kataloget, Udenjordisk liv, Virgo-superhoben, Virgohoben, Welteislehre, 1604, 1924, 1933, 1I/ʻOumuamua, 385 f.Kr.. Expand indeks (71 mere) »
Andromedagalaksen
Andromedagalaksens placering i stjernebilledet Andromeda Andromedagalaksen Animation af kollision mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen Andromedagalaksen (af og til kaldet Andromedatågen) – M31 (objekt nr. 31 i Messiers katalog), NGC 224 (objekt nr. 224 i New General Catalogue) – er den største galakse i den lokale galaksehob og med en afstand på 2,3 mio.
Ny!!: Mælkevejen og Andromedagalaksen · Se mere »
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Ny!!: Mælkevejen og Antistof (fysik) · Se mere »
Arno Allan Penzias
Arno Allan Penzias (født 26. april 1933) er en amerikansk fysiker og vinder af nobelprisen i fysik i 1978.
Ny!!: Mælkevejen og Arno Allan Penzias · Se mere »
Atmosfærisk støj
Kvantisering af atmosfærisk støj ved langbølge, mellembølge og kortbølge ifølge CCIR 322 Atmosfærisk støj eller atmosfærisk radiostøj er radiobølgestøj, som funktion af frekvensen, der modtages af radioantenner, grundet støj i atmosfæren (se figur, sorte kurver).
Ny!!: Mælkevejen og Atmosfærisk støj · Se mere »
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Ny!!: Mælkevejen og Barycentrum · Se mere »
Bertil Lindblad
Bertil Lindblad (26. november 1895 i Örebro - 25. juni 1965 i Saltsjöbaden) var en svensk astronom.
Ny!!: Mælkevejen og Bertil Lindblad · Se mere »
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Ny!!: Mælkevejen og Big Bang · Se mere »
Big Rip
Big Rip er en teori om, hvad der vil ske med universet på lang sigt.
Ny!!: Mælkevejen og Big Rip · Se mere »
Bryst
En kvindes bryster. Brysterne er to fremhvælvinger på en kvindes overkrop, som indeholder mælkekirtlerne, og som børn kan die modermælk fra.
Ny!!: Mælkevejen og Bryst · Se mere »
Cecilia Payne-Gaposchkin
Cecilia Helena Payne-Gaposchkin (født 10. maj 1900, død 7. december 1979) var en britisk-amerikansk astronom og astrofysiker.
Ny!!: Mælkevejen og Cecilia Payne-Gaposchkin · Se mere »
Chandra X-ray Observatory
Chandra X-ray Observatory (CXO), tidligere kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility (AXAF), er et rumobservatorium opsendt af NASA med rumfærgen Columbia på mission STS-93 den 23. juli 1999.
Ny!!: Mælkevejen og Chandra X-ray Observatory · Se mere »
Cosmos: A Personal Voyage
Cosmos: A Personal Voyage er en amerikansk produceret dokumentarserie i 13 episoder, skrevet af Carl Sagan, Ann Druyan, og Steven Soter, med Carl Sagan som vært.
Ny!!: Mælkevejen og Cosmos: A Personal Voyage · Se mere »
Den beboelige zone
Et eksempel baseret på lysstyrke til at forudsige den beboelige zone i et solsystem Den beboelige zone eller guldlokzonen er et begreb der bruges i astronomien og astrobiologien til at betegne et område omkring en stjerne, hvor der er betingelser for liv, som vi kender det på Jorden.
Ny!!: Mælkevejen og Den beboelige zone · Se mere »
Den lokale galaksegruppe
Den lokale galaksegruppe, også kaldet den lokale galaksehob eller den lokale gruppe, er en galaksehob bestående af 30–40 galakser og med en udstrækning på mellem 5 og 10 mio.
Ny!!: Mælkevejen og Den lokale galaksegruppe · Se mere »
Den store tiltrækker
Panoramisk syn af hele den nære himmel set via modtagelse af infrarødt lys. Lokaliseringen af Den store tiltrækker, som er radiousynlig, vises via en lang blå linjepil fra nederst til højre ind tæt på mælkevejen. Tryk på illustrationen for større billede. Sammenstykkede billeder af himmelregionen taget af Hubble-rumteleskopet, hvor Den store tiltrækker er lokaliseret, men ikke kan ses. Den store tiltrækker (eng. The Great Attractor) er et gravitationscenter i universet.
