Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Nøgenfrøede

Indeks Nøgenfrøede

Nøgenfrøede (Gymnospermae) eller gymnospermer er de beslægtede planter, som oftest har frø, som udvikler sig på et åbent blad, modsat de dækfrøede, som gemmer frøene i en kapsel.

Indholdsfortegnelse

  1. 69 relationer: Abeskræk-familien, Abeskræk-slægten, Agathis, Andesceder, Arkegonium, Austrocedrus, Ædelcypres, Ærtecypres, Blad (plantedel), Blomst, Botaniske fagudtryk, Cellevæg, Cordaites, Cykas, Cykas-familien, Cykas-klassen, Cykas-ordenen, Cypres-familien, Dækfrøede planter, Devon (geologi), Dilijan Nationalpark, Eneslægten, Englers system, Frøbregner, Frøkappe, Frøplanter, Gametangium, Geologisk tidsskala, Gnetophyta, Gran-familien, Gran-ordenen, Gran-slægten, Himalayaceder, Hvid ædelcypres, Hvidgran, Kogle, Løvtræer, Middelhavs-ene, Mykorrhiza, Nål (plantedel), Nåletræ (flertydig), Nåletræ-rækken, Nepals natur, Nordmannsgran, Olaf Hagerup, Palæozoikum, Penselfyr, Perm (geologi), Pinje, Plantefamilier i Danmark, ... Expand indeks (19 mere) »

Abeskræk-familien

Abeskræk-familien (Araucariaceae) er en meget gammel familie inden for Nåletræerne.

Se Nøgenfrøede og Abeskræk-familien

Abeskræk-slægten

Abeskræk-slægten (Araucaria) er en slægt af stedsegrønne nåletræer, der er udbredt på den sydlige halvkugle undtagen Afrika.

Se Nøgenfrøede og Abeskræk-slægten

Agathis

Agathis er en slægt af nåletræer, der er udbredt i New Zealand, Australien, Malaysia og ø-havet øst for Malaysia og nord for Australien.

Se Nøgenfrøede og Agathis

Andesceder

Andesceder (Austrocedrus chilensis) er et mellemstort, stedsegrønt træ med en kegleformet krone.

Se Nøgenfrøede og Andesceder

Arkegonium

Et arkegonium (flertal: arkegonia) er et flercellet organ hos gametofytter af en række primitive planter, som producerer æg-celler eller hunlige gameter.

Se Nøgenfrøede og Arkegonium

Austrocedrus

Austrocedrus er en slægt i Cypres-familien (Cupressaceae).

Se Nøgenfrøede og Austrocedrus

Ædelcypres

Ædelcypres (Chamaecyparis lawsoniana), også kaldt Lawsoncypres, er et stedsegrønt træ med en slank, kegleformet krone og overhængende topskud.

Se Nøgenfrøede og Ædelcypres

Ærtecypres

Ærtecypres (Chamaecyparis pisifera) er et langsomt voksende nåletræ, med cypres-familiens typiske skælagtige nåle i flade fjer- eller bregne-agtige skud.

Se Nøgenfrøede og Ærtecypres

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Nøgenfrøede og Blad (plantedel)

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Nøgenfrøede og Blomst

Botaniske fagudtryk

Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.

Se Nøgenfrøede og Botaniske fagudtryk

Cellevæg

Planteceller adskilt af cellevægge. En cellevæg er en struktur, der ligger uden på cellemembranen i celler hos bakterier, svampe, alger og planter.

Se Nøgenfrøede og Cellevæg

Cordaites

Cordaites var en slægt af primitive og uddøde nåletræer, der forekom i sen Kultid til Perm.

Se Nøgenfrøede og Cordaites

Cykas

Koglepalme (Cycas) rummer flere arter, som er i dyrkning, men som alle er beskyttet efter Washington-konventionen, og som derfor ikke må handles, med mindre planten er opdrættet uafhængig af naturen.

