Indholdsfortegnelse
296 relationer: AdBlue, Agersennep, Agersnerle, Agerstedmoderblomst, Akselblomstret star, Almindelig akeleje, Almindelig bøg, Almindelig bingelurt, Almindelig blærebælg, Almindelig fredløs, Almindelig fuglegræs, Almindelig guldstjerne, Almindelig havre, Almindelig honningurt, Almindelig kløvtand, Almindelig klokkeskilla, Almindelig kortkapsel, Almindelig kvalkved, Almindelig mælkebøtte, Almindelig pilblad, Almindelig pimpinelle, Almindelig rajgræs, Almindelig ranunkelbusk, Almindelig røllike, Almindelig sæbeurt, Almindelig skovranke, Almindelig springknap, Almindelig turt, Almindelig vibeæg, Almindelig vinterkarse, Amerikansk nældetræ, Arbuskelsvampe, Ask (træ), Aspargesært, Auvergne, Avnbøg (art), Økologisk havedyrkning, Økologiske processer, Æble-rose, Ægbladet fliglæbe, Ægte havgræs, Ægte stormhat, Årslev Engsø, Biogødning, Bittersød natskygge, Bjergkortkrone, Bjergrose, Blank ærenpris, Blå anemone, Blåbærsorter, ... Expand indeks (246 mere) »
AdBlue
AdBlue i 1,5-liters (til venstre) og 10-liters (til højre) dunke. Til venstre en AdBlue-tankpistol, og til højre en dieseltankpistol. AdBlue (AUS 32) er en væske, som benyttes til nyere dieselmotorer for at mindske udslippet af x.
Se Næringsstof (plantenæring) og AdBlue
Agersennep
Agersennep (Sinapis arvensis), også skrevet Ager-Sennep, er en 30-60 cm høj urt, der i Danmark vokser almindeligt f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Agersennep
Agersnerle
Agersnerle (Convolvulus arvensis), ofte skrevet ager-snerle, er en flerårig, slyngende eller nedliggende plante i snerle-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Agersnerle
Agerstedmoderblomst
Agerstedmoderblomst (Viola arvensis), ofte skrevet ager-stedmoderblomst, er en 5-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig agerjord.
Se Næringsstof (plantenæring) og Agerstedmoderblomst
Akselblomstret star
Akselblomstret star (Carex remota) er et 30-60 cm højt halvgræs, der vokser på fugtig bund i løvskov og langs skovstier.
Se Næringsstof (plantenæring) og Akselblomstret star
Almindelig akeleje
''Aquilegia vulgaris'' Almindelig akeleje (Aquilegia vulgaris) er en 40-100 cm høj urt, der er almindelig plantet og i Danmark findes forvildet hist og her.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig akeleje
Almindelig bøg
Almindelig bøg (Fagus sylvatica) eller blot bøg er et op til 40 meter højt, løvfældende træ med en tæt, bredt hvælvet krone.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig bøg
Almindelig bingelurt
Almindelig bingelurt (Mercurialis perennis) er en 15-40 cm høj urt, der vokser i løvskove.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig bingelurt
Almindelig blærebælg
Almindelig Blærebælg (Colutea arborescens) er en lille, løvfældende busk med gule ærteblomster og oppustede bælge.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig blærebælg
Almindelig fredløs
Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig fredløs
Almindelig fuglegræs
Almindelig fuglegræs (Stellaria media) eller fuglegræsfladstjerne eller blot fuglegræs er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig jord.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig fuglegræs
Almindelig guldstjerne
Almindelig Guldstjerne (Gagea lutea) er en 10-20 cm høj løgvækst, der vokser i næringsrige skove.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig guldstjerne
Almindelig havre
Almindelig Havre (Avena sativa) er et 50-120 cm højt græs, der som andre korn-arter dyrkes som fødemiddel for dyr og mennesker.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig havre
Almindelig honningurt
''Phacelia tanacetifolia'' Almindelig honningurt (Phacelia tanacetifolia) eller blot Honningurt er en 20-70 cm høj urt, der i Danmark dyrkes og findes forvildet ved vejkanter og affaldspladser.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig honningurt
Almindelig kløvtand
Almindelig kløvtand (Dicranum scoparium), også kaldet kostkløvtand, er et meget almindeligt mos på sur og næringsfattig jord.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig kløvtand
Almindelig klokkeskilla
Almindelig klokkeskilla (Hyacinthoides non-scripta) er en løgplante med nogle få, ensartede blade fra grunden og en blomsterbærende stængel med en klase af blå blomster.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig klokkeskilla
Almindelig kortkapsel
Almindelig kortkapsel (Brachythecium rutabulum) er et krybende eller nedliggende, hurtigvoksende mos, der gror på næringsrige underlag både på åben, græsklædt bund og på træstubbe i skove.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig kortkapsel
Almindelig kvalkved
Almindelig Kvalkved (Viburnum opulus) - ofte blot kaldt Kvalkved - er en op til 5 meter høj busk, der vokser vildt i hegn, skov og krat.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig kvalkved
Almindelig mælkebøtte
Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale) – også kaldt løvetand eller Fandens mælkebøtte – er en 15-45 centimeter høj urt med grundstillede blade og flere centimeter brede, enlige, gule blomsterkurve, der sidder på hule stængler uden blade.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig mælkebøtte
Almindelig pilblad
Almindelig pilblad (Sagittaria sagittifolia) eller bare kaldet Pilblad er en 30-90 cm høj vandplante, der i Danmark vokser i næringsrige søer, vandløb og marskgrøfter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig pilblad
Almindelig pimpinelle
Almindelig Pimpinelle (Pimpinella saxifraga) er en flerårig plante i skærmplante-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig pimpinelle
Almindelig rajgræs
Almindelig rajgræs (Lolium perenne) er et 20-70 cm højt græs, der vokser på græsmarker, enge og vejkanter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig rajgræs
Almindelig ranunkelbusk
Almindelig ranunkelbusk (Kerria japonica) er en løvfældende busk med en opstigende til opret vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig ranunkelbusk
Almindelig røllike
Almindelig røllike (Achillea millefolium) er en 15-50 centimeter høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig røllike
Almindelig sæbeurt
''Saponaria officinalis'' Almindelig sæbeurt (Saponaria officinalis) eller bare kaldet sæbeurt er en 30-60 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt omkring bebyggelser.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig sæbeurt
Almindelig skovranke
''Clematis vitalba'' Almindelig skovranke (Clematis vitalba) eller blot skovranke er en lian med en klatrende, ranglet vækst og store stande af hvide blomster.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig skovranke
Almindelig springknap
Almindelig springknap (Parietaria officinalis) eller murnælde er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig springknap
Almindelig turt
Almindelig Turt (Cicerbita alpina) er en flerårig, urteagtig plante, der vokser på fugtig jord i lyse skove eller på enge i store dele af Europa, ofte i bjergegne.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig turt
Almindelig vibeæg
Almindelig vibeæg (Fritillaria meleagris) eller blot Vibeæg er en flerårig, urteagtig løgvækst med opret vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig vibeæg
Almindelig vinterkarse
Almindelig vinterkarse (Barbarea vulgaris) er en 30-90 cm høj, urtagtig plante med gule blomster.
Se Næringsstof (plantenæring) og Almindelig vinterkarse
Amerikansk nældetræ
Amerikansk nældetræ (Celtis occidentalis) er et middelstort, løvfældende træ med en kort stamme og en hvælvet krone med overhængende grene.
Se Næringsstof (plantenæring) og Amerikansk nældetræ
Arbuskelsvampe
Arbuskelsvampe (Glomeromycota) er en gruppe af svampe.
Se Næringsstof (plantenæring) og Arbuskelsvampe
Ask (træ)
Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.
Se Næringsstof (plantenæring) og Ask (træ)
Aspargesært
Aspargesært (Lotus tetragonolobus) er en flerårig urt med en krybende eller opstigende vækst, røde blomster og særprægede, firkantede bælge med langsgående vinger.
Se Næringsstof (plantenæring) og Aspargesært
Auvergne
Auvergne var en fransk region indtil 1.
Se Næringsstof (plantenæring) og Auvergne
Avnbøg (art)
''Carpinus betulus'' Avnbøg (Carpinus betulus) er et op til 30 meter højt træ, der vokser i skove og krat.
