Hurtigere adgang end browser!
77 relationer: Alf, Alf (nordisk mytologi), Angelsaksere, Angelsaksisk religion, Blot, Danmarks demografi, Danmarks forhistorie, Danmarks historie, Dansk litteratur i middelalderen, Den islandske fristat, Diser, England i middelalderen, Eyrbyggja Saga, Fimbulvinter, Fjørgyn, Frej, Freja, Frigg, Frugtbarhedssymbol, Fylgje, Gamla Uppsala, Germansk jernalder, Germansk religion, Germanske mytologiske væsner, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Gorm den Gamle, Gro Steinsland, Hallfreðar saga, Hørg, Helga þáttr Þórissonar, Hilda Ellis Davidson, Hof (flertydig), Hov, Hov (helligsted), Ikonografi i nordisk religion, Inge den ældre, Island, Islandsk litteratur i middelalderen, Jætte, Jens Peter Schjødt, Kosmologi, Kristendommens indførelse i Danmark, Kristendommens indførelse i Norden, Kunst i vikingetiden, Lokasenna, Mennesket i nordisk religion, Morten Warmind, Njord, Nordisk folklore, Nordisk kosmologi, ..., Nordisk mytologi, Nordsøimperiet, Norge, Odenses historie, Odin, Oluf Skotkonung, Polyteisme, Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion, Ragnarok, Ritualer i nordisk religion, Romersk religion, Runealfabet, Samisk religion, Sæbøsværdet, Sjælland-II-C, Slaget ved Svold, Thor, Tyr (gud), Valkyrie, Vætte, Vølve, Vølvens spådom, Vi (helligsted), Vikinger, Vikingeskib, Vikingetid, Wardruna. Expand indeks (27 mere) »
Alf
Alf kan henvise til flere artikler.
Ny!!: Nordisk religion og Alf · Se mere »
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Ny!!: Nordisk religion og Alf (nordisk mytologi) · Se mere »
Angelsaksere
Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.
Ny!!: Nordisk religion og Angelsaksere · Se mere »
Angelsaksisk religion
Angelsaksisk religion betegner den før-kristne religion, som blev praktiseret i det angelsaksisk-dominerede England fra 5. til 7. århundrede, dvs.
Ny!!: Nordisk religion og Angelsaksisk religion · Se mere »
Blot
''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.
Ny!!: Nordisk religion og Blot · Se mere »
Danmarks demografi
Befolkningsudviklingen 1960-2010. Danmarks demografi sammenfatter viden om den danske befolknings størrelse og udvikling.
Ny!!: Nordisk religion og Danmarks demografi · Se mere »
Danmarks forhistorie
Stendysse nær Vinstrup, Nørhald Danmarks forhistorie begyndte, da de første jægere og samlere kom til landet i ældre stenalder.
Ny!!: Nordisk religion og Danmarks forhistorie · Se mere »
Danmarks historie
Nutidens Danmark. Danmarks arkæologiske historie begyndte ved slutningen af sidste istid.
Ny!!: Nordisk religion og Danmarks historie · Se mere »
Dansk litteratur i middelalderen
Dansk litteratur i middelalderen består af tekster, som er forfattet mellem ca.
Ny!!: Nordisk religion og Dansk litteratur i middelalderen · Se mere »
Den islandske fristat
Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.
Ny!!: Nordisk religion og Den islandske fristat · Se mere »
Diser
Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla. Diser (ental dis, fra no. dísir) er i nordisk mytologi en gruppe overnaturlige, kvindelige væsener, der bl.a. omfatter mytologiske figurer som fx valkyrier, norner.
Ny!!: Nordisk religion og Diser · Se mere »
England i middelalderen
Med uret øverst fra venstre: Harold Godwinson på Bayeux-tapetet. Glasmosaik fra 1400-tallet i York Minster, der viser en scene fra Apokalypsen; Salisbury Cathedral bygget i 1200-tallet; Ormsideskålen fra 800-tallet. England i middelalderen er Englands historie fra slutningen af 400-tallet til begyndelsen af tidlig moderne tid i 1485.
