Indholdsfortegnelse
48 relationer: Ada Adler, Angelsaksisk litteratur, Bernard de Montfaucon, Bogtabet i senantikken, Codex Alexandrinus, Codex Bobbiensis, Codex Sinaiticus, Codices Latini Antiquiores, Diplomatik, Epigrafik, Erik Jørgensen Kroman, Filologi, Friederich Münter, Gerd-Rüdiger Puin, Grafologi, Hauksbók, Karl Richard Lepsius, Ketef Hinnom, Kileskrift, Klassisk filologi, Kong Valdemars Jordebog, Moskva-papyrussen, Papyrus 1, Papyrus 2, Papyrus 3, Papyrus 4, Papyrus 43, Papyrus 46, Papyrus 6, Papyrus 7, Papyrus 8, Papyrus Egerton 2, Papyrus Fuad 266, Papyrus Oxyrhynchos 3522, Papyrus Oxyrhynchos 5101, Papyrus Oxyrhynchus 208 + 1781, Papyrus P52, Papyrus-kilder til Det Nye Testamente, Philipp Jaffé, Raoul Berthelé, Rosamond McKitterick, Scriptorium, Tekstkritik, Thomas Duffus Hardy, Wilhelm Arndt, Wilhelm Studemund, Wilhelm Wattenbach, 4Q120.
Ada Adler
Ada Sara Adler (18. februar 1878 på Frederiksberg – 28. december 1946 i København) var en dansk klassisk filolog (palæograf) og bibliotekar.
Angelsaksisk litteratur
Sankt Edmund martyren kronet af engle. Et manuskript ved Bury St Edmunds fra ca. 1130. "Sutton Hoo-hjelmen" er blevet et symbol på den angelsaksiske tid. Første side af ''Peterborough-krøniken'', som sandsynligvis er nedskrevet omkring 1150, og som er en af de vigtigste kilder til ''Den angelsaksiske krønike''.
Se Palæografi og Angelsaksisk litteratur
Bernard de Montfaucon
Bernard de Montfaucon (født 16. januar 1655 på slottet Soulage i Languedoc, Frankrig, død 21. december 1741 i Paris) var en fransk lærd og palæograf.
Se Palæografi og Bernard de Montfaucon
Bogtabet i senantikken
Bogtabet i senantikken (mellem det sene 4. og sene 6. århundrede) er et uerstatteligt tab for den kulturelle arv fra antikken.
Se Palæografi og Bogtabet i senantikken
Codex Alexandrinus
Codex Alexandrinus Lukas 12:54-13:4 Codex Alexandrinus er et bibelhåndskrift fra det 5. århundrede og er sammen med Codex Sinaiticus og Codex Vaticanus blandt de ældste og mest komplette bibelmanuskripter fra antikken.
Se Palæografi og Codex Alexandrinus
Codex Bobbiensis
Codex Bobbiensis - Sidste side af Markusevangeliet med slutningen i kap. 16:9 Codex Bobbiensis er et af de Vetus Latina bibelmanuskripter, der blev benyttet fra det 2. århundrede til Hieronymus' latinske oversættelse, Vulgata, kom i det 5. århundrede.
Se Palæografi og Codex Bobbiensis
Codex Sinaiticus
Codex Sinaiticus, Esters Bog 2:3-8. Codex Sinaiticus er et græsk bibelhåndskrift fra ca.
Se Palæografi og Codex Sinaiticus
Codices Latini Antiquiores
C.L.A.: Produktionsstatistik efter indhold Codices Latini Antiquiores (C.L.A.) er et katalog over alle i dag kendte latinske håndskrifter (bøger og ruller) fra før 9. århundrede.
Se Palæografi og Codices Latini Antiquiores
Diplomatik
Diplomatik er navnet på den historiske hjælpevidenskab, der handler om kritisk prøvning, læsning og fortolkning af historiske diplomer.
Epigrafik
Gravsten forSextus Gracchius Fronto Epigrafik (gr. ἐπιγραφή epi-graphē; lat. inscriptio) er læren eller videnskaben om indskrifter og har til opgave at fortolke indskrifter fra ældre tider, som er indhuggede, indridsede, malede, tegnede eller lignende på hårde genstande som metal, sten, brændt ler, træ og lignende, ligesom man også til epigrafik må henføre indskrifter, der ved hjælp af et udskåret stempel, form eller lignende er indslået eller indtrykket på genstande af brændt ler, metal osv.
