Indholdsfortegnelse
26 relationer: Atom, Atomare enheder, Bølgefunktion, Born-Oppenheimer-approksimationen, Bose-Einstein-kondensat, De Broglie-bølgelængde, Diffusionsligningen, Dihydrogen-kation, Dirac-ligningen, Erwin Schrödinger, Finstruktur, Hamilton (fysik), Hamilton-operator, Hartree-Fock-approksimationen, Hartree-produkt, Kvantemekanik, Kvantemekanisk atommodel, Kvantemekanisk superposition, Louis de Broglie, Navier-Stokes' ligning, Partikel i en boks, Plancks konstant, Psi, Richard Feynman, Variationsmetode (kvantemekanik), Werner Heisenberg.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Se Schrödingers ligning og Atom
Atomare enheder
Atomare enheder er et enhedssystem, hvor faktorer kan sættes lig med 1 og derved gøre ligninger simplere.
Se Schrödingers ligning og Atomare enheder
Bølgefunktion
partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er lineære kombinationer af egentilstande. Den kvantemekaniske bølgefunktion er den måde, en partikel beskrives på i kvantemekanikken som formuleret med Erwin Schrödingers ligning.
Se Schrödingers ligning og Bølgefunktion
Born-Oppenheimer-approksimationen
Born-Oppenheimer-approksimationen bruges til at gøre det lettere at løse Schrödinger-ligningen for et system af flere elektroner og atomkerner såsom molekyler.
Se Schrödingers ligning og Born-Oppenheimer-approksimationen
Bose-Einstein-kondensat
Video, der forklarer sammenhængen mellem temperatur, energi og Bose–Einstein-kondensat en sprog. Et Bose-Einstein-kondensat (BEC) opstår enten ved afkøling af en bosongas til ekstremt lave temperaturer eller opvarmning af en fermiongas til ekstremt høje temperaturer.
Se Schrödingers ligning og Bose-Einstein-kondensat
De Broglie-bølgelængde
De Broglie-bølgelængden er den bølgelængde, partikler med masse har.
Se Schrödingers ligning og De Broglie-bølgelængde
Diffusionsligningen
Diffusionsligningen er den matematiske model for diffusion, som er spredningen af partikler som følge af tilfældige bevægelser.
Se Schrödingers ligning og Diffusionsligningen
Dihydrogen-kation
De tre parametre der beskriver dihydrogen-kationen: afstanden \mathbfR mellem kernerne \mathbfR og afstandene \mathbfr_\mathrma og \mathbfr_\mathrmb til elektronen og hver kerne. Ionen er symmetrisk omkring M. Dihydrogen-kationen (H2^+) er det simpleste molekyle og den simpleste sammensatte ion, idet den kun består af to protoner og én elektron.
Se Schrödingers ligning og Dihydrogen-kation
Dirac-ligningen
antistof, hvilket Dirav beskrev med sin model om Dirac-havet, hvor antistof har negativ energi. • partikel • antipartikel Dirac-ligningen er en fusion mellem Schrödingerligningen og den specielle relativitetsteori.
Se Schrödingers ligning og Dirac-ligningen
Erwin Schrödinger
Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger (født 12. august 1887, død 4. januar 1961) var en østrigsk fysiker, der blev berømt for sine bidrag til kvantemekanikken, særligt Schrödingers ligning, som han fik Nobelprisen for i 1933.
Se Schrödingers ligning og Erwin Schrödinger
Finstruktur
Interferens ringe med finstruktur fra en nedkølet deuterium-kilde. Dette er målt med et Fabry–Pérot–interferometer. Inden for atomfysik refererer finstruktur til at atomers spektrallinjer splittes pga.
Se Schrödingers ligning og Finstruktur
Hamilton (fysik)
Hamiltonen (eng: Hamiltonian) er en størrelse inden for analytisk mekanik, som kan bruges til at finde bevægelsesligningen for et fysisk system.
Se Schrödingers ligning og Hamilton (fysik)
Hamilton-operator
Hamiltonoperatoren er en kvantemekanisk operator H, der beskriver energien af et system og opfylder Schrödingerligningen H\Psi.
Se Schrödingers ligning og Hamilton-operator
Hartree-Fock-approksimationen
Hartree-Fock-approksimationen (HF) (også Hartree-Fock-metoden eller den selvkonsistente felt-metode (engelsk: self-consistent field method, SCF)) er en variationsmetode inden for kvantekemi.
Se Schrödingers ligning og Hartree-Fock-approksimationen
Hartree-produkt
Hartree-produktet optræder inden for kvantekemi og bruges til teoretisk at behandle systemer med flere elektroner.
Se Schrödingers ligning og Hartree-produkt
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Schrödingers ligning og Kvantemekanik
Kvantemekanisk atommodel
bølgefunktioner for elektronen om brintatomets kerne. Elektronen "besidder" bestemte energiniveauer (stigende nedefter: ''n''.
Se Schrödingers ligning og Kvantemekanisk atommodel
Kvantemekanisk superposition
Kvantemekanisk superposition eller kvantefysisk superposition er et fundamentalt kvantemekanisk fænomen.
Se Schrödingers ligning og Kvantemekanisk superposition
Louis de Broglie
Louis Victor de Broglie eller Louis-Victor-Pierre-Raymond, 7.
Se Schrödingers ligning og Louis de Broglie
Navier-Stokes' ligning
Navier-Stokes' ligning, opkaldt efter Claude-Louis Navier og George Gabriel Stokes, beskriver bevægelsen af fluider (som væsker og gasser).
Se Schrödingers ligning og Navier-Stokes' ligning
Partikel i en boks
En partikel i en én-dimensionel boks. A) Partiklen i følge klassisk mekanik. B-F) Partiklen i følge kvantemekanik som beskrevet med bølgefunktionen. B-D) er energi-egentilstande, mens E-F) er kombinationer af egentilstande. Partiklen i en boks eller den uendelige brønd er inden for kvantemekanikken den simpleste model for en partikel i et potential.
Se Schrödingers ligning og Partikel i en boks
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Se Schrödingers ligning og Plancks konstant
Psi
PSI eller psi har flere betydninger.
Se Schrödingers ligning og Psi
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Se Schrödingers ligning og Richard Feynman
Variationsmetode (kvantemekanik)
En variationsmetode er inden for kvantemekanikken en metode til at finde approksimative løsninger til Schrödinger-ligningen, når et system er for kompliceret til at blive løst eksakt.
Se Schrödingers ligning og Variationsmetode (kvantemekanik)
Werner Heisenberg
Werner Karl Heisenberg (født 5. december 1901, død 1. februar 1976), tysk teoretisk fysiker som var en af grundlæggerne af kvantemekanikken.
Se Schrödingers ligning og Werner Heisenberg
Også kendt som Schrödinger ligningen, Schrödinger-ligning, Schrödinger-ligningen, Schrödingerligningen, Schrödingers bølgeligning.