Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Norrønt

Indeks Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Indholdsfortegnelse

  1. 450 relationer: Aars, Adelstitel, Agder, Agern, Aker, Alf (nordisk mytologi), Allitteration, Altinget, Alvdal, Ambassadør, Amtmand, Angeldansk, Anglere, Anton Edzardi, Arbejde (samfundsvidenskab), Ari Þorgilsson, Arnsbæk, Aser, Aslaug Sigurdsdatter, Astrid, Attila, Aud Djupaudga, Audna, Auskerry, Þáttr, Þórðr Kolbeinsson, Þorgerðr Hölgabrúðr og Irpa, Ð, Øgenavn, Ørred, Øst, Østensjø, Øystein Haraldsson, Ældre Edda, Å (Moskenes), År, Åshild Ringsdatter, Balder, Balders død, Bandeord, Barre (nordisk mytologi), Bartholomæus Hoff, Bast (fiber), Beinir, Bergens Kalvskinn, Birkebeinerne, Birlinn, Bjarmaland, Blad (plantedel), Bleikøya, ... Expand indeks (400 mere) »

Aars

Aars eller Års er en tidligere stationsby i Vesthimmerland med, beliggende 43 km sydvest for Aalborg, 44 km nord for Viborg, 28 km nordvest for Hobro og 27 km sydøst for Løgstør.

Se Norrønt og Aars

Adelstitel

En adelstitel er en titel, som i deres stadig bevarede form opstod inden for det feudale system i middelalderen, og som angiver en adelig persons rang.

Se Norrønt og Adelstitel

Agder

Agder er navnet på fylket som 1.

Se Norrønt og Agder

Agern

Agern. Agern fra egetræ udbredt i middelhavsområdet (''Quercus ithaburensis ssp. macrolepis''). Agern er egens frugter.

Se Norrønt og Agern

Aker

Grænsestenen mellem det tidligere Aker fylke og Oslo fylke. Aker var et tidligere herred i Akershus fylke og har siden den 1. januar 1948 været en del af Oslo.

Se Norrønt og Aker

Alf (nordisk mytologi)

''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.

Se Norrønt og Alf (nordisk mytologi)

Allitteration

'''sh'''ort, '''sh'''arp '''sh'''ock,From a '''ch'''eap and '''ch'''ippy '''ch'''opper on a '''b'''ig '''b'''lack '''b'''lock!"http://openlibrary.org/details/mikadolibrettoof00sulluoft ''The Mikado'' libretto, p.

Se Norrønt og Allitteration

Altinget

Altinget i Reykjavik. Altinget (islandsk: Alþingi, norrønt: Alþingi) er Islands parlament og en af verdens ældste folkeforsamlinger.

Se Norrønt og Altinget

Alvdal

Alvdal er en kommune i Østerdalen i Innlandet fylke i Norge.

Se Norrønt og Alvdal

Ambassadør

Napoleon III og hustru Eugénie de Montijo modtager Siams ambassadør på Château de Fontainebleau den 27. juni 1861, maleri af Jean-Léon Gérôme. En ambassadør er en diplomat af højeste rang, chef for en ambassade og sit lands officielle repræsentant i en anden stat.

Se Norrønt og Ambassadør

Amtmand

For kongeriget Danmark, dvs.

Se Norrønt og Amtmand

Angeldansk

Landskaberne Angel og Svans i det østlige Sydslesvig (med tyske og danske stednavne) Sprogskifte i 1800-tallet i Sydslesvig Angeldansk eller Angelbomål var en variant af sønderjysk, der blev talt i Angel og Svans i det østlige Sydslesvig.

Se Norrønt og Angeldansk

Anglere

Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.

Se Norrønt og Anglere

Anton Edzardi

Anton Philipp Edzardi (født 11. marts 1849 i Anklam, død 6. juni 1882 i Leipzig) var en tysk filolog.

Se Norrønt og Anton Edzardi

Arbejde (samfundsvidenskab)

Arbejder ved dampmaskine, 1920 ''Pramdragere ved Volga'', maleri af Ilja Repin (1870-1873) Arbejde refererer til den fysiske og mentale aktivitet, et menneske udfører for at skabe noget af værdi, såkaldt brugsværdi.

Se Norrønt og Arbejde (samfundsvidenskab)

Ari Þorgilsson

Ari Þorgilsson (Ari Thorgilsson) eller Are Torgilsson Frode (1067–1148) var Islands mest prominente middelalderlige forfatter.

Se Norrønt og Ari Þorgilsson

Arnsbæk

Bækkens begyndelse Arnsbæk (dansk) eller Arensbek (tysk) er et vandløb i Arns Herred på gesten i det centrale Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.

Se Norrønt og Arnsbæk

Aser

Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.

Se Norrønt og Aser

Aslaug Sigurdsdatter

Heimer og Kraka (Aslaug Sigurdsdatter). Heimer og Kraka, af August Malmström. Åke og Grima finder Kraka gemt i harpen, malet af Mårten Eskil Winge (1862). Kraka, malet af Mårten Eskil Winge. Aslaug Sigurdsdatter med tilnavnet Kraka (.

Se Norrønt og Aslaug Sigurdsdatter

Astrid

Astrid (Ásfríðr) er et norrønt pigenavn, der betyder "kærlighedsfuld", "skønhed" eller "hun som er elsket af guderne".

Se Norrønt og Astrid

Attila

Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.

Se Norrønt og Attila

Aud Djupaudga

Aud Djupauga (norrønt Auðr in djúpúðga) eller Aud den dybsindige og tillige kaldet Ød eller Øde, var datter af den skånske kong Ivar Vidfamne og mor til Harald Hildetand.

Se Norrønt og Aud Djupaudga

Audna

Den sydlige del af Audnedalen og floden Audna, som løber ud i Sniksfjorden i syd.Foto: Rolf Steinar Bergli Audna (Audnedalselva) løber gennem Audnedalen i Agder fylke i Norge, gennem de tidligere kommuner Audnedal og Lindesnes kommune.

Se Norrønt og Audna

Auskerry

Auskerry markeret med rødt Auskerry er en lille ø på den østlige del af Orkneyøerne.

Se Norrønt og Auskerry

Þáttr

En Þáttr (norrønt pl: þættir; da: 'tot', 'totter'; tidl. også 'taatter') er en kort anekdotisk islandsk saga i prosa, en kort selvstændig fortælling som indgår i en større fortælling.

Se Norrønt og Þáttr

Þórðr Kolbeinsson

Tord Kolbeinsson, norrønt Þórðr Kolbeinsson) var en islandsk skjald, der levede i 1000-tallet. Han var hirdskjald hos jarlen Erik jarl, og digtede Eiriksdråpa om jarlen. Omkring 17 vers om jarlen er bevaret fra Tord i kongesagaerne. Det følgende er uddrag fra Eiriksdråpa: Tord er en af to hovedpersoner i Bjarnars saga og hvor mange lausavísur bliver tilskrevet Kolbeinsson.

Se Norrønt og Þórðr Kolbeinsson

Þorgerðr Hölgabrúðr og Irpa

Þorgerðr Hölgabrúðr (Thorgerdr Holgabrudr, betydende "Þorgerðr, Hölges brud"Simek (2007) pp 326-327.) og Irpa (muligvis afledt af det norrøne jarpr, der betyder "mørkebrun".Simek (2007) p 176.) er to asynjer i nordisk mytologi.

Se Norrønt og Þorgerðr Hölgabrúðr og Irpa

Ð

Ð (majuskel), ð (minuskel) er et bogstav, der ikke kendes fra dansk, men bruges i visse fremmede person- og stednavne.

Se Norrønt og Ð

Øgenavn

Øgenavn er et navn, som ikke er officielt iflg.

Se Norrønt og Øgenavn

Ørred

Ørred (Salmo trutta) (oldnord.: aurriði, "som rider på ør (sten, grus)", fordi de farer frem og tilbage i parringstiden) er en fiskeart i lakseslægten (Salmo).

Se Norrønt og Ørred

Øst

Kompasrose: Ø markerer øst Øst er en af de fire kompasretninger.

Se Norrønt og Øst

Østensjø

Østensjø bydel (rødt). Østensjøvandet med bydelen Abildsø i baggrunden. Østensjø er et administrativ bydel i Norges hovedstad Oslo.

Se Norrønt og Østensjø

Øystein Haraldsson

Øystein Haraldsson (født ca. 1125, død 21. august 1157) var konge af Norge fra ca.

Se Norrønt og Øystein Haraldsson

Ældre Edda

Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.

Se Norrønt og Ældre Edda

Å (Moskenes)

Vestfjorden. Åi Lofoten, april 2004. Panorama over Å. Åer et fiskevær med ca.

Se Norrønt og Å (Moskenes)

År

Et år er den tid, det tager Jorden at foretage en omkredsning af Solen.

Se Norrønt og År

Åshild Ringsdatter

Åshild (Alvhild) Ringsdatter (Oldnordisk: Áshildi Hringsdóttir) (ca. 870 – ca. 913) var en af Harald Hårfagers koner.

Se Norrønt og Åshild Ringsdatter

Balder

Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.

Se Norrønt og Balder

Balders død

Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.

Se Norrønt og Balders død

Bandeord

Et bandeord er et ord eller en vending, der kan tolkes som fornærmende, groft eller vulgært.

Se Norrønt og Bandeord

Barre (nordisk mytologi)

''Hieros gamos'' - "helligt ægteskab"/"hellig forening". Barre er i nordisk mytologi den lund, hvor Frej mødte Gerd første gang.

Se Norrønt og Barre (nordisk mytologi)

Bartholomæus Hoff

Bartholomæus Hoff (født 25. oktober 1840 på Vestrupmølle, Saltum Sogn i Vendsyssel, død 24. marts 1912 i København) var lærer og senere rektor på Sorø Akademi.

Se Norrønt og Bartholomæus Hoff

Bast (fiber)

Bastfibre Bast er en type fiber, der består af sejt cellevæv i stængler og stammer i mange træer, buske og andre tokimbladede planter.

Se Norrønt og Bast (fiber)

Beinir

Beinir er et færøsk og islandsk drengenavn, med rødder i norrønt.

Se Norrønt og Beinir

Bergens Kalvskinn

Bergens Kalvskinn, også kendt som Bjørgvin Kalvskinn (fra norrønt Bjǫrgynjar Kálfskinn), er en jordebog eller register over kirkens ejendomme i det daværende Bergen bispedømme (Dioecesis Bergensis) i midten af 1300-tallet.

Se Norrønt og Bergens Kalvskinn

Birkebeinerne

Birkebeinerne (norrønt: birkibainar), oprindeligt et spottenavn på den oprørsflok i Norge, som i 1174 sluttede sig til Øystein Møyla, og i 1177 led nederlag på slaget på Re (ved Tønsberg), hvor Øystein blev dræbt af en bonde efter slaget.

Se Norrønt og Birkebeinerne

Birlinn

Udskæring af en birlinn på en gravsten fra 1500-tallet i MacDufie's Chapel, Oronsay, som den så ud i 1772. Birlinn (stavet bìrlinn på skotsk gælisk) er en træbåd med sejl eller årer som fremdriftsmiddel, der blev brugt i stor udstrækning på Hebriderne og West Highlands i Skotland fra middelalderen.

Se Norrønt og Birlinn

Bjarmaland

Bjarmaland (''Biarmia'') på Olaus Magnus' ''Carta Marina'', (ca 1540). BjarmalandKLNM, bind 1, sp.

Se Norrønt og Bjarmaland

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Norrønt og Blad (plantedel)

Bleikøya

Helge Høifødt Helge Høifødt Helge Høifødt Helge Høifødt Helge Høifødt Helge Høifødt Bleikøya er en ø i Oslos fjordbassin (indre Oslofjord).

Se Norrønt og Bleikøya

Blodørn

Detalje fra runestenen ''Stora Hammars'' 1 på Gotland med en mand liggende på maven, mens en anden mand bearbejder hans ryg. Blodørn er et ritual omtalt i sagaer fra 1100-1300-tallet, hvor det fortælles, at man i vikingetiden havde dræbt fjender ved "at riste blodørn", hvorved ofrets ribben blev skåret løs fra rygsøjlen, og lungerne trukket ud og bredt til side ligesom ørnevinger.

Se Norrønt og Blodørn

Blot

''Midvinterblot''monumentalmaleri af Carl Larsson (1915) Blót (norrønt: blót) var i nordisk religion en bred betegnelse for forskellige ritualer, hvor der i reglen indgik en form for ofring.

Se Norrønt og Blot

Bodil

Bodil er et dansk pigenavn, som fortrinsvis bliver brugt som fornavn.

Se Norrønt og Bodil

Bogen (bugt)

Bogen er en bugt i Ofotfjorden i Evenes kommune i Nordland fylke i Norge.

