Indholdsfortegnelse
29 relationer: Begivenhedshorisont, Big Bang, Den kosmologiske konstant, Den store tiltrækker, Edwin Hubble, Galakse, Gemini Observatory, Geofysik, Hubble Deep Field, Hubble Deep Field syd, Hubble Ultra Deep Field, Hubble-rumteleskopet, Hubbles lov, Hypernova, Kosmisk afstandsstige, Kosmisk baggrundsstråling, Kosmisk latte, Kosmologi (astronomi), Kosmologiske princip, Kvasar, Mount Wilson Observatory, Pioneer-anomalien, Planck-rumteleskopet, Sombrero-galaksen, Steady State-teorien, Træt lys, Virgo-superhoben, Walter Baade, 3C 273.
Begivenhedshorisont
2041-8213. Figure 3. Indenfor den generelle relativitetsteori er begivenhedshorisonten (også kaldet hændelseshorisonten) et punkt i rumtid, hvor hændelser indenfor ikke kan påvirke en observatør udenfor, og hvor gravitationen er så kraftig, at rumtiden krummer så stærkt, at ingenting kan undslippe, end ikke lyset.
Se Rødforskydning og Begivenhedshorisont
Big Bang
Ifølge Big Bang-teorien dannedes universet fra en tilstand med ekstrem tæthed og temperatur (nederst). Siden da har rummet selv udvidet sig med tidens gang og fører galakserne med sig. I den fysiske kosmologi er Big Bang den videnskabelige teori, ifølge hvilken universet udvidede sig fra en tilstand af helt enorm høj tæthed og temperatur for omkring 13,82 milliarder år siden.
Den kosmologiske konstant
Den kosmologiske konstant indførte Albert Einstein i hans Almene relativitetsteori, fordi datidens opfattelse af universet var, at det var statisk frem for dynamisk.
Se Rødforskydning og Den kosmologiske konstant
Den store tiltrækker
Panoramisk syn af hele den nære himmel set via modtagelse af infrarødt lys. Lokaliseringen af Den store tiltrækker, som er radiousynlig, vises via en lang blå linjepil fra nederst til højre ind tæt på mælkevejen. Tryk på illustrationen for større billede.
Se Rødforskydning og Den store tiltrækker
Edwin Hubble
Edwin Powell Hubble (født 20. november 1889, død 28. september 1953) var en amerikansk astronom.
Se Rødforskydning og Edwin Hubble
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Gemini Observatory
Gemini South på toppen af Monte Cerro Pachón Gemini Observatory er et internationalt astronomisk observatorium.
Se Rødforskydning og Gemini Observatory
Geofysik
Geofysik er den videnskab, der beskæftiger sig med jordens, havets og atmosfærens fysiske forhold.
Hubble Deep Field
Hubble Deep Field - det fjerneste, kendte område af universet Hubble Deep Field (HDF, dansk oversættelse: Hubbles dybe område) er betegnelsen for et lille område af universet, af hvilket der er skabt et billede på grundlag af en række enestående observationer ved hjælp af Hubble-rumteleskopet.
Se Rødforskydning og Hubble Deep Field
Hubble Deep Field syd
The Hubble Deep Field South. Foto: NASA/ESA. Hubble Deep Field South er billede, sammensat af adskillige hundrede individuelle billeder af et område af universet, taget ved hjælp af Hubble-rumteleskopets Wide Field and Planetary Camera 2 (WFPC2) over 10 dage i september og oktober 1998.
Se Rødforskydning og Hubble Deep Field syd
Hubble Ultra Deep Field
Dette billede i høj opløsning fra HUDF viser galakser af variende alder, størrelse, form og farve. De mindste og rødeste galakser, hvoraf der er ca. 100, er nogle af de fjerneste galakser der er blevet fotograferet af et optisk teleskop. De har eksisteret fra universet kun var 800 millioner år gammelt.
Se Rødforskydning og Hubble Ultra Deep Field
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Se Rødforskydning og Hubble-rumteleskopet
Hubbles lov
Hubbles lov (Hubble–Lemaître lov siden 29-10-2018) er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, som udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er proportional med disses afstand fra jorden.
Se Rødforskydning og Hubbles lov
Hypernova
Hypernova Eksplosionen; Eta Carinae En Hypernova kan udsende en gammaglimt med en ca.