Ny!!: Mælkevejen og Den store tiltrækker · Se mere »
Den vide verden
Den vide verden er en dansk dokumentarfilm fra 1986 med instruktion og manuskript af Franz Ernst.
Ny!!: Mælkevejen og Den vide verden · Se mere »
Digitalt billede
Et digitalt billede er et billede sammensat af billedelementer, også kendt som pixels, hver med endelige, diskrete mængder af numerisk repræsentation for dets intensitet eller gråniveau, der er et resultat af dets todimensionelle funktioner, der inddateres af dets rumlige koordinater angivet med x, y på henholdsvis x-aksen og y-aksen.
Ny!!: Mælkevejen og Digitalt billede · Se mere »
Drakes ligning
Drakes ligning blev fremsat i 1961 af den amerikanske astronom og kosmolog Frank D. Drake (f. 1930).
Ny!!: Mælkevejen og Drakes ligning · Se mere »
Dværggalakse
En dværggalakse er en galakse, som er meget mindre og mindre lysstærk end for eksempel spiral- eller elliptiske galakser.
Ny!!: Mælkevejen og Dværggalakse · Se mere »
Eduard Heis
Eduard Heis (født 18. februar 1806 i Köln, død 30. juni 1877 i Münster) var en tysk astronom.
Ny!!: Mælkevejen og Eduard Heis · Se mere »
Edwin Hubble
Edwin Powell Hubble (født 20. november 1889, død 28. september 1953) var en amerikansk astronom.
Ny!!: Mælkevejen og Edwin Hubble · Se mere »
Egenbevægelse
Vektorer der viser relationerne mellem et objekts egenbevægelse og dets rumhastighed. Egenbevægelse betegner indenfor astronomien, en stjernes tilsyneladende bevægelse vinkelret på retningen til Solen.
Ny!!: Mælkevejen og Egenbevægelse · Se mere »
Ejnar Hertzsprung
Ejnar Hertzsprung (født 8. oktober 1873 på Frederiksberg, død 21. oktober 1967 i Roskilde) var en dansk kemiker og astronom.
Ny!!: Mælkevejen og Ejnar Hertzsprung · Se mere »
Event Horizon Telescope
Kort over teleskopnetværket EHT. Event Horizon Telescope (EHT) er et stort radioteleskopnet bestående af et globalt netværk af radioteleskoper og som kombinerer data fra adskillige very-long-baseline interferometri (VLBI) stationer rundt omkring på Jorden.
Ny!!: Mælkevejen og Event Horizon Telescope · Se mere »
Faeton
Faeton (græsk:"Den lysende") er søn af solguden Helios og Klymene.
Ny!!: Mælkevejen og Faeton · Se mere »
Fermis paradoks
En grafisk fremstilling af Arecibo-budskabet, menneskedhedens første forsøg på at kommunikere med fremmede civilisationer via radiobølger. Fermis paradoks er den tilsyneladende modsætning mellem den logisk set høje sandsynlighed for, at der findes udenjordiske civilisationer og manglende beviser for, eller kontakt med, sådanne civilisationer.
Ny!!: Mælkevejen og Fermis paradoks · Se mere »
G-stjerne
En G-stjerne er en astronomisk betegnelse for en stjerne af omtrent samme størrelse og med samme temperatur som solen.
Ny!!: Mælkevejen og G-stjerne · Se mere »
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Ny!!: Mælkevejen og Galakse · Se mere »
Galaksehob
Galaksehoben Abell 2744 En galaksehob er en samling af galakser, der er bundet til hinanden af tyngdekraften, således at de roterer om et fælles lokalt tyngdepunkt.
Ny!!: Mælkevejen og Galaksehob · Se mere »
Galakserotation
Illustration af spiralgalaksen Mælkevejen der roterer om et sort hul i centrum. Vores stjerne Solen/Solsystemet ligger i spiralarmen Orion Arm/Orion Spur. Solens kredsløb varer 250 millioner år, de stjerner der ligger tættest på centrum har et hurtigere kredsløb, solen ligger i den ydre del af galakesen. IR billede af Spiralgalaksen Mælkevejen. Galakserotation beskriver en spiralgalakses rotation.