Se Nøgenfrøede og Cykas

Cykas-familien

Cykas-familien (Cycadaceae) rummer én slægt og 105 arter, som er udbredt fra Østafrika og Madagaskar til Sydøstasien, Ny Kaledonien og Tonga.

Se Nøgenfrøede og Cykas-familien

Cykas-klassen

Cykas-klassen (Cycadopsida) rummer én orden.

Se Nøgenfrøede og Cykas-klassen

Cykas-ordenen

Cykas-ordenen (Cycadales) består af 2 familier.

Se Nøgenfrøede og Cykas-ordenen

Cypres-familien

Cypres-familien (Cupressaceae) er en gammel familie af nåletræer med 27-30 slægter, der i alt har ca.

Se Nøgenfrøede og Cypres-familien

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Nøgenfrøede og Dækfrøede planter

Devon (geologi)

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.

Se Nøgenfrøede og Devon (geologi)

Dilijan Nationalpark

Dilijan Nationalpark er en af de fire nationalparker i Armenien, og har et areal på 240 km², det er beliggende i den nordøstlige Tavush-provins i Armenien.

Se Nøgenfrøede og Dilijan Nationalpark

Eneslægten

''Juniperus occidentalis'' var. ''australis''. Enebær (Juniperus) eller Ene er en slægt af op mod 60 stedsegrønne nåletræer, som er udbredt over hele den nordlige halvkugle, og endda med enkelte arter i Østafrika.

Se Nøgenfrøede og Eneslægten

Englers system

Englers system var en indflydelsesrig taksonomisk klassificering af planter, som blev udviklet af den tyske botaniker Adolf Engler (1844–1930) i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

Se Nøgenfrøede og Englers system

Frøbregner

kultid Frøbregner er en bred gruppe af uddøde planter der dannede frø og af opbygning og udseende mindede om bregner.

Se Nøgenfrøede og Frøbregner

Frøkappe

Nærbillede af frøkapper fra granatæbler – Kernerne kan ses inde i det gennemsigtige frugtkød. Frøkappen (aril eller arillus) er et overtræk bestående af frugtkød af visse Frø, dannet af funiculus (kernens fastgørelsespunkt).

Se Nøgenfrøede og Frøkappe

Frøplanter

Frøplanter (Spermatophyta, Spermatopsida) er den taksonomiske gruppe af plantearter, som formerer sig ved frø.

Se Nøgenfrøede og Frøplanter

Gametangium

Et gametangium (flertal: gametangia) er et organ eller en celle som producerer gameter.

Se Nøgenfrøede og Gametangium

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Se Nøgenfrøede og Geologisk tidsskala

Gnetophyta

Divisionen Gnetophyta eller Gnetophytes er en undergruppe af frøplanterne (Spermatophyta), der omfatter een klasse indeholdene tre beslægtede ordener af træagtige planter, der ofte bliver placeret hos de nøgenfrøede (Gymnospermae).

Se Nøgenfrøede og Gnetophyta

Gran-familien

Snedækkede grantræer i taigaen Fældet grantræ i Wales Gran-familien (Pinaceae) er en familie af nåletræer der bl.a. omfatter nogle af de mest kendte nåletræer, nemlig de klassiske "grantræer".

Se Nøgenfrøede og Gran-familien

Gran-ordenen

Mammuttræ m.v. i Yosemite National Park Gran-ordenen (Pinales) er en forholdsvis lille orden med kun 8 familier, men omfattende alle nulevende nåletræer.

Se Nøgenfrøede og Gran-ordenen

Gran-slægten

Gran-slægten (Picea) er en slægt af stedsegrønne nåletræer.

Se Nøgenfrøede og Gran-slægten

Himalayaceder

Himalaya-Ceder (Cedrus deodara) er et stort, stedsegrønt nåletræ med en kegle- til pyramide-formet krone.

Se Nøgenfrøede og Himalayaceder

Hvid ædelcypres

Hvid ædelcypres (Chamaecyparis thyoides), er et lille stedsegrønt træ.