Se Norrønt og Bogen (bugt)

Bolette

missionsforeningsleder.https://nbl.snl.no/Bolette_Gjør Bolette er et pigenavn, dannet som diminutiv (-ette) af det nordiske Bodil, der igen er dannet af norrønt bót (.

Se Norrønt og Bolette

Bonde

Østeuropæisk bonde. En bonde (fra oldnordisk búandi.

Se Norrønt og Bonde

Brage

Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.

Se Norrønt og Brage

Brød

krummen er hvidlig. Brød er en gruppe af basale fødevarer der bliver fremstillet ved bagning eller stegning.

Se Norrønt og Brød

Bressay

Bressay er en ø i øgruppen Shetlandsøerne, der med Bressay Sund er adskilt fra hovedøen Mainland.

Se Norrønt og Bressay

Brodick

Brodick (Tràigh a' Chaisteil ("Castle Beach") eller Breadhaig) er en landsby og den primære bosættelse på Isle of Arran, i Firth of Clyde, Skotland.

Se Norrønt og Brodick

Bue Digre

Gerhard Munthe. Bue Digre (Norrønt Búi digri) var en legendarisk kriger, og måske også en historisk figur, som deltog på dansk side i slaget ved Hjørungavåg.

Se Norrønt og Bue Digre

Bulsø

Badested ved Bulsøen Bulsø (dansk) eller Bültsee (tysk) er en cirka 19,8 ha stor indsø i det nordlige Tyskland, beliggende nordvest for byen Egernførde (Egernfjord) ved bunden af halvøen Svansø i Sydslesvig.

Se Norrønt og Bulsø

Burgundere

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.

Se Norrønt og Burgundere

Bygd

Bygd (fra norrønt bygð, at bygge eller bebygget) er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted.

Se Norrønt og Bygd

Cheruskere

Romerriget under Hadrian (regerede i årene 117-138), som viser udbredelsen af '''cheruskere''' og andre germanske stammer. Cheruskere (Cherusci) var en germansk stamme som eksisterede fra 100-tallet f.Kr. til 300-tallet e.Kr., og som først blev omtalt af Julius Cæsar.

Se Norrønt og Cheruskere

Dag

En dag er en målenhed til at måle tid.

Se Norrønt og Dag

Dag Ringsson

Dag Ringsson (Oldnordisk: Dagr Hringsson) (levede i det 11. århundrede) var del af Olav den Helliges hær ved Slaget ved Stiklestad.

Se Norrønt og Dag Ringsson

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Norrønt og Danmark

Danmarks etymologi

Jellingstenen, kaldet Danmarks dåbsattest, på grund af sin inskription der er den tidligst kendte benævnelse af Danmark (''Tanmaurk'') som et samlet rige. Danskerne blev som etnisk gruppe omtalt allerede i antikken.

Se Norrønt og Danmarks etymologi

Dannevirke

Dannevirke går mellem marskområderne omkring Trenen og Ejderen i vest til Slien og Egernførde Fjord i øst. Dannevirke og Hærvejens Rødekro på et kort fra 1913 Dannevirke (på dansk også Danevirke, norrønt: Danavirki, gammeldansk: danæwirchi, tysk: Danewerk – betyder danernes værk) er et system af historiske danske befæstninger i Sydslesvig i det nordlige Tyskland, beliggende i delstaten Slesvig-Holsten ca.

Se Norrønt og Dannevirke

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Norrønt og Dansk (sprog)

Dansk ordforråd

Det danske ordforråd er samlingen af ord i dansk.

Se Norrønt og Dansk ordforråd

Danske sagnkonger

Denne artikelSom følge af det ganske righoldige sagn- og sagastof om danske sagnkonger eller efterretninger om ’førhistoriske’ konger af Danmark (og tilstødende lande) der er tilgængeligt (og som langtfra alle er nævnt i indeværende artikel), skal nærværende oversigt indtil videre (i hvert fald forsåvidt angår tiden før år 900) mest betragtes som et dristigt forsøg på at sammenstille nogle navne og slægtsforhold vurderet ud fra forskellige kildegrupper samt at præsentere forslag til mulige rækkefølger for de gengivne kongeslægter.

Se Norrønt og Danske sagnkonger

Danske stednavne

Nutidens Danmark og de gamle danske områder Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge. Danske stednavne er stednavne på dansk eller tidligere dansk område, det vil sige i Kongeriget Danmark, Sydslesvig, Skåne, Halland og Blekinge.

Se Norrønt og Danske stednavne

Danskere

En dansker betegner en person fra Danmark.

Se Norrønt og Danskere

Dåb

Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.

Se Norrønt og Dåb

Dør

paneler) ved indgangen til en kirke En dør er en barriere, oftest monteret med hængsler i en dørkarm, indsat i en åbning i en mur for at tillade eller hindre passage.

Se Norrønt og Dør

Den islandske fristat

Den Islandske fristat (islandsk: Þjóðveldið) var den uafhængige stat der blev etableret på Island i 930, under den første samling af Altinget.

Se Norrønt og Den islandske fristat

Den legendariske saga om Olav den Hellige

Gerhard Munthe fra 1899. Den legendariske saga om Olav den hellige, norrønt Helgisaga Óláfs konungs Haraldssonar er en af kongesagaerne, en helgenbiografi fra 1200-tallet om Olav den Hellige fra 1000-tallet.

Se Norrønt og Den legendariske saga om Olav den Hellige

Den vilde jagt

Den vilde jagt: ''Åsgårdsreien'' (1872) af Peter Nicolai Arbo. Den vilde jagt var en folkloristisk forestilling om et eller flere overnaturlige væsner, der i vildskab jagede enten over himmelen, over jorden eller i luften lige over den.

Se Norrønt og Den vilde jagt

Diser

Den døende helt Ragner Lodbrog udbrød da han vidste, at han ville dø ifølge ''Krákumál'': "Diserne byder mig hjem (til Valhalla)". Dette billede på en billedsten fra Gotland viser med stor en sandsynlighed en kvinde, der byder Odin velkommen tilbage til Valhalla.

Se Norrønt og Diser

Dobbeltgænger

Richard Mansfield i dobbeltrollen som både Dr. Jekyll og Mr. Hyde. En dobbeltgænger er et menneske, som til forveksling ligner en anden.

Se Norrønt og Dobbeltgænger

Don

Don (Дон) er en flod i Rusland.

Se Norrønt og Don

Draugen

Eventyrtegneren Theodor Kittelsens ''Sjøtrollet'' fra 1887 viser en skabning, der minder om en draug. En draug var i norsk folketro en afdød, der enten boede i gravhøjen (norrønt haugbúi) eller forlod den for at hjemsøge de levende.

Se Norrønt og Draugen

Dværg (mytologi)

Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.

Se Norrønt og Dværg (mytologi)

Dyne

Dobbeltdyne med dynebetræk Dobbeltseng redt op med puder og dyner i traditionelt tysk soveværelsesinteriør fra 1800-tallet. Fra folkemuseet i Eversberg En dyne er en foret tæppelignende tøjpose til at have over kroppen, så man ikke fryser.

Se Norrønt og Dyne

East Riding of Yorkshire

East Riding of Yorkshires placering i England East Riding of Yorkshire (eller bare East Yorkshire) er et engelsk ceremonielt grevskab i regionen Yorkshire og Humber.

Se Norrønt og East Riding of Yorkshire

Eggebæk

Eggebæk (dansk) eller Eggebek (tysk) er en landsby og kommune beliggende få kilometer syd for Flensborg ved Trenen i Sydslesvig.

Se Norrønt og Eggebæk

Eigersund

Eigersund er en kommune i Rogaland fylke i den sydvestlige del af Norge.

Se Norrønt og Eigersund

Einherjer

Einherjer (norrønt: einherjar) er i nordisk mytologi vikingekrigere der er faldet ærefuldt i kamp og fundet værdige af Valkyrierne til at bo i Valhal.

Se Norrønt og Einherjer

Eivind

Eivind er et nordisk drengenavn med oprindelse i det urnordiske navnet *Auja-winduR og det norrøne navnet Eivindr.

Se Norrønt og Eivind

Eljudnir

Eljudnir, Eljudner eller Eljudne (norrønt: Éljúðnir) er i nordisk mytologi navnet på Hels hal beliggende i Niflheim, der beskrevet i kapitel 54 i Snorri Sturlusons Yngre Edda, i først del,Gylfaginning (Gylves forblændelse).

Se Norrønt og Eljudnir

Elvdalsk

Elvdalsk (elvdalsk: övdalsk eller övdalską, svensk: älvdalska eller älvdalsmål) er en variant af de skandinaviske sprog som tales af omkring 3.000 beboere i Älvdalens kommun i Dalarna i Sverige.

Se Norrønt og Elvdalsk

Elverfolk

En elv er i den nordeuropæiske folklore en potentielt skadevoldende, men i nogle tilfælde også godgørende, naturånd. Elverfolk eller alfer er en gruppe af overnaturlige væsner i nordeuropæisk folketro.

Se Norrønt og Elverfolk

Ely

Katedralen i Ely, der kan regnes blandt middelalderens syv vidundere Ely er en domkirkeby i Cambridgeshire i England, der ligger ca.

Se Norrønt og Ely

Embedsmand

'''Embedsmænd fra udenrigsministeriet''' følger efter ministeren ved ankomst til Roskilde Lufthavn efter en rejse til Mellemøsten Embedsmand betegnede tidligere en person, der indtog en højere stilling i staten.

Se Norrønt og Embedsmand

Enslaved

Enslaved er et sortmetal/viking metal-band fra Haugesund, Norge.

Se Norrønt og Enslaved

Erling Skakke

Erling Skakke (1115-1179) var norsk stormand under de norske borgerkrige, der pågik fra Sigurd Jorsalfars død i 1130 til 1240.

Se Norrønt og Erling Skakke

Ermanarik

Ermanarik (død 376) var en østgotisk konge.

Se Norrønt og Ermanarik

Esperstoft

Esperstoft er en landsby beliggende centralt i Sydslesvig ved Trenen.

Se Norrønt og Esperstoft

Estlandssvensk

Estlandssvenskeren Maria Murman (1911 - 2004) synger den klassiske sang "Du hemmets jord" på sin hjemø Ormsö i Estland. Estlandssvensk (estlandssvenska, rannarootsi keel) var de svenske dialekter blandt estlandssvenskerne i de tidligere svensksprogede byer på Ormsö, Lilla og Stora Rågö, Nuckö, Nargö, Odensholm, Runö i Rigabugten samt i enkelte egne på Dagö.

Se Norrønt og Estlandssvensk

Falhófnir

Falhófnir (norrønt for "behåret hov" eller "skjult hov") er en hest i nordisk mytologi, som bliver nævnt i både Grímnismál og Gylfaginning som en af de hingste, som aserne rider på hver dag, når drager til Yggdrasil for at dømme ting.

Se Norrønt og Falhófnir

Farbaute

Farbaute (Oldnordisk: Fárbauti, ("som slår hårdt")), er en jætte fra nordisk mytologi.

Se Norrønt og Farbaute

Fårömål

Fårömål (også Fåråiskå og Fåröiskå, på dansk Fårømål) er en dialekt af gutnisk (gutamål), der tales på den nord for Gotlands hovedø beliggende ø Fårö.

Se Norrønt og Fårömål

Færøerne

Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Se Norrønt og Færøerne

Færøsk (sprog)

Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.

Se Norrønt og Færøsk (sprog)

Færøske kvæder

Færøsk frimærke viser balladen ''Harra Pætur & Elinborg'' Færøske kvæder eller Færøske kvæði (at kvøða: at kvæde eller synge kvad eller kvæði til dans): de gamle ballader på Færøerne akkompagneret af færøsk kædedans.

Se Norrønt og Færøske kvæder

Færgeskov

Færgeskoven i det østlige Angel Færgeskov (på dansk også FærensholtJohannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 141, på tysk Fehrenholz) er navnet på en husgruppe og en skov beliggende ved kysten mellem Hasselbjerg og Kronsgaard i det østlige Angel i Sydslesvig.

Se Norrønt og Færgeskov

Færing (båd)

Færing udstillet ved Herøy kystmuseum i Norge. Færing (fra norrønt feræringr, "firer") er en åben robåd med to par årer.

Se Norrønt og Færing (båd)

Fættenfjorden

Fættenfjorden er en ca.

Se Norrønt og Fættenfjorden

Félag

Félag (norrønt for sammenslutning eller selskab) var en finansiel sammenslutning mellem flere personer i vikingetiden.

Se Norrønt og Félag

Fedje

Fedje med kirken fra 1941. Fedje (udtales Feie) er en økommune i Vestland fylke i Norge.

Se Norrønt og Fedje

Fedtsten

Blok af fedtsten Talkkrystaller. Finn Bjørklid Udskåret statue i fedtsten i det indiske Hoysaleswara-tempel fra 1100-tallet. Fedtsten, klæbersten, steatit eller talk er et mineral, der består af hydreret magnesiumsilikat med formlen H2Mg3(SiO3)4 eller Mg3Si4O10(OH)2.