Ny!!: Mælkevejen og Galakserotation · Se mere »
Galaktiske koordinatsystem
Det galaktiske koordinatsystem benytter Solen som origo. Galaktisk længde (ℓ) angiver vinklen mellem objekt og Mælkevejens centrum. Galaktisk bredde (''b'') angiver vinklen mellem objekt og det galaktiske plan. Det galaktiske koordinatsystem er et af flere koordinatsystemer til at stedfæste objekter på himmelkuglen.
Ny!!: Mælkevejen og Galaktiske koordinatsystem · Se mere »
Gammaglimt
Gammaglimt er kortvarige og meget intense "udbrud" af gammastråling fra døende eller kolliderende stjerner.
Ny!!: Mælkevejen og Gammaglimt · Se mere »
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Mælkevejen og Gammastråling · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Mælkevejen og Gravitation · Se mere »
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Ny!!: Mælkevejen og Gravitationel slynge · Se mere »
Hanns Hörbiger
Hanns Hörbiger (født 29. november 1860 i Atzgersdorf, død 11. oktober 1931 i Mauer i Wien) var en østrigsk ingeniør fra fra Wien med rødder i Tyrol.
Ny!!: Mælkevejen og Hanns Hörbiger · Se mere »
Heliosfære
Diagram over egenskaber ved heliosfæren. Heliosfæren er en slags boble i det ydre rum, som solvinden danner i det interstellare medium (den brint- og heliumgas, som befinder sig i Mælkevejen).
Ny!!: Mælkevejen og Heliosfære · Se mere »
Henrik Svensmark
Henrik Svensmark (født 1958) er en dansk astrofysiker.
Ny!!: Mælkevejen og Henrik Svensmark · Se mere »
Herakles
12 arbejder Herakles (Hēraklês), født Alkaios (Ἀλκαῖος) eller Alcides (Ἀλκείδης, Alkeidēs), var en guddommelig helt i græsk mytologi.
Ny!!: Mælkevejen og Herakles · Se mere »
Hubble Deep Field
Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.
Ny!!: Mælkevejen og Hubble Deep Field · Se mere »
Hubble Deep Field syd
The Hubble Deep Field South. Foto: NASA/ESA. Hubble Deep Field South er billede, sammensat af adskillige hundrede individuelle billeder af et område af universet, taget ved hjælp af Hubble-rumteleskopets Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) over 10 dage i september og oktober 1998.
Ny!!: Mælkevejen og Hubble Deep Field syd · Se mere »
Hubbles lov
Hubbles lov (Hubble–Lemaître lov siden 29-10-2018) er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, som udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er proportional med disses afstand fra jorden.
Ny!!: Mælkevejen og Hubbles lov · Se mere »
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Ny!!: Mælkevejen og Hvid dværg · Se mere »
IC 342
IC 342 (også kendt som Caldwell 5) er en spiralgalakse af samme størrelse som Mælkevejen i afstanden 10 millioner lysår i retning af stjernebilledet Giraffen mellem Store Bjørn og Cassiopeia.
Ny!!: Mælkevejen og IC 342 · Se mere »
IC 4115
IC 4115 er en galakse af Hubble-typen S i stjernebilledet Jagthundene i den nordlige del af stjernehimlen set fra Jorden.
Ny!!: Mælkevejen og IC 4115 · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Mælkevejen og Ilt · Se mere »
Intergalaktisk rejse
En intergalaktisk rejse er hvor et objekt f.eks.
Ny!!: Mælkevejen og Intergalaktisk rejse · Se mere »
Interstellar rejse
En interstellar rejse (inter og stella: (i)mellem stjerner) eller ekstrasolar rejse er hvor et objekt, for eksempel en rumsonde, foretager en rejse mellem stjernerne.
Ny!!: Mælkevejen og Interstellar rejse · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Mælkevejen og Jorden · Se mere »
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Ny!!: Mælkevejen og Jordens fremtid · Se mere »
Julius Schmidt
Johann Friedrich Julius Schmidt (født 26. oktober 1825 i Eutin, død 20. februar 1884 i Athen) var en tysk astronom.
Ny!!: Mælkevejen og Julius Schmidt · Se mere »
Karl Guthe Jansky
Karl Guthe Jansky Karl Guthe Jansky (22. oktober 1905 – 14. februar 1950) var en amerikansk radioingeniør, der i 1932 som den første påviste, at de centrale dele af Mælkevejen udsender radiostøj.