Se Næringsstof (plantenæring) og Avnbøg (art)
Økologisk havedyrkning
Økologisk prydhave i USA. Økologisk havedyrkning er en dyrkningsform, hvor planlægning, anlæggelse og pleje af haven sker ud fra viden om jordbundens, planternes og dyrenes økologi.
Se Næringsstof (plantenæring) og Økologisk havedyrkning
Økologiske processer
Alle levende væsner har behov for at skaffe sig energi og organiske næringsstoffer.
Se Næringsstof (plantenæring) og Økologiske processer
Æble-rose
Æblerose (Rosa rubiginosa), ofte skrevet æble-rose, er en op til 2 meter høj busk, der i Danmark vokser f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Æble-rose
Ægbladet fliglæbe
Ægbladet fliglæbe (Neottia ovata) er en 20-75 cm høj orkidé, der er udbredt over det meste af Europa, hvor den vokser i skove eller græsland.
Se Næringsstof (plantenæring) og Ægbladet fliglæbe
Ægte havgræs
Eksempel på havgræs. Havgræs eller ægte havgræs er en betegnelse for blomsterplanter hvis hele livscyklus foregår i havet, og som tåler oceanisk saltvand.
Se Næringsstof (plantenæring) og Ægte havgræs
Ægte stormhat
Ægte stormhat (Aconitum napellus) er en art i Ranunkel-familien, som oprindelig er hjemmehørende i Centraleuropa.
Se Næringsstof (plantenæring) og Ægte stormhat
Årslev Engsø
Årslev Engsø er en genetableret sø i Aarhus-området, beliggende ved Brabrand-Årslev i Aarhus Kommune.
Se Næringsstof (plantenæring) og Årslev Engsø
Biogødning
Biogødning er det spildevandsslam fra rensningsanlæg, som overholder de danske grænseværdier på miljøområdet, og derfor kan recirkuleres som gødning på markerne.
Se Næringsstof (plantenæring) og Biogødning
Bittersød natskygge
Bittersød natskygge (Solanum dulcamara) er en klatrende halvbusk, der kan blive op til 2 meter høj.
Se Næringsstof (plantenæring) og Bittersød natskygge
Bjergkortkrone
Bjergkortkrone (Sideritis montana), også skrevet Bjerg-Kortkrone, er en enårig, urteagtig plante.
Se Næringsstof (plantenæring) og Bjergkortkrone
Bjergrose
Bjerg-Rose (Rosa pendulina) er en buskrose med mørkerøde blomster og en lidt løs vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Bjergrose
Blank ærenpris
Blank ærenpris (Veronica polita) er en enårig, 5-30 centimeter høj plante i vejbred-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Blank ærenpris
Blå anemone
Blå anemone (Hepatica nobilis) er en 5-15 cm høj urt, der vokser i næringsrige skove.
Se Næringsstof (plantenæring) og Blå anemone
Blåbærsorter
Dyrkede blåbær i en salgsskål Typisk høstfarve på blåbærbuske Blåbærs krukkeformede blomster Der findes et stort antal blåbærsorter, sorter, som er udviklet ud fra flere arter og underarter i slægten Bølle.
Se Næringsstof (plantenæring) og Blåbærsorter
Blågrøn gåsefod
Blågrøn Gåsefod (Chenopodium glaucum) er en 10-50 cm høj urt, der i Danmark f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Blågrøn gåsefod
Blåstjerne (art)
Blåstjerne (Sherardia arvensis) er en 5-15 cm høj urt, der i Danmark vokser på agerjord.
Se Næringsstof (plantenæring) og Blåstjerne (art)
Blommetræ
Blomme (Prunus domestica) er et lille træ med søde, 20-50 mm store, hængende frugter, der er røde, gule, grønne eller blå.
Se Næringsstof (plantenæring) og Blommetræ
Bor (grundstof)
Bor er et grundstof med symbolet B og atomnummeret 5.
Se Næringsstof (plantenæring) og Bor (grundstof)
Brak
En brakmark Brak betegner agerjord, som ikke bliver dyrket i omdrift, eller som ikke dyrkes som led i denne omdrift.
Se Næringsstof (plantenæring) og Brak
Bredbladet dunhammer
Bredbladet dunhammer (Typha latifolia) er en mellem 1 og 2,5 meter høj sumpplante, der vokser ved søer og vandløb.
Se Næringsstof (plantenæring) og Bredbladet dunhammer
Britiske landbrugsrevolution
Den Britiske landbrugsrevolution var hidtil uset stigning i landbrugsproduktion i Storbritannien på grund af stigninger i arbejdskraftens og jordens produktivitet i perioden mellem i midten af det 17.
Se Næringsstof (plantenæring) og Britiske landbrugsrevolution
Bufferzone
Kort over den aktuelle bufferzone på Cypern Udsigt over Cyperns bufferzone mellem Paralimni og Famagusta med spøgelsesbyen Varosha i baggrunden Tjekkoslovakisk skilt fra begyndelsen af 1980'erne, der informerer om indrejse i grænseområdet. Skiltet lyder: "OBS! Grænsezone.
Se Næringsstof (plantenæring) og Bufferzone
Bugtet kløver
Bugtet kløver (Trifolium medium) er en 15-50 cm høj urt, der vokser på f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Bugtet kløver
Bukkeblad (art)
Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) er en 15-30 cm høj, flerårig urt med hvide blomster, der vokser fladedækkende i lavvandede vandområder eller på meget fugtige enge.
Se Næringsstof (plantenæring) og Bukkeblad (art)
Bulet dværgmispel
Bulet dværgmispel (Cotoneaster bullatus) er en stor, løvfældende busk med en åben, tragt-agtig vækstform.
Se Næringsstof (plantenæring) og Bulet dværgmispel
Bulmeurt (art)
''Hyoscyamus niger'' Bulmeurt (Hyoscyamus niger) er en 25-80 cm høj urt, der i Danmark vokser på stenede strandvolde og på forstyrret jord omkring bebyggelse.
Se Næringsstof (plantenæring) og Bulmeurt (art)
Bundtrawl
Fiskeri med bundtrawl Bundtrawl er et trawl, der normalt slæbes ved eller på havbunden af en trawler.
Se Næringsstof (plantenæring) og Bundtrawl
Butbladet skræppe
Butbladet skræppe (Rumex obtusifolius) er en 50-100 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund ved veje, på ruderater og nær bebyggelse.
Se Næringsstof (plantenæring) og Butbladet skræppe
Byøkologi
Byernes økologi er ofte blevet beskrevet som "åbne systemer".
Se Næringsstof (plantenæring) og Byøkologi
Bygplanten
Bygplanten er en dansk dokumentarserie om byg i tre afsnit fra 1964-1968 med ukendt instruktør.
Se Næringsstof (plantenæring) og Bygplanten
Byskræppe
Byskræppe (Rumex longifolius), også skrevet by-skræppe, er en 40-100 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund ved veje og nær bebyggelse.
Se Næringsstof (plantenæring) og Byskræppe
Canadisk gyldenris
Canadisk gyldenris (Solidago canadensis) er en op til 150 centimeter høj urt, der vokser på affaldspladser og jernbaneskråninger.
Se Næringsstof (plantenæring) og Canadisk gyldenris
Cellevæg
Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Cellevæg
Chenopodium purpurascens
Chenopodium purpurascens er en 1,50 til 2,50 meter høj prydplante i slægten gåsefod.
Se Næringsstof (plantenæring) og Chenopodium purpurascens
Dagpragtstjerne
Dag-Pragtstjerne (Silene dioica) er en 20-50 cm høj urt, der vokser i fugtige, næringsrige skove.
Se Næringsstof (plantenæring) og Dagpragtstjerne
Dansk arum
Dansk Arum (Arum alpinum) er en 10-30 cm høj plante, der findes i næringsrige skove, krat og hegn.
Se Næringsstof (plantenæring) og Dansk arum
Døvnælde
Døvnælde (Lamium album) er en 20-70 cm høj urt, der vokser i vejkanter og ved bebyggelse.
Se Næringsstof (plantenæring) og Døvnælde
Desmerurt
Desmerurt (Adoxa moschatellina) er en 5-10 cm høj, flerårig, urteagtig plante med en opret eller opstigende vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Desmerurt
Djævletræ
Djævletræ (Osmanthus heterophyllus) er en stedsegrøn busk med en udspærret, åben vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Djævletræ
Draphavre (art)
Draphavre (Arrhenatherum elatius) eller almindelig draphavre er en 50-150 cm høj græsplante, der i Danmark vokser meget almindeligt i vejkanter og på enge.