Se Nøgenfrøede og Hvid ædelcypres

Hvidgran

Hvidgran (Picea glauca), også skrevet Hvid-Gran, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindeligt plantet i f.eks.

Se Nøgenfrøede og Hvidgran

Kogle

Opbygning af en kogle ''Pinus coulteri'' Kogler er den forveddede frøstand hos nøgenfrøede planter (Pinophytina eller Gymnospermae).

Se Nøgenfrøede og Kogle

Løvtræer

Bøgetræer i Gribskov Løn med efterårsfarver Løvtræer i vinterdragt Stedsegrøn Sten-Eg Ved et løvtræ forstås sædvanligvis et træ tilhørende den botaniske gruppe af tokimbladede planter.

Se Nøgenfrøede og Løvtræer

Middelhavs-ene

Middelhavs-ene (Juniperus oxycedrus) er et stedsegrønt træ med spidse nåle og bæragtige kogler, der bliver orangerøde ved modning.

Se Nøgenfrøede og Middelhavs-ene

Mykorrhiza

Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.

Se Nøgenfrøede og Mykorrhiza

Nål (plantedel)

Grannåle. En nål er et specialiseret blad.

Se Nøgenfrøede og Nål (plantedel)

Nåletræ (flertydig)

Nåletræ kan henvise til flere artikler.

Se Nøgenfrøede og Nåletræ (flertydig)

Nåletræ-rækken

Nåletræ-rækken (Pinophyta) er en af de 12 rækker i planteriget og en af 10 indenfor de nulevende stængelplanter.

Se Nøgenfrøede og Nåletræ-rækken

Nepals natur

Sneleopard. tibetanske ræv. Varanus bengalensis, “bengalisk varan”. Nepals natur kendetegnes af en mangfoldighed, som beror på den store variation i klimaet, fra tropiske miljøer til arktiske.

Se Nøgenfrøede og Nepals natur

Nordmannsgran

Nordmannsgran (Abies nordmanniana) er et op til 35 m højt, stedsegrønt nåletræ med en bred og kegleformet vækst.

Se Nøgenfrøede og Nordmannsgran

Olaf Hagerup

Olaf Asmussen Hagerup (29. september 1889 i Balling – 22. marts 1961 i Gentofte) var en dansk botaniker.

Se Nøgenfrøede og Olaf Hagerup

Palæozoikum

En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.

Se Nøgenfrøede og Palæozoikum

Penselfyr

Penselfyr (Pinus parviflora), også skrevet Pensel-Fyr, er et middelstort, stedsegrønt nåletræ med en bred, pyramideformet vækst.

Se Nøgenfrøede og Penselfyr

Perm (geologi)

Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.

Se Nøgenfrøede og Perm (geologi)

Pinje

Pinje (Pinus pinea) er et stedsegrønt nåletræ med en kort stamme og en næsten flad krone ("paraply"-agtig).

Se Nøgenfrøede og Pinje

Plantefamilier i Danmark

En Plantefamilie er i botanikken en enhed omfattende en eller flere slægter.

Se Nøgenfrøede og Plantefamilier i Danmark

Plantemorfologi

Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække. Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning.

Se Nøgenfrøede og Plantemorfologi

Planterigets systematik

Planterigets systematik er den botaniske disciplin hvor forskellige typer af planter grupperes i arter, slægter, familier, ordner osv.

Se Nøgenfrøede og Planterigets systematik

Planternes evolution

Devonperioden så begyndelsen til en udstrakt kolonisering af landjorden med planter. Da store planteædende dyr endnu ikke fandtes, kunne der dannes vidtstrakte skove, som formede landskabet. Planternes evolution har bevæget sig gennem stadigt højere niveau'er af kompleksitet fra de tidligste alger via mosser, ulvefodsplanter, bregner og nøgenfrøede til de højtudviklede dækfrøede planter af i dag.

Se Nøgenfrøede og Planternes evolution

Pollen

SEM billede af pollenkorn fra mange forskellige almindelige planter Pollen er blomsterstøv, der spredes under planters forplantning (bestøvning).

