Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Prækambrium

Indeks Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Indholdsfortegnelse

  1. 61 relationer: Aktualitetsprincippet, Antiatlas, Arkæikum, Arne Noe-Nygaard, Asger Berthelsen, Æon, Båndet jernformation, Black Canyon of the Gunnison National Park, Bolivias vulkaner, Bornholms geologi, Chordater, Chota Nagpur-højsletten, Devon (geologi), Dolomit (bjergart), Dyr, Ediacara-faunaen, Ediacarium, Eiker, Gabon, Geokronologi, Geologisk tidsskala, Grønland, Grønlands geologi, Guyana-skjoldet, Hadal, Hallingskarvet nationalpark, Iapetushavet, Iltkatastrofen, Istid, Jura (geologi), Kambriske Eksplosion, Kambrium, Karbon (geologi), Kænozoikum, Kønnet formering, Kinnekulle (bjerg), Klimaændring, Kridt (geologisk periode), Kulubnarti, Ladoga, Liv, Magnetanomalien ved Kursk, Mesozoikum, Mistaken Point Økologiske Reservat, Moræne, Nationalparker i USA, Ordovicium, Palæozoikum, Perm (geologi), Phanerozoikum, ... Expand indeks (11 mere) »

Aktualitetsprincippet

Aktualitetsprincippet (på engelsk: uniformitarianism) er antagelsen om, at de naturlove og processer I naturen som er virksomme i dag, har været gældende og virksomme på samme måde til alle tider og steder.

Se Prækambrium og Aktualitetsprincippet

Antiatlas

Antiatlas, Lille Atlas eller Lille Atlas er en bjergkæde i Marokko, der en del af Atlasbjergene i den nordvestlige del af Afrika.

Se Prækambrium og Antiatlas

Arkæikum

Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.

Se Prækambrium og Arkæikum

Arne Noe-Nygaard

Arne Noe-Nygaard (30. juli 1908 i Ribe – 3. juni 1991 i Helsingør) var en dansk geolog, professor, modstandsmand og medlem af Frihedsrådet.

Se Prækambrium og Arne Noe-Nygaard

Asger Berthelsen

Svend Asger Berthelsen (blandt venner kaldt "Berthel") (født 30. april 1928 i Aarhus, død 22. december 2011) var en dansk geolog, som ydede væsentlige bidrag til forståelsen af såvel grønlandsk strukturgeologi og international pladetektonik som dansk kvartærgeologi.

Se Prækambrium og Asger Berthelsen

Æon

En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.

Se Prækambrium og Æon

Båndet jernformation

Båndet jernformation (også båndet jernstensformation, båndede jernaflejringer, båndet jernmalm, forkortet til BIF fra engelsk banded ironstone formations eller banded iron formations) er distinkte enheder af sedimentære bjergarter, som næsten altid er fra superæonen Prækambrium.

Se Prækambrium og Båndet jernformation

Black Canyon of the Gunnison National Park

Black Canyon of the Gunnison National Park er en nationalpark i den vestlige del af delstaten Colorado i USA.

Se Prækambrium og Black Canyon of the Gunnison National Park

Bolivias vulkaner

Det sydamerikanske land Bolivia er hjemsted for mange aktive og udslukte vulkaner.

Se Prækambrium og Bolivias vulkaner

Bornholms geologi

Geologisk kort over Bornholm (Varv 1977). Reliefkort over Bornholm og Christiansø. Forskellige sæt af retlinede spaltedale gennemskærer det højtliggende grundfjeldsområde mod nord, som er skarpt afgrænset mod det lavereliggende sedimentområde mod S. I sedimentområdet markeres isstrømningsretninger tydeligt af de markante bakkeretninger, NV-SØ længst mod vest, drejende til V-Ø længst mod øst (fra Geodatastyrelsen).

Se Prækambrium og Bornholms geologi

Chordater

Chordater eller rygstrengsdyr (Chordata) er en række af dyrene, der indeholder hvirveldyrene og to mindre grupper, trævlemunde og sækdyr, der repræsenterer efterkommere af de tidligst kendte chordater.

Se Prækambrium og Chordater

Chota Nagpur-højsletten

Chota Nagpur-højslettens placering i det nordøstlige Indien. Chota Nagpur er en højslette i det østlige Indien som dækker en stor del af delstaten Jharkhand foruden tilstødende områder i Orissa, Bihar og Chhattisgarh.

Se Prækambrium og Chota Nagpur-højsletten

Devon (geologi)

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.

