Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Sjællandske Lov

Indeks Sjællandske Lov

Danske landskabslove Titelbladet fra den første trykte udgave fra 1505. Sjællandske Lov er en række love, der i Middelalderen og frem til 1683 blev brugt på Sjælland, Møn, Falster og Lolland.

Indholdsfortegnelse

  1. 19 relationer: Danmarks førindustrielle bebyggelse, Danmarks landsdele, Danske landskabslove, Erik Emune, Eriks Sjællandske Lov, Europæisk stør, Gotfred af Ghemen, Herredsting, Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge, Jyske Lov, Kirkeret, Krigsbytte, Landskabslov, Lund Domkirke, Mandhælg, Myndighedsalder, Retshistorie, Valdemars Sjællandske Lov, Vornedskab.

Danmarks førindustrielle bebyggelse

Danmarks førindustrielle bebyggelse ligger tids- og udviklingsmæssigt mellem den forhistoriske bebyggelse, bopladserne, og den industrielle bebyggelse, der stort set falder sammen med urbaniseringen i Danmark.

Se Sjællandske Lov og Danmarks førindustrielle bebyggelse

Danmarks landsdele

Danmarks landsdele er en inddeling af Danmarks territorium i flere landsdele.

Se Sjællandske Lov og Danmarks landsdele

Danske landskabslove

Den Skånske Lov (Håndskrift ''Codex Holm B74'' fra cirka 1250). Danske landskabslove; Jyske Lov, Sjællandske Lov og Skånske Lov. Fra middelalderen kendes fire danske landskabslove – Skånske Lov, Valdemars sjællandske Lov, Eriks sjællandske Lov og Jyske Lov – dækkende de tre gammeldanske retsområder: 1) Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm 2) Sjælland, Lolland, Falster og Møn og 3) Jylland til Ejderen med Fyn, Langeland og Ærø.

Se Sjællandske Lov og Danske landskabslove

Erik Emune

Erik Emune (Erik 2. var konge af Danmark 1134-1137 og søn af Erik Ejegod og en ukendt frille. Han gjorde det af med kongsemnerne Magnus den Stærke og Harald Kesja. Tilnavnet Emune betyder "den altid huskede", "evigt mindet". Efter sin flugt til Skåne blev han også kaldt Erik Harefod.

Se Sjællandske Lov og Erik Emune

Eriks Sjællandske Lov

Eriks Sjællandske Lov er en dansk lovbog, der blev nedskrevet i midten af 1200-tallet, men med adskillige tilføjelser i de følgende årtier.

Se Sjællandske Lov og Eriks Sjællandske Lov

Europæisk stør

Europæisk stør (Acipenser sturio) er en fisk i størfamilien.

Se Sjællandske Lov og Europæisk stør

Gotfred af Ghemen

Gotfred af Ghemens bogtrykkermærke fra 1509 Gotfred af Ghemen (Govert van Ghemen på hollandsk) (død omkring 1510) var en hollandsk bogtrykker, og den første i Danmark der fik borgerskab som bogtrykker.

Se Sjællandske Lov og Gotfred af Ghemen

Herredsting

Herredsting efter stik i ''Glossarium Juridico-Danicum'' 1641. '''Herredstinget''' blev afholdt hver uge, og dets væsentligste funktion var at vidnebekræfte ejendomshandeler og aftaler m.v. Herredsfogeden udgjorde lokalsamfundets myndighed og var både politimester og dommer ved herredstinget.

Se Sjællandske Lov og Herredsting

Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge

Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge (født 10. maj 1792, død 4. august 1850) var en dansk jurist med speciale i retshistorie.

Se Sjællandske Lov og Janus Lauritz Andreas Kolderup-Rosenvinge

Jyske Lov

Jyske Lov er en dansk lovbog kodificeret af Valdemar Sejr, der blev brugt som landskabslov for Nørrejylland, Hertugdømmet Slesvig samt Fyn (dog undtaget de frisisk beboede Udlande, hvor frisisk ret gjaldt).

Se Sjællandske Lov og Jyske Lov

Kirkeret

Omslaget til ''Of the Lawes of Ecclesiastical Politie'' (1622) Kirkeretten (eller kanonisk ret) er et retssystem indført af kirken.

Se Sjællandske Lov og Kirkeret

Krigsbytte

Krigsbytte er røveri under krig, ofte som en del af soldaternes løn.

Se Sjællandske Lov og Krigsbytte

Landskabslov

En landskabslov er en nyere betegnelse for en lov, der gjaldt (eller gælder) for en provins (en landsdel eller et landskab), men ikke for hele staten eller riget.

Se Sjællandske Lov og Landskabslov

Lund Domkirke

Lund Domkirke Det astronomiske ur, ''Horologium Mirabile Lundense'', som kom til i 1425, kan ses i Lund Domkirke. Finn, der prøver at knække en søjle i krypten. Lund Domkirke er Nordens største metropolitankirke.

Se Sjællandske Lov og Lund Domkirke

Mandhælg

Mandhælg betød i den oldnordiske og middelalderlige danske retslovgivning den sikkerhed mod personlige angreb, som for det enkelte samfundsmedlem var en følge af den i samfundet herskende fred.

Se Sjællandske Lov og Mandhælg

Myndighedsalder

Myndighedsalderen er en juridisk betegnelse for den alder, man skal have for at man kan stå for egne handlinger og alene tegne sig i juridiske forhold, såsom kontraktindgåelse, uden forældres eller anden myndighedsindehavers samtykke.

Se Sjællandske Lov og Myndighedsalder

Retshistorie

Denne babylonske lovtekst er skrevet på en stentavle. Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken, primært romerretten, til i dag.

Se Sjællandske Lov og Retshistorie

Valdemars Sjællandske Lov

Valdemars Sjællandske Lov er en dansk lovbog fra omkring år 1200.

Se Sjællandske Lov og Valdemars Sjællandske Lov

Vornedskab

Vornedskab er betegnelsen for den pligt, som var pålagt bønder på Sjælland, Lolland og Falster samt Møn og Bogø, tilsvarende Sjællandske Lovs gyldighedsområde, om at forblive på deres fødegods og til at overtage eventuelt ødegods til fæste.

Se Sjællandske Lov og Vornedskab