Indholdsfortegnelse
16 relationer: Boomerang-tågen, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hvid dværg, Jordens fremtid, Katteøjetågen, Kosmisk afstandsstige, Messiers katalog, Solen, Solens dannelse og udvikling, Spektralklasse, Stjernetåge, Universet, Vandmanden (stjernebillede), 57 (tal), 76 (tal), 97 (tal).
Boomerang-tågen
Boomerang tågen. Foto:NASA/ESA. Boomerang-tågen (også kaldet Butterfly-tågen) er en protoplanetarisk tåge beliggende ca.
Se Planetarisk tåge og Boomerang-tågen
Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.
Se Planetarisk tåge og Hertzsprung-Russell-diagrammet
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Se Planetarisk tåge og Hvid dværg
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Planetarisk tåge og Jordens fremtid
Katteøjetågen
Katteøjetågen, billede sammensat af flereoptiske billeder. Katteøjetågen eller NGC 6543 er en planetarisk tåge i den nordlige konstellation af Dragen, opdaget af William Herschel 15. februar 1786.
Se Planetarisk tåge og Katteøjetågen
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Se Planetarisk tåge og Kosmisk afstandsstige
Messiers katalog
Stjernekort over alle objekter i kataloget Messiers katalog er en liste med astronomiske objekter udenfor Solsystemet, udarbejdet fra 1758 til 1781 af den franske astronom Charles Messier.
Se Planetarisk tåge og Messiers katalog
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solens dannelse og udvikling
Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.
Se Planetarisk tåge og Solens dannelse og udvikling
Spektralklasse
blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.
Se Planetarisk tåge og Spektralklasse
Stjernetåge
En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.
Se Planetarisk tåge og Stjernetåge
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Se Planetarisk tåge og Universet
Vandmanden (stjernebillede)
Vandmanden (Aquarius) er et stjernebillede, som er fuldt synligt fra 65°N til 86°S.
Se Planetarisk tåge og Vandmanden (stjernebillede)
57 (tal)
57 (syvoghalvtreds, på check også femtisyv) er det naturlige tal som kommer efter 56 og efterfølges af 58.
Se Planetarisk tåge og 57 (tal)
76 (tal)
76 (seksoghalvfjerds, på checks også syvtiseks) er det naturlige tal som kommer efter 75 og efterfølges af 77.
Se Planetarisk tåge og 76 (tal)
97 (tal)
97 (syvoghalvfems, på checks også nitisyv) er det naturlige tal som kommer efter 96 og efterfølges af 98.