Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Planetarisk tåge

Indeks Planetarisk tåge

Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Indholdsfortegnelse

  1. 16 relationer: Boomerang-tågen, Hertzsprung-Russell-diagrammet, Hvid dværg, Jordens fremtid, Katteøjetågen, Kosmisk afstandsstige, Messiers katalog, Solen, Solens dannelse og udvikling, Spektralklasse, Stjernetåge, Universet, Vandmanden (stjernebillede), 57 (tal), 76 (tal), 97 (tal).

Boomerang-tågen

Boomerang tågen. Foto:NASA/ESA. Boomerang-tågen (også kaldet Butterfly-tågen) er en protoplanetarisk tåge beliggende ca.

Se Planetarisk tåge og Boomerang-tågen

Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hertzsprung-Russell-diagram Et Hertzsprung-Russell-diagram (ofte forkortet til HR-diagram eller HRD) er et koordinatsystem, hvori alle stjerner kan indplaceres på grundlag af to af deres egenskaber, der kan observeres fra Jorden: Deres lysstyrke (omregnet til visuel absolut lysstyrke på basis af deres afstand – det samme som visuel absolut størrelsesklasse) og spektralklasse.

Se Planetarisk tåge og Hertzsprung-Russell-diagrammet

Hvid dværg

Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.

Se Planetarisk tåge og Hvid dværg

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Se Planetarisk tåge og Jordens fremtid

Katteøjetågen

Katteøjetågen, billede sammensat af flereoptiske billeder. Katteøjetågen eller NGC 6543 er en planetarisk tåge i den nordlige konstellation af Dragen, opdaget af William Herschel 15. februar 1786.

Se Planetarisk tåge og Katteøjetågen

Kosmisk afstandsstige

Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.

Se Planetarisk tåge og Kosmisk afstandsstige

Messiers katalog

Stjernekort over alle objekter i kataloget Messiers katalog er en liste med astronomiske objekter udenfor Solsystemet, udarbejdet fra 1758 til 1781 af den franske astronom Charles Messier.

Se Planetarisk tåge og Messiers katalog

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Planetarisk tåge og Solen

Solens dannelse og udvikling

Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.

Se Planetarisk tåge og Solens dannelse og udvikling

Spektralklasse

blå, 520 nm grøn og 600 nm gul Natriumklorid (kogsalt.

Se Planetarisk tåge og Spektralklasse

Stjernetåge

En stjernetåge er en lysende interstellar sky (tåge) af støv og gas.

Se Planetarisk tåge og Stjernetåge

Universet

En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.

Se Planetarisk tåge og Universet

Vandmanden (stjernebillede)

Vandmanden (Aquarius) er et stjernebillede, som er fuldt synligt fra 65°N til 86°S.

Se Planetarisk tåge og Vandmanden (stjernebillede)

57 (tal)

57 (syvoghalvtreds, på check også femtisyv) er det naturlige tal som kommer efter 56 og efterfølges af 58.

Se Planetarisk tåge og 57 (tal)

76 (tal)

76 (seksoghalvfjerds, på checks også syvtiseks) er det naturlige tal som kommer efter 75 og efterfølges af 77.

Se Planetarisk tåge og 76 (tal)

97 (tal)

97 (syvoghalvfems, på checks også nitisyv) er det naturlige tal som kommer efter 96 og efterfølges af 98.

Se Planetarisk tåge og 97 (tal)