Se Norrønt og Fedtsten

Fenrisulven

Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).

Se Norrønt og Fenrisulven

Fimbulvinter

Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.

Se Norrønt og Fimbulvinter

Finlands historie

ImageSize.

Se Norrønt og Finlands historie

Finneskatten

Samer kunne betale skat i form af rensdyrskind. Finneskatten kunne betales i form af rensdyrskind. Finneskatten eller finnskat, finnkaup (.

Se Norrønt og Finneskatten

Fjölsvinnsmál

Svipdag og Menglød. Fjölsvinnsmál eller Fjølsvids tale er det ene af to norrøne digte, der er udgivet sammen under titlen Svipdagsmál.

Se Norrønt og Fjölsvinnsmál

Fjørgyn

Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.

Se Norrønt og Fjørgyn

Fjende

En fjende (af norrønt fjándi, af fjá.

Se Norrønt og Fjende

Flatøbogen

Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''.

Se Norrønt og Flatøbogen

Fløbæk

Fløbæk (også Flybæk, på tysk Flübek) er et mindre vandløb i det sydvestlige Angel i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.

Se Norrønt og Fløbæk

Florø

Florø. Florø er en by i Norge, etableret i 1860.

Se Norrønt og Florø

Folkeetymologi

Folkeetymologi er en fejlagtig etymologi, der er blevet en del af dagligsproget.

Se Norrønt og Folkeetymologi

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).

Se Norrønt og Frej

Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Se Norrønt og Freja

Frejfaxe

Frejfaxe eller Blodighov (norrønt Blóðughófi) er Frejs frygtløse hest i den nordiske mytologi.

Se Norrønt og Frejfaxe

Frigg

Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.

Se Norrønt og Frigg

Frille

En frille (norrønt: friðla eller frilla) er et gammelt ord for en ekstra samlever, en slegfred eller elskerinde i tillæg til hustruen.

Se Norrønt og Frille

Fylgje

En fylgje (norrønt: fylgja pl. fylgjor – oversat: "følgesvend", "ledsager" Kellog, various (2001:745)) er i nordisk religion et overnaturlig væsen, der fungerer som værneskikkelser for et individ eller en slægt.

Se Norrønt og Fylgje

Fyrisvellir

Fyrisvellir eller Fyrisvallarna er et mytisk sumpet sletteområde (vellir), hvis placering er ukendt.

Se Norrønt og Fyrisvellir

Gamle Eirikssen

Gamle Eirikssen (ca. 910-955) (norrønt: Gamli Eiríksson) var en norsk høvding i 900-tallet.

Se Norrønt og Gamle Eirikssen

Gammelgutnisk

Udbredelse af de nordiske sprog omkring år 900. Oldgutnisk er markeret med lyserød (på Gotland). Oldgutnisk eller gammelgutnisk betegner det nordiske sprog, som taltes på Gotland fra omkring 900 e.Kr til 1600-tallet.

Se Norrønt og Gammelgutnisk

Gammelnorsk

Gammelnorsk er en tidlig form for norsk, der blev talt mellem det 11.

Se Norrønt og Gammelnorsk

Gælisk

Gælisk (ældre dansk form goidelisk) er en gruppe af keltiske sprog, der stammer fra de britiske øer.

Se Norrønt og Gælisk

Gefion

Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.

Se Norrønt og Gefion

Geir

Geir er et drengenavn, som på norrønt (oldnordisk) betyder spyd.

Se Norrønt og Geir

Gejrfugl

Gejrfugl (Pinguinus impennis) var en stor ikke-flyvende alkefugl, som er uddød nu.

Se Norrønt og Gejrfugl

Gelting Å

Vandløbet syd for NordStrasse i Gelting Gelting Å(også Knor Å, på tysk Geltinger Au og Knorrau) er et vandløb i det nordøstlige Angel i Sydslesvig syd for den dansk-tyske grænse.

Se Norrønt og Gelting Å

Gentofte Kommune

Gentofte Kommune er en københavnsk forstadskommune under Region Hovedstaden, beliggende ud til Øresund øst for kommunen.

Se Norrønt og Gentofte Kommune

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Se Norrønt og Germanske sprog

Glad (nordisk mytologi)

Glad (norrønt Glaðr, "glad" eller "lys") er en hest i nordisk mytologi, som bliver nævnt i både Grímnismál og Gylfaginning som en af de hingste, som aserne rider på hver dag, når drager til Yggdrasil for at dømme ting.

Se Norrønt og Glad (nordisk mytologi)

Gladsheim

Gladsheim, eller Glaðsheimr (norrønt lyst hjemOrchard (1997:57).) er ifølge Grímnismál, en del af Asgård, hvor Valhal ligger.

Se Norrønt og Gladsheim

Glær

Glær (norrønt for "klar" eller "glasagtig") er en hest i nordisk mytologi, som bliver nævnt i både Grímnismál og Gylfaginning som en af de hingste, som aserne rider på hver dag, når drager til Yggdrasil for at dømme ting.

Se Norrønt og Glær

Glenr

Indenfor nordisk mytologi er Glenr eller Glen (Norrønt: "skyåbning"Simek (2007:113). *Simek, Rudolf (2007) oversat af Angela Hall. Dictionary of Northern Mythology. D.S. Brewer.) ægtemand til gudinden Sol.

Se Norrønt og Glenr

Glomma

Glommas placering i Norge. Glomma eller Glåma (af norrønt: Gláma.

Se Norrønt og Glomma

Gode (præst)

En Gode (Oldnordisk: goði, flertal goðar. Fem. Goda, oldnordisk: Gyða) er den oldnordiske betegnelse for en præst og høvding.

Se Norrønt og Gode (præst)

Grammatisk tal

Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.

Se Norrønt og Grammatisk tal

Gravbod

Gravbod (på tysk Grauburg) var en gård eller fæstning beliggende i et mindre skovområde sydøst for Venerød Sø i Angel i det nordøstlige Sydslesvig i den nuværende nordtyske delstat Slesvig-Holsten.

Se Norrønt og Gravbod

Grimstad

Grimstad er en by og kystkommune i Agder fylke i Norge.

Se Norrønt og Grimstad

Gryet

Gryets bautasten i en cirkel. Gryet (fra oldnorsk Griut - "stengruppe") er en lille skov på Bornholm med en samling bautasten.

Se Norrønt og Gryet

Guldtop

Guldtop eller Gulltoppr (norrønt "Gylden man" Simek, Rudolf (2007) translated by Angela Hall. Dictionary of Northern Mythology. D.S. Brewer. s. 122.) er en hest i nordisk mytologi, hvor den er blandt asernes heste.

Se Norrønt og Guldtop

Gundahar

Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.

Se Norrønt og Gundahar

Gurskøya

Gurskøy er en ø i Herøy og Sande kommuner i Møre og Romsdal.

Se Norrønt og Gurskøya

Guthred

Guthred Hardacnutsson (norrønt: Guðrøðr; Guthfridus; født ca. 844 – død 24. august 895) var den anden vikingekonge over Northumbria fra cirka 883 til sin død.

Se Norrønt og Guthred

Gutnisk

Gutnisk eller gutamål er et nordisk sprog, der tales på de svenske øer Gotland og Fårø.

Se Norrønt og Gutnisk

Gyger

De to gygre Fenja og Menja ved kværnen ''Grotte''. Gyger (flertal gygre(r), fra norrønt gýgr) er betegnelsen for kvindelige jætter i norrøn litteratur.

Se Norrønt og Gyger

Gyllir

Gyllir (norrønt for "gylden") er en hest i nordisk mytologi, som bliver nævnt i både Grímnismál og Gylfaginning som en af de hingste, som aserne rider på hver dag, når drager til Yggdrasil for at dømme ting.

Se Norrønt og Gyllir

Gytha Thorkelsdóttir

Gytha Thorkelsdóttir (norrønt: Gyða Þorkelsdóttir; født ca. 997, død ca. 1069) var en dansk adelskvinde som blev gift ind i hvad som blev den mægtige adelsfamilie i angelsaksiske England, hvor hun blev mor til en konge og en dronning.

Se Norrønt og Gytha Thorkelsdóttir

Hafrsfjord

Hafrsfjord ved Sverd i fjell-monumentet, februar 2013. Sattelitbillede af nord Jæren, der viser den hammerformede Hafrsfjord til venstre. Hafrsfjord er en fjord i Rogaland fylke i Norge, beliggende mellem Sola og Stavanger kommuner.

Se Norrønt og Hafrsfjord

Hagbards Galge

Hagbards Galge Hagbards Galge er et fortidsminde fra bronzealder.

Se Norrønt og Hagbards Galge

Halsbarm

Optimistjollesegl, her er nr. 3 halsbarm. Halsbarm er det forreste (luv) og nederste hjørne på et sejl.

Se Norrønt og Halsbarm

Halsten

Halsten Stenkilsson (Norrønt: Hallstein) var konge af Sverige, søn af kong Stenkil og en svensk prinsesse.

Se Norrønt og Halsten

Harald Blåtand

Harald Blåtand, Harald Gormsson, Harald den Gode eller Harald Gormsen ((oldnordisk: Haraldr Blátönn) ukendt fødselsår, død senest 987) var søn af kong Gorm den Gamle og dronning Thyra Dannebod.

Se Norrønt og Harald Blåtand

Harald Gråfeld

Harald 2.

Se Norrønt og Harald Gråfeld

Harald Hildetand

Harald Hildetand i slaget ved Bråvalla. Tegning af Hugo Hamilton 1830. Harald Hildetand (norrønt Haraldr hilditönn) er en sagnkonge af Danmark, der ifølge overleveringen erobrede Danmark i folkevandringstiden og faldt i Bråvallaslaget mod den svenske kong Sigurd Ring.

Se Norrønt og Harald Hildetand

Harald Kesja

Harald Kesja eller Harald Kesje (født ca. 1080, død 1135 i nuværende Skibet Sogn i Vejle Kommune), søn af Erik Ejegod og kortvarigt også konge.

Se Norrønt og Harald Kesja

Harnisk

frankiske ridder Götz von Berlichingens harnisk Harnisk er en rustning lavet af metal til at beskytte bæreren mod stik, hug og skud.

Se Norrønt og Harnisk

Haustlöng

Loke slår Tjasse med en kæp på dette billede i et 1700-tals manuskript fra Island. Haustlöng (norrønt for "efterårslang") er et skjaldedigt skabt i begyndelsen af 900-tallet.

Se Norrønt og Haustlöng

Hav

En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).

Se Norrønt og Hav

Háttatal

Háttatal er det sidste afsnit af den yngre Edda, skrevet af den islandske digter og historiker Snorre Sturlason.

Se Norrønt og Háttatal

Hålogaland

Kort over Hålogaland før ca. år 1000 Hålogaland var navnet på området nord for Trøndelag frem til middelalderen.

Se Norrønt og Hålogaland

Højre og venstre

Skiltetraileren angiver man skal køre til højre, fordi der er sket en ulykke. Ulykken er sandsynligvis sket til venstre. Højre og venstre er udtryk for to sider i forhold til hinanden eller en midte, relativt fra en bestemt synsvinkel, typisk talerens.

Se Norrønt og Højre og venstre

Høner

Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi.

Se Norrønt og Høner

Høre stavkirke

Høre stavkirke (Hurum stavkirke) (norrønt: Horðinnar) er en stavkirke fra 1179, i bygden Høre længst mod øst i Vang kommune i Innlandet.

Se Norrønt og Høre stavkirke

Hørnum

Hørnum (dansk), Hörnum (tysk) eller Hörnem (nordfrisisk) er en landsby og kommune beliggende på sydspidsen af vadehavsøen Sild i Nordfrisland i det nordvestlige Sydslesvig.

Se Norrønt og Hørnum

Hedeby

Vikingetidens Danmark med Hedeby Oversigt over arealet Rekonstrueret robåd fra vikingetiden Halvkredsvolden med Haddeby Nor i baggrunden Hedeby (på norrønt: Heiðabýr, nutidens marknavn er Haddeby, på tysk bruges Haithabu) lå inderst i Slien ved Haddeby Nor på den jyske halvøs smalleste sted, og tæt op ad Slesvig by.

Se Norrønt og Hedeby

Heimdalargaldr

Heimdalargaldr (norrønt "Hejmdals galder") er et olnordisk digt om guden Hejmdal fra nordisk mytologi.

Se Norrønt og Heimdalargaldr

Heimskringla

Harald Haarfagres saga: Gyda sender bud til kong Harald Heimskringla (dansk: Verdens omkreds) også kendt som Snorri Sturlusons Kongesaga er en islandsk kongesaga og et af de mest berømte værker i den islandske litteratur fra middelalderen.

Se Norrønt og Heimskringla

Hejmdal

Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.

