Indholdsfortegnelse
36 relationer: Aksiom, Automorfi, Bertrand Russell, Database, Delmængde, Diagram, Diskret matematik, Ernst Zermelo, Euler-diagram, Evighed, Felix Hausdorff, Georg Cantor, Gitter (ordning), Hilberts problemer, Inklusion, John Venn, John von Neumann, Kardinaltal, Klasse (matematik), Logik, Matematik, Matematikkens historie, Matematisk logik, Modus tollens, Paul Cohen, Paul Erdős, Primtegn, Reelle tal, Spilteori, Stanislaw Ulam, Topologi, Udvalgsaksiomet, Uendelighed, Universalieproblemet, Venn-diagram, Zermelo-Fraenkels aksiomer.
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Automorfi
gruppe med addition som operator, vil negation bevare gruppestrukturen: Om man følger stregerne på illustrationen før eller efter addition vil give samme resultat; (−''a'') + (−''b'').
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Se Mængdelære og Bertrand Russell
Database
Et eksempel på udtræk af en SQL database. Et database-system gør det muligt, at gemme en større mængde af information på en form, så informationen er maskinel omkostningslet at tilgå og opdatere.
Delmængde
Euler-diagram som viser, at ''A'' er en ægte delmængde af ''B'' Indenfor matematik, og specielt indenfor mængdelæren, er en mængde A en delmængde af en mængde B hvis A er "indeholdt" i B (hvis alle elementer af A også er elementer af B).
Diagram
Simpelt flowdiagram som repræsenterer beslutningsprocessen til at tilføje en ny artikel til Wikipedia. Et diagram er et todimensionelt geometrisk symbolsk repræsentation af information i henhold til en eller anden visualiseringsteknik.
Diskret matematik
Diskret matematik er studiet af strukturer, der er fundamentalt adskilte i den forstand at de ikke kræver et begreb om kontinuitet.
Se Mængdelære og Diskret matematik
Ernst Zermelo
Ernst Zermelo (født 27. juli 1871, død 21. maj 1953) var en tysk matematiker, der i 1908 formulerede et aksiomsystem for mængdelæren, som er hovedparten af Zermelo-Fraenkels aksiomer.
Se Mængdelære og Ernst Zermelo
Euler-diagram
Udsagnet "''A'' er en delmængde af ''B'', ''C'' har ingen elementer fælles med ''B''" er her udtrykt i et Euler-diagram Euler-diagram er en visualisering og illustration i form af et diagram, som anvendes inden for mængdelære for at vise matematiske eller logiske relationer og sammenhænge mellem matematiske klasser eller mængder.
Se Mængdelære og Euler-diagram
Evighed
Med evighed menes oftest et uendeligt tidsrum.
Felix Hausdorff
Felix Hausdorff (født 8. november 1868, død 26. januar 1942) var en tysk matematiker, der betragtes som en af grundlæggerne af moderne topologi og som kom med vigtige bidrag til mængdelære, målteori, kompleks analyse og funktionalanalyse.
Se Mængdelære og Felix Hausdorff
Georg Cantor
Georg Ferdinand Ludwig Philipp Cantor (født 3. marts 1845 i Sankt Petersborg, død 6. januar 1918 i Halle) var en tysk matematiker; professor i Halle.
Gitter (ordning)
Begrebet gitter bruges i matematik om en mængde hvis elementer er ordnet på en særlig måde.
Se Mængdelære og Gitter (ordning)
Hilberts problemer
right Hilberts problemer er en liste bestående af 23 matematiske problemer, der blev fremsat af den tyske matematiker David Hilbert på den internationale matematikkongres i Paris i år 1900.
Se Mængdelære og Hilberts problemer
Inklusion
Inklusion (af latin inclusio 'indespærring') kan have flere betydninger.
John Venn
John Venn (født 4. august 1834 i Kingston upon Hull, Yorkshire, død 4. april 1923 i Cambridge) var en britisk matematiker, filosof og anglikansk præst.
John von Neumann
John von Neumann (født 28. december 1903, død 8. februar 1957) var en vigtig forsker i anvendt matematik i det 20. århundrede.
Se Mængdelære og John von Neumann
Kardinaltal
Kardinaltal eller tælletal er tal anvendt til at angive, hvor mange elementer der er i en given mængde.
Klasse (matematik)
Klasse er dels et begreb inden for mængdeteorien, dels i visse tilfælde synonymt med ordet mængde.
Se Mængdelære og Klasse (matematik)
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Matematikkens historie
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.
Se Mængdelære og Matematikkens historie
Matematisk logik
Matematisk logik (også kendt som symbolsk logik) er et felt i matematikken med tæt forbindelse til matematikkens grundlag, datalogi og filosofisk logik.
Se Mængdelære og Matematisk logik
Modus tollens
Modus tollens er en gyldig syllogisme (argumentationsform): I naturligt sprog: I formel logik (sætningslogik): ("p medfører/så q, ikke-q, ergo ikke-p") I mængdelære: ("P er en delmængde af Q. x er ikke i Q. Derfor, er x ikke i P.").
Se Mængdelære og Modus tollens
Paul Cohen
Paul Joseph Cohen (2. april 1934 – 23. marts 2007) var en amerikansk matematiker bedst kendt for sit bevis af uafhængigheden af kontinuumhypotesen og udvalgsaksiomet fra Zermelo-Fraenkels aksiomer, den mest accepterede aksiomisering i mængdelære.
Paul Erdős
Paul Erdős (født 26. marts 1913, død 20. september 1996) var en ungarsk matematiker.
Primtegn
Primtegnet (′, Unicode U+2032, &prime) er et symbol, der primært bruges til diverse matematiske notationer.
Reelle tal
De reelle tal, der skrives \mathbb (Unicode ℝ), er en mængde tal some udvider de rationale tal.
Spilteori
right Spilteori studerer valg af optimal adfærd, når omkostningerne og gevinsterne af hver mulighed afhænger af andre individers valg.
Stanislaw Ulam
Stanisław Marcin Ulam (født 13. april 1909, død 13. maj 1984), kaldet for Stan i USA, var en polsk-amerikansk matematiker og kernefysiker, der kendes især for sin teoretiske indsats og arbejde med at skabe brintbomben.
Se Mængdelære og Stanislaw Ulam
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.
Udvalgsaksiomet
Udvalgsaksiomet er et omdiskuteret aksiom i mængdelære formuleret af Ernst Zermelo i 1904.
Se Mængdelære og Udvalgsaksiomet
Uendelighed
Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Mængdelære og Universalieproblemet
Venn-diagram
Venn-diagram Venn-diagrammer er illustrationer som bruges i den gren af matematikken som kaldes mængdelære.
Zermelo-Fraenkels aksiomer
Ernst Zermelo opstillede i 1908 et sæt aksiomer for mængdelæren som Abraham Fraenkel omformulerede i 1922 og udbyggede med udskiftningsaksiomet.
Se Mængdelære og Zermelo-Fraenkels aksiomer
Også kendt som Mængdelæren, Mængderegning, Mængdeteori.