Ny!!: Nordisk religion og England i middelalderen · Se mere »
Eyrbyggja Saga
Eyrbyggja Saga (Islandsk udtale: (13x13px lytte)) er en af de islandske sagaer; dens titel kan oversættes som Sagaen om beboerne på Øre.
Ny!!: Nordisk religion og Eyrbyggja Saga · Se mere »
Fimbulvinter
Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.
Ny!!: Nordisk religion og Fimbulvinter · Se mere »
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Ny!!: Nordisk religion og Fjørgyn · Se mere »
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Ny!!: Nordisk religion og Frej · Se mere »
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Ny!!: Nordisk religion og Freja · Se mere »
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Ny!!: Nordisk religion og Frigg · Se mere »
Frugtbarhedssymbol
Venus fra Willendorf. Frugtbarhedssymboler er tegn eller objekter brugt i riter eller religion til at symbolisere eller fremhjælpe fertilitet.
Ny!!: Nordisk religion og Frugtbarhedssymbol · Se mere »
Fylgje
En fylgje (norrønt: fylgja pl. fylgjor – oversat: "følgesvend", "ledsager" Kellog, various (2001:745)) er i nordisk religion et overnaturlig væsen, der fungerer som værneskikkelser for et individ eller en slægt.
Ny!!: Nordisk religion og Fylgje · Se mere »
Gamla Uppsala
Gravhøjene ved Gamla Uppsala. Gamla Uppsala er et sogn og en landsby uden for Uppsala i Sverige.
Ny!!: Nordisk religion og Gamla Uppsala · Se mere »
Germansk jernalder
En rekonstruktion af et hus fra germansk jernalder. Moesgård Museum. Germansk jernalder betegner perioden fra ca.
Ny!!: Nordisk religion og Germansk jernalder · Se mere »
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Ny!!: Nordisk religion og Germansk religion · Se mere »
Germanske mytologiske væsner
Billederne på dette udsnit af det svenske Skogstapet fra 12. århundrede er tolket som afbildinger af den en-øjede Odin, flankeret af Thor med hammeren og Frej med et korn neg. Germanske mytologiske væsner er de guder, helte, overnaturlige væsner o. lign.
Ny!!: Nordisk religion og Germanske mytologiske væsner · Se mere »
Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).
Ny!!: Nordisk religion og Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum · Se mere »
Gorm den Gamle
Gorms Jellingsten, forside. Gorms Jellingsten, bagside. Gorm den Gamle (ukendt fødselsår og fødested) var en dansk konge, der regerede fra før år 936 til sin død omkring 958,Kongehuset:.
Ny!!: Nordisk religion og Gorm den Gamle · Se mere »
Gro Steinsland
Gro Steinsland (født 1945) er professor i religionshistorie (Dr. fil) ved Oslo Universitet.
Ny!!: Nordisk religion og Gro Steinsland · Se mere »
Hallfreðar saga
Hallfreðar saga vandræðaskálds (oldnordisk udtale: ˈhalːfreðar ˈsaɣa ˈwandˌrɛːðaˌskalds) er en af de islandske sagaer.
Ny!!: Nordisk religion og Hallfreðar saga · Se mere »
Hørg
Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.
Ny!!: Nordisk religion og Hørg · Se mere »
Helga þáttr Þórissonar
Helga þáttr Þórissonar er en tott (norrønt: þáttr) i form af en fornaldersaga der findes i Ólafs saga Tryggvasonar i Flatøbogen.
Ny!!: Nordisk religion og Helga þáttr Þórissonar · Se mere »
Hilda Ellis Davidson
Dr.
Ny!!: Nordisk religion og Hilda Ellis Davidson · Se mere »
Hof (flertydig)
Hof har flere betydninger.