Ny!!: Mælkevejen og Karl Guthe Jansky · Se mere »
Klimamysteriet
Klimamysteriet er en dansk dokumentatfilm fra 2008, der er instrueret af Lars Oxfeldt Mortensen.
Ny!!: Mælkevejen og Klimamysteriet · Se mere »
Klimaskepsis
Skilt under en klimaskeptisk demonstration i USA Klimaskepsis er skepsis mod den udbredte videnskabelige opfattelse af, at den igangværende globale opvarmning er forårsaget af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.
Ny!!: Mælkevejen og Klimaskepsis · Se mere »
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Ny!!: Mælkevejen og Komet · Se mere »
Kongeriget Asturien
Kongeriget Asturiens våbenskjold Kongeriget Asturien (Regnum Asturorum) var et kongerige på den Iberiske halvø.
Ny!!: Mælkevejen og Kongeriget Asturien · Se mere »
Koordinatsystem for himmelrummet
I astronomi er et koordinatsystem for himmelrummet, et sfærisk koordinatsystem, der benyttes til at fastlægge positioner på himmelkuglen.
Ny!!: Mælkevejen og Koordinatsystem for himmelrummet · Se mere »
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Ny!!: Mælkevejen og Kosmisk afstandsstige · Se mere »
Kosmisk stråling
solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl. UHECR og EECR) – intergalaktisk kosmisk stråling – fra andre galakser. polerne. Ved jordoverfladen er strålingsbelastningen betydeligt lavere (ikke illustreret). Kosmiske stråler er subatomare partikler eller atomer med oprindelse udenfor Jordens atmosfære, som har en kinetisk energi på mere end nogle få milliarder eV.
Ny!!: Mælkevejen og Kosmisk stråling · Se mere »
Kosmologi (astronomi)
Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.
Ny!!: Mælkevejen og Kosmologi (astronomi) · Se mere »
Kuglehob
En kuglehob er en samling af stjerner/stjernehobe der kan indeholde flere millioner stjerner.
Ny!!: Mælkevejen og Kuglehob · Se mere »
Kvasar
ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.
Ny!!: Mælkevejen og Kvasar · Se mere »
Laniakea-superhoben
Afbildning af de nærmeste superhobe indenfor en radius af én milliard lysår. Laniakea har cirkelcentrum i den første aflange hvide større plet ca. 45 grader oppe for centrum. Cirklens radius går til lidt mere end illustrationens centrum. Illustrationens afgrænsede verdensrums kugle omfatter 63 millioner galakser. Laniakea-superhoben, Laniakea Supercluster eller kort Laniakea er en superhob (supercluster) som er hjemsted for bl.a. Mælkevejen, Solsystemet og planeten Jorden.
Ny!!: Mælkevejen og Laniakea-superhoben · Se mere »
Lille Magellanske Sky
De to Magellanske Skyer Den Lille Magellanske Sky (spansk: Pequeño Nube de Magallanes; engelsk: Small Magellanic Cloud eller SMC), også kendt under katalognummeret i NGC (New General Catalogue) som NGC 292, er en næsten oval dværggalakse i stjernebilledet Tucana (Peberfuglen).
Ny!!: Mælkevejen og Lille Magellanske Sky · Se mere »
Lokale boble
En tegner opfattelse af den lokale boble (med Solen og Beta Canis Majoris) og Loop I-boblen (med Antares). Den lokale boble er et tomt område i det interstellare rum i Mælkevejens Orion-arm.
Ny!!: Mælkevejen og Lokale boble · Se mere »
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Ny!!: Mælkevejen og Lysår · Se mere »
Måleenhed
Eksempel på måling af afstand En måleenhed eller fysisk enhed (ofte blot kaldt en enhed) er inden for naturvidenskab og ikke mindst fysik en særlig faktor der anføres efter et tal når man anfører værdien af en fysisk størrelse.
Ny!!: Mælkevejen og Måleenhed · Se mere »
Møgbiller
Møgbiller (Aphodiinae) er en underfamilie i familien torbister blandt billerne.
Ny!!: Mælkevejen og Møgbiller · Se mere »
Messiers katalog
Stjernekort over alle objekter i kataloget Messiers katalog er en liste med astronomiske objekter udenfor Solsystemet, udarbejdet fra 1758 til 1781 af den franske astronom Charles Messier.