Se Norrønt og Hejmdal

Helgakviða Hundingsbana I

Sigrun. Det første kvad om Helge Hundingsbane (Vølsungekvadet, Völsungakviða, Helgakviða Hundingsbane I) er et norrønt digt fra Den ældre Edda.

Se Norrønt og Helgakviða Hundingsbana I

Hell

Hell er centrum med jernbanestation i bygden Lånke i Stjørdal kommune i Trøndelag i Norge.

Se Norrønt og Hell

Henrik Skadelår

Henrik Skadelår (eller Henrik den halte 1090 – 4. juni 1134 i slaget ved Fodevig) var søn af Svend Tronkræver og sønnesøn af Svend Estridsen.

Se Norrønt og Henrik Skadelår

Herman

Herman eller Hermann er et drengenavn, der stammer fra oldhøjtysk "Heriman" og betyder "hær-mand" eller "kriger".

Se Norrønt og Herman

Hervarar saga ok Heiðreks

Orvar-Odd og Hjalmar siger farvel efter striden på Samsø, maleri af Mårten Eskil Winge (1866). Hervors og Hedreks saga (norrønt Hervarar saga ok Heiðreks) eller Hervors saga (Hervarar saga) er en legendarisk saga fra slutningen af 1200-tallet som kombinerer emner og fortællinger fra flere ældre sagaer.

Se Norrønt og Hervarar saga ok Heiðreks

Hird

Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.

Se Norrønt og Hird

Hnefatafl

Hnefatafl / Kongens bord Hnefatafl eller Kongens bord er et nordisk brætspil.

Se Norrønt og Hnefatafl

Hoddmimers skov

Hoddmimers skov (norrønt: Hoddmímis holt, "Hoddmimers skov", "Hoddmimers træ", som i materialet træ; bogstavelig talt "Skatmimers skov" eller "Skatmimers træ") er i nordisk mytologi det sted – enten en skov, et træ eller selve Yggdrasil afhængig forskellige nordiske forskeres teorier – hvor Liv og Livtraser overlever ragnaroks Fimbulvinter og sidste strid, ved at nære sig på morgenduggen.

Se Norrønt og Hoddmimers skov

Hordaland

Hordaland Hordalands våbenskjold. Hordaland er et tidligere fylke i Norge, der ved Regionsreformen i Norge, blev lagt sammen med Sogn og Fjordane til det nye fylke, Vestland.

Se Norrønt og Hordaland

Hrodr

Hrodr (norrønt Hroðr, betydende "den berømte"Orchard (1997:192).) er en kvindelig jætte i nordisk mytologi, der er venner med aserne og jætten Hymer.

Se Norrønt og Hrodr

Hvalba

Hvalba Hvalba (eller på gammel dansk Kvalbø) er en færøsk bygd på det nordlige Suðuroy.

Se Norrønt og Hvalba

Hyldemor (skytsånd)

Hyldemor er hyldetræets skytsånd, i folketroen et overnaturligt kvindeligt væsen, der bor i eller under et hyldetræ.

Se Norrønt og Hyldemor (skytsånd)

Iarngreiper

Iarngreiper (norrønt: Járngreipr, "jerngribere") eller Iarnglofar (norrønt: Járnglófar, "jernhandsker"Simek (2007:178).) er i nordisk mytologi navnet på to jernhandsker, som er ejet af tordenguden Thor og som er et af gudens tre vigtigste ejendele, sammen med styrkebæltet Megingjord og den magiske hammer Mjølner, som de udgør et sæt sammen med.

Se Norrønt og Iarngreiper

Idun

''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.

Se Norrønt og Idun

Igor

Igor (gammel østslavisk: Игорь, Igor; Игорь Рюрикович; Ігор Рюрикович; norrønt: Ingvarr Hrøríkrsson; født ca 877, død 945) var af Rurikslægten og ifølge Nestorkrøniken regent af Kijevriget fra 912 til 945.

Se Norrønt og Igor

Ikonografi i nordisk religion

Runesten fra Hunnestad, Skåne. Figuren tolkes traditionelt som jætten Hyrrokin. Ikonografi i nordisk religion er en overordnet kategorisering af de utallige og meget forskelligartede kunstgenstande med sakrale motiver, der er blevet fremstillet relation til den før-kristne religion i Norden.

Se Norrønt og Ikonografi i nordisk religion

Indulf af Skotland

Indulf (skotsk gælisk Idulb mac Causantín) var konge af Skotland fra 954 til 962, skønt der ingen optegnelser findes af hans kroning, hvis der i det hele taget var nogen.

Se Norrønt og Indulf af Skotland

Ingeborg

Ingeborg er et pigenavn som bruges i flere europæiske lande, som Norge, Sverige og Tyskland.

Se Norrønt og Ingeborg

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Norrønt og Island

Islandsk (sprog)

En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.

Se Norrønt og Islandsk (sprog)

Islandsk litteratur i middelalderen

Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.

Se Norrønt og Islandsk litteratur i middelalderen

J.R.R. Tolkien

John Ronald Reuel Tolkien (født 3. januar 1892 i Bloemfontein, Oranjefristaten, død 2. september 1973 i Bournemouth i England) var en engelsk forfatter og professor i engelsk sprog og middelalderlitteratur (primært folkevandringstiden) på Universitetet i Oxford.

Se Norrønt og J.R.R. Tolkien

Jacob Langebek

Jacob Langebek (født 23. januar 1710, død 16. august 1775) var dansk gehejmearkivar og historiker.

Se Norrønt og Jacob Langebek

Jagten på Odin

Jagten på Odin er projekttitlen på en serie arkæologiske udgravninger ved Thor Heyerdahl ved den russiske by Azov nord for Sortehavet.

Se Norrønt og Jagten på Odin

Jar Station

Jar Station (Jar stasjon) er en metrostation på Kolsåsbanen på T-banen i Oslo.

Se Norrønt og Jar Station

Jämtland

Jämtland Jämtland (jämtska: Jamtlann) er et landskab i det sydvestlige Norrland i det mellemste Sverige.

Se Norrønt og Jämtland

Jæren

Jæren (af norrønt jaðarr.

Se Norrønt og Jæren

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Se Norrønt og Jætte

Jørgen Seefeld

Jørgen Seefeld (født på Refnæs hovedgård, 7. marts 1594, død i København, 28. februar 1662, var sekretær i Det danske kancelli, landsdommer og rigsråd. Han var blandt hovedkræfterne bag Corfitz Ulfeldts fald i 1652. Seefeld var passioneret bogsamler og havde angiveligt over 26.000 bind i sit bibliotek på Ringsted Kloster.

Se Norrønt og Jørgen Seefeld

Jeløya

Jeløya er en af de største øer i Ydre Oslofjord (men egentlig en halvø hvor der er udgravet en kanal mellem Værla og Mossesundet), cirka 10 km lang og op til 4 kilometer bred, og vel 19 kvadratkilometer stor.

Se Norrønt og Jeløya

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Norrønt og Jern

Jessheim

Herredshuset blev byget færdigt i 1901 og var lokalet til Ullensaker kommuneadministration frem til 1967. Jessheim er et byområde og administrationscenter i Ullensaker kommune i Viken i Norge.

Se Norrønt og Jessheim

Jylland

Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.

Se Norrønt og Jylland

Kåfjord

Kåfjord kommune (samisk: Gáivuona gielda, kvensk: Kaivuonon komuuni) ligger i Troms og Finnmark fylke i Norge, rundt om den østlige gren af Lyngenfjorden.

Se Norrønt og Kåfjord

Kenning

Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.

Se Norrønt og Kenning

Kjeldbæk (vandløb)

Kjeldbæk (på dansk også Keldbæk, tysk: Keelbek) er et mindre vandløb syd for Flensborg på gesten i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.

Se Norrønt og Kjeldbæk (vandløb)

Klak

Klak er et gammelt lydord for fuglenes angstskrig.

Se Norrønt og Klak

Knud (drengenavn)

Knud er et gammelt nordisk drengenavn med ophav i norrønt knútr (.

Se Norrønt og Knud (drengenavn)

Knud Danaást

Mindekrans i Jelling Kirke d. 17. oktober 2022 på 1060-års dagen for Knud Danaásts død, placeret ved siden af det sted, som af flere bedømmes at kunne rumme de jordiske rester af Knud Danaást (markeret med en sølvstribe i gulvet). Knud Danaást (ofte blot Knud Danaast eller lejlighedsvis Knud Dane-Ast og mere sjældent Knud Danast,Adam Oehlenschläger: "Erik og Abel.

Se Norrønt og Knud Danaást

Knud Knudsen (sprogforsker)

I dette hus i Holt ved Tvedestrand voksede Knud Knudsen op. I dag tilhører husmandshuset Aust-Agder kulturhistoriske museum i Arendal. KEN Knud Knudsen (født 6. januar 1812 i Holt ved Tvedestrand, død 4. marts 1895 i Kristiania) var en norsk skolemand og sprogforsker, kendt som arkitekten bag fornorskningen af det danske skriftsprog, resulterende i bokmål og riksmål.

Se Norrønt og Knud Knudsen (sprogforsker)

Koltur

Koltur Topografisk kort over Koltur Erik Christensen.

Se Norrønt og Koltur

Konge

En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).

Se Norrønt og Konge

Kormáks saga

Sagaen er blevet sammenlignet med kærlighedshistorien om Tristan og Isolde, som blev oversat til norrønt i 1226 som "Tristrams saga"; Kormak adskiller sig imidlertid fra Tristan ved, at han ikke bare elsker, men også digter om det. Illustration til Tristan og Isolde af Herbert James Draper, 1901.

Se Norrønt og Kormáks saga

Kristendommens indførelse i Norden

Biskop Poppo og den angivelige dåbsscene af den danske konge Harald Blåtand.Udsnit af altertavlen i Tamdrup Kirke, 12. århundrede. Kristendommens indførelse i Norden eller religionsskiftet i Norden (norrønt: Siðaskipti) er betegnelsen for den langvarige religiøse forandring, der ændrede befolkningens trosretning i Norden fra at have været hedninger til hovedsagelig at blive kristne.

Se Norrønt og Kristendommens indførelse i Norden

Kristian Arentzen

Kristian August Emil Arentzen (10. november 1823 – 30. december 1899) var en dansk digter og litteraturhistoriker.

Se Norrønt og Kristian Arentzen

Kunst i vikingetiden

Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.

Se Norrønt og Kunst i vikingetiden

Kvænangen

Kvænangen kommune (samisk: Návuona gielda) ligger i Troms og Finnmark fylke i Norge.

Se Norrønt og Kvænangen

Kvernes stavkirke

Kvernes stavkirke er en stavkirke i Averøy kommune i Møre og Romsdal, Norge.

Se Norrønt og Kvernes stavkirke

Kyndelmisse

Kyndelmisse er en lysfest. Kyndelmisse (eller Mariæ renselsesdag) er en gammel kristen helligdag den 2. februar.

Se Norrønt og Kyndelmisse

Lagrettemedlem

Lagrettemedlem (også lagrettemann) er et medlem af en lagrette i en af Kongeriget Norges lagmandsretter.

Se Norrønt og Lagrettemedlem

Lagting (Norge)

Lagtinget i Norge (Norrønt logþing) var et sendemandsting for et helt lagdømme som Gulating, Frostating, Eidsivating og Borgarting.

Se Norrønt og Lagting (Norge)

Land

Et land eller landet (fra norrønt land) har flere betydninger.

Se Norrønt og Land

Langesundsfjorden

Fjordsystemet i Grenland Langesundsfjorden eller Breviksfjorden er et fjordstykke mellom øerne Sandøya, Bjørkøya og Siktesøya i Porsgrunn kommune på østsiden, og fastlandet i Bamble kommune på vestsiden, begge i Vestfold og Telemark fylke i Norge.

Se Norrønt og Langesundsfjorden

Laufey

Laufey (norrønt for ”løv-ø”) eller Nal (norrønt: Nál ”nål”) var i nordisk mytologi Farbautes mage og moder til Loke, Byleist og Helblinde.

Se Norrønt og Laufey

Lausavísa

Lausavísa (flertal Lausavísur) betegner indenfor norrønt- og senere Islandsk-poesi, en enkelt-strofe komposition, eller et sæt af strofer som ikke er forbundne i et fortællemæssigt eller tematisk forløb.

Se Norrønt og Lausavísa

Låneord

Hirdskjalden Sigvat Tordsson, der indførte låneordet "pryd" i norrønt, får et sværd af kong Olav Haraldsson. Christian Krohg, 1899. arabisk.https://ordnet.dk/ods/ordbog?query.

Se Norrønt og Låneord

Lærdal

Lærdal set fra Ljøsne. Lærdal near "Laksen". Lærdal er en kommune i Vestland fylke i Norge.

Se Norrønt og Lærdal

Løve (by)

Løve er en tidligere stationsby på Nordvestsjælland med, beliggende 2 km syd for Høng, 11 km nord for Slagelse og 27 km sydøst for Kalundborg.

