Indholdsfortegnelse
63 relationer: Alfred Wegener, Allgäuer Alperne, Antiatlas, Ørby Klint, Bergmanns regel, Bornholms geologi, Bosque de Fray Jorge Nationalpark, Chicxulub-krateret, Danien, Danienkalk, Danmarks geologi, Devon (geologi), Eocæn, Epoke (geologi), Faxe Kalkbrud, Færøernes geologi, Ferskvandshul, Ferugliotheriidae, Fiskeler, Gastornis, Geologisk tidsskala, Global økologi, Grønlands geologi, Havfugle, Iapetushavet, Isle of Wight, Jura (geologi), K/Pg-grænse, Kalksten, Kambrium, Karaburun-halvøen (Albanien), Karbon (geologi), Kænozoikum, Kraków-Częstochowa Jura, Kridt (geologisk periode), Kvartær, Kvælerslange, Mesozoikum, Meteora (Grækenland), Meteoritnedslag, Miocæn, Moræne, Nauru, Neogen, Nordsøolie, Oligocæn, Ordovicium, Palæozoikum, Paleocæn, Perm (geologi), ... Expand indeks (13 mere) »
Alfred Wegener
Alfred Lothar Wegener (født 1. november 1880 i Berlin, død 1. november 1930 i Grønland) var en tysk polarforsker og geolog, som er særlig kendt for sin teori om kontinentaldriften, som han fremsatte i 1912.
Allgäuer Alperne
Udsigt fra ''Widderstein'' (2.533 moh.) over Kleinwalsertal og Allgäuer Alperne Allgäuer Alperne er en bjergkæde i de Nordlige kalkalper i Alperne, i Tyskland (Bayern og Baden-Württemberg), og Østrig (Vorarlberg og Tyrol).
Se Palæogen og Allgäuer Alperne
Antiatlas
Antiatlas, Lille Atlas eller Lille Atlas er en bjergkæde i Marokko, der en del af Atlasbjergene i den nordvestlige del af Afrika.
Ørby Klint
Ørby Klint er en op til 30 meter høj, næsten to km lang klint på vestkysten af Helgenæs.
Bergmanns regel
pages.
Se Palæogen og Bergmanns regel
Bornholms geologi
Geologisk kort over Bornholm (Varv 1977). Reliefkort over Bornholm og Christiansø. Forskellige sæt af retlinede spaltedale gennemskærer det højtliggende grundfjeldsområde mod nord, som er skarpt afgrænset mod det lavereliggende sedimentområde mod S. I sedimentområdet markeres isstrømningsretninger tydeligt af de markante bakkeretninger, NV-SØ længst mod vest, drejende til V-Ø længst mod øst (fra Geodatastyrelsen).
Se Palæogen og Bornholms geologi
Bosque de Fray Jorge Nationalpark
Bosque de Fray Jorge nationalpark eller Bosque Fray Jorge nationalpark (spansk Parque Nacional Bosque Fray Jorge) ligger i Limarí-provinsen, Coquimbo-regionen i Chile.
Se Palæogen og Bosque de Fray Jorge Nationalpark
Chicxulub-krateret
Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.
Se Palæogen og Chicxulub-krateret
Danien
Kalksandskalk fra København med pyritudfældninger (blåsort, dog nederst th gyldent) Danienalderen varede fra 65,5 til 61,7 millioner år og er nederste lag i Paleocæn.
Danienkalk
Øverst ses et geologisk kort som viser udbredelsen af danienkalken, samt det underliggende Skrivekridt og de overliggende palæocæne lag. De sorte streger markerer forkastninger. Nederst ses et længdesnit, markeret med rød streg på kortet, hvor danienkalken er inddelt i tre forskellige typer.
Danmarks geologi
Odsherredbuerne i det nordvestlige Sjælland er Danmarks mest veludviklede system af randmoræner dannet under sidste istid, Weichsel-istiden.Michael Houmark-Nielsen (2015): Odsherredbuerne: et istidslandskab skabt i krydsfeltet mellem tre isstrømme. GeoPark Odsherred, Odsherred kommune, 14 sider dinosaurerne.
Se Palæogen og Danmarks geologi
Devon (geologi)
Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.
Se Palæogen og Devon (geologi)
Eocæn
''Andrewsarchus mongoliensis''-kranium, British Museum. Eocæn (ēōs for morgengry og kainos for ny; "tidlig ny") dækker tidsperioden fra 55,8 til 33,9 millioner år siden.