Ny!!: Nordisk religion og Hof (flertydig) · Se mere »
Hov
Hov kan have flere betydninger.
Ny!!: Nordisk religion og Hov · Se mere »
Hov (helligsted)
Resterne af et hov på Færøerne. Hov eller hof er en gammel nordisk betegnelse for en hedensk helligdom.
Ny!!: Nordisk religion og Hov (helligsted) · Se mere »
Ikonografi i nordisk religion
Runesten fra Hunnestad, Skåne. Figuren tolkes traditionelt som jætten Hyrrokin. Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den før-kristne religion i Norden.
Ny!!: Nordisk religion og Ikonografi i nordisk religion · Se mere »
Inge den ældre
Inge Stenkilsson (eller Inge den ældre død ca. 1105-1110) var en svensk konge.
Ny!!: Nordisk religion og Inge den ældre · Se mere »
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Ny!!: Nordisk religion og Island · Se mere »
Islandsk litteratur i middelalderen
Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.
Ny!!: Nordisk religion og Islandsk litteratur i middelalderen · Se mere »
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Ny!!: Nordisk religion og Jætte · Se mere »
Jens Peter Schjødt
Jens Peter Schjødt (født 1952) (mag.art. & dr.phil.) er religionshistoriker og professor ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk – og Islamstudier på Aarhus Universitet.
Ny!!: Nordisk religion og Jens Peter Schjødt · Se mere »
Kosmologi
Kosmologi har flere betydninger.
Ny!!: Nordisk religion og Kosmologi · Se mere »
Kristendommens indførelse i Danmark
Den Store Jellingsten, med afbildning af Kristus med udstrakte arme, men uden kors. Rejst af Harald Blåtand I sidste halvdel af det 10. århundrede. Kristendommens indførelse i Danmark eller religionsskiftet i Danmark var den langvarige proces, der førte til, at den traditionelle nordiske religion blev udskiftet med kristendommen som den dominerende religion i Danmark.
Ny!!: Nordisk religion og Kristendommens indførelse i Danmark · Se mere »
Kristendommens indførelse i Norden
Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.
Ny!!: Nordisk religion og Kristendommens indførelse i Norden · Se mere »
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11. årh.) Kunst i vikingetiden er en samlebetegnelse for de kunstneriske stilarter, der blomstrede i Norden og de områder i Nordeuropa, hvor vikingerne bosatte sig fra slutningen af 8.
Ny!!: Nordisk religion og Kunst i vikingetiden · Se mere »
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Ny!!: Nordisk religion og Lokasenna · Se mere »
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899). Opfattelsen af mennesket i nordisk religion var et centralt element i det religiøse verdensbillede i Norden i før-kristen tid.
Ny!!: Nordisk religion og Mennesket i nordisk religion · Se mere »
Morten Warmind
Morten Warmind (født 25. februar 1957) er en dansk religionssociolog, ph.d., som er lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier ved Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er keltisk og nordisk religion.
Ny!!: Nordisk religion og Morten Warmind · Se mere »
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Ny!!: Nordisk religion og Njord · Se mere »
Nordisk folklore
Nordisk folklore eller nordisk folkeminde er en samlebetegnelse for folketroen/folkloren i Norden, og omfatter forestillinger, der enten er lokale, eller har været udbredt over hele Norden og Nordeuropa.
Ny!!: Nordisk religion og Nordisk folklore · Se mere »
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Ny!!: Nordisk religion og Nordisk kosmologi · Se mere »
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Ny!!: Nordisk religion og Nordisk mytologi · Se mere »
Nordsøimperiet
Nordsøimperiet var et dansk thalassokrati, der blev regeret af Knud den Store som konge over Danmark, Norge, England og dele af nutidens Sverige mellem 1016 og 1035.