Erik Jørgensen Kroman
Erik Jørgensen Kroman (født 26. februar 1892 i Marstal, død 2. juni 1982) var en dansk historiker.
Se Palæografi og Erik Jørgensen Kroman
Filologi
Filologi er sprogvidenskab med særlig vægt på forståelse af den med et bestemt sprog forbundne historie, litteratur og kultur til forskel fra lingvistik, der fokuserer på de generelle aspekter af sprog og deres strukturer.
Friederich Münter
Fried(e)rich Christian Carl Hinrich Münter (14. oktober 1761 i Gotha i Thüringen – 9. april 1830) var kirkehistoriker, arkæolog og biskop over Sjælland fra 1808 til sin død.
Se Palæografi og Friederich Münter
Gerd-Rüdiger Puin
Gerd-Rüdiger Puin (født 1940) er professor ved Saarlands universitet i Saarbrücken, Tyskland.
Se Palæografi og Gerd-Rüdiger Puin
Grafologi
Grafologi (græsk gráphein 'skrive', og logia 'lære') er læren om, hvordan menneskets personlighedsegenskaber viser sig i håndskriften.
Hauksbók
Side 4 i AM 544 4, der er den mest omfattende af de tre fragmenter. Hauksbók er et islandsk manuskript fra begyndelsen af 1300-tallet.
Karl Richard Lepsius
Karl Richard Lepsius (født 23. december 1810 i Naumburg, død 10. juli 1884 i Berlin) var en tysk ægyptolog.
Se Palæografi og Karl Richard Lepsius
Ketef Hinnom
Sølvrullerne fundet i Ketef Hinnom Ketef Hinnom ("Hinnoms skulder") er en gruppe udhuggede gravhuler i Jerusalem tæt ved Hinnom dalen.
Kileskrift
Kileskrifttavle Kileskrift er det ældste kendte skriftsystem.
Klassisk filologi
Ved klassisk filologi forstås den videnskabelige beskæftigelse med klassiske, dvs.
Se Palæografi og Klassisk filologi
Kong Valdemars Jordebog
segl iflg. Anders Thiset. Kong Valdemars Jordebog er den gængse betegnelse for en gruppe tekster fra det 13.
Se Palæografi og Kong Valdemars Jordebog
Moskva-papyrussen
Det 14. problem på Moskvapapyrussen. (V. Struve, 1930) Moskva-papyrussen eller Papyrus Moskva 4676 er en papyrusrulle om egyptisk matematik.
Se Palæografi og Moskva-papyrussen
Papyrus 1
Papyrus 1 Gregory-Aland mærket (signum) med \mathfrak1, ε 01 (von Soden) er et tidligt skrift fra Det Nye Testamente på græsk.
Papyrus 2
Papyrus 2 Gregory-Aland mærket(signum) med (\mathfrak2), er et tidlig skrift fra Det Nye Testamente på Græsk.
Papyrus 3
Papyrus 3 (GA) Luc 7:36,37 Papyrus 3 Gregory-Aland mærket(signum) med \mathfrak3 er et tidlig skrift fra Det Nye Testamente på Græsk.
Papyrus 4
Papyrus 4 hos Gregory-Aland mærket (signum) (\mathfrak4, del af Suppl. Gr. 1120) er et tidligt skrift fra Det Nye Testamente på græsk.
Papyrus 43
Papyrus 43 (Gregory-Aland), mærket med \mathfrak43, er et tidlig skrift fra Det Nye Testamente på Græsk.
Papyrus 46
Folio fra P46 - 2 Korint. 11:33-12:9 Papyrus 46 eller P46 er blandt de ældste bevarede håndskrifter af Det Ny Testamente.
Papyrus 6
Papyrus 6 (hos Gregory-Aland mærket (signum) \mathfrak6 eller med ε 021 i von Sodens nummerering) er et tidligt fragment fra Det Nye Testamente på græsk og koptisk.
Papyrus 7
Papyrus 7 (hos Gregory-Aland mærket (signum) \mathfrak7 eller ε 11 hos von Soden) er et tidligt nytestamentligt manuskript på græsk med indhold fra Lukasevangeliet 4,1-2.
Papyrus 8
Papyrus 8 (hos Gregory-Aland mærket (signum) med \mathfrak8 eller α 8 hos von Soden) er et tidligt skrift fra Det Nye Testamente på græsk.
Papyrus Egerton 2
Papyrus Egerton 2 Papyrus Egerton 2 består af fire papyrusfragmenter af et ukendt evangelium fra den anden halvdel af det 2. århundrede fundet i Egypten.