Epoke (geologi)
En epoke er en geokronologisk enhed der kan variere fra 11.500 år til 50 millioner år.
Se Palæogen og Epoke (geologi)
Faxe Kalkbrud
Faxe Kalkbrud Faxe Kalkbrud i slutningen af 1800-tallet Faxe Kalkbrud er et kalkbrud lige vest for Faxe by.
Færøernes geologi
Suðuroys sydlige vestkyst med basalt og rødbrune tuflag Basaltformationer ved Froðba Situationen i Nordatlanten for ca. 55 mio år siden, da de færøske basaltserier blev dannet (i båndet med stjerner mellem Grønland og Skotland). Færøernes geologi er i hovedtrækkene let at overskue.
Se Palæogen og Færøernes geologi
Ferskvandshul
Hellige ferskvandshul ved Chichén Itzá. Cenote i Quintana Roo. Et ferskvandshul eller cenote (plural: cenoter; fra Yucatec Maya dzonot eller ts'onot, betyder "brønd") er et jordfaldshul indeholdende grundvand med synlige stenede kanter.
Ferugliotheriidae
Ferugliotheriidae er den ene af to familier, man har kendskab til, i ordenen Gondwanatheria, som en kryptisk gruppe af uddødde pattedyr.
Se Palæogen og Ferugliotheriidae
Fiskeler
Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Fiskeler er et få centimeter tykt, mørkt lerlag, som blev navngivet i 1849 af geologen Georg Forchhammer, og som nu er blevet verdensberømt og årsag til at Stevns Klint er optaget på UNESCO's verdensarvsliste i 2014.
Gastornis
Gastornis, eller Diatryma, er en uddød slægt af store fugle der levede i Palæogen perioden.
Geologisk tidsskala
Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.
Se Palæogen og Geologisk tidsskala
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Grønlands geologi
Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun).
Se Palæogen og Grønlands geologi
Havfugle
Sodfarvet terne er en havfugl som kan tilbringe flere år til havs uden at være på land i mellemtiden. Mange havfugle yngler i store kolonier. Her en koloni på Lofoten i Norge med alk, lomvie og topskarv. Havfugle er fugle der er tilpasset marine miljøer.
Iapetushavet
Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).
Isle of Wight
Isle of Wights beliggenhed Isle of Wight er en engelsk ø og et selvstændigt grevskab, beliggende i den Engelske Kanal, fem kilometer fra Storbritanniens sydkyst.
Jura (geologi)
Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.
K/Pg-grænse
K/Pg-grænsen markeret med en rød pil ved Stevns Klint i Danmark Badlands nær Drumheller i Alberta, hvor erosionen har blottet K/Pg-grænsen K/Pg-grænsen langs Interstate 25 nær Raton Pass i Colorado. Det iridiumrige lag er markeret med en rød pil K/Pg-grænsen, vist med den punkterede linje, ved Trinidad Lake State Park, Colorado i USA Ved K/Pg-grænsen (Kridt-Palæogen-grænsen) findes et tyndt lag af geologiske aflejringer, som kan genfindes mange forskellige steder på jordkloden.
Kalksten
Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.
Kambrium
Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.
Karaburun-halvøen (Albanien)
Karaburun-halvøen er en halvø i Middelhavet beliggende i det sydlige og sydøstlige Europa, som næsten er omgivet af både Adriaterhavet mod nord og Det Joniske Hav mod syd. Det ligger i det sydvestlige Albanien langs den albanske joniske havkyst, mens Otranto-strædet adskiller det fra Italien.
Se Palæogen og Karaburun-halvøen (Albanien)
Karbon (geologi)
Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.
Se Palæogen og Karbon (geologi)
Kænozoikum
Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Kraków-Częstochowa Jura
Udsigt over Tatrabjergene fra slotsruinen Grodzisko ved Skała Polsk Jura, Handskeklippen (''Skała Rękawica'') ved Ojców Nationalpark Polsk Jura, ''Hercules Køllen'' (''Maczuga Herkulesa'') Kraków-Częstochowa Jura også kendt som det Polske jurahøjland eller Polske Jura, er en del af Jura-bjergene i det sydlige Polen, der strækker sig mellem byerne Kraków, Częstochowa og Wieluń.
Se Palæogen og Kraków-Częstochowa Jura
Kridt (geologisk periode)
Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.
Se Palæogen og Kridt (geologisk periode)
Kvartær
Kvartærtiden (quartarius for den fjerde) er den seneste geologiske periode, der veksler mellem istider og mellemistider.
