Indholdsfortegnelse
7 relationer: Den pythagoræiske læresætning, Diofantisk ligning, Fermats sidste sætning, Matematikkens historie, Pythagoras, Pythagoræer, Videnskabshistorie.
Den pythagoræiske læresætning
Et visuelt bevis for den pythagoræiske læresætning. Den pythagoræiske læresætning beskriver forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant.
Se Pythagoræiske tal og Den pythagoræiske læresætning
Diofantisk ligning
En diofantisk ligning er en ligning, hvor der kun accepteres hele tal (1,2,3,4,...) som løsninger og navnet referer til Diofant af Alexandria en græsk matematiker.
Se Pythagoræiske tal og Diofantisk ligning
Fermats sidste sætning
Pierre de Fermat Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie.
Se Pythagoræiske tal og Fermats sidste sætning
Matematikkens historie
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.
Se Pythagoræiske tal og Matematikkens historie
Pythagoras
Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.
Se Pythagoræiske tal og Pythagoras
Pythagoræer
''Pythagoræere hilser solopgangen'', maleri af Fjodor Bronnikov. Pythagoræerne var et broderskab eller religiøst fællesskab, grundlagt af filosoffen Pythagoras i den græske koloni Kroton i Syditalien.
Se Pythagoræiske tal og Pythagoræer
Videnskabshistorie
Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.
Se Pythagoræiske tal og Videnskabshistorie
Også kendt som Pythagoræisk talsæt, Pythagoræiske talsæt.