Se Næringsstof (plantenæring) og Draphavre (art)
Dronningebusk
Dronningebusk (Kolkwitzia amabilis) er en løvfældende busk med overhængende vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Dronningebusk
Druegåsefod
Drue-Gåsefod (Chenopodium chenopodioides) er en 10-50 cm høj urt, der i Danmark vokser sjældent på strandenge.
Se Næringsstof (plantenæring) og Druegåsefod
Duneg
''Quercus pubescens'' ''Quercus pubescens'' Duneg (Quercus pubescens), også skrevet Dun-Eg, er et mellemstort, løvfældende træ eller en stor busk med en kuplet vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Duneg
Enårig rapgræs
Enårig rapgræs (Poa annua) er et 3-30 cm højt græs, der i Danmark vokser næsten overalt på åben jord.
Se Næringsstof (plantenæring) og Enårig rapgræs
Engblomme (art)
Engblomme (Trollius europaeus) er en 20-70 cm høj urt, der i Danmark vokser på næringsrige enge, men er aftagende i hyppighed.
Se Næringsstof (plantenæring) og Engblomme (art)
Engbrandbæger
Jacobaea vulgaris Engbrandbæger i Kasted Mose. Engbrandbæger (Jacobaea vulgaris), ofte skrevet eng-brandbæger, er en 40-100 cm høj, urteagtig plante med en opret vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Engbrandbæger
Engriflet hvidtjørn
Engriflet hvidtjørn (Crataegus monogyna) er den største af vore tre arter af Hvidtjørn.
Se Næringsstof (plantenæring) og Engriflet hvidtjørn
Engtroldurt
Engtroldurt (Pedicularis palustris), ofte skrevet eng-troldurt, er en halvsnyltende plante i gyvelkvæler-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Engtroldurt
Ensidig klokke
Ensidig klokke (Campanula rapunculoides) eller Havepest er en 20-60 cm høj urt, der vokser ved vejkanter, i haver og på affaldspladser.
Se Næringsstof (plantenæring) og Ensidig klokke
Epifyt
Epifyten 'Tillandsia meridionalis' i Münchens botaniske have En epifyt er en plante, der ikke gror i jorden, men på andre planter, uden dog at være en snylter, der suger næring fra værtsplanten.
Se Næringsstof (plantenæring) og Epifyt
Eutrofiering
Eutrofiering i Potomacfloden, der ses ved det grønne vand, der skyldes opblomstring af cyanobacteria. Eutrofiering er dannet ud fra de græske ord eu.
Se Næringsstof (plantenæring) og Eutrofiering
Femhannet pil
Femhannet Pil (Salix pentandra) er en stor busk eller et lille træ på 6-10 meter med blanke blade.
Se Næringsstof (plantenæring) og Femhannet pil
Figenbladet gåsefod
Figenbladet Gåsefod (Chenopodium ficifolium) er en opret, 20-80 cm høj urt, der i Danmark især vokser på næringsrige ruderater omkring København.
Se Næringsstof (plantenæring) og Figenbladet gåsefod
Filtet burre
Filtet burre (Arctium tomentosum) er en 80-150 cm høj plante, der gror ved veje og bebyggelser.
Se Næringsstof (plantenæring) og Filtet burre
Finbladet vejsennep
Finbladet vejsennep (Descurainia sophia) er en enårig 20-70 cm høj, oftest tæt håret plante i korsblomst-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Finbladet vejsennep
Fingertang
Fingertang (Laminaria digitata) er en stor kraftig brunalge, der tilhører samme familie som Kombu-algen.
Se Næringsstof (plantenæring) og Fingertang
Firblad (art)
Blomst Frugt Firblad (Paris quadrifolia) er en 15-30 cm høj urt, der vokser på fugtig muldbund i løvskove.
Se Næringsstof (plantenæring) og Firblad (art)
Fladkravet kodriver
Fladkravet kodriver (Primula elatior) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på fugtig, næringsrig muldbund i f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Fladkravet kodriver
Fliget brøndsel
'' Bidens tripartita'' Fliget brøndsel (Bidens tripartita) er en 15-60 cm høj plante med gule kurvblomster i halvskærme.
Se Næringsstof (plantenæring) og Fliget brøndsel
Fosfor
Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.
Se Næringsstof (plantenæring) og Fosfor
Fruebær
Fruebær (Rubus saxatilis) er en 10-30 cm høj plante med hvide blomster og røde, korbæragtige frugter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Fruebær
Frugtbarhed (jordbund)
EwigLernender En jords frugtbarhed er dens evne til at yde afgrøder, når man bruger den som ressource i agerbruget.
Se Næringsstof (plantenæring) og Frugtbarhed (jordbund)
Gærdesnerle
''Calystegia sepium'' Gærdesnerle (Calystegia sepium), også skrevet Gærde-Snerle, er en 2-3 meter lang slyngende urt, der vokser i rørsump, baneskråninger eller på strandenge og klitter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Gærdesnerle
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Se Næringsstof (plantenæring) og Gødning
Gederams (art)
Gederams (Chamaenerion angustifolium) er en 40-150 centimeter høj urt, der vokser i skovlysninger, klithede og omkring bebyggelse.
Se Næringsstof (plantenæring) og Gederams (art)
Gemserod
Gemserod (Doronicum pardalianches) - også kaldet hjertebladet gemserod - er en plante i kurvblomst-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Gemserod
Glat lakrids
Glat lakrids (Glycyrrhiza glabra) er en buskagtig staude med opret, stiv vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Glat lakrids
Gråpil
Gråpil (Salix cinerea), ofte skrevet grå-pil, er en op til 6 meter høj, opret busk, der i Danmark vokser i f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Gråpil
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Næringsstof (plantenæring) og Græs-familien
Grøn douglasgran
''Pseudotsuga menziesii'' ''Pseudotsuga menziesii'' Grøn Douglasgran (Pseudotsuga menziesii var. menziesii) er et nåletræ, der i Danmark er meget almindeligt plantet på grund sit ved, der anvendes som tømmer.
Se Næringsstof (plantenæring) og Grøn douglasgran
Grøn gåsefod
Grøn Gåsefod (Chenopodium suecicum) er en 40-80 cm høj urt, der i Danmark vokser på dyrket jord og omkring bebyggelse.
Se Næringsstof (plantenæring) og Grøn gåsefod
Grøngødning
Grøngødning kan bruges som jordforbedring, da det tilfører organisk materiale, løsner eller fæstner jordstrukturen, mindsker udvaskning af næringsstoffer og forhindrer ukrudt i at overtage jordstykket i de perioder hvor det ikke dyrkes.
Se Næringsstof (plantenæring) og Grøngødning
Grindsted Engsø
Grindsted Engsø er en kunstig sø i den vestlige udkant af Grindsted, anlagt i 1971–72.
Se Næringsstof (plantenæring) og Grindsted Engsø
Grubning
Grubning er dybdeforarbejdning af jord, der skal anvendes til kultur; landbrug, skovbrug, havebrug eller andet.
Se Næringsstof (plantenæring) og Grubning
Gul åkande
Gul åkande (Nuphar lutea) er en vandplante med store, aflangt hjerteformede flydeblade, der vokser i næringsrige søer og langsomt flydende åer.
Se Næringsstof (plantenæring) og Gul åkande
Gul fladbælg
Gul fladbælg (Lathyrus pratensis) er en 30-90 cm lang, klatrende eller opstigende urt, der vokser på enge og i vejkanter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Gul fladbælg
Gul frøstjerne
Gul frøstjerne (Thalictrum flavum) er en 50-120 cm høj urt med grågrønne blade og lysegule blomster, som indgår i plantesamfundene på næringsrige strandenge, høslætenge og moser.
Se Næringsstof (plantenæring) og Gul frøstjerne
Gul hestesko
Gul hestesko (Hippocrepis comosa) er en flerårig, urteagtig plante med en krybende til opstigende vækst. Blomsterne dufter behageligt og bestøves af forskellige biarter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Gul hestesko
Gul iris
Gul iris (Iris pseudacorus) er en 60-100 cm høj, løvfældende, flerårig urt med en stiv, opret vækst og gule blomster.
