Indholdsfortegnelse
86 relationer: Alouette 1, Analemma, Apollo-Sojuz-testprogrammet, Arjuna-asteroide, Astrobiologi, Bane, Banehældning, Baneparameter, Barycentrum, Betelgeuse, Boeing X-37, Bohrs atommodel, Bunden rotation, Cassini-Huygens, Chaldene (måne), Chandra X-ray Observatory, Compton Gamma Ray Observatory, Constellation-programmet, Dafnis (måne), Deimos (måne), Drabant (astronomi), Dynamisk system, Efemeride, Ekliptiske koordinatsystem, ELDO, Excentricitet (astronomi), Exoplanet, Fysik, Fysikkens historie, Gemini 1, Gemini 4, Gemini-programmet, Geostationære bane, Giordano Bruno (månekrater), Gliese 876 d, Gravitation, GW170817, Hill-sfære, Hohmann-bane, Jordens fremtid, Juno (rumsonde), Klima, Kometkoma, Kredsløb, Lagrange-punkt, Libration, Loge (måne), Lunar Orbiter 1, Måne (flertydig), Måneformørkelse, ... Expand indeks (36 mere) »
Alouette 1
Alouette 1. Alouette 1 er en deaktiveret canadisk satellit, der studerede ionosfæren.
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Apollo-Sojuz-testprogrammet
Apollo-Sojuz-testprogrammet var en bemandet rumflyvning som USA og Sovjetunionen gennemførte i fællesskab i juli 1975, hvorunder et amerikansk Apollo-rumfartøj og et sovjetisk Sojuz-rumfartøj mødtes i en fælles omløbsbane om Jorden, og sammenkobledes så mandskaberne på de to fartøjer kunne besøge hinanden.
Se Omløbsbane og Apollo-Sojuz-testprogrammet
Arjuna-asteroide
Arjuna-asteroiderne er en gruppe af nærjords-asteroider, hvis baner ligner jordens deri, at de har lav hældning, omløbstider tæt på ét jordår og lav excentricitet.
Se Omløbsbane og Arjuna-asteroide
Astrobiologi
Strukturer i ALH84001, der har været tolket som rester af udenjordisk liv. Astrobiologi er det multidisciplinære felt der undersøger de deterministiske betingelser og kontingente hændelser hvorunder liv opstår, distribueres og udvikles i universet.
Bane
Bane har flere betydninger.
Banehældning
vinklen mellem omløbsbanens plan og et veldefineret referenceplan ''C''. ''A'' er et mindre himmellegeme (eller et rumfartøj) i kredsløb om et større legeme ''B''. Baneplanet for det lille legemes omløbsbane skærer referenceplanet langs den såkaldte knudelinje, her markeret med en grøn streg.
Baneparameter
Indenfor himmelmekanikken kan man entydigt beskrive en omløbsbane, f.eks.
Se Omløbsbane og Baneparameter
Barycentrum
Jorden og Månen kredser om deres fælles tyngdepunkt. Barycentrum (fra græsk βαρύκεντρον: tyngdepunkt) er i astronomi og astrofysik det punkt mellem to eller flere himmellegemer, hvor deres tyngdekraft netop ophæver hinanden.
Betelgeuse
Betelgeuse (billede fra Atacama Large Millimeter Array) Betelgeuse, også kaldet Alfa Orionis, er en variabel stjerne i stjernebilledet Orion.
Boeing X-37
Boeing X-37 også kaldet Orbital Test Vehicle (OTV), er et genanvendeligt ubemandet rumfartøj.
Bohrs atommodel
Bohrs atommodel. Bohrs atommodel fra 1913 blev formuleret af den danske fysiker Niels Bohr.
Se Omløbsbane og Bohrs atommodel
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Se Omløbsbane og Bunden rotation
Cassini-Huygens
Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.
Se Omløbsbane og Cassini-Huygens
Chaldene (måne)
Chaldene er en af planeten Jupiters måner: Den blev opdaget 26. november 2000, af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Yanga R. Fernández og Eugene A. Magnier.
Se Omløbsbane og Chaldene (måne)
Chandra X-ray Observatory
Chandra X-ray Observatory (CXO), tidligere kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility (AXAF), er et rumobservatorium opsendt af NASA med rumfærgen Columbia på mission STS-93 den 23. juli 1999.
Se Omløbsbane og Chandra X-ray Observatory
Compton Gamma Ray Observatory
Compton Gamma Ray Observatory løftes ud af rumfærgen Atlantis i 1991 Compton Gamma Ray Observatory (CGRO) var et rumobservatorium, der i perioden fra 1991 til 2000 i kredsløb om Jorden observerede lys i det elektromagnetiske spektrum mellem 20k eV og 30 GeV.