Se Norrønt og Løve (by)

Leikanger

Hermansverk i Leikanger. Leikanger er en tidligere kommune i Sogn og Fjordane fylke i Norge som fungerede som fylkets administrationscenter.

Se Norrønt og Leikanger

Lejre

Lejre er en stationsby på Midtsjælland med i Allerslev Sogn.

Se Norrønt og Lejre

Lekhitiske sprog

Lekhitisk omfatter tre sprog, der tales i Centraleuropa, hovedsageligt i Polen, og historisk også i Brandenburg, Mecklenburg og Vorpommern i det nordøstlige Tyskland.

Se Norrønt og Lekhitiske sprog

Lendmann

Lendmann (flertal: lendmenn) (oldnordisk: lendr maðr) var en vasaltitel fra vikingetidens og middelalderens Norge, tildelt af kongen for at udøve kongelig myndighed.

Se Norrønt og Lendmann

Libellus De Arte Coquinaria

"Man skal takæ en dysk mæth nutæ kyærnæ. oc en æggy skalæ full mæth salt..." - Den første danske opskrift på nøddeolie i ''Libellus De Arte Coquinaria'', manuskript K på Det kongelige Bibliotek, Ny Samling.

Se Norrønt og Libellus De Arte Coquinaria

Lodur

Lodur (norrønt Lóðurr) er en as i nordisk mytologi.

Se Norrønt og Lodur

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Se Norrønt og Loke

Lyderhorn

Lyderhorn set fra vest, fra øen Sotra. Lyderhorn (396 moh.) er et af Bergens syv fjelde.

Se Norrønt og Lyderhorn

Lyre (bygningsdel)

''Haugianerne'', maleri af Adolph Tidemand omkring 1848-1852. Rummet er uden vindue, og lyset kommer fra lyren i taget. En lyre er en åbning i taget på en bygning for at slippe røg ud fra ildstedet og lys ind.

Se Norrønt og Lyre (bygningsdel)

Magnus Olsen

Magnus Bernhard Olsen (født 28. november 1878 i Arendal, død 16. januar 1963 i Oslo) var en norsk sprogforsker.

Se Norrønt og Magnus Olsen

Malmfrid Mstislavlsdatter

Malmfrid Mstislavsdatter eller Malmfred af Kijev (født ca. 1105, død efter 1137) var dronning af Norge og (fra ca. 1132) dronning af Danmark.

Se Norrønt og Malmfrid Mstislavlsdatter

Mærke

Et mærke eller et brand er en samling af symboler, oplevelser og associationer, som positionerer og differentierer en vare, en service, virksomhed, organisation, person eller et sted.

Se Norrønt og Mærke

Meili

Meili (norrønt for "den skønne") er en as i nordisk mytologi.

Se Norrønt og Meili

Melderskin

Rosendal under Melderskin (til venstre) og Laurdalstind (1.307 moh). Set fra Veten på Snilstveitøy Melderskin er en bjergtop i Kvinnherad kommune i Vestland fylke i Norge.

Se Norrønt og Melderskin

Mennesket i nordisk religion

Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).

Se Norrønt og Mennesket i nordisk religion

Midgårdsormen

Thor kæmper mod Midgårdsormen på et maleri fra 1788 af Johann Heinrich Füssli. Midgårdsormen (norrønt Jörmungandr) er i nordisk mytologi en del af jætteslægten.

Se Norrønt og Midgårdsormen

Molde

Molde er en bykommune i Romsdal i Møre og Romsdal fylke i Norge.

Se Norrønt og Molde

Munkholmen

Munkholmen set fra syd. Munkholmen (norrønt Hólmr, Niðarhólmr) er en lille ø på 1,3 hektar som ligger ca.

Se Norrønt og Munkholmen

Murom

Murom (Му́ром) er en historisk by i Vladimir oblast i Rusland.

Se Norrønt og Murom

Mynde

'''Tesem''', selve urmynden, er afbildet utallige gange af de gamle egyptere Mynde (af norrønt mjór) betyder tynd eller slank og er en betegnelse på en gruppe hunderacer som oprindelig var avlet som jagt- og vagthunde, men som nu mere i vores del af verden må karakteriseres som familie- og udstillingshunde.

Se Norrønt og Mynde

Mysen

Mysen station.Foto: Glenn Thomas Nilsen Mysen kirke. Mysen er en norsk stationsby i Eidsberg kommune i Østfold med 5.582 indbyggere (2007).

Se Norrønt og Mysen

Mysunde

Mysunde og omegn 1850 Mysunde (dansk) eller Missunde (tysk) er en landsby beliggende ved Sliens smalleste sted (Mysunde snævring) øst for Slesvig by på halvøen Svans i Sydslesvig.

Se Norrønt og Mysunde

N.N. (dansk dronning 826-827)

Den frankiske kejserinde Judith, der i 826 stod fadder ved den danske dronnings dåb.Illustration fra ca. 1510. N.N. var en dansk dronning i begyndelsen af det 9. århundrede, som vi dog ikke i de overleverede kilder får oplyst navnet på.

Se Norrønt og N.N. (dansk dronning 826-827)

Nakkholmen

Luftfoto af Nakholmen (2015) Nordlige del af Nakholmen set fra vest Helge Høifødt Nakholmen eller Nakkholmen (officiel skrivemåde) er en ø i havnebassinet i Oslo.

Se Norrønt og Nakkholmen

Narhval

Narhvalskranium med to stødtænder i Zoologisk Museum i Hamburg Narhvalen (norrønt; náhvalr, lighval), Monodon monoceros, er et dyr i ordenen af hvaler og er sammen med hvidhvalen de eneste medlemmer af familien Monodontidae.

Se Norrønt og Narhval

Naust

Nydam Tveirs naust ved Alssund En naust (da: nøst) er et hus til opbevaring af både og fiskeredskaber, oftest anlagt med den ene gavl mod vandet.

Se Norrønt og Naust

Niðafjöll

Niðafjöll (også skrevet som Niðvellir, norrønt for mørke bjerge) eller Nidafjeld er et sted i nordisk mytologi, der ligger i den nordlige del af Hel.

Se Norrønt og Niðafjöll

Nisser (Sø)

Nisser er en sø i Nissedal og Kviteseid kommuner i Vestfold og Telemark fylke i Norge.

Se Norrønt og Nisser (Sø)

Njord

"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.

Se Norrønt og Njord

Njorun

Njorun eller Njörun (norrønt: Njǫrun, nogle gange angliseret som Niorun) er en asynje i nordisk mytologi.

Se Norrønt og Njorun

Nomen agentis

Nomen agentis (latin: 'udførerens navn(eord)', fl. nomina agentis) er et nomen, typisk et substantiv, afledt af et verbum, som betegner den person eller ting, der udfører den pågældende handling, f.eks.

Se Norrønt og Nomen agentis

Nord

Kompasrose: N markerer nord. Nord er en af de fire kompasretninger.

Se Norrønt og Nord

Nordboere

Nordboernes bosættelser i og umiddelbart efter vikingetiden (rødt og orange), inklusiv normanniske erobringer (gult). Områder uden bosættelser, hvori vikinger plyndrede eller handlede, er markeret med grønt. Nordboere kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag, som talte nordiske sprog og levede i Skandinavien og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8.

Se Norrønt og Nordboere

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Norrønt og Nordisk mytologi

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Se Norrønt og Nordisk religion

Nordiske sprog

Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.

Se Norrønt og Nordiske sprog

Nordmænd

Nordmænd er personer fra Norge.

Se Norrønt og Nordmænd

Nordre, Søndre, Østre og Vestre

Nordre, Søndre, Østre og Vestre (norrønt Norðri, Suðri, Austri og Vestri) er i nordisk mytologi de fire dværge som hver holder en af de fire verdenshjørner oppe af himmelbuen.

Se Norrønt og Nordre, Søndre, Østre og Vestre

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Norrønt og Norge

Norgesvældet

Omtrentligt kort over Norgesvældet i 1265. Som symbol på Norgesvældets udstrækning blev Håkon Håkonssons datter Kristina (1234-1262) indgiftet i den spanske kongefamilie. Statue af hende i Covarrubias i Spanien. En tilsvarende afstøbning står ved Slotsfjeldet i Tønsberg, udført af Brit Sørensen.

Se Norrønt og Norgesvældet

Norn

Norn er et uddødt vestnordisk sprog, som indtil 1800-tallet taltes på Orkneyøerne, Shetlandsøerne og i vikingetiden og den tidlige middelalder på Hebriderne (ca. 800-1200) og omkring Caithness på det skotske fastland.

Se Norrønt og Norn

Norna-Gests þáttr

Norne-Gæsts død. Xylografi af Gunnar Forssell (1859–1903). ''Die Nornen'' Johannes Gehrts (1889) Færøsk frimærke med motiv fra balladen om Norne-Gæst. Fortælling om Norne-Gæst (norrønt Norna-Gests þáttr) er en fornaldersaga – altså en eventyrsaga.

Se Norrønt og Norna-Gests þáttr

Norne

Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.

Se Norrønt og Norne

Norrøn

Norrøn er et tillægsord brugt om gamle kulturer i Norden.

Se Norrønt og Norrøn

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Se Norrønt og Norrønt

Norsk (sprog)

Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.

Se Norrønt og Norsk (sprog)

Northern Isles

Northern Isles beliggenhed. Northern Isles (Skotsk Northern Isles; Skotsk gælisk Na h-Eileanan a Tuath; norrønt Norðreyjar) er en øgruppe, der består af en kæde af øer ud for Skotlands nordkyst.

Se Norrønt og Northern Isles

Northumbria

Nord- og Centralengland omkring år 802.Dansk-angelsaksiske jarldømmer omkring år 1025. Northumbria er markeret i gult. Northumbria var i middelalderen et af de angelsaksiske kongedømmer i England.

Se Norrønt og Northumbria

Od

Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.

Se Norrønt og Od

Odderkule

Odderkule (dansk) eller Otternkuhle (tysk) var en lille indbugning i det nordlige Tyskland ved Sliens vestlige ende, som dannede grænsen mellem den til Slesvig hørende Frederiksberg (≈Kratbjerg) og landsbyen Bustrup.

Se Norrønt og Odderkule

Ogonek

Ogonek er et af de diakritiske tegn.

Se Norrønt og Ogonek

Olaf

kronprinsens ankomst i 1905. Kronprins Olav (døbt Alexander) i 1906, tegning af Andreas Bloch. Olaf er et drengenavn, der stammer fra oldnordisk Óláfr.

Se Norrønt og Olaf

Olav Tryggvasons saga

Gerhard Munthes indledningsvignet til ''Olav Tryggvasons saga'' i ''Heimskringla'', J.M. Stenersen & Co, 1899. Olav Tryggvasons saga af Snorre Sturlason er fortællingen om kong Olav Tryggvason (ca. 968 – 1000), som var konge af Norge fra 995 efter et bondeoprør, der førte til, at ladejarlen Håkon Sigurdsson blev dræbt, og knap fem år senere til at Olav døde i et søslag i nærheden af Danmark.

Se Norrønt og Olav Tryggvasons saga

Olddansk

Olddansk eller runedansk betegner det sprog, som taltes og blev skrevet i Danmark ca.a 800 e. Kr.

Se Norrønt og Olddansk

Oluf Skotkonung

Oluf Skotkonung (oldislandsk: Óláfr sænski, oldsvensk: Olawær skotkonongær (født omkring 980, sandsynligvis død i vinteren 1021-1022) var konge af Sverige ca. 995-1022. Han var søn af Erik Sejrsæl og Sigrid Storråde. Ifølge de islandske sagaer havde Olufs far regeret sammen med sin bror, Oluf Bjørnson.

Se Norrønt og Oluf Skotkonung

Orkneyøerne

Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.

Se Norrønt og Orkneyøerne

Peter Hallberg

Peter Hallberg (født 25. januar 1916, død 4. marts 1995) var en svensk filolog i norrøne studier, fra 1943 til 1947 svensk lektor og docent ved Universitet i Reykjavik, Island; dr.phil. i 1951 på en afhandling om Natursymboler i svensk lyrik från nyromantikken till Karlfeldt; fra 1951 docent og fra 1975 professor i litteraturhistorie ved Göteborgs Universitet, Sverige.

Se Norrønt og Peter Hallberg

Polotsk

Polotsk vigtigste plads med Hotel Dzvina Polotsk (По́лацк,; Полоцк,; Polockas; Połock) er en historisk by i Hviderusland, beliggende ved floden Daugava floden.

Se Norrønt og Polotsk

Porsanger

Rensdyrflok ved et vandfald i Porsanger. Porsanger kommune (nordsamisk Porsáŋggu gielda, kvensk Porsangin komuuni) ligger i Troms og Finnmark fylke i Norge.

Se Norrønt og Porsanger

Port Ellen

Port Ellen (Port Ìlein) er en lille by på øen Islay i Argyll, Skotland.