Se Næringsstof (plantenæring) og Gul iris
Gul reseda
''Reseda lutea'' Gul reseda (Reseda lutea) er en 20-60 cm høj urt, der i Danmark vokser på tør og kalkrig bund i f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Gul reseda
Gulerod
Gulerod er pæleroden af den forædlede plante have-gulerod, som er en meget udbredt afgrøde i store dele af verden.
Se Næringsstof (plantenæring) og Gulerod
Haber-Bosch-processen
Fritz Haber, 1918, opfinderen af Haber-Bosch processen. Haber-Bosch processen - nogle gange omtalt som Haber-processen - er en industriel implementering af reaktionen mellem nitrogen- og hydrogengas.
Se Næringsstof (plantenæring) og Haber-Bosch-processen
Hald Sø
Hald Sø er en dansk sø syd for Viborg i Jylland.
Se Næringsstof (plantenæring) og Hald Sø
Haremad (plante)
Haremad (Lapsana communis) er en enårig plante i kurvblomst-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Haremad (plante)
Harestuvatnet
Harestuvatnet er en sø ved Harestua i den sydlige del af Lunner kommune i Viken fylke i Norge knap 30 kilometer nord for Oslo.
Se Næringsstof (plantenæring) og Harestuvatnet
Hassel (art)
Hassel (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Hassel (art)
Have-løn
Haveløn (Acer micranthum), også skrevet Have-Løn, er en stor busk eller et lille træ med en lav, malerisk vækst og smukke høstfarver.
Se Næringsstof (plantenæring) og Have-løn
Haveforsythia
Have-Forsythia (Forsythia x intermedia) er en løvfældende busk med en stiv, opret vækstform.
Se Næringsstof (plantenæring) og Haveforsythia
Havekørvel
Havekørvel (Anthriscus cerefolium) er en 25-80 cm høj urt, der dyrkes som krydderurt og findes forvildet ved bebyggelser og affaldspladser.
Se Næringsstof (plantenæring) og Havekørvel
Havepetunia
Havepetunia (Petunia x hybrida), også skrevet Have-Petunia, er en krydsning mellem arterne hvid petunia (Petunia axillaris) og violet petunia (Petunia integrifolia).
Se Næringsstof (plantenæring) og Havepetunia
Håret høgeurt
Håret høgeurt (Hieracium pilosella) er en 5-30 cm høj urt, der vokser på tør sandet bund i vejkanter og overdrev.
Se Næringsstof (plantenæring) og Håret høgeurt
Håret star
Håret Star (Carex hirta) er et 15-60 cm højt halvgræs, der vokser på overdrev, enge og langs veje.
Se Næringsstof (plantenæring) og Håret star
Hækberberis
Hæk-Berberis (Berberis thunbergii) er en lille, løvfældende busk med en meget tæt og opret til overhængende, kuplet vækstform.
Se Næringsstof (plantenæring) og Hækberberis
Høj sødgræs
Høj sødgræs (Glyceria maxima) er en op til 2 meter høj, flerårig græsart med en kraftig, opret vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Høj sødgræs
Høslæt
Høslæt eller høslet er en gammel driftsform.
Se Næringsstof (plantenæring) og Høslæt
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Se Næringsstof (plantenæring) og Høstfarve
Høsttidløs
Høsttidløs (Colchicum autumnale), ofte skrevet høst-tidløs, er en staude med en spinkel, tueformet vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Høsttidløs
Hjertebladet slangerod
''Aristolochia clematitis'' Hjertebladet slangerod (Aristolochia clematitis) er en flerårig, urteagtig plante med en opstigende til slyngende vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Hjertebladet slangerod
Hjorterod
Hjorterod (Seseli libanotis) er en nopret, flerårig urt.
Se Næringsstof (plantenæring) og Hjorterod
Hjortetrøst (plante)
Hjortetrøst (Eupatorium cannabinum), eller hamp-hjortetrøst, er en 50-150 cm høj urt, der vokser på fugtig bund.
Se Næringsstof (plantenæring) og Hjortetrøst (plante)
Hornviol
Horn-viol (Viola cornuta) er en staude, der er populær som prydplante.
Se Næringsstof (plantenæring) og Hornviol
Horsetidsel
Horsetidsel (Cirsium vulgare) er en toårig plante i kurvblomst-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Horsetidsel
Hovedkål
Hovedkål (Brassica oleracea var. capitata) er en grøn, rød (lilla) eller hvid (bleggrøn) toårig plante, der høstes i sit første år for sit kålhoved med tynde blade i tætte lag.
Se Næringsstof (plantenæring) og Hovedkål
Hugos rose
Hugos rose (Rosa xanthina forma hugonis) er en løvfældende busk med en tæt grenet og bred vækstform.
Se Næringsstof (plantenæring) og Hugos rose
Hulkravet kodriver
''Primula veris'' Hulkravet kodriver (Primula veris) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Hulkravet kodriver
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
Se Næringsstof (plantenæring) og Hvede
Hvid nøkkerose
Hvid nøkkerose (Nymphaea alba) eller hvid åkande er en vandplante med kredsrunde flydeblade, der findes i næringsrige søer og langsomt flydende åer.
Se Næringsstof (plantenæring) og Hvid nøkkerose
Hvidmelet gåsefod
Hvidmelet Gåsefod (Chenopodium album) er en 30-70 cm høj urt, der i Danmark er meget almindelig på agerjord og omkring bebyggelse.
Se Næringsstof (plantenæring) og Hvidmelet gåsefod
Iltkatastrofen
Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.
Se Næringsstof (plantenæring) og Iltkatastrofen
Iltsvind
Der opstår iltsvind i havet, når vandet bliver over 21,5 °C varmt.
Se Næringsstof (plantenæring) og Iltsvind
Incadendron esseri
Incadendron esseri er en stedsegrøn træart, der for første gang blev navngivet og videnskabelig beskrevet i 2017.
Se Næringsstof (plantenæring) og Incadendron esseri
Japansk lærk
Japansk lærk (Larix kaempferi) er et op til 40 m højt nåletræ med en bred, kegleagtig vækstform.
Se Næringsstof (plantenæring) og Japansk lærk
Japansk prydæble
Japansk prydæble (Malus toringo) er et lille, løvfældende træ eller en stor busk med en bred, skærmagtig vækstform.
Se Næringsstof (plantenæring) og Japansk prydæble
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Se Næringsstof (plantenæring) og Jordbundsforhold
Jordforbedringsmiddel
Udbringning af kalk som jordforbedringsmiddel. Med udtrykket jordforbedringsmiddel menes ethvert middel, som kan forbedre en ydeevne (bonitet), dvs.
Se Næringsstof (plantenæring) og Jordforbedringsmiddel
Kalvfjärden
Kalvfjärden Kalvfjärden är en fjord i Tyresö kommun i Stockholms län i Sverige, som ligger mellem Tyresö og Brevikshalvön og går mod syd over i Ällmorafjärden og Østersøen via Luraström.
Se Næringsstof (plantenæring) og Kalvfjärden
Kærhøgeskæg
Kærhøgeskæg (Crepis paludosa), ofte skrevet kær-høgeskæg, er en flerårig plante i kurvblomst-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Kærhøgeskæg
Kærstar
Kærstar (Carex acutiformis), ofte skrevet kær-star, er en 50-120 cm høj halvgræs, der vokser på fugtig bund langs søer og åer.
Se Næringsstof (plantenæring) og Kærstar
Kærsvovlrod
Kærsvovlrod (Peucedanum palustre), ofte skrevet kær-svovlrod, er en to- eller flerårig plante i skærmplante-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Kærsvovlrod
Kødædende plante
Rundbladet soldug, fotograferet i Holmegaardsmosen i Næstved. En kødædende plante er en plante som kan få næringsstoffer (herunder kvælstof og fosfor) ved at fange og fordøje dyr, specielt insekter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Kødædende plante
Kejserbusk
Kejserbusk (Viburnum farreri) er en løvfældende busk med en stift opret, grovgrenet vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Kejserbusk
Kielstrup Sø
Kielstrup Sø er en inddæmmet lagune på ca.
Se Næringsstof (plantenæring) og Kielstrup Sø
Klæbrig brandbæger
Klæbrig brandbæger (Senecio viscosus) er en enårig plante i kurvblomst-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Klæbrig brandbæger
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Se Næringsstof (plantenæring) og Klit
Klitkambunke
Klitkambunke (Koeleria glauca), også skrevet Klit-Kambunke, er en flerårig, urteagtig plante, en græsart, med en tueformet vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Klitkambunke
Klorofyl
Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.