Ny!!: Nordisk religion og Nordsøimperiet · Se mere »
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Ny!!: Nordisk religion og Norge · Se mere »
Odenses historie
Odense har en lang historie begyndende med jernalderbebyggelser i Odenses udkant og senere med vikingetidsborgen Nonnebakken.
Ny!!: Nordisk religion og Odenses historie · Se mere »
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ny!!: Nordisk religion og Odin · Se mere »
Oluf Skotkonung
Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson. Da han døde, blev Oluf Skotkonung udråbt som medkonge, endnu før han var født. Ved sin fars død arvede han den svenske trone og regerede som enekonge. Oluf er den første konge, som regerede over både Mälardalen og Västergötland. Han var også den første konge over sveerne, der blev døbt og forblev kristen. Desuden var han den første, der slog mønt i Sverige. Netop møntslagningen tyder på, at hans magtcentrum var Sigtuna i Mälardalen. Mod slutningen af sit liv blev han afsat som overkonge og tvunget til at være lydkonge under sin egen søn Anund Jakob i Västergötland.
Ny!!: Nordisk religion og Oluf Skotkonung · Se mere »
Polyteisme
''Gudernes forsamling'', Jacopo Zucchi, (1575-76). Polyteisme betyder flerguderi og betegner religioner med kosmologiske systemer, der omfatter mere end én gud.
Ny!!: Nordisk religion og Polyteisme · Se mere »
Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion
Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion om guder, myter og andre religiøse forhold relateret til nordisk religion afvises af den etablerede videnskab.
Ny!!: Nordisk religion og Pseudovidenskabelige teorier om nordisk religion · Se mere »
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Ny!!: Nordisk religion og Ragnarok · Se mere »
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Ny!!: Nordisk religion og Ritualer i nordisk religion · Se mere »
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Ny!!: Nordisk religion og Romersk religion · Se mere »
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Ny!!: Nordisk religion og Runealfabet · Se mere »
Samisk religion
Samisk runebomme, udstillet i Arctikummuseet i Rovaniemi, Finland Samisk religion er den før-kristne religion, der indtil for nylig blev praktiseret blandt samer.
Ny!!: Nordisk religion og Samisk religion · Se mere »
Sæbøsværdet
Sæbøsværdet (eller Thurmuthsværdet) er et vikingesværd fra begyndelsen af 800-tallet, som blev fundet i en gravhøj i Sæbø i Vikøyri i området Sogn i det vestlige Norge.
Ny!!: Nordisk religion og Sæbøsværdet · Se mere »
Sjælland-II-C
Moderne kopi af brakteaten Sjælland-II-C (Sjælland brakteat 2) er en skandinavisk brakteat, der blev fundet på Sjælland.
Ny!!: Nordisk religion og Sjælland-II-C · Se mere »
Slaget ved Svold
Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.
Ny!!: Nordisk religion og Slaget ved Svold · Se mere »
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Ny!!: Nordisk religion og Thor · Se mere »
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Ny!!: Nordisk religion og Tyr (gud) · Se mere »
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Ny!!: Nordisk religion og Valkyrie · Se mere »
Vætte
Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.
Ny!!: Nordisk religion og Vætte · Se mere »
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Ny!!: Nordisk religion og Vølve · Se mere »
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Ny!!: Nordisk religion og Vølvens spådom · Se mere »
Vi (helligsted)
Vi (norrønt: vé, n.) var i den nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom.
Ny!!: Nordisk religion og Vi (helligsted) · Se mere »
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Ny!!: Nordisk religion og Vikinger · Se mere »
Vikingeskib
snekke-typen. Vikingeskib er en samlet betegnelse for alle de skibstyper, som vikingerne byggede og anvendte i vikingetiden.
Ny!!: Nordisk religion og Vikingeskib · Se mere »
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ny!!: Nordisk religion og Vikingetid · Se mere »
Wardruna
Wardruna er et musikalsk projekt baseret på nordisk hedenskab og den ældre futharks runer.
Ny!!: Nordisk religion og Wardruna · Se mere »
