Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Retssædvane

Indeks Retssædvane

Retssædvane er en retskilde.

Indholdsfortegnelse

  1. 16 relationer: Administrativ rekurs, Civilret (retssystem), Danmarks Riges Grundlov, Folkeret, Forholdets natur, Forvaltningsret, Jura, Juridisk metode, Legalitetsprincippet, Retsinformation, Retskilde, Retskildefortolkning, Retssystem, Sagsbehandlingsregler, Statsforfatningsret, Systemskiftet 1901.

Administrativ rekurs

Administrativ rekurs er betegnelsen for muligheden og proceduren for at klage over (altså påklage eller rekurrere) en forvaltningsmyndigheds afgørelse til en anden (typisk højere) forvaltningsmyndighed.

Se Retssædvane og Administrativ rekurs

Civilret (retssystem)

Verdens retssystemer Civilretten er det mest udbredte retssystem i verden, og kendes undertiden under navnet kontinentaleuropæisk ret.

Se Retssædvane og Civilret (retssystem)

Danmarks Riges Grundlov

Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.

Se Retssædvane og Danmarks Riges Grundlov

Folkeret

Den Internationale Domstol i Den Haag, der er organ for fortolkning af folkeretten.https://unric.org/da/den-internationale-domstol/ Den internationale domstol på unric.org/da Folkeretten er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater eller mellem en stat og internationale organisationer.

Se Retssædvane og Folkeret

Forholdets natur

Forholdets natur er en retskilde;; dateret d. 23.

Se Retssædvane og Forholdets natur

Forvaltningsret

Forvaltningsret et offentligretligt retsområde.

Se Retssædvane og Forvaltningsret

Jura

Justitias vægtskåle Jura er læren om retsreglernes fortolkning, anvendelse, tilpasning og virkning.

Se Retssædvane og Jura

Juridisk metode

Juridisk metode (også kaldet retsdogmatisk metode eller blot retsdogmatik) dækker over en kompleks fremgangsmåde; der består af mange facetter.

Se Retssædvane og Juridisk metode

Legalitetsprincippet

Legalitetsprincippet omfatter ifølge den overvejende del af den juridiske teori to elementer.

Se Retssædvane og Legalitetsprincippet

Retsinformation

Retsinformation - logo Retsinformation, i daglig tale som regel bare Retsinfo, er statens juridiske online informationssystem, som har eksisteret siden 1996.

Se Retssædvane og Retsinformation

Retskilde

Retskilde er en fællesbetegnelse for lov eller eller en dom eller et princip eller en sædvane eller andet, som danner grundlag for at fastlægge gældende ret;Den trykte udgave af ''Den Store Danske Encyklopædi'' - Danmarks Nationalleksikon.

Se Retssædvane og Retskilde

Retskildefortolkning

Retskildefortolkninghttps://projekter.aau.dk/projekter/files/6145559/kristine&karina.doc.pdf (omfatter bl.a. lovfortolkning og regelfortolkning) betegner fortolkning af en retskilde, så som lovbestemmelse.

Se Retssædvane og Retskildefortolkning

Retssystem

Kort over verdens retssystemer. Af de retssystemer der findes i verden i dag, er de tre mest betydningsfulde: Civilretten; common law og religiøs ret.

Se Retssædvane og Retssystem

Sagsbehandlingsregler

Sagsbehandlingsregler betegner de regler, som en offentlig forvaltningsmyndighed har pligt til følge i sin behandling af en sag.

Se Retssædvane og Sagsbehandlingsregler

Statsforfatningsret

Grundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1849/ Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning på natmus.dk Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret eller grundlovsjura eller forfatningsjura) er den juridiske disciplin, der studerer en stats gældende forfatning, grundlov eller konstitution.

Se Retssædvane og Statsforfatningsret

Systemskiftet 1901

Påskekrisen), mens Frederik 9. blev den første, der accepterede kongehusets rolle under et folkestyre. Systemskiftet fandt sted d. 24.

Se Retssædvane og Systemskiftet 1901