Se Næringsstof (plantenæring) og Klorofyl
Kobberrose
Kobberrose (Rosa glauca) er en løvfældende busk med en åben, overhængende vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Kobberrose
Kranslilje
Kranslilje (Lilium martagon), ofte skrevet krans-lilje, også kaldet martagon-lilje er en plante af Lilje-familien med en stiv, opret vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Kranslilje
Kratfladbælg
Kratfladbælg (Lathyrus linifolius), ofte skrevet krat-fladbælg, er en 15-35 cm høj, opret urt, der vokser i skove, krat og på hedebakker.
Se Næringsstof (plantenæring) og Kratfladbælg
Kruset tidsel
Kruset tidsel (Carduus crispus) er en 60-180 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Kruset tidsel
Krybende benved
Krybende benved (Euonymus fortunei) er en stedsegrøn busk med en fladt krybende eller klatrende og tæt forgrenet vækstform.
Se Næringsstof (plantenæring) og Krybende benved
Krybende læbeløs
Krybende læbeløs (Ajuga reptans) er en 5-40 cm høj, flerårig urt med rosetstillede blade, der findes i løvskov.
Se Næringsstof (plantenæring) og Krybende læbeløs
Krybhvene
Krybhvene (Agrostis stolonifera), ofte skrevet kryb-hvene, er en flerårig, urteagtig, 20-50 cm høj græsart med en tueformet og snart efter tæppedannende vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Krybhvene
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Se Næringsstof (plantenæring) og Kvælstofkredsløb
Kveller
Kveller (Salicornia europaea) eller Salturt er en 5-30 cm høj, enårig plante, som er stærkt bundet til saltprægede strandenge og vader.
Se Næringsstof (plantenæring) og Kveller
Landsbyer i Danmark
Farum gamle landsby. Ved landsbyer forstås i Danmark i almindelighed bebyggelser, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug og som har mindre end 200 indbyggere (modsat landbrugsbyer, hvis indbyggere fortrinsvis ernærer sig ved landbrug, men som har så mange indbyggere – mere end 200 – at de medregnes blandt de bymæssige bebyggelser).
Se Næringsstof (plantenæring) og Landsbyer i Danmark
Langbladet ærenpris
Langbladet Ærenpris (Veronica longifolia) er en 40-80 cm høj urt, der vokser på fugtig bund i skovbryn og enge.
Se Næringsstof (plantenæring) og Langbladet ærenpris
Lav hindebæger
Lav hindebæger (Limonium humile) er en 10-30 cm høj urt, der vokser på strandenge.
Se Næringsstof (plantenæring) og Lav hindebæger
Læge-aloe
Læge-Aloe (Aloë vera) er en sukkulent, flerårig urt med en tueformet vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Læge-aloe
Lægestenfrø
Lægestenfrø (Lithospermum officinale), ofte skrevet læge-stenfrø, er en flerårig, 40-80 centimeter høj plante i rublad-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Lægestenfrø
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Næringsstof (plantenæring) og Løvfældende
Liden andemad
Liden andemad (Lemna minor) er en lille vandplante, der er 2-3 millimeter i diameter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Liden andemad
Liden burre
Liden burre (Arctium minus) er en 40-140 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Liden burre
Liden nælde
Liden nælde (Urtica urens) er en 10-45 cm høj urt, der er meget almindelig på næringsrig jord.
Se Næringsstof (plantenæring) og Liden nælde
Lille japankvæde
Lille Japankvæde (Chaenomeles japonica) er en løvfældende busk med en vækstform, der først er tæt og riset, men som senere bliver overhængende og kroget.
Se Næringsstof (plantenæring) og Lille japankvæde
Lundgylden
Lundgylden (Smyrnium perfoliatum) er en 40-150 cm høj urt, der vokser i Danmark forvildet fra dyrkning og træffes i f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Lundgylden
Lysesiv
Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.
Se Næringsstof (plantenæring) og Lysesiv
Macadamia integrifolia
Macadamia integrifolia er et lille, stedsegrønt træ med en tæt, busket vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Macadamia integrifolia
Madkværn
En madkværn er en kværn, som kan findele mad til flydende og pumpbar masse.
Se Næringsstof (plantenæring) og Madkværn
Majgøgeurt
Majgøgeurt (Dactylorhiza majalis), ofte skrevet maj-gøgeurt, er en 15-60 cm høj orkidé.
Se Næringsstof (plantenæring) og Majgøgeurt
Manchurisk aralie
Manchurisk aralie (Aralia elata) er en stor, løvfældende busk med stift opret vækstform.
Se Næringsstof (plantenæring) og Manchurisk aralie
Mandarin (Citrus reticulata)
Mandarin (Citrus reticulata) er navnet på et lille, stedsegrønt træ.
Se Næringsstof (plantenæring) og Mandarin (Citrus reticulata)
Markforglemmigej
Markforglemmigej (Myosotis arvensis), ofte skrevet mark-forglemmigej, er en 20-40 cm høj urt, der vokser på agerjord.
Se Næringsstof (plantenæring) og Markforglemmigej
Mørk kongelys
Mørk kongelys (Verbascum nigrum) er en op til en meter høj urt, der i Danmark vokser eksempelvis langs veje og på skrænter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Mørk kongelys
Morbærfigen
Morbærfigen (Ficus sycomorus), også skrevet Morbær-Figen, er et stort, delvist løvfældende træ med en tæt, rund krone, en kort stamme og udspærrede hovedgrene.
Se Næringsstof (plantenæring) og Morbærfigen
Muslingebanker
Kystnære muslingebanker i havet nær Edinburgh i Skotland. Muslingebanker er rev af tætsiddende muslinger, der har fæstnet sig på havbunden.
Se Næringsstof (plantenæring) og Muslingebanker
Mykorrhiza-netværk
Mykorrhiza-netværk eller MYK-netværk (på engelsk også kendt som CMN, forkortelse for common mycorrhizal networks) er underjordiske hyfenetværk lavet af mykorrhizadannende svampe, som forbinder individuelle planter, og som overfører vand, kulstof, nitrogen og andre næringsstoffer og mineraler mellem deltagerne.
Se Næringsstof (plantenæring) og Mykorrhiza-netværk
Naturgødning
Frederiksdalmuseet, Skåne. Naturgødning er gødning, som udelukkende består af stoffer, der er dannet ved levende organismers stofskifte.
Se Næringsstof (plantenæring) og Naturgødning
Navr
Navr (Acer campestre) er en op til 15 m høj, løvfældende busk eller træ med en tæt grenet og ægformet til rund krone.
Se Næringsstof (plantenæring) og Navr
Næringsstof
Næringsstof har flere betydninger.
Se Næringsstof (plantenæring) og Næringsstof
Nedbrydere
træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl.
Se Næringsstof (plantenæring) og Nedbrydere
New Zealand
Udsigt over bakker med græssende får på New Zealands nordø Mount Cook med den turkisblå Lake Tekapo i forgrunden New Zealand New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den Hollandske provins Zeeland.
Se Næringsstof (plantenæring) og New Zealand
Nordborg Sø
Nordborg sø er en sø, som ligger ved Nordborg på Als i en langstrakt tunneldal med stejle skrænter, der fortsætter ned under vandoverfladen.
Se Næringsstof (plantenæring) og Nordborg Sø
NPK
En tyskproduceret NPK-gødning, som forhandles i Danmark under navnet "Blåkorn - Nitrophoska 12-5-14", og som har et indhold på henholdsvis 12 % kvælstof, 5 % fosfor og 14 % kalium. NPK er en forkortelse for plantenæringsstofferne Nitrogen (nitrat- eller ammoniumkvælstof), Phosphor (fosfat) og '''K'''alium.
Se Næringsstof (plantenæring) og NPK
Orientalsk sarsaparil
Orientalsk sarsaparil (Smilax aspera) er en stedsegrøn, klatrende busk med tornede grene.
Se Næringsstof (plantenæring) og Orientalsk sarsaparil
Pengebladet fredløs
Pengebladet fredløs (Lysimachia nummularia) er en nedliggende, 2-10 cm høj urt, der er almindeligt dyrket og findes forvildet på næringsrig bund i skove og vejkanter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Pengebladet fredløs
Planteernæring
Tomatblad med symptomer på kaliummangel. Planteernæring eller phytotrophologi (af græsk: phyton.