Ny!!: Mælkevejen og Messiers katalog · Se mere »
Metallicitet (astrofysik)
Kuglehobe som M80 indeholder overvejende gamle metalfattige stjerner Metallicitet bruges indenfor astrofysik-grenen af astronomi til at beskrive den andel af en masse (f.eks. en stjerne) som består af andre (d.e. tungere) grundstoffer end Hydrogen (Brint) og Helium.
Ny!!: Mælkevejen og Metallicitet (astrofysik) · Se mere »
Milky Way
Milky Way er en chokoladebar, som bliver produceret af Mars, Incorporated.
Ny!!: Mælkevejen og Milky Way · Se mere »
Neutronstjerne
En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret. En neutronstjerne er en stjerne, der hovedsageligt består af neutroner.
Ny!!: Mælkevejen og Neutronstjerne · Se mere »
NGC 1300
NGC 1300 optaget med Hubble-rumteleskopet (Kredit: HST/NASA/ESA) NGC 1300 er en bjælke-spiral-galakse der er ca.
Ny!!: Mælkevejen og NGC 1300 · Se mere »
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Ny!!: Mælkevejen og Nordisk kosmologi · Se mere »
Nukleokosmokronologi
Nukleokosmokronologi eller bare kosmokronologi er en relativt ny teknik til at estimere tidsskalaer for astrofysiske objekter og begivenheder.
Ny!!: Mælkevejen og Nukleokosmokronologi · Se mere »
OGLE-2005-BLG-390Lb
OGLE-2005-BLG-390Lb er en extrasolar planet også kaldet en exoplanet, der kredser om stjernen OGLE-2005-BLG-390L i stjernebilledet Skorpionen på den nordlige himmelkugle ca.
Ny!!: Mælkevejen og OGLE-2005-BLG-390Lb · Se mere »
Omega Centauri
ESO. Midten af Omega Centauri taget af Hubble Space Telescope. Et lige så stort billede omkring vores stjerne ville kun vise seks stjerner! Omega Centauri ligger i stjernebilledet Centaurus (Kentauren) og er vores galakses største stjernehob.
Ny!!: Mælkevejen og Omega Centauri · Se mere »
Orion-armen
Mælkevejens struktur. I diagrammet af galaksen er '''Orion-armen''' navngivet ''Local Spur''. Solsystemet er vist som en gul cirkel. Orion-armen er en af de mindre spiralarme i Mælkevejen hvori Solsystemet sammen med Jorden er beliggende.
Ny!!: Mælkevejen og Orion-armen · Se mere »
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Ny!!: Mælkevejen og Parsec · Se mere »
Pisces-Cetus superhobkomplekset
Kort over de superhobe, som ligger nærmest Virgo-superhoben. Pisces-Cetus superhobkomplekset er den meget lange kæde af galakser fra Pisces-Cetus superhobene, Sculptor superhobene, Perseus-Pisces superhoben og Laniakea-superhoben. (vist ved centrum) Pisces-Cetus superhobkomplekset er et galaksefilament (kompleks af superhobe) som indeholder Virgo-superhoben, som igen er en del af Laniakea-superhoben, hvor den lokale galaksegruppe med Mælkevejen er.
Ny!!: Mælkevejen og Pisces-Cetus superhobkomplekset · Se mere »
Planetarisk tåge
Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.
Ny!!: Mælkevejen og Planetarisk tåge · Se mere »
Rød dværg
url-status.
Ny!!: Mælkevejen og Rød dværg · Se mere »
Rejsen mod Vest
Hovedpersonerne, fra venstre til højre: Sūn Wùkōng, Xuán Zàng på hesten, Zhū Bājiè og Shā Wùjìng. Maleri i Sommerpaladset i Beijing. Rejsen mod Vest (traditionelt kinesisk: 西遊記, Pinyin: Xī Yóu Jì), humoristisk kinesisk eventyrroman fra 1500-tallet, muligvis skrevet af Wú Chéng'ēn.
Ny!!: Mælkevejen og Rejsen mod Vest · Se mere »
Res gestae saxonicae
Res gestae saxonicae (eller Res gestae saxonicae sive annalium libri tres, Saksernes dådsværk eller Tre annaler) er en saksisk krønike fra sidste del af 900-tallet skrevet på tysk af Widukind af Corvey.
