Indholdsfortegnelse
10 relationer: Afrikas historie, Esajas (profet), Israel, Israel (flertydig), Mikas Bog, Moab, Rafah, Samaria, Samuel (bibelsk person), Shilo.
Afrikas historie
Afrikanske riger mellem 500 f.Kr. og 1500 e.Kr. Jorubafolket i dagens vestlige Nigeria. Rubens, tidlig 1600-tal. Afrikas historie begynder med kontinentets forhistorie og fremkomsten af de tidligste mennesker, Homo sapiens, i østlige Afrika og fortsætter ind i nutiden med en opsplitning i en mangfoldighed af politisk udviklede stater.
Se Oldtidens Israels og Judæas historie og Afrikas historie
Esajas (profet)
Esajas er en profet, som kendes fra Esajas’ Bog i Det Gamle Testamente.
Se Oldtidens Israels og Judæas historie og Esajas (profet)
Israel
Israel (hebraisk:,; إسرائيل), officielt Staten Israel (hebraisk:,; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet.
Se Oldtidens Israels og Judæas historie og Israel
Israel (flertydig)
Israel (hebraisk ישׂראל Yisra'el eller Yiśrā’ēl, betyder "Stående (med) Gud") blev navnet givet til den bibelske patriark Jakob.
Se Oldtidens Israels og Judæas historie og Israel (flertydig)
Mikas Bog
Mikas bog i en bibel fra omkring 1270 Profeten Mika formaner israelitterne til angre. Gustave Doré, 1866. Mikas Bog er en profetisk bog i det Gamle Testamente og i den jødiske Tanakh.
Se Oldtidens Israels og Judæas historie og Mikas Bog
Moab
Regionen omkring 830 f.Kr. Moab er vist med farven purpur. Bemærk at disse områder er antydninger og at grænsene på ingen måde var fastlagte. Moab (hebraisk: מוֹאָב, Mo'av; i betydningen "fars sæd/frø"; græsk Μωάβ Mōav; arabisk مؤاب, assyrisk Mu'aba, Ma'ba, Ma'ab; egyptisk Mu'ab) er det historiske navn kendt fra omtale i Bibelen for en landstribe i bjergene, som ligger i nutidens Jordan og som strækker sig langs den østlige del af Dødehavet.
Se Oldtidens Israels og Judæas historie og Moab
Rafah
Rafah (رفح, רפיח) er en by i Gazastriben lige ved grænsen til Sinai-halvøen i Egypten.
Se Oldtidens Israels og Judæas historie og Rafah
Samaria
Højderne i Samaria, 2011 Kort over de nordlige og sydlige kongeriger i oldtidens Israel og Judæa. Samaria var hovedstaden i kongeriget Israel (i blåt). 830-tallet f.Kr. Samaria eller Shomron (hebraisk: שומרון, Šoməron; græsk: Σαμάρεια; arabisk: سامريّون, Sāmariyyūn eller السامرة, as-Samarah – også kendt som جبال نابلس, Jibal Nablus) er en bjergrig region i Israel vest for Jordanfloden og omtrent den nordlige del af Vestbredden.
Se Oldtidens Israels og Judæas historie og Samaria
Samuel (bibelsk person)
Samuel var den sidste regerende dommer i det gamle Israel, og som sådan optræder han i Første Samuelsbog i det Gamle Testamente i Bibelen.
Se Oldtidens Israels og Judæas historie og Samuel (bibelsk person)
Shilo
Rejsningen af Tabernaklet og Pagtens Ark ved Shilo Shilo (hebraisk) var en israelittisk by i oldtiden i Israels land, som er nævnt flere gange i det gamle testamente i bibelen, blant andet som det sted, hvor Pagtens Ark blev opbevaret.
Se Oldtidens Israels og Judæas historie og Shilo
Også kendt som Antikkens Israels og Judæas historie.