Se Norrønt og Port Ellen

Pskov

Pskov (Псков,, gammel russiske stavemåde Плѣсковъ,, Pihkva) er en by, og administrativt centrum i Pskov oblast, Rusland, der ligger omkring 20 km øst for den estiske grænse ved Velikajafloden.

Se Norrønt og Pskov

Radbod

Broderi, der skildrer legenden, hvor den frisiske kong Radbod er klar til at blive døbt af Wulfram (i dette broderi erstattet af Willibrord), men nægter i sidste øjeblik. Fra Museum Catharijneconvent, Utrecht. Radbod, Radboud eller Redbad (norrønt: Ráðbarðr) (død 719) var konge (eller hertug) i Frisland fra ca.

Se Norrønt og Radbod

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Se Norrønt og Ragnarok

Randi

Randi er et norsk pigenavn, som opstod i 1400-tallet, som en kortform af Ragnfrid.

Se Norrønt og Randi

Randver

Randver eller Randvér var mytologisk konge af danerne og svearne ifølge Hervors saga.

Se Norrønt og Randver

Ráðbarðr

Ráðbarðr, i moderne gengivelse Radbard eller Rådbard (måske tillige Rathbarthi hos Saxo), var en sagnkonge fra vikingetiden.

Se Norrønt og Ráðbarðr

Røde Orm

Røde Orm er en todelt historisk eventyrroman skrevet af den svenske forfatter Frans G. Bengtsson.

Se Norrønt og Røde Orm

Røst

Røst er en økommune i øgruppen Lofoten i Nordland fylke i Norge.

Se Norrønt og Røst

Reisa

Reisaelva (nordsamisk: Ráiseatnu) er en elv i Nordreisa kommune i Troms og Finnmark fylke i Norge.

Se Norrønt og Reisa

Rejde Å

Rejde Åeller Spangebæk.

Se Norrønt og Rejde Å

Riksmål

Nobelprisvinderen Bjørnstjerne Bjørnson indførte navnet riksmål i Norge og grundlagde Riksmålsforbundet. Riksmål (tidligere skrevet rigsmål) er en norsk betegnelse, der dels dækker den private retskrivningsnorm for det norske sprog, som siden midten af det 20.

Se Norrønt og Riksmål

Ringborg

Chotyn i Ukraine. Cirkelborgen Aggersborg ved Løgstør. Ringborg er en populær betegnelse for fæstningsanlæg, der har en cirkulær grundplan.

Se Norrønt og Ringborg

Rolf Krakes saga

Rolv Krake sår sin mors guld på Fyrisvall, tegning af Hugo Hamilton 1830. ''Teckningar ur Skandinaviens Äldre Historia''. Stockholm Rolf Krakes saga (norrønt Hrólfs saga kraka) er en sen fornaldersaga om de tragiske hændelser, der udspillede sig omkring den danske konge Rolf Krake og hans slægt, Skjoldungerne.

Se Norrønt og Rolf Krakes saga

Ronald

Ronald. Ronald er et mandsnavn, afledet af norrønt Ragnvaldr, sammensat af regin (.

Se Norrønt og Ronald

Rugiere

Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.

Se Norrønt og Rugiere

Rum

Rum i Abbotsford House. Et køkken fra 1896. Et laboratorium. Rum kommer af indoeuropæisk *ru-.

Se Norrønt og Rum

Runamo

Ole Worms illustration af Runamoinskriptionen Jens Jacob Asmussen Worsaaes illustration Runamo er en klippe, som ligger vest for Ronneby i Blekinge.

Se Norrønt og Runamo

Runealfabet

Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.

Se Norrønt og Runealfabet

Rurik af Novgorod

Rurik (også skrevet Riurik, Rjurik Rjurikŭ fra norrønt eller Hrøríkʀ, født omkring 830, død 879) var en væringsk høvding blandt Rus', der i år 862 blev regent af Novgorod.

Se Norrønt og Rurik af Novgorod

Rygge (Sydslesvig)

Rygge (dansk) eller Rügge (tysk) er en landsby og kommune beliggende omtrent 10 km vest for Kappel i Angel i Sydslesvig.

Se Norrønt og Rygge (Sydslesvig)

Saksun

Gården Dúvugarðar, som nu er museum Saksun Saksun er en færøsk bygd på den nordvestlige del af Streymoy.

Se Norrønt og Saksun

Salmeskibene

Salmeskibene er to klinkbyggede skibe af skandinavisk oprindelse, som blev opdaget i 2008 og 2010 i landsbyen Salme på Øsel (øen Saaremaa) i Estland.

Se Norrønt og Salmeskibene

Saltangará

Saltangará (dansk Saltangerå) er en færøsk bygd i Runavíkar kommuna på det sydlige Eysturoy.

Se Norrønt og Saltangará

Sæmund Frode

Sæmund Frode (født 1056, død 22. maj 1133 Sæmundur fróði (norrønt: Sæmund den vise) eller Sæmund Sigfússon var en islandsk præst og historiker. Sæmund Frode, der var betydningsfuld ved at have studeret i udlandet, var central i opbygningen af den tidlige kristne kirke på Island.

Se Norrønt og Sæmund Frode

Søndag

Søndag er den første ugedag i mange engelsktalende lande, men i Danmark (og efter ISO-standarden på området) har det siden 1. januar 1973 været den sidste ugedag.

Se Norrønt og Søndag

Sýsla

Sýslur på Færøerne. Sýsla, flertal sýslur, (norrønt: sýsl, dansk: syssel) er på Færøerne embedsområdet for en sysselmand.

Se Norrønt og Sýsla

Sejd

danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.

Se Norrønt og Sejd

Sekken

Sekken er en lille ø i Romsdalsfjorden i Molde kommune, Møre og Romsdal fylke i Norge.

Se Norrønt og Sekken

Senja

Senja (samisk Sážža) er en ø, og efter kommunereformen i Norge 2020 en kommune, der ligger i Troms og Finnmark fylke.

Se Norrønt og Senja

Sesse

Sesse (af norrønt sess, som betyder sæde eller bænk) er ikke en bådtype, men en benævnelse som angiver antallet sæder eller bænke ombord i en roet båd (med eller uden mast til sejlføring), og altså ikke antal siddepladser.

Se Norrønt og Sesse

Sigersted Sogn

Sigersted Sogn er et sogn i Ringsted-Sorø Provsti (Roskilde Stift).

Se Norrønt og Sigersted Sogn

Sigrid Undset

Sigrid Undset (født 20. maj 1882 i Kalundborg, død 10. juni 1949) var en norsk forfatter, som modtog Nobelprisen i litteratur i 1928.

Se Norrønt og Sigrid Undset

Sigurd Jorsalfar

Gerhard Munthe: ''Kong Sigurd og kong Balduin rider fra Jorsalaborg til Jordanfloden.'' Sigurd Jorsalfar (eller Sigurd I Magnusson ca. 1090 – 26. marts 1130 i Oslo) var søn af kong Magnus Barfod.

Se Norrønt og Sigurd Jorsalfar

Sigurd Ring

Sigurd Ring (norrønt: Sigurðr Hringr, i nogle kilder blot kaldet Hringr) var en sagnkonge af svearne som nævnes i mange af de nordiske sagaer.

Se Norrønt og Sigurd Ring

Sigurd Slembe

Sigurd Magnusson Slembe (eller Slembedjakn) (død 1139) var en norsk tronprætendent i borgerkrigstiden.

Se Norrønt og Sigurd Slembe

Simondys

Simondys er en spredt bebyggelse på begge sider af den dansk-tyske grænse umiddelbart øst for motorvejen.

Se Norrønt og Simondys

Sjona

Sjona er en 30 kilometer lang (39 km til bunden af Sørfjorden) fjord på Helgeland i Nordland fylke i Norge.

Se Norrønt og Sjona

Skam

Eva, der efter syndefaldet viser skam. Skam bunder i følelsen af at være uønsket eller ikke finde sin plads, være værdiløs, tabe ansigt.

Se Norrønt og Skam

Skandinavien

Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.

Se Norrønt og Skandinavien

Skarp

Skarp kan betyde flere ting.

Se Norrønt og Skarp

Skat

"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.

Se Norrønt og Skat

Skæbne i nordisk kultur

Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.

Se Norrønt og Skæbne i nordisk kultur

Skægøkse

En skægøkse eller Skeggöx (fra norrønt Skegg, skæg og öx, økse) er en type økse hvis nederste del af bladet går ned i som et fipskæg, hvilket lagt givet den navnet.

Se Norrønt og Skægøkse

Skeide (båd)

Skuldelev 2 benævnes som en skeid. Skeid eller skeide (af norrønt skeið) bliver regnet som den største klasse af krigsskib vikingerne havde, store klinkbyggede langskibe med op mod 20-40 rum og en besætning som i enkelte tilfælde kunne bestå af mere end 100 mand.

Se Norrønt og Skeide (båd)

Skidbladner

Skidbladner (norrønt for "samlet af tynde stykke træ") er et magisk skib i nordisk mytologi.

Se Norrønt og Skidbladner

Skinfaxe

''Dagr'' (1874), maleri af Peter Nicolai Arbo. Skinfaxe (Oldnordisk: Skinfaxi, 'skinnende manke') er hesten, der i nordisk mytologi er forspændt Dags vogn.

Se Norrønt og Skinfaxe

Skirner

Illustration fra Fredrik Sanders svenske ''Ældre Edda'' udgave fra 1893 I nordisk mytologi er Skirner eller Skírnir (norrønt for den lyseOrchard (1997:149).) Frejs tjener.

Se Norrønt og Skirner

Skotland

Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Norrønt og Skotland

Slaget ved Florvåg

Askøy med bugten ved Florvåg, hvor søslaget stod. Til højre ses Bergens nordlige bydele inde på fastlandet. Slaget ved Florvåg eller Florvågslaget var et stort søslag, der blev udkæmpet den 3. april 1194 udenfor Bergen ved Florvåg på Askøy mellem kong Sverre og øyskjeggene (.

Se Norrønt og Slaget ved Florvåg

Slaget ved Svold

Slaget ved Svold (norrønt: Svöldr) var et søslag, hvor Erik Jarl af Norge med hjælp fra Svend Tveskæg og Olof Skotkonung af Sverige besejrede Olav Tryggvason af Norge i september år 999 eller 1000.

Se Norrønt og Slaget ved Svold

Snåsa

Snåsa (sydsamisk Snåase) er en kommune i Trøndelag fylke i Norge.

Se Norrønt og Snåsa

Snorre Thorfinnsson

Snorre Torfinnsson (norrønt og islandsk: Snorri Þorfinnsson, sjeldnere: Snorri Karlsefnisson) (født mellem 1004 og 1013, død 1090) var søn af Torfinn Karlsevne og Gudrid Thorbjørnsdatter.

Se Norrønt og Snorre Thorfinnsson

Snorri Sturluson

SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.

Se Norrønt og Snorri Sturluson

Sogn

Sogn er betegnelsen for et geografisk område, der har en fælles kirke.

Se Norrønt og Sogn

Solsten

Islandsspat, muligvis brugt som instrument. En solsten er den oldnordiske betegnelse for et instrument, sandsynligvis en krystal, der kunne bestemme solens nøjagtige position på himlen.

Se Norrønt og Solsten

Spedalskhed

Spedalskhed, også kaldt lepra (det videnskabelige navn), er en infektionssygdom forårsaget af lepra-bacillen mycobacterium leprae.

Se Norrønt og Spedalskhed

Spinderok

svensk spinderok af traditionel vingerok-model. Rokken har tre ben og et trædebræt, som bevæger krumtapmekanismen (kranken) og driver det store svinghjul, som er fæstnet mellem to arme. Fra hjulet går en snor, som roterer selve spindeapparatet. Det består af spole og vinge (spindel), og er placeret foran på brættet (rokbrystet).

Se Norrønt og Spinderok

Staffa

Staffa (Stafa, Staffa (Stafa fra norrønt for stav eller søjleø) er en ø i de Indre Hebrider i Argyll and Bute, Skotland. Vikingerne gav den navnet grundet dens basaltøjler, der mindede dem om deres huse, som var bygget af vertikale stave. Staffa ligger omkring 10 km vest for Isle of Mull, og har et areal på 33 ha.

Se Norrønt og Staffa

Stavanger

Stavanger er en by og kommune i Rogaland som ligger i det sydvestlige Norge.

Se Norrønt og Stavanger

Stavern

Stavern er en by og en tidligere norsk kommune i den nuværende Larvik kommune Vestfold og Telemark fylke.

Se Norrønt og Stavern

Stavns Fjord

Stavns Fjord set mod syd fra Langør. Stavns Fjord set mod sydvest fra Langør. Hjortholm. Stavns Fjord er en næsten rund fjord på Samsø, der ligger mellem Nord- og Sydsamsø, med tangen, der forbinder dem, som den vestlige afgrænsning.