Ny!!: Mælkevejen og Res gestae saxonicae · Se mere »
Rummission
En rummission (eller rumrejse) er en rejse, som helt eller delvist foregår i verdensrummet.
Ny!!: Mælkevejen og Rummission · Se mere »
SagDEG
SagDEG SagDEG (forkortelse for Sagittarius dwarf elliptical galaxy) er en elliptisk dværggalakse, der er i polart omløb om vor egen galakse Mælkevejen ca.
Ny!!: Mælkevejen og SagDEG · Se mere »
Sagittarius A*
Sagittarius A* i midten og to lysekkoer, foroven til venstre, fra en nylig eksplosion Sagittarius A* (udtalt: Sagittarius A-stjerne) med standardforkortelsen Sgr A* er et gigantisk sort hul, der udgør Mælkevejens centrum.
Ny!!: Mælkevejen og Sagittarius A* · Se mere »
Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen
CGI, af NASA. Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen er et galaksesammenstød, som er forudsagt til at ske om 4 milliarder år mellem de to største galakser i den lokale galaksegruppe - heriblandt Mælkevejen (som f.eks. har solsystemet og Jorden) og Andromedagalaksen, idet de involverede stjerner er tilstrækkeligt langt væk fra hinanden, er det er usandsynligt, at nogen af dem vil kollidere.
Ny!!: Mælkevejen og Sammenstødet mellem Andromedagalaksen og Mælkevejen · Se mere »
Søren Meibom
Søren Meibom (født 26. februar 1973 i Odense), er en tidligere dansk fodboldspiller, nu astronom fra Harvard-Smithsonian Center for Astrophysics i Cambridge, Massachusetts.
Ny!!: Mælkevejen og Søren Meibom · Se mere »
Skorpionen (stjernetegn)
Illustration fra en astrologibog fra 1500-tallet. 30px Skorpionen (Scorpio) er det ottende stjernetegn i dyrekredsen.
Ny!!: Mælkevejen og Skorpionen (stjernetegn) · Se mere »
Skytten (stjernebillede)
Skytten (Sagittarius) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle.
Ny!!: Mælkevejen og Skytten (stjernebillede) · Se mere »
SN 1572
SN 1572 og Tycho supernova er de moderne navne for Tycho Brahes stella nova.
Ny!!: Mælkevejen og SN 1572 · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Mælkevejen og Solen · Se mere »
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Ny!!: Mælkevejen og Solens dannelse og udvikling · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Mælkevejen og Solsystemet · Se mere »
Sombrero-galaksen
Sombrero-galaksen (M104, NGC4594) Sombrero-galaksen (også kendt under katalognumrerne.: M104 og NGC4594) er en elliptisk-galakse i stjernebilledet Jomfruen.
Ny!!: Mælkevejen og Sombrero-galaksen · Se mere »
SONATA VI
SONATA VI er to malerier, Sternernes sonate.
Ny!!: Mælkevejen og SONATA VI · Se mere »
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks. radiobølger og lys) kan undslippe.
Ny!!: Mælkevejen og Sort hul · Se mere »
Star Trek: The Next Generation
Star Trek: The Next Generation er en amerikansk science fiction-serie skabt af Gene Roddenberry.
Ny!!: Mælkevejen og Star Trek: The Next Generation · Se mere »
Star Trek: The Original Series
Star Trek er en amerikansk science fiction-serie skabt af Gene Roddenberry.
Ny!!: Mælkevejen og Star Trek: The Original Series · Se mere »
Star Twinkle PreCure
er en japansk animeserie fra Toei Animation.
Ny!!: Mælkevejen og Star Twinkle PreCure · Se mere »
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Ny!!: Mælkevejen og Stjerne · Se mere »
Stjernegenerationer
Stjerner opdeles af praktiske grunde i såkaldte stjernegenerationer og stjernepopulationer.
Ny!!: Mælkevejen og Stjernegenerationer · Se mere »
Stjernenavne
Dette er en liste over stjerners egennavne, som er godkendt af Den internationale astronomiske Union (IAU) eller som på det seneste er kommet i brug.