Kvælerslange
Kvælerslanger (latin Boidae) er en familie af slanger, der ikke har gifttænder, men dræber deres bytte ved at klemme det.
Mesozoikum
Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.
Meteora (Grækenland)
Meteora (udtalt) er et bjergområde i det centrale Grækenland, der er hjemsted for et af de største og vigtigste komplekser af klostre for østlige ortodokse kirke, kun overgået af Mount Athos.
Se Palæogen og Meteora (Grækenland)
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Palæogen og Meteoritnedslag
Miocæn
Miocæn (menoos for mindre og kainos for ny; mindre ny) dækker tidsperioden fra 23,03 til 5,332 millioner år siden.
Moræne
Typisk leret moræne med blanding af mange kornstørrelser (Angermünde i Tyskland). Typisk blokmoræne (vestkysten af Wales). Gletsjer i Alaska med sidemoræner og midtmoræner, der ses som mørke striber i den lyse gletsjeris. Midtmoræner dannes, når to isstrømme flyder sammen, så deres sidemoræner mødes, som det ses to steder lige til højre for billedets midtpunkt.
Nauru
Nauru, officielt Republikken Nauru, tidligere kendt som Pleasant Island, er en østat i Mikronesien i det sydlige Stillehav.
Neogen
Neogen (néos, ~ ny og -genēs, ~ født) dækker tidsrummet fra 2,588 til 23,03 millioner år siden.
Nordsøolie
Den norske Statfjord A installation i 1982, med hotelplatformen Polymariner til venstre, med røde ben. Øverst til højre og nede til venstre afbrændes gas ved ''flaring''. Oseberg A produktionsplatformen i stormvejr. Troll A platformen står på 345 m vanddybde i Norske Rende.
Oligocæn
''Hoplophoneus'' skelet ''Arsinoitherium zitteli'' skelet Oligocæn (olīgos for ringe i antal og kainos for ny; lidt ny) dækker tidsperioden fra 33,9 til 23,0 millioner år siden.
Ordovicium
Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.
Palæozoikum
En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.
Paleocæn
Den geologiske epoke Paleocæn var oprindeligt den ældste del af Eocæn, men blev selvstændig under navnet Pal'eocæn.
Perm (geologi)
Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.
Phanerozoikum
Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.
Pieninybjergene
Tre kroner. Szczawnica i Pieniny 1939 Pieninybjergene eller blot Pieniny (undertiden også Pieninerne Szafer, Władysław. 2013. The Vegetation of Poland: International Series of Monographs in Pure and Applied Biology. Warsaw: Pergamon Press, pp. 156, 388. eller Pieninbjergene) er en bjergkæde i det sydlige Polen og det nordlige Slovakiet.
Se Palæogen og Pieninybjergene
Plastisk ler
Plastisk ler er en fed, rød, grøn eller grå lerart, der let kan formes.
Pliocæn
Lucys skelet Epoken Pliocæn (pleion, ~ mere og kainos, ~ ny; mere ny) er en geologisk tidsalder og varede fra 5,332 til 2,588 millioner år siden.
Prækambrium
En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.
Schlesien
Den preussiske provins Schlesien med de nutidige statsgrænser Schlesien (schlesisk: Ślůnsk, polsk: Śląsk, tjekkisk: Slezsko) er en region i Centraleuropa omkring Oders øvre løb.
Selandien
Selandien-alderen er tidsrummet fra 61,7 til 58,7 millioner år siden og er mellemste etage i serien Paleocæn.
Silur
Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.
Skoler Beskiderne Nationalpark
Skoler Beskiderne Nationalpark ligger i området Skoler Beskiderne i Karpaterne i den vestlige udkant af Ukraine.
Se Palæogen og Skoler Beskiderne Nationalpark
Stevns Klint
Stevns Klint set fra trappen ved Højerup Gamle Kirke. Det gyldne søm, fiskeleret på K/Pg-grænsen markeret med en rød pil på Stevns Klint Højerup gamle kirke, hvor der tidligere har været udsavet bygningssten Stevns Klint er en 17 km lang og op til 41m høj klint, der afgrænser Stevns mod øst.
Tertiær
Tertiærtiden (tertiarius for den tredje) er en forældet betegnelse for den ældste del af Kænozoikum; 65,5 til 1,806 millioner år siden, der efterfulgte perioden Kridt.
Thanetien
Thanetien er sidste stadie i den geologiske tidsalder Palæocæn.
Trias
''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.