Se Norrønt og Stavns Fjord

Stærkodder

Starkad, Olaus Magnus' ''Carta Marina'' (1540). Stærkodder og hans dyder. Stærkodder (norrønt Starkad.

Se Norrønt og Stærkodder

Stenbæk

Stenbæks udmunding Stenbæk (på tysk Stenbeck, også Stenbjerg Å/ Steinberger Au; den nedre del kaldes for Havernæs Å/ Haberniser Au) er et vandløb i det nordøstlige Angel i Sydslesvig i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.

Se Norrønt og Stenbæk

Stjernenavne

Dette er en liste over stjerners egennavne, som er godkendt af Den internationale astronomiske Union (IAU) eller som på det seneste er kommet i brug.

Se Norrønt og Stjernenavne

Stor gedehams

Stor gedehams (Vespa crabro) er en art i familien gedehamse og tilhører en slægt med store hvepse.

Se Norrønt og Stor gedehams

Stord

Stord er en kommune i Vestland fylke i Norge.

Se Norrønt og Stord

Sturla Tordsson den ældre

Sturla Tordsson, eller norrønt Sturla Þorðarsson (født 1115, død 1183) var en islandsk høvding.

Se Norrønt og Sturla Tordsson den ældre

Styrbord

Et skib i bevægelse mod beskueren. Skibets side markeret med grønt lys er skibets styrbordside. Den røde lanterne er placeret i skibets bagbord side, og de to hvide toplanterner angiver at fartøjet er længere end 50 meter. Hangarskibets "ø" i styrbordside (HMS ''Invincible'') Styrbord er et nautisk udtryk, der betyder højre side af et skib (eller fly) i forhold til den normale sejlretning.

Se Norrønt og Styrbord

Sud

Sud (af norrønt súð.

Se Norrønt og Sud

Sumba

Kort over Sumbiar kommuna Sumba er en bygd og kommune på sydvestsiden af den sydligste færøske ø Suðuroy.

Se Norrønt og Sumba

Sun (flertydig)

Sun (bl.a norr. "søn" og eng. "sol") kan henvise til flere artikler.

Se Norrønt og Sun (flertydig)

Surströmming

Åben dåse med surströmming. Surströmming er en traditionel svensk ret bestående af sild konserveret ved fermentering, altså en rakfisk (norrønt rakr.

Se Norrønt og Surströmming

Svans (Slesvig)

Kort over Angel (øst for Flensborg og Slesvig) og Svans (syd for Slien). Den fredede landsby Siseby Kort over Svans (med tyske og danske stednavne). Svans eller Svansø (tysk: Schwansen) er halvøen mellem Slien og Egernfjord i det øtlige Sydslesvig.

Se Norrønt og Svans (Slesvig)

Svealand

Svealands placering i Sverige Kort over Svealand. Värmland blev regnet med til Götaland indtil det 19. århundrede, hvilket indikeres på kortet med en mørkere farve. Svealand er det historiske kerneområde i Sverige.

Se Norrønt og Svealand

Svend Tveskæg

Svend Tveskæg eller Sven Tveskæg (født 17. april 963, død 3. februar 1014) var konge af Danmark ca.

Se Norrønt og Svend Tveskæg

Svensk (sprog)

Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.

Se Norrønt og Svensk (sprog)

Sverre Sigurdsson

Sverre Sigurdsson ("kong Sverre") (født omkring 1145/1151, død 9. marts 1202) var konge af Norge 1177–1202.

Se Norrønt og Sverre Sigurdsson

Svjatoslav 1. af Kijev

Svjatoslav 1.

Se Norrønt og Svjatoslav 1. af Kijev

Swansea

Swansea (walisisk: Abertawe) er en kystby og et amt i Wales.

Se Norrønt og Swansea

Syld

Syld er et oldnordisk udtryk for et fundament, som kan bestå af en træramme eller grundsten (syldsten), der kan være opbygget af kampesten uden bindemiddel.

Se Norrønt og Syld

Syldsten

Bulladen ved Christiansfeld er sat på syldsten Syldsten er betegnelse for et bygningsfundament af kampesten eller anden form for natursten uden bindemiddel, hvorpå bindingsværksbygningers fodrem blev lagt og stolper sat.

Se Norrønt og Syldsten

Synkope

Ordet synkope (fra oldgræsk συγκοπή sunkopḗ dansk 'forkortelse ved afhugning') har flere betydninger.

Se Norrønt og Synkope

Synkopetiden

Synkopetiden – yngre urnordisk – sproghistorisk betegnelse for perioden 500-700 i slutningen af urnordisk hvor det norrøne sprog undergik en udtaleforvandling: synkopen.

Se Norrønt og Synkopetiden

Syre

Syrer kan opdeles i tre kategorier.

Se Norrønt og Syre

Tøyen

Tøyen Center på Tøyen i Oslo. thumb Munchmuseet ligger øst for Tøyenparken, ikke langt fra Botanisk Museum og Tøyenbadet. Tøyen er et område af Oslo med et højt antal muslimske indvandrere. Billedet viser Urtehagen moské i Urtegata. Tøyen er et strøg i Oslo, som ligger delvis i Gamle Oslo og delvis på Grünerløkka, mellem Sofienberg, Ola Narr, Kampen, Grønland og Enerhaugen.

Se Norrønt og Tøyen

Tegn

Tegn (fra norrønt teikn) er et ord med flere specialiseringer - og ikke at forveksle med bydemåde/imperativ af at tegne.

Se Norrønt og Tegn

Thjodolf den Hvinverske

Thjodolf den Hvinverske (Norrønt: Þjóðólfr enn hvinverski eller Þjóðólfr ór Hvini) eller Thjodolf fra Kvina var en norsk skjald hos kong Harald Hårfagre i slutningen af 800-tallet og begyndelsen af 900-tallet.

Se Norrønt og Thjodolf den Hvinverske

Thorgils Sprakeleg

Thorgils Sprakeleg var en dansk-skånsk (alternative bud er svensk eller engelsk) navnkundig stormand, vikingehøvding eller jarl, der levede på Svend Tveskægs tid.

Se Norrønt og Thorgils Sprakeleg

Thorkil den Høje

Thorkil den Høje eller Torkel den Høje, Thorkild Jarl, Torkild den Høje og en (norrønt Þorkell hávi og Thorkell the High i Angelsaksiske Krønike) var en fremtrædende jomsviking og jarl i Danmark som England, der var virksom i slutningen af det 10.

Se Norrønt og Thorkil den Høje

Thormod Torfæus

Thormod Torfæus (Torvesen) islandsk: Þormóður Torfason (født 27. maj 1636 på Engey ved Reykjavík, død 31. januar 1719 på Stangaland på Karmøy, Rogaland) var islandsk historiker, der særligt studerede islandsk og norsk historie.

Se Norrønt og Thormod Torfæus

Thule-kulturen

Arkæologisk fundsted fra Thulekulturen Udbredelsen af nutidens inuitsprog i Nordamerika Thule-kulturen er et arkæologisk begreb for det arktiske Thule-folk som man kalder forfædrene til alle moderne inuitter i Canada og i Grønland.

Se Norrønt og Thule-kulturen

Thy

Landskabet i Thy nationalpark. Thisted Kirke. Broen over Vilsund mellem Thy og Mors. Thy (på thybomål) er et område i Nordvestjylland, med i alt 40.000 indbyggere, og Thisted er hovedbyen med 14.000 indbyggere.

Se Norrønt og Thy

Tid

¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.

Se Norrønt og Tid

Tidlig skandinavisk Dublin

Tidlig skandinavisk Dublin begyndte, da de første vikinger begyndte at stikangreb og togter i kystbosættelser i gælisk Irland i 795, hvorved vikingetiden i Irland begyndte.

Se Norrønt og Tidlig skandinavisk Dublin

Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker

978-0816511006. Tidslinie for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker.

Se Norrønt og Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker

Tjasse

Tjasse (norrønt Þjazi, også stavet Thiazi, Thjazi eller Thiassi) er en jætte i nordisk mytologi.

Se Norrønt og Tjasse

Tjøtta

Tjøtta Det gamle handelssted på Tjøtta Tjøtta (af norrønt Þjótta, «den tykkeste del af låret» med henvisning til øyens visuelle form) er en ø i Alstahaug kommune i Nordland fylke i Norge.

Se Norrønt og Tjøtta

Tjern

Et tjern i Rusland Et tjern eller på svensk tjärn betegner i Skandinavien en lille sø.

Se Norrønt og Tjern

Torbjørn Hornkløve

Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.

Se Norrønt og Torbjørn Hornkløve

Torden

Tordenbuldren tæt på Torden er forårsaget af lyn. Torden, tordenskrald eller tordenbrag er en lyd forårsaget af lyn.

Se Norrønt og Torden

Tore Hund

Tore Hund Tore Hund (Oldnordisk: Þórir hundr) (egentlig: Tore Toresson), (ca. 990 – ca. 1036), var en norsk vikingehøvding fra Bjarkøy, Troms i det nordlige Norge.

Se Norrønt og Tore Hund

Tornskov

Tornskov (dansk) eller Tornschau (tysk) er en landsby beliggende syd for Flensborg på Trenens østlige bred overfor byen Tarp (Tarup).

Se Norrønt og Tornskov

Træna

Kirkhelleren. Trænstaven på øen Sanna i Træna. Træna er en økommune i Helgeland i Nordland fylke i Norge.

Se Norrønt og Træna

Trøndelag

Trøndelag (sydsamisk: Trööndelage) er et fylke og en historisk landsdel i Norge.

Se Norrønt og Trøndelag

Trenen

Kort over Trenens løb i det sydlige Slesvig Trene eller Trenen (på tysk Treene; tidligere Trenaa eller nogle gange blot Treaa) er en 98 km lang å i Sydslesvig i delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland.

Se Norrønt og Trenen

Tromøy

Tromøya er den største ø på Sørlandet, en tidligere selvstændig kommune i Agder fylke i Norge, og i dag en vigtig del af Arendal kommune.

Se Norrønt og Tromøy

Trudhjem

I nordisk mytologi er Trudhjem (Þrúðheimr, norrønt for "Verden af styrke") er guden Thors hjem i Ældre Edda-digtet Grímnismál (4).

Se Norrønt og Trudhjem

Tyholt

Tyholt og Tyholttårnet set fra Lian. Tyholt er en bydel i Trondheim med grænse mod Moholt i syd.

Se Norrønt og Tyholt

Tyr (gud)

Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.

Se Norrønt og Tyr (gud)

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Norrønt og Tysk (sprog)

Ull

Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.

Se Norrønt og Ull

Ulv Galiciefarer

Ulv Galiciefarer (Galicieulv ca. 1010 eller Jarl Galizu-Úlfr) var en dansk jarl og vikinghøvding berømt for sine strejftogt og plyndringer i Galicien i det tidlige 11. århundrede, måske i 1028 eller 1048 i Bermudo 3. af León og Ferdinand 1. af Leóns regeringstid.

Se Norrønt og Ulv Galiciefarer

Urd, Verdande og Skuld

Nornerne væver skæbnens tråde, af Arthur Rackham (1912) Urd, Verdande og Skuld (norrønt: Urðr, Verðandi ok Skuld) er i nordisk mytologi et kollektiv af tre skæbnegudinder, også kaldet norner.

Se Norrønt og Urd, Verdande og Skuld

Ure

Ure er en flod i North Yorkshire i England.

Se Norrønt og Ure

Urnordisk (sprog)

Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.

Se Norrønt og Urnordisk (sprog)

Utlande

Utlande / Nordfrisland før stormfloden i 1362 med øen Strand og Rungholt. Utlande/Udlande ved Sønderjyllands vestkyst i middelalderen Utlande, Udlande eller Friselagen (Uthlande, fra norrønt eller nedertysk, betegner landet uden for fastlandets gestområde) betegnede i middelalderen landområdet mellem Ejderen i syd og Sild i nord i Sønderjylland.

Se Norrønt og Utlande

Valkyrie

''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.

Se Norrønt og Valkyrie

Valravn

Heraldisk valravn Valravn er i folkeviser betegnelsen for et fabeldyr i form af en mand, der er blevet forvandlet til en ravn.

Se Norrønt og Valravn

Van-

Forstavelsen van- er meget gammel, den kommer af indoeuropæisk: *u-ono-s → germansk: *wana- → oldnordisk: van-.

Se Norrønt og Van-

Vanaheim

Vanaheim (sjældent Vanehjem eller vanaland, norrønt: Vanaheimr) var i nordisk mytologi hjemsted for vanernes slægt.

Se Norrønt og Vanaheim

Vaner

Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.

Se Norrønt og Vaner

Varg i veum

Varg i veum eller varg veum (vargr í véum) er et norrønt udtryk, som direkte oversat betyder ulv i helligdommene eller ulv i templerne, og som blev brugt om personer som blev gjort fredløse efter at have begået en forbrydelse på et helligt sted.

