Indholdsfortegnelse
16 relationer: Økologi, Økologisk faktor, Bruttoprimærproduktion, Eksudat, Energistrøm, Fossilt brændstof og brændsel, Fotiske zone, Fotosyntese, Glukose, Hav, K/Pg-grænse, Planktonologi, Planteæder, Primærproduktion, Træbiologi, Vækstperiode.
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Se Nettoprimærproduktion og Økologi
Økologisk faktor
Økologiske faktorer deles op i henholdsvis abiotiske faktorer og biotiske faktorer.
Se Nettoprimærproduktion og Økologisk faktor
Bruttoprimærproduktion
Bruttoprimærproduktionen er summen af alt det organiske stof, som er dannet ved fotosyntese (og kemosyntese) på et bestemt område i løbet af et år.
Se Nettoprimærproduktion og Bruttoprimærproduktion
Eksudat
Eksudat af latin exsudo.
Se Nettoprimærproduktion og Eksudat
Energistrøm
Jorden har to energikilder.
Se Nettoprimærproduktion og Energistrøm
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Se Nettoprimærproduktion og Fossilt brændstof og brændsel
Fotiske zone
Den fotiske zone er de vanddybder i en sø eller et hav (dvs både i fersk- eller havvand), som modtager tilstrækkeligt lys til, at der kan foregå fotosyntese.
Se Nettoprimærproduktion og Fotiske zone
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Nettoprimærproduktion og Fotosyntese
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Se Nettoprimærproduktion og Glukose
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Se Nettoprimærproduktion og Hav
K/Pg-grænse
K/Pg-grænsen markeret med en rød pil ved Stevns Klint i Danmark Badlands nær Drumheller i Alberta, hvor erosionen har blottet K/Pg-grænsen K/Pg-grænsen langs Interstate 25 nær Raton Pass i Colorado. Det iridiumrige lag er markeret med en rød pil K/Pg-grænsen, vist med den punkterede linje, ved Trinidad Lake State Park, Colorado i USA Ved K/Pg-grænsen (Kridt-Palæogen-grænsen) findes et tyndt lag af geologiske aflejringer, som kan genfindes mange forskellige steder på jordkloden.
Se Nettoprimærproduktion og K/Pg-grænse
Planktonologi
Planktonologi eller planktologi er læren om plankton, hvilket er forskellige vandlevende mikroorganismer (dyr og planter), der flyder i vandet.
Se Nettoprimærproduktion og Planktonologi
Planteæder
Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.
Se Nettoprimærproduktion og Planteæder
Primærproduktion
Primærproduktionen er inden for økologien de autotrofe organismers produktion af kulstofforbindelser.
Se Nettoprimærproduktion og Primærproduktion
Træbiologi
Træers vækstkraft er imponerende. Her ses rodskud på en Vestamerikansk Balsampoppel (''Populus trichocarpa'') i botanisk have i Reykjavik. Træbiologi er et felt inden for fagene botanik og biologi.
Se Nettoprimærproduktion og Træbiologi
Vækstperiode
Vækstperioden er den del af året, hvor planterne har tilvækst.
Se Nettoprimærproduktion og Vækstperiode
Også kendt som Nettoprimærproduktionen.