Se Omløbsbane og Compton Gamma Ray Observatory
Constellation-programmet
Præsident George W. Bush's tale 14. januar 2004 Projekt Constellation logo-Moon, Mars and Beyond. Constellation-programmet er et tidligere NASA-program, der havde til formål at bygge en generation af nye rumfartøjer til bemandet rumflyvning.
Se Omløbsbane og Constellation-programmet
Dafnis (måne)
Dafnis er en af planeten Saturns måner: Den kaldes også Saturn XXXV, og før den fik sit nuværende navn, havde den den midlertidige betegnelse S/2005 S 1.
Se Omløbsbane og Dafnis (måne)
Deimos (måne)
Deimos er en måne i kredsløb om planeten Mars.
Se Omløbsbane og Deimos (måne)
Drabant (astronomi)
En drabant er et objekt (f.eks. måne eller satellit) i kredsløb om en planet eller en dværgplanet.
Se Omløbsbane og Drabant (astronomi)
Dynamisk system
Dynamiske systemer handler om undersøgelse af løsninger til systemers bevægelsesligninger, som hovedsageligt er mekaniske af natur; selvom dette omfatter både omløbsbaner såvel som elektroniske kredsløbs opførsel og deres løsninger til partielle differentialligninger, der opstår i biologi.
Se Omløbsbane og Dynamisk system
Efemeride
Titelbladet fra ''Ephimeris'', den første græske avis, der blev trykt i Wien the first Greek newspaper, printed in Vienna from 1790 to 1797. En efemeride (fra græsk ἐφήμερος, ephēmérios "på dagen", fra epí: "på" og hēméra: Dag, dagbog, hvoraf dansk efemer eller efemerisk om noget forbigående, tilfældigt, uden varig værdi, betydningsløst) er en tabel, som primært angiver værdier for positionen af et bevægende astronomisk objekt på himmelkuglen på et bestemt tidspunkt eller til bestemte tidspunkter.
Ekliptiske koordinatsystem
Det ekliptiske koordinatsystem er det af himmelrummets koordinatsystemer, der benytter ekliptika som sit grundplan.
Se Omløbsbane og Ekliptiske koordinatsystem
ELDO
Europa II Rolls-Royce''RZ-12'' ''Coralie'' ''Astris'' ELDO er en forkortelse for European Launcher Development Organisation.
Excentricitet (astronomi)
Animation, der illustrerer excentriciteten af fem forskellige himmellegemers omløbsbane. Rød: 0,0, grøn:0,2, lyseblå: 0,4, gul: 0,6 og cyklame:0,8 Excentricitet er i astronomi et mål for langstraktheden/ fladtryktheden af en planets bane om en sol/stjerne.
Se Omløbsbane og Excentricitet (astronomi)
Exoplanet
Kunstners forestilling af planeten OGLE-2005-BLG-390Lb, som kredser om dets stjerne 20.000 lysår fra Jorden. Gravitationel mikrolinsning Formalhaut b var den første exoplanet der kunne observeres direkte HR 8799 med fire exoplaneter observeret direkte En exoplanet, eksoplanet eller ekstrasolar planet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Fysikkens historie
Newtons bog ''Philosophiae Naturalis Principia Mathematica'' er en milesten i fysikkens historie. Fysikken har eksisteret på forskellige måder igennem tiden og er i dag et fuldt etableret forskningsområde, hvor fysikere arbejder med forskere fra andre fagområder og på tværs af landegrænser.
Se Omløbsbane og Fysikkens historie
Gemini 1
Opsendelsen af Gemini 1 Gemini 1 er en ubemandet prøveflyvning der blev gennemført som en del af Gemini-programmet med henblik på at afprøve det dengang ny-udviklede Gemini-rumfartøj og det interkontinentale missil Titan II der skulle bruges som løfteraket til opsendelsen.
Gemini 4
Gemini 4 var den anden bemandede rumflyvning i NASAs Geminiprogram.
Gemini-programmet
Gemini-projektet var det andet bemandede rumprojekt der blev sat i gang af USA, efter at Mercury-programmet havde bragt den første amerikaner ud i rummet.
Se Omløbsbane og Gemini-programmet
Geostationære bane
Den geostationære bane Den geostationære bane er en cirkelformet omløbsbane omkring Jorden, ca.
Se Omløbsbane og Geostationære bane
Giordano Bruno (månekrater)
Giordano Bruno er et lille nedslagskrater på Månen.