Ny!!: Mælkevejen og Stjernenavne · Se mere »
Stjerner fra fødsel til genfødsel
Livssyklus for en sollignende stjerne Stjerneudvikling er en proces hvor en stjerne gennemgår en sekvens af radikale ændringer i løbet af sin levetid.
Ny!!: Mælkevejen og Stjerner fra fødsel til genfødsel · Se mere »
Store Hund
Stjernebilledet '''Store Hund''' (''Canis Major''). Store Hund (Canis Major) er et stjernebillede som i Danmark ses på den sydlige himmel.
Ny!!: Mælkevejen og Store Hund · Se mere »
Store Magellanske Sky
Galaksen Store Magellanske Sky i infrarød belysning fotograferet fra Herschel Space Observatory, en mission fra Den Europæiske Rumorganisation, samt NASA's Spitzer Space Telescope. De to Magellanske Skyer Store Magellanske Sky Den Store Magellanske Sky (Large Magellan Cloud eller LMC) er en aflang-oval dværggalakse i stjernebilledet Dorado (Guldfisken).
Ny!!: Mælkevejen og Store Magellanske Sky · Se mere »
Superhob
tomrum tættest på Jorden. Superhob er en stor gruppe af mindre galaksehobe eller galaksegrupper, der er blandt de størst kendte strukturer i kosmos.
Ny!!: Mælkevejen og Superhob · Se mere »
Tanabata
Tanabata (七夕, bogst. syvende aften eller 棚機, Vega) er en japansk tradition og fest, der fejres hvert år 7. juli.
Ny!!: Mælkevejen og Tanabata · Se mere »
Tianhe-I
Tianhe-I, Tianhe-1 eller TH-1 (天河一号, dansk: Mælkevejen) er en kinesisk supercomputer, der har en ydeevne på over 2½ billiarder flops (floating point operations per second).
Ny!!: Mælkevejen og Tianhe-I · Se mere »
Trekantgalaksen
Kategori:Den lokale galaksegruppe Kategori:Individuelle galakser Kategori:Messier objekter.
Ny!!: Mælkevejen og Trekantgalaksen · Se mere »
Tycho-2 kataloget
Tycho-2 kataloget er et astronomisk reference-katalog over mere end 2,5 millioner af de klareste stjerner.
Ny!!: Mælkevejen og Tycho-2 kataloget · Se mere »
Udenjordisk liv
Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.
Ny!!: Mælkevejen og Udenjordisk liv · Se mere »
Virgo-superhoben
Afstande fra den lokale galaksegruppe til udvalgte grupper og hobe inden for Virgo-superhoben. Virgo-superhoben (Virgo SC) eller den Lokale superhob (LSC eller LS) er den irregulære superhob af galakser, som blandt andet omfatter Den lokale gruppe, hvortil Mælkevejen og Andromedagalaksen hører.
Ny!!: Mælkevejen og Virgo-superhoben · Se mere »
Virgohoben
Virgohoben er en hob af galakser, som befinder sig i en afstand af omkring 59 ± 4 millioner lysår (18,0 ± 1,2 Mpc) fra Jorden i stjernebilledet Jomfruen (latin: Virgo).
Ny!!: Mælkevejen og Virgohoben · Se mere »
Welteislehre
Welteislehre (Verdensislære), også kaldet Glazial-Kosmogonie er et ikke-anerkendt kosmologisk koncept udtænkt af den østrigske ingeniør og opfinder Hanns Hörbiger i begyndelsen af det 20. århundrede.
Ny!!: Mælkevejen og Welteislehre · Se mere »
1604
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1604 (tal).
Ny!!: Mælkevejen og 1604 · Se mere »
1924
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1924 (tal).
Ny!!: Mælkevejen og 1924 · Se mere »
1933
---- Forsiden på første nummer af Newsweek, 17. februar 1933 Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1933 (tal).
Ny!!: Mælkevejen og 1933 · Se mere »
1I/ʻOumuamua
ESO, M. Kornmesser, L.Calcada. Music: Azul Cobalto. Oumuamua (formelt navngivet 1I/Oumuamua; tidligere C/2017 U1 (PANSTARRS) og A/2017 U1) er et interstellart objekt, som passerer gennem Solsystemet.
Ny!!: Mælkevejen og 1I/ʻOumuamua · Se mere »
385 f.Kr.
Ingen beskrivelse.
Ny!!: Mælkevejen og 385 f.Kr. · Se mere »