Se Næringsstof (plantenæring) og Planteernæring
Plantens grundorganer
Skematisk fremstilling af en plante.*'''A: Blomst'''**1: Støvvej (støvfang, griffel og frugtknude)**2: Støvtråd og støvknap**3: Kronblade**4: Bægerblade*'''B: Stængel og blade'''**:5: Internodie**6: Knop**7: Blad**8: Rodhals*'''C: Rod''' Planter er opbygget over tre grundorganer: Rod, stængel og blad.
Se Næringsstof (plantenæring) og Plantens grundorganer
Plettet gøgeurt
Plettet gøgeurt (Dactylorhiza maculata) er en 8-75 cm høj orkidé, der i Danmark vokser på overdrev og enge eller i løvskove.
Se Næringsstof (plantenæring) og Plettet gøgeurt
Pomeranshøgeurt
Pomeranshøgeurt (Hieracium aurantiacum), ofte skrevet pomerans-høgeurt, er en staude med en rosetdannende vækstform.
Se Næringsstof (plantenæring) og Pomeranshøgeurt
Pragtkærte
Pragtkærte (Oenothera lindheimeri) – eller Gaura, som den ofte kaldes, er en flerårig, urteagtig plante med tueformet vækst, overhængende skud og endestillede stande med hvide eller lyserøde blomster.
Se Næringsstof (plantenæring) og Pragtkærte
Prærievadegræs
Prærievadegræs (Spartina pectinata), også skrevet Prærie-Vadegræs, er en flerårig græsart med tueformet eller fladedækkende vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Prærievadegræs
Prydbregnemos
Prydbregnemos (Thuidium tamariscinum), ofte skrevet pryd-bregnemos, er et mos, der danner matgrønne puder på fugtig bund i skove.
Se Næringsstof (plantenæring) og Prydbregnemos
Pudeasters
Pude-Asters (Symphyotrichum dumosum) er en staude med en opret og tæt forgrenet vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Pudeasters
Ramsløg
Ramsløg (Allium ursinum) er en 25-40 cm høj, flerårig urt med en kraftig lugt, der vokser i næringsrige skove.
Se Næringsstof (plantenæring) og Ramsløg
Raps
Raps (Brassica napus) er en 100-140 cm høj plante med karakteristiske gule blomster.
Se Næringsstof (plantenæring) og Raps
Rasmus Pedersen (plantefysiolog)
Rasmus Pedersen (født 29. maj 1840, død 2. maj 1905) var en dansk plantefysiolog.
Se Næringsstof (plantenæring) og Rasmus Pedersen (plantefysiolog)
Rød gåsefod
Rød Gåsefod (Chenopodium rubrum) er en 20-60 cm høj urt, der i Danmark vokser på strandenge og omkring bebyggelse.
Se Næringsstof (plantenæring) og Rød gåsefod
Rødeg
Rødeg (Quercus rubra), også skrevet Rød-Eg, er et op til 35 meter højt træ, der i Danmark er plantet hist og her parker og skove.
Se Næringsstof (plantenæring) og Rødeg
Rødhovedet and
Rødhovedet and (Netta rufina) er en fugl i familien af egentlige andefugle.
Se Næringsstof (plantenæring) og Rødhovedet and
Rørgræs
Rørgræs (Phalaris arundinacea) er et 60-200 cm højt græs, der vokser fx i grøfter og på enge.
Se Næringsstof (plantenæring) og Rørgræs
Rejnfan
Rejnfan (Tanacetum vulgare) (også stavet regnfang) eller guldknap er en 50-100 cm høj urt, der vokser langs veje og på skrænter og strandvolde.
Se Næringsstof (plantenæring) og Rejnfan
Rensningsanlæg
Et af landets nyeste rensningsanlæg Mariagerfjord Rensningsanlæg i Hadsund, Nordjylland. Rensningsanlæg i Castellar del Vallès i Spanien Rensningsanlæg (eller renseanlæg) renser spildevand fra industri og husholdning.
Se Næringsstof (plantenæring) og Rensningsanlæg
Revling-indlandsklit
Revling er karakterplante for indlandsklitterne. Revling-indlandsklit er en naturtype der opstår på flyvesand, når det danner indlandsklitter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Revling-indlandsklit
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Næringsstof (plantenæring) og Rod (plantedel)
Rosetvandstjerne
Rosetvandstjerne (Callitriche cophocarpa), også skrevet Roset-Vandstjerne, er en lille vand- eller sumpplante, der gror i næringsrige søer og vandløb.
Se Næringsstof (plantenæring) og Rosetvandstjerne
Sakhalinkirsebær
Sakhalinkirsebær (Prunus sargentii), også skrevet Sakhalin-Kirsebær, er en stor, løvfældende busk eller lille træ med en åben og bred vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sakhalinkirsebær
Sædskifte
Lesław Zimny Ved sædskifte dyrker man ikke de samme afgrøder på samme areal år efter år, men veksler mellem forskellige afgrøder.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sædskifte
Sø-kogleaks
Søkogleaks (Schoenoplectus lacustris), også skrevet Sø-Kogleaks, er en op til 3,5 meter høj sumpplante, der vokser i næringsrige søer, grøfter og vandløb.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sø-kogleaks
Søby Sø
Søby Sø (også Nørre Søby Sø, tidligere Søbysøgårdsø), er en meget flad sø på Midtfyn, som ligger mellem Nørre Søby på østsiden og Søbysøgård på vestsiden.
Se Næringsstof (plantenæring) og Søby Sø
Sød astragel
Sød astragel (Astragalus glycyphyllos) er en 40-120 cm lang urt, der vokser på stenet, næringsrig bund i skovbryn og krat.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sød astragel
Sølvgrå bøffelbær
Sølvgrå Bøffelbær (Shepherdia argentea) er en løvfældende busk med røde, spiselige bær.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sølvgrå bøffelbær
Sølvlind
Sølvlind (Tilia tomentosa), ofte skrevet sølv-lind, er et stort, løvfældende træ med en regelmæssig krone.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sølvlind
Sølvpoppel
''Populus alba'' Sølvpoppel (Populus alba), også skrevet Sølv-Poppel, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark vokser almindeligt f.eks langs veje og i læhegn.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sølvpoppel
Sølvpotentil
Sølvpotentil (Potentilla argentea), ofte skrevet sølv-potentil, er en 15-30 cm høj urt, der vokser på tørre marker og bakker.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sølvpotentil
Sibirisk tusindtop
Sibirisk tusindtop (Sorbaria sorbifolia) er en løvfældende busk med store stande af hvide, spiræa blomster.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sibirisk tusindtop
Skarresø (Jyderup)
Udsigt over Skarresø. Skarresø tidligere Skarrid Sø er en 194 ha (knap 2 km2) stor sø beliggende vest for Jyderup i det nordvestlige Sjælland (tidligere Holbæk Amt, Skippinge Herred).
Se Næringsstof (plantenæring) og Skarresø (Jyderup)
Skavgræs
Skavgræs (Equisetum hyemale) er en 20-90 cm høj sporeplante, der vokser i fugtige skove, især på leret jord langs bække.
Se Næringsstof (plantenæring) og Skavgræs
Skægklokke
Skæg-Klokke (Campanula barbata) er en art af flerårige blomstrende planter i klokke-slægten, som er hjemmehørende i Norge, Frankrig, Italien og Centraleuropa.
Se Næringsstof (plantenæring) og Skægklokke
Skælrod (art)
Skælrod (Lathraea squamaria) er en 10-20 cm høj urt, der vokser på fugtig muldrig bund i løvskove og krat.
Se Næringsstof (plantenæring) og Skælrod (art)
Skærmelm
Skærmelm (Ulmus laevis), også skrevet Skærm-Elm, er et op til 25 meter højt træ, der i Danmark vokser meget sjældent i f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Skærmelm
Skovgaltetand
Skovgaltetand (Stachys sylvatica), ofte skrevet skov-galtetand, er en 40-100 cm høj urt, der vokser i løvskove og levende hegn.
Se Næringsstof (plantenæring) og Skovgaltetand
Skovgøgelilje
Skovgøgelilje (Platanthera chlorantha), ofte skrevet skov-gøgelilje, er en 15-50 cm høj orkidé.
Se Næringsstof (plantenæring) og Skovgøgelilje
Skovspringklap
Skovspringklap (Cardamine flexuosa) eller skovkarse af korsblomst-familien er en 10-50 cm høj urt, der vokser i skove på vældpræget og næringsrig, fugtig bund.
