Indholdsfortegnelse
9 relationer: Fødekæde, Fødenet, Ferskvandstangloppe (Gammarus pulex), Fosforkredsløb, Glukose, Græsningsfødekæde, Jordbundsforhold, Nedbrydersamfund, Stofkredsløb.
Fødekæde
Vorte-Birk.2. niveau er de heterotrofe springhaler, der æder af saften.3. niveau, rovdyret, må man tænke sig til sig til, men det kunne være en musvit. I et økosystem er en fødekæde (d)en rækkefølge, som organismer æder hinanden i. Et eksempel kan f.eks være en myg, der bliver ædt af en musvit, som selv bliver ædt af en kat.
Se Nedbryderfødekæde og Fødekæde
Fødenet
Eksempel på en fødekæde, der indgår i et fødenet. I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder.
Se Nedbryderfødekæde og Fødenet
Ferskvandstangloppe (Gammarus pulex)
Ferskvandtangloppen, Gammarus pulex, er et lille krebsdyr, der tilhører ordenen tanglopper.
Se Nedbryderfødekæde og Ferskvandstangloppe (Gammarus pulex)
Fosforkredsløb
Fosforets kredsløb er kendetegnet ved, at der dannes depoter af råfosfat. Fosforets kredsløb er mindre kompliceret end f.eks.
Se Nedbryderfødekæde og Fosforkredsløb
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Se Nedbryderfødekæde og Glukose
Græsningsfødekæde
Græsningsfødekæder er fødekæder, der begynder hos planterne.
Se Nedbryderfødekæde og Græsningsfødekæde
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Se Nedbryderfødekæde og Jordbundsforhold
Nedbrydersamfund
Nedbrydersamfund er i økologisk sammenhæng betegnelsen for samliv mellem populationer af mange arter af nedbrydere.
Se Nedbryderfødekæde og Nedbrydersamfund
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Se Nedbryderfødekæde og Stofkredsløb
Også kendt som Nedbryderkæde.