Se Omløbsbane og Giordano Bruno (månekrater)
Gliese 876 d
Kunstnerisk fortolkning af, hvorledes Gliese 876 d måske ser ud. Gliese 876 d er den inderste af mindst tre exoplaneter der kredser om den røde dværgstjerne Gliese 876; den er et sted mellem 5,88 og 7,5 gange så tung som Jorden, sandsynligvis temmelig varm og formodentlig en stenplanet mere lig Jorden end en gasgigant som f.eks.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
GW170817
Observationer af gravitationsbølgen GW170817 fra tre forskellige observationsposter. GW170817 var et signal forårsaget af en gravitationsbølge (engelsk: gravitational wave, (GW)) observeret af måleinstrumenterne LIGO og Virgo den 17.
Hill-sfære
Hill-sfæren er en kugle-formet, omtrentlig grænse for det område af rummet omkring et himmellegeme, hvori mindre himmellegemer eller rumfartøjer kan forblive i stabile omløbsbaner.
Hohmann-bane
En Hohmann-bane er en af de mest brændstofbesparende, men samtidig også den langsomste "rejserute" for et rumfartøj, som skal rejse mellem to (omtrent) cirkel-formede omløbsbaner omkring det samme centrale himmellegeme.
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Omløbsbane og Jordens fremtid
Juno (rumsonde)
Juno er en rumsonde fra NASA, navngivet efter den romerske gudinde Juno.
Se Omløbsbane og Juno (rumsonde)
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Kometkoma
Kometen Ikeya-Zhang viser en lys og tydelig koma og komethale. Kometkoma eller Komaen (fra latinsk: hår) er den tågede indpakning rundt om kometkernen. Den bliver dannet når kometen passerer nær Solen på sin elliptiske bane rundt om Solen, og dele af overfladen sublimerer.
Kredsløb
Kredsløb har flere betydninger.
Lagrange-punkt
De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.
Se Omløbsbane og Lagrange-punkt
Libration
Indenfor astronomien bruges ordet Libration (afledt af det latinske udsagnsord libro -are "at balancere", "at svaje") om de langsomme, periodiske bevægelser en måne synes at udvise i sin bane omkring et større himmellegeme, når den observeres fra dette større himmellegeme.
Loge (måne)
Loge er en af planeten Saturn' måner: Den blev opdaget den 26. juni 2006 af Scott S. Sheppard, David C. Jewitt, Jan Kleyna og Brian G. Marsden, og fik lige efter opdagelsen den midlertidige betegnelse S/2006 S 5.
Lunar Orbiter 1
Lunar Orbiter 1 var en del af Lunar Orbiter-programmet og skulle tage billeder af Månens overflade, der skulle bruges til at finde sikre landingssteder for Apollo- og Surveyor-programmet.
Se Omløbsbane og Lunar Orbiter 1
Måne (flertydig)
Måne har flere betydninger.
Se Omløbsbane og Måne (flertydig)
Måneformørkelse
sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.
Se Omløbsbane og Måneformørkelse
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Mekanik
Mekanik hører til blandt de allermest grundlæggende, og allerældste fysiske områder.
Meteor
der eksploderede over Tjeljabinsk oblast i Rusland i 2013 Stjerneskudssværmen Leoniderne set fra rummet. Nedslaget i 1751 af Hrašćina-meteoritten er det første veldokumenterede nedslag Barringer-krateret i Arizona, USA En meteor (også kaldet et stjerneskud eller en aerolit) kan ses, når en meteoroid "brænder" og nedbremses i Jordens atmosfære.
Metis (måne)
Metis er den af planeten Jupiters kendte måner, der er tættest på Jupiter.
Omløbstid
I astronomisk terminologi er omløbstid den tid det tager et himmellegeme (typisk en planet eller måne) eller et rumfartøj at kredse én gang omkring det legeme det er i kredsløb om.
Opposition (astronomi)
Opposition er et udtryk, som i astronomi og astrologi betyder, at et himmellegeme befinder sig på den modsatte side af himlen, når den betragtes fra et særligt sted (der sædvanligvis er Jorden).
Se Omløbsbane og Opposition (astronomi)
Opstigende knudes længde
Vædderen. Den opstigende knudes længde, eller mere kortfattet knudelængden, er den ene af de i alt seks baneparametre der bruges til entydigt at beskrive en elliptisk omløbsbane, f.eks.
Se Omløbsbane og Opstigende knudes længde
Periapsisargument
ellipse-formet omløbsbane omkring et større legeme ''B''. ''C'' er et referenceplan, som typisk er enten ekliptikas plan, eller det større legeme ''B'''s ækvatorplan, og ''D'' er baneplanet for det lille legemes omløbsbane: Referenceplanet og baneplanet skærer hinanden ved den såkaldte knudelinje (vist med en grøn streg på denne illustration).
Se Omløbsbane og Periapsisargument
Pioneer 10
Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Planetring
En planetring er en ring af støv eller andre små partikler, der er i omløb om en planet i et fladt skivelignende område.