Se Prækambrium og Devon (geologi)

Dolomit (bjergart)

Dolomit med rhombohedral spaltning Dolomit er en kalkbjergart, hvor over 50 % (vægtmæssigt, eller areal i tyndslib) består af mineralet dolomit - navnet bruges både om en bjergart og et mineral.

Se Prækambrium og Dolomit (bjergart)

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.

Se Prækambrium og Dyr

Ediacara-faunaen

Dickinsonia costata'', en Ediacara-organisme af ukendt slægtskab med et vatteret udseende. Tre tegnede ''Dickinsonia costata''. Tegning af artropoden ''Praecambridium sigillum'' og ''Yorgia waggoneri''. Tegning af ''Bomakellia kelleri''.

Se Prækambrium og Ediacara-faunaen

Ediacarium

Ediacarium er en geologisk periode (opkaldt efter Ediacara Hills i Australien) og udgør den sidste i den neoproterozoiske æra.

Se Prækambrium og Ediacarium

Eiker

Kort over Eiker og omegn fra Hans Strøms ''Physisk-Oeconomisk Beskrivelse over Eger-Præstegield'', udgivet 1784. Eiker, også Eikerbygda eller Eikerbygdene, er et landskap i Buskerud fylke i Norge og et fællesnavn på kommunerne Nedre og Øvre Eiker.

Se Prækambrium og Eiker

Gabon

Gabon er et land i det vestlige Centralafrika.

Se Prækambrium og Gabon

Geokronologi

Geokronologi er geologisk tid.

Se Prækambrium og Geokronologi

Geologisk tidsskala

Jordens historie er inddelt i den geologiske tidsinddeling eller tidsskala.

Se Prækambrium og Geologisk tidsskala

Grønland

Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.

Se Prækambrium og Grønland

Grønlands geologi

Geologisk kort over Grønland.Henriksen (2002), s. 3 Udsnit af fire forskellige geologiske kort over et område nær Færingehavn i Vestgrønland. Området består af arkæisk grundfjeld, med gnejs (gul og brun), granit (lyserød), amfibolit (grøn) og gabbro-anorthosit (mørkbrun).

Se Prækambrium og Grønlands geologi

Guyana-skjoldet

Guyana-skjoldet er et to milliarder år gammelt prækambrisk grundfjeldsskjold, et af de ældste på jorden, i det nordlige Sydamerika, der strækker sig fra Colombia i vest til den nordlige del af Brasilien i øst.

Se Prækambrium og Guyana-skjoldet

Hadal

Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.

Se Prækambrium og Hadal

Hallingskarvet nationalpark

Østlige del af Hallingskarvet sett fra syd Hallingskarvet nationalpark er en norsk nationalpark som ligger i et sydnorsk højfjeldsområde i Hallingskarvet i Viken, Vestland fylker.

Se Prækambrium og Hallingskarvet nationalpark

Iapetushavet

Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).

Se Prækambrium og Iapetushavet

Iltkatastrofen

Ma dukker flercellede eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event), iltkatastrofen eller oxygenkatastrofen var en væsentlig miljøændring på jorden, som menes at have fundet sted for ca.

Se Prækambrium og Iltkatastrofen

Istid

Jordens middeltemperatur vist over forskellige tidsintervaller. Jordens glaciation/temperatur som funktion af bl.a. excentricitet og præcession. Istid er et glaciologisk begreb, der betegner, at store dele af Jordens overflade har arktisk eller subarktisk klima.

Se Prækambrium og Istid

Jura (geologi)

Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.

Se Prækambrium og Jura (geologi)

Kambriske Eksplosion

Den Kambriske Eksplosion refererer til en enestående periode af evolutionær nyskabelse af de fleste større dyrerækker.

Se Prækambrium og Kambriske Eksplosion

Kambrium

Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.

Se Prækambrium og Kambrium

Karbon (geologi)

Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.

Se Prækambrium og Karbon (geologi)

Kænozoikum

Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Se Prækambrium og Kænozoikum

Kønnet formering

Hos dyrene, karplanterne og visse svampe foregår den kønnede formering som vist her. Det først trin består i, at "meiosen" udløser en halvering af kromosomerne i de nydannede kønsceller, altså en reduktion fra et diploidt antal (2n) til et haploidt antal (n).

Se Prækambrium og Kønnet formering

Kinnekulle (bjerg)

Kinnekulle er et bjerg og bjergområde ved Vänerns sydøstlige bred i Götene kommun i landskapet Västergötland i Sverige.

Se Prækambrium og Kinnekulle (bjerg)

Klimaændring

Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.

Se Prækambrium og Klimaændring

Kridt (geologisk periode)

Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.