Se Rødforskydning og Hypernova
Kosmisk afstandsstige
Den kosmiske afstandsstige (også kendt som den “ekstragalaktiske afstandsskala”) er den rækkefølge af metoder, som bruges af astronomer til at bestemme afstanden til himmellegemer.
Se Rødforskydning og Kosmisk afstandsstige
Kosmisk baggrundsstråling
teoretiske kurve for et sort legeme, at denne dækker både dem og deres standardafvigelser. Den kosmiske baggrundsstråling (engelsk: cosmic microwave background, fork. CMB) er en baggrundsstråling af mikrobølger fra verdensrummet.
Se Rødforskydning og Kosmisk baggrundsstråling
Kosmisk latte
Kosmisk latte (eng.: cosmic latte) er navnet på universets farve.
Se Rødforskydning og Kosmisk latte
Kosmologi (astronomi)
Kosmologi er et felt inden for astronomi, der beskæftiger sig med universets storskalastruktur, og hvordan universet har udviklet sig gennem tiden og hvordan det vil udvikles.
Se Rødforskydning og Kosmologi (astronomi)
Kosmologiske princip
Det kosmologiske princip vedrører universets opbygning og udsiger, at dette på store skalaer (af en størrelse på mindst 200 millioner parsec) er homogent og isotropt.
Se Rødforskydning og Kosmologiske princip
Kvasar
ESO/M. Kornmesser En kvasar (fra engelsk "quasar", en forkortelse af "QUASi-stellAR radio source" også kvasistellart objekt) er en aktiv galakse.
Mount Wilson Observatory
Mount Wilson Observatory er et astronomisk observatorium nordøst for Los Angeles i California, USA.
Se Rødforskydning og Mount Wilson Observatory
Pioneer-anomalien
MESSENGER's næsten symmetriske bane. Sonden kom ind mod Jordens bane (August 2005) ved 31 grader nord og passerede væk ved 32 grader syd. Pioneer-anomalien er et udtryk for en afvigelse fra den forventede hastighed, som er målt på ubemandede rumfartøjer, der er sendt ud i solsystemet.
Se Rødforskydning og Pioneer-anomalien
Planck-rumteleskopet
Model af rumteleskopet Planck i korrekt størrelse. Planck-rumteleskopet er et videnskabeligt satellit-teleskop til kosmologisk udforskning, opsendt af Den Europæiske Rumorganisation (ESA) med løfteraketten Ariane 5 fra den europæiske rumstation Kourou i Fransk Guyana den 14.
Se Rødforskydning og Planck-rumteleskopet
Sombrero-galaksen
Sombrero-galaksen (M104, NGC4594) Sombrero-galaksen (også kendt under katalognumrerne.: M104 og NGC4594) er en elliptisk-galakse i stjernebilledet Jomfruen.
Se Rødforskydning og Sombrero-galaksen
Steady State-teorien
Steady State-teorien (der også er kendt som teorien om fortsat skabelse) er en kosmologisk model, som blev udviklet i 1948 af Fred Hoyle, Thomas Gold, Hermann Bondi og andre som et alternativ til teorien om Big Bang (der nu anses for at være den kosmologiske standardmodel).
Se Rødforskydning og Steady State-teorien
Træt lys
Træt lys er en hypotese inden for fysik, der blev opstillet for at forklare, at den kosmologiske rødforskydning, der optræder ved fjerntliggende himmellegemer, er foreneligt med et statisk univers.
Virgo-superhoben
Afstande fra den lokale galaksegruppe til udvalgte grupper og hobe inden for Virgo-superhoben. Virgo-superhoben (Virgo SC) eller den Lokale superhob (LSC eller LS) er den irregulære superhob af galakser, som blandt andet omfatter Den lokale gruppe, hvortil Mælkevejen og Andromedagalaksen hører.
Se Rødforskydning og Virgo-superhoben
Walter Baade
Walter Baade (født 24. marts 1893 i Schröttinghausen, død 25. juni 1960 i Göttingen) var en tysk astronom og astrofysiker.
Se Rødforskydning og Walter Baade
3C 273
3C 273 3C 273 er en kvasar i stjernebilledet Jomfruen som klassificeres som en blazar.
Også kendt som Kosmologisk rødforskydning, Rødforskydes.