Platons akademi
Platons akademi blev grundlagt omkring 385 f.Kr. i Athen.
Se Omløbsbane og Platons akademi
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Rotationsmekanik
En kugle drejer om sin akse, men den bliver samme sted. Rotationsmekanik er inden for fysik studiet af roterende systemer.
Se Omløbsbane og Rotationsmekanik
Rumfart
NASAs ''Columbia'', april 1981 Rumfart betegner rejse eller transport i rummet.
Rundt om månen
Illustration fra ''Rundt om Månen'' Rundt om Månen er den ene af Jules Vernes to bøger om en rejse til Månen.
Se Omløbsbane og Rundt om månen
Saturns måner
Oversigt over Saturns større måner. Der er pr.
Se Omløbsbane og Saturns måner
Selenografiske koordinater
Månekort Selenografiske koordinater bruges til at bestemme steder på overfladen af Jordens måne.
Se Omløbsbane og Selenografiske koordinater
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
SpaceX
SpaceX's raket "Grasshopper" Space Exploration Technologies Corporation (SpaceX) er en rumfartsvirksomhed hvis erklærede mål er at reducere prisen på at opsende laster til rummet med en faktor 10 og ønsker i sidste ende at skabe en koloni på Mars.
Spitzerteleskopet
Spitzer inden opsendelse Spitzerteleskopet (eng. Spitzer Space Telescope, tidligere Space Infrared Telescope Facility (SIRTF)) er et infrarødt rumobservatorium, det fjerde og sidste af NASA's Store Observatorier.
Se Omløbsbane og Spitzerteleskopet
Sputnik 1
Sputnik 1 (Спутник,; ~ ledsager eller drabant) blev som den første satellit sendt i kredsløb om Jorden d. 4. oktober 1957.
STS-1
STS (Space Transportation System)-1 var NASAs første rumfærge-mission.
STS-5
STS-5 (Space Transportation System-5) var NASAs femte rumfærge-mission.
STS-6
STS-6 (Space Transportation System-6) var Challengers første rumfærge-mission.
STS-7
STS-7 (Space Transportation System-7) var Challengers anden rumfærge-mission.
STS-93
STS-93 (Space Transportation System-93) var rumfærgen Columbias 26.
Synkron bane
En synkron bane er en bane hvor et banelegeme (sædvanligvis en satellit) har lig den gennemsnitlige rotationsperiode til et andet legeme der (i en periode) går rundt i bane (sædvanligvis en planet), og har samme drejeretning som det legeme.
Themis (måne)
William H. Pickerings beregnede baner for Themis' omløb om Saturn Themis er navnet på en hypotetisk måne til Saturn.
Se Omløbsbane og Themis (måne)
Tidslinje for tekniske opfindelser
Tidslinje for tekniske opfindelser.
Se Omløbsbane og Tidslinje for tekniske opfindelser
Transiting Exoplanet Survey Satellite
TESS inden opsendelsen Transiting Exoplanet Survey Satellite (TESS) er et rumobservatorium, der indgår i NASA's Explorers program, der leder efter exoplaneter ved hjælp af transitmetoden i et område, der er 400 gange større end det område, der blev dækket af Kepler-rumteleskopet.
Se Omløbsbane og Transiting Exoplanet Survey Satellite
Vandenberg Air Force Base
Delta IV Medium+ raket affyres fra Vandenberg den 3. april 2012. Vandenberg Air Force Base er det amerikanske militærs rumhavn på vestkysten.
Se Omløbsbane og Vandenberg Air Force Base
Verdensbillede
Verden Verdensbillede: her forstået som det billede, som de forskellige kulturer har dannet sig af omverdenen, specielt det omgivende univers og Jordens placering i dette.
Se Omløbsbane og Verdensbillede
Vulkan (planet)
Litografisk kort af solsystemet med Vulkan fra 1846. Vulkan er navnet på en ikke-eksisterende planet, der i 1800-tallet blev brugt som forklaring på den afvigelse, man havde observeret for Merkurs bane rundt om Solen i forhold til den beregnede bane.
Se Omløbsbane og Vulkan (planet)
2I/Borisov
2I/Borisov fotograferet fra Hubble-rumteleskopet den 12. oktober 2019 2I/Borisovs bane i Solsystemet markeret med den grønne linje. 2I/Borisov (tidligere C/2019 Q4 (Borisov) og forinden gb00234) er en interstellar komet, som blev opdaget på Margo-observatoriet ved Nautjnyy på Krim 30.
5 fortællinger om en far
5 fortællinger om en far er en dansk dokumentarfilm fra 2010 med instruktion og manuskript af Nadia El Said.
Se Omløbsbane og 5 fortællinger om en far
Også kendt som Planetbane.