Se Nøgenfrøede og Pollen

Polymer

Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).

Se Nøgenfrøede og Polymer

Robert Brown (botaniker)

Robert Brown (født 21. december 1773 i Montrose, død 10. juni 1858 i London) var en skotsk botaniker.

Se Nøgenfrøede og Robert Brown (botaniker)

Sekundær vækst

I botanik er sekundær vækst den vækst, der er resultatet af celledeling i kambium eller laterale vækstpunkter (”meristemer”), og som får stammeer og rødder til at blive tykkere, mens primær vækst er vækst, der opstår som et resultat af celledeling i vækstpunkterne i spidserne af stængler og rødder (”apikale meristemer”), hvilket får dem til at forlænges, og giver anledning til primært væv.

Se Nøgenfrøede og Sekundær vækst

Skovfyr

Skovfyr (Pinus sylvestris L.) er et op til 30 meter højt nåletræ, der findes i nåleskove, fortrinsvis på tør og mager bund.

Se Nøgenfrøede og Skovfyr

Sporangium

Sporangier hos en Ager-Padderok, hvor de er samlet i en endestillet ''strobilus''. Et sporangium eller sporangie (flertal: sporangia eller sporangier) er en struktur hos planter, svampe og visse protozoer der producerer og indeholder sporer.

Se Nøgenfrøede og Sporangium

Stuegran

Stuegran (Araucaria heterophylla) er et af de få nåletræer, der finder anvendelse som stueplante.

Se Nøgenfrøede og Stuegran

Sukkertopgran

Sukkertop-Gran (Picea glauca 'Conica') er en dværgsort af Hvid-Gran.

Se Nøgenfrøede og Sukkertopgran

Tempeltræ

''Ginkgo biloba.'' Tempeltræ (Ginkgo biloba) er et nøgenfrøet løvfældende træ, der oprindelig stammer fra Kina.

Se Nøgenfrøede og Tempeltræ

Tempeltræ-rækken

Et karakteristisk blad fra et tempeltræ Tempeltræ-rækken (Ginkgophyta) har kun én nulevende art, som er systematiseret i grupperne.

Se Nøgenfrøede og Tempeltræ-rækken

Tempeltræ-slægten

Tempeltræ-slægten (Ginkgo) er en slægt med kun én nulevende art, Tempeltræ, der oprindelig stammer fra Kina, men er blevet relativt almindelig som havetræ.

Se Nøgenfrøede og Tempeltræ-slægten

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Se Nøgenfrøede og Træ (organisme)

Vandgran

Vandgran (Metasequoia glyptostroboides) er et løvfældende nåletræ med en regelmæssigt kegleformet vækst.

Se Nøgenfrøede og Vandgran

Vandgran-slægten

Vandgran-slægten (Metasequoia) er en planteslægt, der førhen kun var kendt fra fossile spor i kullagene, og man anså den for uddød, indtil en enkelt art blev beskrevet fra nogle lokaliteter i det vestlige Kina (Sichuan- og Hubeiprovinserne).

Se Nøgenfrøede og Vandgran-slægten

Voltziales

Voltziales var en klasse af primitive og uddøde nåletræer, der forekom i sen Kultid til tidlig Jura (295 - 200 millioner år siden)Farjon, A.: A natural history of conifers,.

Se Nøgenfrøede og Voltziales

Wollemia

Wollemia er en planteslægt, som kun indeholder arten Wollemia nobilis.

Se Nøgenfrøede og Wollemia

Også kendt som Gymnosperm, Gymnospermae, Gymnospermer, Nøgenfrøede (Pinophytina), Nøgenfrøet, Pinophytina.

, Plantemorfologi, Planterigets systematik, Planternes evolution, Pollen, Polymer, Robert Brown (botaniker), Sekundær vækst, Skovfyr, Sporangium, Stuegran, Sukkertopgran, Tempeltræ, Tempeltræ-rækken, Tempeltræ-slægten, Træ (organisme), Vandgran, Vandgran-slægten, Voltziales, Wollemia.