Se Næringsstof (plantenæring) og Skovspringklap
Skovstar
Skovstar (Carex sylvatica), ofte skrevet skov-star, er et 30-100 cm højt halvgræs.
Se Næringsstof (plantenæring) og Skovstar
Slåen
Slåen (Prunus spinosa) er en op til 3 meter høj busk, der i Danmark vokser i f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Slåen
Smalstråle
Smalstråle (Erigeron annuus) er en 30-80 cm høj urt, der vokser nær bebyggelse.
Se Næringsstof (plantenæring) og Smalstråle
Småbladet elm
''Ulmus minor'' Småbladet elm (Ulmus minor) er et op til 20 meter højt træ, der i Danmark ofte er plantet og desuden er oprindeligt vildtvoksende.
Se Næringsstof (plantenæring) og Småbladet elm
Sodaurt (art)
Sodaurt (Salsola kali) er en 15-40 cm høj urt, der vokser på sandstrande og tangvolde.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sodaurt (art)
Soløje
Soløje (Helianthemum nummularium), eller almindelig soløje, er en flerårig, urteagtig plante eller halvbusk med en nedliggende til opstigende vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Soløje
Solbær
Solbær (Ribes nigrum) er en op til 2 meter høj busk, der er almindeligt dyrket i haver for sine bær, som også kaldes solbær.
Se Næringsstof (plantenæring) og Solbær
Sommerfuglebusk
Sommerfuglebusk (Buddleja davidii) er en løvfældende busk med en overhængende vækst og store klaser af duftende blomster.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sommerfuglebusk
Sommerhyld
Sommerhyld (Sambucus ebulus), også skrevet Sommer-Hyld, er en flerårig, urteagtig plante, der i Danmark vokser meget sjældent på affaldspladser.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sommerhyld
Sort natskygge
Sort natskygge (Solanum nigrum) er en 10-80 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på næringsrig bund f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sort natskygge
Spansk kørvel
Spansk kørvel (Myrrhis odorata) eller Sødskærm er en 50-120 cm høj krydderurt.
Se Næringsstof (plantenæring) og Spansk kørvel
Spildevand
Muret spildevandskanal i Prag (nedgravet omkring år 1900). Spildevand er brugt brugsvand fra husholdninger, industri og landbrug, når det udledes enten til kloak eller til naturen (recipient).
Se Næringsstof (plantenæring) og Spildevand
Spiselig kamassia
Spiselig kamassia (Camassia quamash) er en løgplante, der har sit hjemsted i det nordvestlige USA, hvor den tjente den oprindelige befolkning som føde.
Se Næringsstof (plantenæring) og Spiselig kamassia
Spurvefugle
Flammesangfluesnapper ''Petroica phoenicea'' fra Australien Spurvefugle (latin: Passeriformes) er den største orden inden for fuglene med mere end 6000 forskellige arter.
Se Næringsstof (plantenæring) og Spurvefugle
Stenrev
Channel Islands udfor Los Angeles i det sydlige Californien. Stenrev er et rev dækket med løse sten.
Se Næringsstof (plantenæring) og Stenrev
Stigsholm Sø
Stigsholm Sø er en næringsrig sø, med et areal på 21 ha beliggende ved Mattrup Ågodt 5 km nordøst for Nørre Snede på grænsen mellem Ikast-Brande og Horsens Kommune.
Se Næringsstof (plantenæring) og Stigsholm Sø
Stilk-eg
Stilkeg (Quercus robur), Stilk-Eg eller Almindelig eg, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt i skove og krat.
Se Næringsstof (plantenæring) og Stilk-eg
Stinkende karse
Stinkende karse (Lepidium ruderale) er en enårig, 10-30 cm høj plante i korsblomst-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Stinkende karse
Stiv star
Stiv Star (Carex elata) er et 10-50 cm højt halvgræs, der vokser i næringsrig, våd bund ved ferskvand.
Se Næringsstof (plantenæring) og Stiv star
Stjernestar
Stjernestar (Carex echinata), ofte skrevet stjerne-star, er et 10-40 cm højt halvgræs, der vokser i klitlavninger, hedemoser og næringsrige kær.
Se Næringsstof (plantenæring) og Stjernestar
Stor blåtop
Stor blåtop (Molinia litoralis) er en flerårig, urteagtig græsart med en tueformet vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Stor blåtop
Stor nælde
Stor Nælde (Urtica dioica) (som også kaldes brændenælde) er en 30-200 cm høj, meget almindelig urt, der vokser på næringsrig jord, især omkring bebyggelse.
Se Næringsstof (plantenæring) og Stor nælde
Stor skjaller
Stor skjaller (Rhinanthus serotinus) er en enårig plante med lysegule blomster, som ses i maj til august.
Se Næringsstof (plantenæring) og Stor skjaller
Storbladet lind
Storbladet Lind (Tilia platyphyllos) er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Storbladet lind
Store Kattinge Sø
Udsigt over Store Kattinge Sø mod dæmningen, som adskiller søen fra Kattinge Vig. Bygninger i baggrunden er den eksisterende del af det tidligere industrikompleks Kattinge Værk, grundlagt i 1754 Store Kattinge Sø ligger øst for Kattinge ved den sydlige ende af Roskilde Fjord på grænsen mellem Lejre og Roskilde Kommune.
Se Næringsstof (plantenæring) og Store Kattinge Sø
Storkronet ærenpris
Storkronet ærenpris (Veronica persica) er en énårig urt med 15-30 cm lange, nedliggende til opstigende stængler, sådan at en enkelt plante kan danne en lille, tæt måtte.
Se Næringsstof (plantenæring) og Storkronet ærenpris
Strandhornskulpe
''Glaucium flavum'' Strandhornskulpe (Glaucium flavum), eller blot Hornskulpe, er en 40-70 cm høj urt, der i Danmark vokser på strandvolde.
Se Næringsstof (plantenæring) og Strandhornskulpe
Strandlimurt
Strandlimurt (Silene uniflora), ofte skrevet strand-limurt, er en 10-25 cm høj urt, der i Danmark vokser langs kysterne.
Se Næringsstof (plantenæring) og Strandlimurt
Strandmalurt
Strandmalurt (Artemisia maritima), ofte skrevet strand-malurt, er en 15-60 cm høj urt eller halvbusk, der i Danmark vokser på strandenge og i rørsump.
Se Næringsstof (plantenæring) og Strandmalurt
Strandmælde
Strandmælde (Atriplex littoralis), ofte skrevet strand-mælde, er en 20-60 cm høj plante, der vokser på tangvolde og strandenge ved beskyttede kyster.
Se Næringsstof (plantenæring) og Strandmælde
Sumpeg
Sumpeg (Quercus palustris), også skrevet Sump-Eg, er et stort, løvfældende træ.
Se Næringsstof (plantenæring) og Sumpeg
Tandrod
Tandrod (Cardamine bulbifera) er en flerårig, urteagtig plante, der findes i lyse skove på fugtig og mineralrig bund.
Se Næringsstof (plantenæring) og Tandrod
Tæt tørvemos
Tæt tørvemos (Sphagnum compactum) er en art i slægten tørvemos.
Se Næringsstof (plantenæring) og Tæt tørvemos
Tiggerranunkel
Tiggerranunkel (Ranunculus sceleratus), ofte skrevet tigger-ranunkel, er en enårig plante i ranunkel-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Tiggerranunkel
Tornpanax
Tornpanax (Oplopanax horridus) er en lille, løvfældende busk med en opret, stivgrenet vækstform.
Se Næringsstof (plantenæring) og Tornpanax
Tranbjerg Sø
Tranbjerg Sø der ligger syd for Tranbjerg, i Aarhus Kommune.
Se Næringsstof (plantenæring) og Tranbjerg Sø
Trind fyrremos
Trind fyrremos (Pleurozium schreberi) er et meget almindeligt mos på sur og næringsfattig jord.
Se Næringsstof (plantenæring) og Trind fyrremos
Tusindfryd (art)
Tusindfryd (Bellis perennis) eller Bellis er en 5-15 cm høj urt, der i Danmark vokser meget almindeligt på lysåbne steder.
