Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Mørk energi

Indeks Mørk energi

I de mest accepterede teorier om Universet, opererer man med det indtil videre hypotetiske begreb mørk energi.

Indholdsfortegnelse

  1. 20 relationer: Big Bang, Big Chill, Big Rip, Den kosmologiske konstant, Energi, Gravitation, Gravitationel vekselvirkning af antistof, Hjernekassen (radioprogram), Hubbles lov, Jens Hjorth, Kvantemekanikkens historie, Mørke, Mørkt stof, Niels Bohr Institutet, Oscillerende univers, Planck-rumteleskopet, Preon-stjerne, Steady State-teorien, Stof (fysik), Ydre rum.

Big Bang

Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.

Se Mørk energi og Big Bang

Big Chill

Galakserne i Universer glider fra hinanden som tiden går. Big Chill eller Big Freeze - Den store nedkøling - er en teori om universets fremtid, hvor alt ekspanderer hurtigere og afstanden mellem stjerner og himmellegmer hele tiden øges.

Se Mørk energi og Big Chill

Big Rip

Big Rip er en teori om, hvad der vil ske med universet på lang sigt.

Se Mørk energi og Big Rip

Den kosmologiske konstant

Den kosmologiske konstant indførte Albert Einstein i hans Almene relativitetsteori, fordi datidens opfattelse af universet var, at det var statisk frem for dynamisk.

Se Mørk energi og Den kosmologiske konstant

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Mørk energi og Energi

Gravitation

Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.

Se Mørk energi og Gravitation

Gravitationel vekselvirkning af antistof

Den gravitationelle vekselvirkning af antistof med stof eller antistof er ikke blevet testet eksperimentelt af fysikere i praksis.

Se Mørk energi og Gravitationel vekselvirkning af antistof

Hjernekassen (radioprogram)

Hjernekassen er et dansk radioprogram med Peter Lund Madsen, hvor han har forskellige eksperter i studiet og fortæller om en række emner om alt fra sygdomme og naturvidenskab til dans og kunsthistorie.

Se Mørk energi og Hjernekassen (radioprogram)

Hubbles lov

Hubbles lov (Hubble–Lemaître lov siden 29-10-2018) er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, som udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er proportional med disses afstand fra jorden.

Se Mørk energi og Hubbles lov

Jens Hjorth

Jens Hjorth (født 22. december 1964. Altinget.dk. Hentet 17/9-2020) er en dansk astronom og professor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, der forsker i bl.a. gammaglimt, mørkt stof og mørk energi samt universets dannelse, indhold og udvikling.

Se Mørk energi og Jens Hjorth

Kvantemekanikkens historie

10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.

Se Mørk energi og Kvantemekanikkens historie

Mørke

Mørke er flere ting: Fravær af lys.

Se Mørk energi og Mørke

Mørkt stof

Universets bestandele fordelt på mørk energi, mørkt stof, stjerner m.v. og interstellart støv. I kosmologi er mørkt stof eller mørk materie hypotetiske subatomare partikler med i dag (2018) ukendt sammensætning, som ikke vekselvirker med elektromagnetisme, men som vekselvirker med gravitation, og hvis eksistens man slutter sig til ud fra dets gravitationspåvirkning på synligt stof som f.eks.

Se Mørk energi og Mørkt stof

Niels Bohr Institutet

Niels Bohr Institutet Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") er et institut på Københavns Universitet, der blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.

Se Mørk energi og Niels Bohr Institutet

Oscillerende univers

Det oscillerende univers er en kosmologisk model, i hvilken universet gennemgår en række oscillationer, som hver gang begynder med et big bang og slutter med et big crunch.

Se Mørk energi og Oscillerende univers

Planck-rumteleskopet

Model af rumteleskopet Planck i korrekt størrelse. Planck-rumteleskopet er et videnskabeligt satellit-teleskop til kosmologisk udforskning, opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) med løfteraketten Ariane 5 fra den europæiske rumstation Kourou i Fransk Guyana den 14.

Se Mørk energi og Planck-rumteleskopet

Preon-stjerne

En preon-stjerne er en hypotetisk kompakt stjerne bestående af preoner, en gruppe af teoretiske subatomare partikler, som kan deles til kvarker og leptoner.

Se Mørk energi og Preon-stjerne

Steady State-teorien

Steady State-teorien (der også er kendt som teorien om fortsat skabelse) er en kosmologisk model, som blev udviklet i 1948 af Fred Hoyle, Thomas Gold, Hermann Bondi og andre som et alternativ til teorien om Big Bang (der nu anses for at være den kosmologiske standardmodel).

Se Mørk energi og Steady State-teorien

Stof (fysik)

Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.

Se Mørk energi og Stof (fysik)

Ydre rum

Det ydre rum (også kaldet rummet i al almindelighed) er en betegnelse for de relativt tomme regioner, der findes i Universet.

Se Mørk energi og Ydre rum