Se Norrønt og Varg i veum

Varulv

Træsnit af en angribende varulv. Lucas Cranach den ældre, 1512. Varulv i et tysk træsnit fra 1722. Varulven (af norrønt verr, oldhøjtysk wer.

Se Norrønt og Varulv

Vågen (Stavanger)

2007 Vågen er en vig af Byfjorden i Stavanger centrum.

Se Norrønt og Vågen (Stavanger)

Væringer

Væringer - ''Gæster fra hinsides søen'', maleri af Nicholas Roerich (1899). Væringer (norrønt væringjar, flertal af substantivet várar.

Se Norrønt og Væringer

Værlandet

Værlandet er en ø i Askvoll kommune, Vestland fylke i Norge, ved mundingen af Aldefjorden og Vilnesfjorden.

Se Norrønt og Værlandet

Vætte

Vætter i Brødrene Grimms eventyr (1915). En vætte (tysk: ''Wichtel'') kigger ned fra husvæggen i Sophienstraße i Berlin. En vætte (af norrønt vættr, véttr, gotisk waihts.

Se Norrønt og Vætte

Vølve

Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.

Se Norrønt og Vølve

Vølven

Groa og Heid. Heid optræder i ''Vølvens spådom''.http://www.heimskringla.no/wiki/Vølvens_Spaadom afsnit 8 Vølven henviser nogle steder til Groa, en vølve med helbredende evner.

Se Norrønt og Vølven

Vølvens spådom

Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.

Se Norrønt og Vølvens spådom

Velikij Novgorod

Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.

Se Norrønt og Velikij Novgorod

Vellekla

Vellekla (norrønt "mangel på guld""" i Store norske leksikon.) er en delvist bevaret drapa, der blev nedskrevet i slutningen af 900-tallet af den islandske skjald Einarr Helgason.

Se Norrønt og Vellekla

Vestmanna

Vestmanna eller Vestmannahavn er en bygd på det nordvestlige Streymoy på Færøerne.

Se Norrønt og Vestmanna

Vestnordiske sprog

Vestnordiske sprog er de sprog, som har udviklet sig fra urnordisk, som i begyndelsen af vikingetiden adskilte sig fra de østnordiske sprog og blev til norrønt.

Se Norrønt og Vestnordiske sprog

Vi (helligsted)

Vi (norrønt: vé, n.) var i den nordiske før-kristne religion en betegnelse for en indhegnet helligdom.

Se Norrønt og Vi (helligsted)

Vikingehellebard

Vikingehellebard eller ofte blot hellebard er blevet brugt til at oversatte flere norrøne ord for stagevåben i forbindelse med vikingetidens rustning og våben, og i videnskabelige litteratur om vikingetiden.

Se Norrønt og Vikingehellebard

Vikinger

Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.

Se Norrønt og Vikinger

Vikingernes ekspansion

Kort, der viser de skandinaviske bosættelser i 700- (mørkerød), 800- (rød) og 900-tallet (orange). Gul viser områder, der blev erobret af normannerne i 1000-tallet, der delvist stammer fra vikingerne. Grøn indikerer områder, der var mål for vikingetogter.

Se Norrønt og Vikingernes ekspansion

Vikingetid

Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.

Se Norrønt og Vikingetid

Vilhelm 1. af Normandiet

Vilhelm Langsværd (Guillaume Longue-Épée, Willermus Longa Spata, norrønt:Vilhjálmr Langaspjót) (død 17. december 942) var jarl af Normandiet fra 927 til 943.

Se Norrønt og Vilhelm 1. af Normandiet

Vingulmark

Kort over Oslofjorden og Vingulmark med navne og grænser i middelalderen. Vingulmark (norrønt Vingulmǫrk) var det gamle navn på et småkongedømme og senere jarledømme i norrøn tid og i middelalderen i området rundt om Oslofjorden.

Se Norrønt og Vingulmark

Vladimir 1. af Kijev

Vladimir Svjatoslavitj (Володимѣръ Свѧтославичь, Volodiměrъ Svętoslavičь; norrønt Valdamarr gamli; født ca. 958, død 15. juli 1015), også kaldet Vladimir den Hellige var fyrste af Novgorod og storfyrste af Kijev og regent i Kijevriget fra 980 til 1015 som Vladimir 1.

Se Norrønt og Vladimir 1. af Kijev

Voss

Voss eller Voss herad er en kommune i Vestland fylke i Norge.

Se Norrønt og Voss

Westray

Westray er en ø på Orkneyøerne i Skotland med ca.

Se Norrønt og Westray

Whalsay

Whalsay er den anden mest befolket ø i Shetlandsøerne, med ca.

Se Norrønt og Whalsay

Whitby

Whitby er en historisk kystby i North Yorkshire på nordøst-kysten af England ved udmundingen af Esk ca.

Se Norrønt og Whitby

Ydale

bue, omgivet af eviggrønne takstræer. Friedrich Wilhelm Heine. Ydale eller Ydalir (.

Se Norrønt og Ydale

Ymer (nordisk mytologi)

Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).

Se Norrønt og Ymer (nordisk mytologi)

100 (tal)

100 (hundred(e)) er.

Se Norrønt og 100 (tal)

1000 (tal)

1000 (tusind) er.

Se Norrønt og 1000 (tal)

12 (tal)

12 (tolv) er.

Se Norrønt og 12 (tal)

40 (tal)

Fastelavn fejres endnu, og var i katolsk tid indledningen til 40 dages faste. 40 (fyrre) er det naturlige tal mellem 39 og 41.

Se Norrønt og 40 (tal)

Også kendt som Norrønt (sprog), Norrønt sprog, Oldislandsk, Oldnordisk (sprog), Oldnordisk sprog, Oldnorsk, Oldvestnordisk.

, Blodørn, Blot, Bodil, Bogen (bugt), Bolette, Bonde, Brage, Brød, Bressay, Brodick, Bue Digre, Bulsø, Burgundere, Bygd, Cheruskere, Dag, Dag Ringsson, Danmark, Danmarks etymologi, Dannevirke, Dansk (sprog), Dansk ordforråd, Danske sagnkonger, Danske stednavne, Danskere, Dåb, Dør, Den islandske fristat, Den legendariske saga om Olav den Hellige, Den vilde jagt, Diser, Dobbeltgænger, Don, Draugen, Dværg (mytologi), Dyne, East Riding of Yorkshire, Eggebæk, Eigersund, Einherjer, Eivind, Eljudnir, Elvdalsk, Elverfolk, Ely, Embedsmand, Enslaved, Erling Skakke, Ermanarik, Esperstoft, Estlandssvensk, Falhófnir, Farbaute, Fårömål, Færøerne, Færøsk (sprog), Færøske kvæder, Færgeskov, Færing (båd), Fættenfjorden, Félag, Fedje, Fedtsten, Fenrisulven, Fimbulvinter, Finlands historie, Finneskatten, Fjölsvinnsmál, Fjørgyn, Fjende, Flatøbogen, Fløbæk, Florø, Folkeetymologi, Frej, Freja, Frejfaxe, Frigg, Frille, Fylgje, Fyrisvellir, Gamle Eirikssen, Gammelgutnisk, Gammelnorsk, Gælisk, Gefion, Geir, Gejrfugl, Gelting Å, Gentofte Kommune, Germanske sprog, Glad (nordisk mytologi), Gladsheim, Glær, Glenr, Glomma, Gode (præst), Grammatisk tal, Gravbod, Grimstad, Gryet, Guldtop, Gundahar, Gurskøya, Guthred, Gutnisk, Gyger, Gyllir, Gytha Thorkelsdóttir, Hafrsfjord, Hagbards Galge, Halsbarm, Halsten, Harald Blåtand, Harald Gråfeld, Harald Hildetand, Harald Kesja, Harnisk, Haustlöng, Hav, Háttatal, Hålogaland, Højre og venstre, Høner, Høre stavkirke, Hørnum, Hedeby, Heimdalargaldr, Heimskringla, Hejmdal, Helgakviða Hundingsbana I, Hell, Henrik Skadelår, Herman, Hervarar saga ok Heiðreks, Hird, Hnefatafl, Hoddmimers skov, Hordaland, Hrodr, Hvalba, Hyldemor (skytsånd), Iarngreiper, Idun, Igor, Ikonografi i nordisk religion, Indulf af Skotland, Ingeborg, Island, Islandsk (sprog), Islandsk litteratur i middelalderen, J.R.R. Tolkien, Jacob Langebek, Jagten på Odin, Jar Station, Jämtland, Jæren, Jætte, Jørgen Seefeld, Jeløya, Jern, Jessheim, Jylland, Kåfjord, Kenning, Kjeldbæk (vandløb), Klak, Knud (drengenavn), Knud Danaást, Knud Knudsen (sprogforsker), Koltur, Konge, Kormáks saga, Kristendommens indførelse i Norden, Kristian Arentzen, Kunst i vikingetiden, Kvænangen, Kvernes stavkirke, Kyndelmisse, Lagrettemedlem, Lagting (Norge), Land, Langesundsfjorden, Laufey, Lausavísa, Låneord, Lærdal, Løve (by), Leikanger, Lejre, Lekhitiske sprog, Lendmann, Libellus De Arte Coquinaria, Lodur, Loke, Lyderhorn, Lyre (bygningsdel), Magnus Olsen, Malmfrid Mstislavlsdatter, Mærke, Meili, Melderskin, Mennesket i nordisk religion, Midgårdsormen, Molde, Munkholmen, Murom, Mynde, Mysen, Mysunde, N.N. (dansk dronning 826-827), Nakkholmen, Narhval, Naust, Niðafjöll, Nisser (Sø), Njord, Njorun, Nomen agentis, Nord, Nordboere, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Nordiske sprog, Nordmænd, Nordre, Søndre, Østre og Vestre, Norge, Norgesvældet, Norn, Norna-Gests þáttr, Norne, Norrøn, Norrønt, Norsk (sprog), Northern Isles, Northumbria, Od, Odderkule, Ogonek, Olaf, Olav Tryggvasons saga, Olddansk, Oluf Skotkonung, Orkneyøerne, Peter Hallberg, Polotsk, Porsanger, Port Ellen, Pskov, Radbod, Ragnarok, Randi, Randver, Ráðbarðr, Røde Orm, Røst, Reisa, Rejde Å, Riksmål, Ringborg, Rolf Krakes saga, Ronald, Rugiere, Rum, Runamo, Runealfabet, Rurik af Novgorod, Rygge (Sydslesvig), Saksun, Salmeskibene, Saltangará, Sæmund Frode, Søndag, Sýsla, Sejd, Sekken, Senja, Sesse, Sigersted Sogn, Sigrid Undset, Sigurd Jorsalfar, Sigurd Ring, Sigurd Slembe, Simondys, Sjona, Skam, Skandinavien, Skarp, Skat, Skæbne i nordisk kultur, Skægøkse, Skeide (båd), Skidbladner, Skinfaxe, Skirner, Skotland, Slaget ved Florvåg, Slaget ved Svold, Snåsa, Snorre Thorfinnsson, Snorri Sturluson, Sogn, Solsten, Spedalskhed, Spinderok, Staffa, Stavanger, Stavern, Stavns Fjord, Stærkodder, Stenbæk, Stjernenavne, Stor gedehams, Stord, Sturla Tordsson den ældre, Styrbord, Sud, Sumba, Sun (flertydig), Surströmming, Svans (Slesvig), Svealand, Svend Tveskæg, Svensk (sprog), Sverre Sigurdsson, Svjatoslav 1. af Kijev, Swansea, Syld, Syldsten, Synkope, Synkopetiden, Syre, Tøyen, Tegn, Thjodolf den Hvinverske, Thorgils Sprakeleg, Thorkil den Høje, Thormod Torfæus, Thule-kulturen, Thy, Tid, Tidlig skandinavisk Dublin, Tidslinje for miljømæssige begivenheder der har påvirket mennesker, Tjasse, Tjøtta, Tjern, Torbjørn Hornkløve, Torden, Tore Hund, Tornskov, Træna, Trøndelag, Trenen, Tromøy, Trudhjem, Tyholt, Tyr (gud), Tysk (sprog), Ull, Ulv Galiciefarer, Urd, Verdande og Skuld, Ure, Urnordisk (sprog), Utlande, Valkyrie, Valravn, Van-, Vanaheim, Vaner, Varg i veum, Varulv, Vågen (Stavanger), Væringer, Værlandet, Vætte, Vølve, Vølven, Vølvens spådom, Velikij Novgorod, Vellekla, Vestmanna, Vestnordiske sprog, Vi (helligsted), Vikingehellebard, Vikinger, Vikingernes ekspansion, Vikingetid, Vilhelm 1. af Normandiet, Vingulmark, Vladimir 1. af Kijev, Voss, Westray, Whalsay, Whitby, Ydale, Ymer (nordisk mytologi), 100 (tal), 1000 (tal), 12 (tal), 40 (tal).