Indholdsfortegnelse
25 relationer: Administrativ rekurs, Culpa, Folkeret, Forholdets natur, Forvaltningsloven, Forvaltningsret, God forvaltningsskik, Habilitetsprincippet, Jura, Juridisk metode, Kommunalfuldmagten, Kommunalret, Legalitetsprincippet, Lighedsgrundsætningen, Notatpligt, Obligationsret, Officialprincippet, Præcedens, Proportionalitetsgrundsætningen, Retsinformation, Retskilde, Sagsbehandlingsregler, Selskabsret, Statsforfatningsret, Strafferet.
Administrativ rekurs
Administrativ rekurs er betegnelsen for muligheden og proceduren for at klage over (altså påklage eller rekurrere) en forvaltningsmyndigheds afgørelse til en anden (typisk højere) forvaltningsmyndighed.
Se Retsgrundsætning og Administrativ rekurs
Culpa
Culpa er et juridisk udtryk (der stammer fra latin) for: skyld, brøde, uagtsomhed, forseelse, synd.
Folkeret
Den Internationale Domstol i Den Haag, der er organ for fortolkning af folkeretten.https://unric.org/da/den-internationale-domstol/ Den internationale domstol på unric.org/da Folkeretten er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater eller mellem en stat og internationale organisationer.
Se Retsgrundsætning og Folkeret
Forholdets natur
Forholdets natur er en retskilde;; dateret d. 23.
Se Retsgrundsætning og Forholdets natur
Forvaltningsloven
Forvaltningsloven (forkortet FVL) indeholder (nogle, men ikke alle) regler om borgernes rettigheder og den offentlige forvaltningsmyndigheds pligter.
Se Retsgrundsætning og Forvaltningsloven
Forvaltningsret
Forvaltningsret et offentligretligt retsområde.
Se Retsgrundsætning og Forvaltningsret
God forvaltningsskik
God forvaltningsskik kan beskrives som "et uskrevet sæt af handlenormer for forvaltningen, der udspringer af etikken: grundlæggende værdiforestillinger om forholdet mellem forvaltning og borgerne og om ”korrekt” adfærd i forvaltningen." Princippet om god forvaltningsskik kan udledes af § 21.
Se Retsgrundsætning og God forvaltningsskik
Habilitetsprincippet
Habilitetsprincippet er et juridisk begreb, der bl.a. har betydning i forvaltningsret.
Se Retsgrundsætning og Habilitetsprincippet
Jura
Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.
Juridisk metode
Juridisk metode (også kaldet retsdogmatisk metode eller blot retsdogmatik) dækker over en kompleks fremgangsmåde; der består af mange facetter.
Se Retsgrundsætning og Juridisk metode
Kommunalfuldmagten
Kommunalfuldmagten er en betegnelse for de ulovbestemte og uskrevne regler i form af afgørelser og udtalelser, der regulerer de danske kommuners mulighed for uden lovhjemmel at påtage sig opgaver.
Se Retsgrundsætning og Kommunalfuldmagten
Kommunalret
Kommunalret er den forvaltningsretlige disciplin, som beskæftiger sig med reglerne om kommunernes styrelse, de kommunale opgaver, og tilsynet med kommunerne.
Se Retsgrundsætning og Kommunalret
Legalitetsprincippet
Legalitetsprincippet omfatter ifølge den overvejende del af den juridiske teori to elementer.
Se Retsgrundsætning og Legalitetsprincippet
Lighedsgrundsætningen
Lighedsgrundsætningen er en almindelig forvaltningsretlig retsgrundsætning.
Se Retsgrundsætning og Lighedsgrundsætningen
Notatpligt
Notatpligt er et juridisk begreb, der betegner, at en offentlig myndighed har pligt til at notere alle relevante oplysninger om en sag, hvori myndigheden senere skal træffe en afgørelse.
Se Retsgrundsætning og Notatpligt
Obligationsret
Obligationsretten er en juridisk disciplin indenfor formueretten, der vedrører læren om parternes indbyrdes retsstilling i skyldforhold, som eksempelvis køb, lån og kaution.
Se Retsgrundsætning og Obligationsret
Officialprincippet
Officialprincippet eller undersøgelsesprincippet, tidligere kaldet officialmaksimen, er en almindelig retsgrundsætning i forvaltningsretten, der indebærer, at offentlige myndigheder har ansvaret for, at en sag oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse.
Se Retsgrundsætning og Officialprincippet
Præcedens
Præcedens (i juridisk fagsprog kaldet præjudikat, især hvis Højesteret har afsagt dommen - ellers retspraksis) er et juridisk udtryk for, at en domstol tager hensyn til tidligere og lignende domme i en given sag og lader disse spille ind i afgørelsen af sagen.
Se Retsgrundsætning og Præcedens
Proportionalitetsgrundsætningen
Proportionalitetsgrundsætningen er et juridisk begreb, der oprindeligt stammer fra tysk retsvidenskab i det 17. århundrede.
Se Retsgrundsætning og Proportionalitetsgrundsætningen
Retsinformation
Retsinformation - logo Retsinformation, i daglig tale som regel bare Retsinfo, er statens juridiske online informationssystem, som har eksisteret siden 1996.
Se Retsgrundsætning og Retsinformation
Retskilde
Retskilde er en fællesbetegnelse for lov eller eller en dom eller et princip eller en sædvane eller andet, som danner grundlag for at fastlægge gældende ret;Den trykte udgave af ''Den Store Danske Encyklopædi'' - Danmarks Nationalleksikon.
Se Retsgrundsætning og Retskilde
Sagsbehandlingsregler
Sagsbehandlingsregler betegner de regler, som en offentlig forvaltningsmyndighed har pligt til følge i sin behandling af en sag.
Se Retsgrundsætning og Sagsbehandlingsregler
Selskabsret
Selskabsret er en formueretlig underdisciplin.
Se Retsgrundsætning og Selskabsret
Statsforfatningsret
Grundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1849/ Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning på natmus.dk Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret eller grundlovsjura eller forfatningsjura) er den juridiske disciplin, der studerer en stats gældende forfatning, grundlov eller konstitution.
Se Retsgrundsætning og Statsforfatningsret
Strafferet
Strafferet (også kaldet kriminalret) et offentligretligt retsområde.
Se Retsgrundsætning og Strafferet