Hurtigere adgang end browser!
31 relationer: Aristarchus (månekrater), Atammik, Basalt, Copernicus (månekrater), Diabas, Fedtsten, Geologi, Geologisk CO₂-lagring, Jorden, KREEP, Løven (stjernetegn), Magmatiske bjergarter, Magnesium, Månen, Månens geologi, Mesosfære (kappen), Meteorit, Norsk bjergværksdrift, Parkstein, Pyroxen, Silicium, Silikat, Skaergaard intrusionen, SMART-1, Smykkesten, Sunnylvsfjorden, Tjeljabinsk-meteoren, Tridentvulkanen, (2) Pallas, (3) Juno, (4) Vesta.
Aristarchus (månekrater)
Aristarchus er et prominent nedslagskrater på Månen, beliggende i den nordvestlige del af Månens forside.
Ny!!: Olivin og Aristarchus (månekrater) · Se mere »
Atammik
* Placering: Atammik (tidligere stavet Atangmik) er en grønlandsk bygd med 195 indb., (2022) i Qeqqata Kommune.
Ny!!: Olivin og Atammik · Se mere »
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Ny!!: Olivin og Basalt · Se mere »
Copernicus (månekrater)
Copernicus er et stort nedslagskrater på Månen, beliggende i den østlige del af Oceanus Procellarum på Månens forside.
Ny!!: Olivin og Copernicus (månekrater) · Se mere »
Diabas
''Diabas, sort som lavasten'' Diabas er en mørk basisk magmatisk bjergart, som er finkornet og på samme tid hård.
Ny!!: Olivin og Diabas · Se mere »
Fedtsten
Blok af fedtsten Talkkrystaller. Finn Bjørklid Udskåret statue i fedtsten i det indiske Hoysaleswara-tempel fra 1100-tallet. Fedtsten, klæbersten, steatit eller talk er et mineral, der består af hydreret magnesiumsilikat med formlen H2Mg3(SiO3)4 eller Mg3Si4O10(OH)2.
Ny!!: Olivin og Fedtsten · Se mere »
Geologi
p.
Ny!!: Olivin og Geologi · Se mere »
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Ny!!: Olivin og Geologisk CO₂-lagring · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Olivin og Jorden · Se mere »
KREEP
KREEP, et akronym af bogstaverne K (det kemiske symbol for grundstoffet kalium), REE (Sjældne jordarter, (En.: Rare Earth Elements) og P (for fosfor), er en geokemisk betegnelse for nogle breccier og basalter fra Månens højlande. Ifølge den mest udbredte teori om Månens dannelse kolliderede den hypotetiske planet Theia med Protojorden. Senere var den nyskabte måne dækket af et magmahav. Under afkølingen sank de tunge olivin-krystaller ned, og de lette anorthit-krystaller flød ovenpå. Sjældne jordarter er svært kompatible med de bjergartsdannende mineraler, og deres ioner er derfor nogle af de sidste, som krystalliserer i residualsmelten. Disse grundstoffer blev opkoncentreret i restsmelten mellem skorpen og kappen"Lunar Petrology" pp 298-299 i Paul C. Hess: "Origins of Igneous Rocks", 1989, Harvard University Press,. Under det Store Bombardement blev fragmenter af KREEP-basalter spredt over højlandet. Samtidig blev nedslagsbassinerne udfyldt med plateaubasalter, dannet ved delvis opsmeltning af undergrunden. Disse marebasalter er ikke KREEP-basalter. Det første KREEP-materiale man fandt, kom fra Fra Mauro-højlandet hvor Apollo 14 landede i 1971. Det meste KREEP-materiale man har til rådighed kommer fra Apollo 15 (Hadley-rillen) og Apollo 17 (Taurus-Littrow).
Ny!!: Olivin og KREEP · Se mere »
Løven (stjernetegn)
Illustration fra en astrologibog fra 1500-tallet. 100px Løven (Leo) er det femte stjernetegn i dyrekredsen.
Ny!!: Olivin og Løven (stjernetegn) · Se mere »
Magmatiske bjergarter
Kolliderende kontinentalplader Gabbro Magmatiske bjergarter dannes når smeltet stenmasse størkner.