Se Prækambrium og Kridt (geologisk periode)

Kulubnarti

Kulubnarti er en ø i den del af Nilen, som løber gennem det nordlige Sudan.

Se Prækambrium og Kulubnarti

Ladoga

Ladoga (Ладожское Озеро) er Europas største ferskvandssø.

Se Prækambrium og Ladoga

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.

Se Prækambrium og Liv

Magnetanomalien ved Kursk

Udvinding af jernmalm mellem Gubkin og Staryj Oskol. Magnetanomalien ved Kursk (Курская магнитная аномалия) findes i et område rigt på jernmalm i Kursk, Belgorod og Voronezj oblast i Rusland og udgør en vigtig del af Den centrale sortjordsregion.

Se Prækambrium og Magnetanomalien ved Kursk

Mesozoikum

Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Se Prækambrium og Mesozoikum

Mistaken Point Økologiske Reservat

Mistaken Point Økologiske Reservat er et canadisk vildmarksnaturområde, der ligger på den sydøstligste spids af Avalon-halvøen på Newfoundland i Newfoundland og Labrador-provinsen.

Se Prækambrium og Mistaken Point Økologiske Reservat

Moræne

Typisk leret moræne med blanding af mange kornstørrelser (Angermünde i Tyskland). Typisk blokmoræne (vestkysten af Wales). Gletsjer i Alaska med sidemoræner og midtmoræner, der ses som mørke striber i den lyse gletsjeris. Midtmoræner dannes, når to isstrømme flyder sammen, så deres sidemoræner mødes, som det ses to steder lige til højre for billedets midtpunkt.

Se Prækambrium og Moræne

Nationalparker i USA

Plakat fra 1938 med reklame for Yellowstone National Park. I USA er der 58 beskyttede naturområder områder, kendt som nationalparker, der administreres af National Park Service, en styrelse under landets Indenrigsministerium.

Se Prækambrium og Nationalparker i USA

Ordovicium

Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.

Se Prækambrium og Ordovicium

Palæozoikum

En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.

Se Prækambrium og Palæozoikum

Perm (geologi)

Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.

Se Prækambrium og Perm (geologi)

Phanerozoikum

Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.

Se Prækambrium og Phanerozoikum

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Se Prækambrium og Proterozoikum

Rodinia

Rodinia er et tidligere superkontinent som formentlig blev dannet for omkring en milliard år siden.

Se Prækambrium og Rodinia

Rogaland

Rogaland er et fylke i Norge med 475.654 indbyggere (2018), svarende til 8,49 % af befolkningen.

Se Prækambrium og Rogaland

Sidste fælles forfader

Den sidste fælles forfader, LUA (last universal ancestor), også kaldet LUCA (last universal common ancestor) eller cenancestor, er den seneste organisme som alle nulevende organismer på jorden nedstammer fra.

Se Prækambrium og Sidste fælles forfader

Silur

Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.

Se Prækambrium og Silur

Sorgenfrei-Tornquistzonen

Tornquistzonen og Sorgenfrei–Tornquist-zonen i lyseblåt Sorgenfrei-Tornquistzonen, også kaldet Tornquistlinjen (opkaldt efter den danske geolog Theodor Sorgenfrei og den tyske geolog Alexander Tornquist) er en geologisk deformationszone i det nordlige og østlige Centraleuropa.

Se Prækambrium og Sorgenfrei-Tornquistzonen

Storsjøen (Odalen)

Storsjøen er en sø i Innlandet fylke i Norge som tilhører Glommavassdraget.

Se Prækambrium og Storsjøen (Odalen)

Tepui

Kukenantepui Tepuier er bordlignende bjerge (taffelbjerge), som kun findes i Guyanas højland og områderne omkring – især i Venezuela.

Se Prækambrium og Tepui

Tidslinje for solenergi

Kort og godt de vigtigste hændelser i solenergiens historie.

Se Prækambrium og Tidslinje for solenergi

Trias

''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.

Se Prækambrium og Trias

Urmiasøen

Urmiasøen i juli 2016 med rødt vand og saltudfældning Urmiasøen (Daryāche-ye Elūmiyeh; aserbajdsjansk: اورمیا ﮔﺆﻟﻮ, Urmiya gölü) er en saltsø i det nordvestlige Iran.

Se Prækambrium og Urmiasøen

Også kendt som Kryptozoikum.

, Proterozoikum, Rodinia, Rogaland, Sidste fælles forfader, Silur, Sorgenfrei-Tornquistzonen, Storsjøen (Odalen), Tepui, Tidslinje for solenergi, Trias, Urmiasøen.