Se Næringsstof (plantenæring) og Tusindfryd (art)
Tysk poppelrose
Tysk poppelrose (Lavatera thuringiaca) er en staude eller løvfældende halvbusk med en opret, forgrenet vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Tysk poppelrose
Upwelling
Upwelling er det fænomen, hvor bundvandet i havet, der er meget rigt på næringsstoffer, bliver tvunget op til overfladen, fordi det møder en stejl kontinentalsokkel, hvor overfladevandet bliver ledt væk af vind og strøm.
Se Næringsstof (plantenæring) og Upwelling
Vandbrunrod
Vandbrunrod (Scrophularia umbrosa), ofte skrevet vand-brunrod, er en flerårig plante i maskeblomst-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vandbrunrod
Vandforurening
Vandforurening fører ofte til fiskedød Vandforurening er så stor en ændring af vandkvaliteten, at vandet ikke kan benyttes til dets oprindelige formål.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vandforurening
Vandmynte
Vandmynte (Mentha aquatica), ofte skrevet vand-mynte, er en 10-80 cm høj urt, der vokser i kær og ved vandløb.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vandmynte
Vårbrandbæger
Vårbrandbæger (Senecio vernalis), ofte skrevet vår-brandbæger, er en 15-40 cm høj, enårig plante med smørgule blomster.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vårbrandbæger
Vårskærm
Vårskærm (Hacquetia epipactis) er en flerårig, urteagtig plante med en lav og opret, tæppedannende vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vårskærm
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vegetation
Vegetationsøkologi
Sten Porse. Vegetationsøkologi handler om planternes indbyrdes forhold og om deres forhold til jordbundsforholdene, klimaforholdene, planteæderne, rovdyrene og nedbryderne.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vegetationsøkologi
Vejbredskeblad
Vejbred-Skeblad (Alisma plantago-aquatica) er en 30-100 cm høj urt, der vokser langs bredden af næringsrige søer og vandløb.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vejbredskeblad
Vejbredstar
Vejbredstar (Carex plantaginea), også skrevet Vejbred-Star, er en løvfældende eller vintergrøn staude med en flad, rosetformet vækst.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vejbredstar
Vejguldkarse
Vejguldkarse (Rorippa sylvestris), ofte skrevet vej-guldkarse, er en 20-60 cm høj urt, der vokser f.eks.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vejguldkarse
Vellugtende kamille
Vellugtende kamille (Matricaria recutita) er en 20-60 centimeter høj plante.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vellugtende kamille
Vestamerikansk balsampoppel
Vestamerikansk Balsampoppel eller Vestamerikansk Poppel (Populus trichocarpa) er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt plantet langs veje og som læhegn.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vestamerikansk balsampoppel
Vild kørvel
Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) er en toårig plante i skærmplante-familien.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vild kørvel
Vild løg
Vild løg (Allium oleraceum) er en 50-60 cm høj, flerårig løgvækst med oprette skud og hvide, grønlige eller røde blomster.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vild løg
Vintergæk (art)
Vintergæk (Galanthus nivalis), også kaldet almindelig vintergæk, er en løgplante med linjeformede, blågrønne blade og hvide, dråbeformede blomster.
Se Næringsstof (plantenæring) og Vintergæk (art)
Xylem
Her ses xylem, benævnt "ved", med karrene antydet som mørke ringe oven på snittet. Xylem (af græsk xylon.
Se Næringsstof (plantenæring) og Xylem
Også kendt som Næringssalt, Plantenæring.
, Blågrøn gåsefod, Blåstjerne (art), Blommetræ, Bor (grundstof), Brak, Bredbladet dunhammer, Britiske landbrugsrevolution, Bufferzone, Bugtet kløver, Bukkeblad (art), Bulet dværgmispel, Bulmeurt (art), Bundtrawl, Butbladet skræppe, Byøkologi, Bygplanten, Byskræppe, Canadisk gyldenris, Cellevæg, Chenopodium purpurascens, Dagpragtstjerne, Dansk arum, Døvnælde, Desmerurt, Djævletræ, Draphavre (art), Dronningebusk, Druegåsefod, Duneg, Enårig rapgræs, Engblomme (art), Engbrandbæger, Engriflet hvidtjørn, Engtroldurt, Ensidig klokke, Epifyt, Eutrofiering, Femhannet pil, Figenbladet gåsefod, Filtet burre, Finbladet vejsennep, Fingertang, Firblad (art), Fladkravet kodriver, Fliget brøndsel, Fosfor, Fruebær, Frugtbarhed (jordbund), Gærdesnerle, Gødning, Gederams (art), Gemserod, Glat lakrids, Gråpil, Græs-familien, Grøn douglasgran, Grøn gåsefod, Grøngødning, Grindsted Engsø, Grubning, Gul åkande, Gul fladbælg, Gul frøstjerne, Gul hestesko, Gul iris, Gul reseda, Gulerod, Haber-Bosch-processen, Hald Sø, Haremad (plante), Harestuvatnet, Hassel (art), Have-løn, Haveforsythia, Havekørvel, Havepetunia, Håret høgeurt, Håret star, Hækberberis, Høj sødgræs, Høslæt, Høstfarve, Høsttidløs, Hjertebladet slangerod, Hjorterod, Hjortetrøst (plante), Hornviol, Horsetidsel, Hovedkål, Hugos rose, Hulkravet kodriver, Hvede, Hvid nøkkerose, Hvidmelet gåsefod, Iltkatastrofen, Iltsvind, Incadendron esseri, Japansk lærk, Japansk prydæble, Jordbundsforhold, Jordforbedringsmiddel, Kalvfjärden, Kærhøgeskæg, Kærstar, Kærsvovlrod, Kødædende plante, Kejserbusk, Kielstrup Sø, Klæbrig brandbæger, Klit, Klitkambunke, Klorofyl, Kobberrose, Kranslilje, Kratfladbælg, Kruset tidsel, Krybende benved, Krybende læbeløs, Krybhvene, Kvælstofkredsløb, Kveller, Landsbyer i Danmark, Langbladet ærenpris, Lav hindebæger, Læge-aloe, Lægestenfrø, Løvfældende, Liden andemad, Liden burre, Liden nælde, Lille japankvæde, Lundgylden, Lysesiv, Macadamia integrifolia, Madkværn, Majgøgeurt, Manchurisk aralie, Mandarin (Citrus reticulata), Markforglemmigej, Mørk kongelys, Morbærfigen, Muslingebanker, Mykorrhiza-netværk, Naturgødning, Navr, Næringsstof, Nedbrydere, New Zealand, Nordborg Sø, NPK, Orientalsk sarsaparil, Pengebladet fredløs, Planteernæring, Plantens grundorganer, Plettet gøgeurt, Pomeranshøgeurt, Pragtkærte, Prærievadegræs, Prydbregnemos, Pudeasters, Ramsløg, Raps, Rasmus Pedersen (plantefysiolog), Rød gåsefod, Rødeg, Rødhovedet and, Rørgræs, Rejnfan, Rensningsanlæg, Revling-indlandsklit, Rod (plantedel), Rosetvandstjerne, Sakhalinkirsebær, Sædskifte, Sø-kogleaks, Søby Sø, Sød astragel, Sølvgrå bøffelbær, Sølvlind, Sølvpoppel, Sølvpotentil, Sibirisk tusindtop, Skarresø (Jyderup), Skavgræs, Skægklokke, Skælrod (art), Skærmelm, Skovgaltetand, Skovgøgelilje, Skovspringklap, Skovstar, Slåen, Smalstråle, Småbladet elm, Sodaurt (art), Soløje, Solbær, Sommerfuglebusk, Sommerhyld, Sort natskygge, Spansk kørvel, Spildevand, Spiselig kamassia, Spurvefugle, Stenrev, Stigsholm Sø, Stilk-eg, Stinkende karse, Stiv star, Stjernestar, Stor blåtop, Stor nælde, Stor skjaller, Storbladet lind, Store Kattinge Sø, Storkronet ærenpris, Strandhornskulpe, Strandlimurt, Strandmalurt, Strandmælde, Sumpeg, Tandrod, Tæt tørvemos, Tiggerranunkel, Tornpanax, Tranbjerg Sø, Trind fyrremos, Tusindfryd (art), Tysk poppelrose, Upwelling, Vandbrunrod, Vandforurening, Vandmynte, Vårbrandbæger, Vårskærm, Vegetation, Vegetationsøkologi, Vejbredskeblad, Vejbredstar, Vejguldkarse, Vellugtende kamille, Vestamerikansk balsampoppel, Vild kørvel, Vild løg, Vintergæk (art), Xylem.