Ny!!: Olivin og Magmatiske bjergarter · Se mere »
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Ny!!: Olivin og Magnesium · Se mere »
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Ny!!: Olivin og Månen · Se mere »
Månens geologi
Shortykrateret under Apollo 17-missionen. Det var den eneste mission, hvor en geolog deltog, nemlig (Harrison Schmitt). ''NASA foto.'' Galileo-rumsonden og visende geologiske træk. ''NASA foto.'' Månens geologi (der ofte betegnes selenologi, skønt dette udtryk mere generelt anvendes om "videnskab om Månen") er helt forskellig fra Jordens.
Ny!!: Olivin og Månens geologi · Se mere »
Mesosfære (kappen)
Mesosfæren (mēsos for 'i midten' og sphaîra for kugle) ligger mellem asthenosfæren og Jordens ydre kerne, og er den nederste del af Jordens kappe.
Ny!!: Olivin og Mesosfære (kappen) · Se mere »
Meteorit
''Agpalilik'' uden for Geologisk Museum i København ''Marsmeteorit EETA79001''. Foto NASA Månemeteoritten ''Alan Hills 81005'' Den største meteorit fundet vejer 60 ton, se:en:Hoba meteorite En meteorit eller meteorsten er en sten- eller metalklump fra rummet, der har overlevet turen ned gennem atmosfæren og kan samles op på overfladen.
Ny!!: Olivin og Meteorit · Se mere »
Norsk bjergværksdrift
Norsk bjergværksdrift udgør en stor del af Norges industrihistorie.
Ny!!: Olivin og Norsk bjergværksdrift · Se mere »
Parkstein
Parkstein er en købstad (markt) i Landkreis Neustadt an der Waldnaab i Regierungsbezirk Oberpfalz i den tyske delstat Bayern.
Ny!!: Olivin og Parkstein · Se mere »
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Ny!!: Olivin og Pyroxen · Se mere »
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Ny!!: Olivin og Silicium · Se mere »
Silikat
4−, der er skelettet i silikater Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Ny!!: Olivin og Silikat · Se mere »
Skaergaard intrusionen
Skaergaard intrusionen er en lagdelt intrusion ved Kangerlussuaq i Østgrønland.
Ny!!: Olivin og Skaergaard intrusionen · Se mere »
SMART-1
Månen, optaget med en 8" amatørkikkert SMART-1 (Small Missions for Advanced Research in Technology) var ESAs første månesonde, hvis primære formål var at afprøve diverse teknologier.
Ny!!: Olivin og SMART-1 · Se mere »
Smykkesten
Smykkesten (juveler, ædelsten, ægte og uægte sten) er et stykke mineral, som er slebet i forskellige former: runde, ovale, med facetter osv.
Ny!!: Olivin og Smykkesten · Se mere »
Sunnylvsfjorden
Sunnylvsfjorden er en del af Storfjorden i Stranda og Norddal kommune på Sunnmøre i Møre og Romsdal fylke i Norge.
Ny!!: Olivin og Sunnylvsfjorden · Se mere »
Tjeljabinsk-meteoren
Meteorens kondensationsspor (contrail) Meteorens lysspor i atmosfæren. Den lyseblå linje i diagrammet ovenfor viser den bane meteoriten havde før den eksploderede over byen Tjeljabinsk. Brudstykke af Tjeljabinsk meteoritten Tjeljabinsk-meteoren var en meteor på anslået over 10.000 ton og en anslået diameter på 17 m.
Ny!!: Olivin og Tjeljabinsk-meteoren · Se mere »
Tridentvulkanen
Tridentvulkanen er et eroderet vulkankompleks på Alaskahalvøen i Katmai National Park, Alaska.
Ny!!: Olivin og Tridentvulkanen · Se mere »
(2) Pallas
(2) Pallas er en asteroide, som befinder sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.
Ny!!: Olivin og (2) Pallas · Se mere »
(3) Juno
(3) Juno er en asteroide, som befinder sig i asteroidebæltet.
Ny!!: Olivin og (3) Juno · Se mere »
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
Ny!!: Olivin og (4) Vesta · Se mere »
