Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Pangæa

Indeks Pangæa

Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.

Indholdsfortegnelse

  1. 33 relationer: Adobe Illustrator, Appalacherne, Atlanterhavet, Baltika (kontinent), Danmarks Geologipris, Geologi, Geologisk tidsskala, Global økologi, Gorgonopsia, Iapetushavet, Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, Jorden, Jordens historie, Jordskælv, Karbon (geologi), Klimaændring, Kontinentalplade, Laurasien, Liste over Norges højeste fjelde, Mesozoikum, Nearktiske zone, Pacific Northwest, Pannotia, Panthalassa, Phanerozoikum, Pladetektonik, Rodinia, Seismologi, Superkontinent, Sydpolsekspeditioner, Tethyshavet, Uralbjergene, Vulkaner i Skåne.

Adobe Illustrator

Adobe Illustrator er et vektorbaseret tegneprogram, udviklet af Adobe Systems.

Se Pangæa og Adobe Illustrator

Appalacherne

Appalacherne (engelsk: Appalachian Mountains) er et stort bjergmassiv i det østlige Canada og USA.

Se Pangæa og Appalacherne

Atlanterhavet

Atlanterhavet. urkontinentet Pangæa delte sig. Atlanterhavet (eller Atlanten) er et hav, der dækker cirka 20 % af jordens overflade, og det er dermed verdens næststørste hav, kun overgået af Stillehavet.

Se Pangæa og Atlanterhavet

Baltika (kontinent)

Baltika (grøn farve) for 550 millioner år siden. Baltika er navnet på paleokontinentet, der bestod af størstedelen af den Skandinaviske halvø, Finland, Baltikum og den europæiske del af Rusland til Uralbjergene.

Se Pangæa og Baltika (kontinent)

Danmarks Geologipris

Danmarks Geologipris uddeles én gang om året af Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse efter indstilling fra Dansk Geologisk Forenings bestyrelse til en person eller gruppe af personer, der inden for de seneste 5 år har publiceret én eller flere afhandlinger eller kort, som i særlig grad har bidraget til forståelsen af Danmarks eller Grønlands geologi.

Se Pangæa og Danmarks Geologipris

Geologi

p.

Se Pangæa og Geologi

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Se Pangæa og Geologisk tidsskala

Global økologi

Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.

Se Pangæa og Global økologi

Gorgonopsia

Illustration af en ''Inostrancevia''. Gorgonopsia eller gorgonosider (af gorgon som betyder ansigt) er forhistoriske dyr, af hvilke man har fundet fossiler.

Se Pangæa og Gorgonopsia

Iapetushavet

Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).

Se Pangæa og Iapetushavet

Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Salt Lake tempel er byens største attraktion. Mormons Bog i dansk oversættelse. Standardværkerne samlet i en stor bog Sidste Dages Hellige tror på den genopståede Jesus Kristus som vist på Kristusstatuen i North Visitors' Center på Temple Square i Salt Lake City, USA.

Se Pangæa og Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Pangæa og Jorden

Jordens historie

Geologisk tid indsat i et diagram af typen geologisk ur, som viser den relative længde af æonerne i Jordens historie. Jordens historie omfatter de vigtigste begivenheder og de mest grundlæggende trin i den udvikling, som har fundet sted på planeten Jorden fra den blev dannet i forbindelse med Solsystemets dannelse og udvikling og til nutiden, således som de anses for være forløbet i henhold til de mest fremherskende videnskabelige teorier.

Se Pangæa og Jordens historie

Jordskælv

epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.

Se Pangæa og Jordskælv

Karbon (geologi)

Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.

Se Pangæa og Karbon (geologi)

Klimaændring

Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.

Se Pangæa og Klimaændring

Kontinentalplade

De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.

Se Pangæa og Kontinentalplade

Laurasien

Laurasien ses mod nord. Laurasien var et superkontinent, der bestod af de senere kontinenter Nordamerika og Eurasien (dvs. landmassen der udgør Europa og Asien).

Se Pangæa og Laurasien

Liste over Norges højeste fjelde

Jotunheimen har mange høje toppe, deriblandt alle de 23 første på listen. Liste over Norges højeste fjelde omfatter 1000 bjergtoppe.

Se Pangæa og Liste over Norges højeste fjelde

Mesozoikum

Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Se Pangæa og Mesozoikum

Nearktiske zone

Den nearktiske zone (af græsk neo.

Se Pangæa og Nearktiske zone

Pacific Northwest

Forskellige definitioner af Pacific Northwest og relaterede termer. Klik på billedet for forklaring. Pacific Northwest (ofte forkortet PNW, eller PacNW, sjældnere Cascadia) er en geografisk region i den nordvestlige Nordamerika, som er kendetegnet af en række klimatiske og kulturelle særtræk.

Se Pangæa og Pacific Northwest

Pannotia

Pannotia var et superkontinent, der antages at have eksisteret for mellem 600 og 540 millioner år siden.

Se Pangæa og Pannotia

Panthalassa

Det blå ocean, som omgiver Pangæa er Panthalassa. Panthalassa (en neologisme, sammensat af græsk πᾶν pan.

Se Pangæa og Panthalassa

Phanerozoikum

Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.

Se Pangæa og Phanerozoikum

Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Se Pangæa og Pladetektonik

Rodinia

Rodinia er et tidligere superkontinent som formentlig blev dannet for omkring en milliard år siden.

Se Pangæa og Rodinia

Seismologi

Seismologi (gr. seismos, (jord-) skælv) er læren om jordskælv.

Se Pangæa og Seismologi

Superkontinent

Animation af Pangæas opløsning Et superkontinent er en landmasse, der indeholder mere end ét kontinent.

Se Pangæa og Superkontinent

Sydpolsekspeditioner

Et højdepunkt under den sydpolsekspeditionerne: Roald Amundsen og hans ledsagere hejser det norske flag på Sydpolen i december 1911. Kors ved Hut Point, Ross Island, rejst i februar 1904 under ''Discovery''-ekspeditionen til minde om George Vinde, der døde under ekspeditionen.

Se Pangæa og Sydpolsekspeditioner

Tethyshavet

Første fase af dannelsen af Tethyshavet: Superkontinentet Pangæa deles i to dele, Laurasien og Gondwana, og Tethyshavet opstår mellem dem. Tethyshavet var et hav, som i mesozoikum, lå mellem kontinentene Gondwana og Laurasien før Indiahavet åbnede sig.

Se Pangæa og Tethyshavet

Uralbjergene

Uralbjergene Uralbjergene (Russisk: Ура́льские го́ры, Uralskiye gory) er en 2.500 km lang nord-sydgående bjergkæde i det vestlige Rusland.

Se Pangæa og Uralbjergene

Vulkaner i Skåne

Der er ingen aktive vulkaner i Skåne, men der findes rester af næsten 150 vulkaner, som opstod i juraperioden for 190-180 millioner år siden.

Se Pangæa og Vulkaner i Skåne