Se Palæografi og Papyrus Egerton 2
Papyrus Fuad 266
LXXP. Fuad 266 Papyrus Fouad 266 (LXXP. Fouad Inv. 266; Rahlfs 847, 848 og 940; TM nr: 62290; LDAB id: 3451: VH: 0056) er et Septuaginta-manuskript (LXX) fra den bibelske Tora, fundet ved Al Fayyum.
Se Palæografi og Papyrus Fuad 266
Papyrus Oxyrhynchos 3522
Papyrus Oxyrhynchos 3522 Papyrus Oxyrhynchos 3522 (også kaldet P.Oxy.L 3522; Rahlfs 857) er et Septuaginta-manuskript (LXX) fra den bibelske Jobs Bog, fundet ved Oxyrhynchos.
Se Palæografi og Papyrus Oxyrhynchos 3522
Papyrus Oxyrhynchos 5101
Papyrus Oxyrhynchus 5101 Papyrus Oxyrhynchos 5101 (også kaldet P.Oxy.LXXVII 5101;; Rahlfs 2227) er et Septuaginta-manuskript (LXX) fra den bibelske Salmernes Bog, fundet ved Oxyrhynchos.
Se Palæografi og Papyrus Oxyrhynchos 5101
Papyrus Oxyrhynchus 208 + 1781
Papyrus 5 Gregory-Aland mærket(signum) med \mathfrak5, er et tidligt skrift fra Det Nye Testamente på græsk.
Se Palæografi og Papyrus Oxyrhynchus 208 + 1781
Papyrus P52
Papyrus P52 - forsiden Papyrus P52 er det ældst kendte fragment af Det Ny Testamente.
Papyrus-kilder til Det Nye Testamente
Verso of Papyrus 37 Nytestamentlige papyrus er tekststykker eller fragmenter af det Nye Testamente skrevet på papyrus.
Se Palæografi og Papyrus-kilder til Det Nye Testamente
Philipp Jaffé
Philipp Jaffé. Philipp Jaffé (17. februar 1819 i Posen - 3. april 1870) var en tysk historiker.
Se Palæografi og Philipp Jaffé
Raoul Berthelé
Jean Augustin Raoul Berthelé (født 6. juni 1886 i Niort, Deux-Sèvres, død 22. december 1918 i Roulers i Belgien) var en fransk kemiingeniør og amatørfotograf, der er kendt for sine mange billeder fra bag fronten under 1. verdenskrig fra 1915 - 1918.
Se Palæografi og Raoul Berthelé
Rosamond McKitterick
Rosamond Deborah McKitterick (født 31. maj 1949) er en britisk historiker, professor i middelalderhistorie ved Cambridge Universitet og en af Englands førende forskere inde for middelalderen.
Se Palæografi og Rosamond McKitterick
Scriptorium
Carrel'. Scriptorium, Skriptorie, middelalderlatin for en skrivestue i et kloster.
Tekstkritik
Angersfragment" fra Saxos egen tid. Tekstkritik (eller grundlæggende kritik) er en gren af filologien som beskæftiger sig med at fastlægge en pålidelig version af en tekst, blandt andet ved identificering og fjernelse af transskriptionsfejl i håndskrifter.
Thomas Duffus Hardy
Sir Thomas Duffus Hardy (22. maj 1804 i Port Royal på Jamaica - 15. juni 1878 i London) var en engelsk historiker.
Se Palæografi og Thomas Duffus Hardy
Wilhelm Arndt
Wilhelm Ferdinand Arndt (født 27. september 1838 i Lobsens i provinsen Posen, død 10. januar 1895 i Leipzig) var en tysk historiker.
Se Palæografi og Wilhelm Arndt
Wilhelm Studemund
Wilhelm Studemund (født 3. juli 1843 i Stettin, død 8. august 1889 i Breslau) var en tysk klassisk filolog.
Se Palæografi og Wilhelm Studemund
Wilhelm Wattenbach
Wilhelm Wattenbach. Wilhelm Wattenbach (22. september 1819 i Holstein — 20. september 1897 i Frankfurt a. M.) var en tysk historiker.
Se Palæografi og Wilhelm Wattenbach
4Q120
4Q120 Detalje: Det guddommelige navn i vers 27 4Q120 (også kaldet pap4QLXXLevb; VH 46; Rahlfs 802; LDAB 3452) er et Septuaginta-manuskript (LXX) fra den bibelske Tredje Mosebog, fundet ved Qumran.
Også kendt som Palæograf.