Indholdsfortegnelse
98 relationer: Analemma, Analog computer, Anaxagoras, Antikythera-mekanismen, Apollo-Sojuz-testprogrammet, Astronomisk passage, Axel V. Nielsen, Åndedans, Camera obscura, Carl Frederik Fearnley, Cecilia Payne-Gaposchkin, Charles Greeley Abbot, Eclipse, Eclipse (hest), Edward S. Holden, Enevold Randulf, Essenbækårbogen, Félix Tisserand, Fimbulvinter, Fyrst Igor, Giorgio Abetti, Hans August Larsen, Helium, Jens Fredrik Schroeter, Johannes Kepler, Jorden, Joseon, Joseph Epping, Jules Janssen, Kinas historie, Klimachok i 535-536, Korona (solen), Koronagraf, Kromosfære, Mars Express, Mars' måner, Matematikkens historie, Maximilian Hell, Måneformørkelse, Månen, Månens faser, Mørke, Merkur (planet), Misvækst, Naturfænomen, Nightwish, Nizjnevartovsk, Odysseus, Okkultation, Oldtidens Grækenland, ... Expand indeks (48 mere) »
Analemma
Diagram af et analemma set mod øst på den nordlige halvkugle. Datoerne for Solens position er vist. Dette analemma er beregnet og ikke fotograferet. Et analemma (latinsk udgave af et græsk ord, som betegner soklen på et solur) er en kurve, som viser et himmellegemes (sædvanligvis Solens) vinkelafvigelse fra dets "gennemsnitlige position" på himlen, når dette ses fra en anden klode og relativt til dennes himmelækvator.
Analog computer
En analog computer eller analog regnemaskine er en computer, hvor de værdier, der skal regnes på, repræsenteres ved en kontinuert fysisk størrelse, f.eks.
Se Solformørkelse og Analog computer
Anaxagoras
Anaxagóras (født ca. 500 f.v.t., i Klazomenai i Lilleasien, i nærheden af vore dages Smyrna, død 428 f.v.t.) var en græsk filosof, førsokratiker, der flyttede til Athen i 464 f.v.t.
Se Solformørkelse og Anaxagoras
Antikythera-mekanismen
Antikythera-mekanismen. Antikythera-mekanismen er en analog computer fra Oldtidens Grækenland, der er blevet beskrevet som det første eksempel på en sådan anordning, som er blevet brugt til at forudse astronomiske positioner, formørkelser til brug i kalender og astrologiske formål flere årtier ud i fremtiden.
Se Solformørkelse og Antikythera-mekanismen
Apollo-Sojuz-testprogrammet
Apollo-Sojuz-testprogrammet var en bemandet rumflyvning som USA og Sovjetunionen gennemførte i fællesskab i juli 1975, hvorunder et amerikansk Apollo-rumfartøj og et sovjetisk Sojuz-rumfartøj mødtes i en fælles omløbsbane om Jorden, og sammenkobledes så mandskaberne på de to fartøjer kunne besøge hinanden.
Se Solformørkelse og Apollo-Sojuz-testprogrammet
Astronomisk passage
Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.
Se Solformørkelse og Astronomisk passage
Axel V. Nielsen
Axel Vilfred Nielsen (født 13. december 1902, død 24. februar 1970) var en dansk astronom som arbejdede ved Ole Rømer Observatoriet i Århus fra 1927 til sin død i 1970.
Se Solformørkelse og Axel V. Nielsen
Åndedans
Åndedansceremoni hos Ogalala-Lakotastammen ved Pine Ridge. Illustration af Frederic Remington Åndedans er en religiøs vækkelsesbevægelse, der fik stor udbredelse i Nordamerikas oprindelige befolkning i slutningen af det 19.
Camera obscura
Camera obscura-kasse hvor motivet foran hullet bliver projekteret via et spejl inde i kassen op som et lysbillede på en mat glasplade ovenpå kassen. Camera obscura diagram ''Encyclopédie, ou dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers'' Camera obscura (camera, et indelukke/rum + obscura, mørkt.
Se Solformørkelse og Camera obscura
Carl Frederik Fearnley
Carl Frederik Fearnley (født 19. december 1818 i Frederikshald, død 22. august 1890 i Kristiania) var en norsk astronom, bror til Thomas Fearnley.
Se Solformørkelse og Carl Frederik Fearnley
Cecilia Payne-Gaposchkin
Cecilia Helena Payne-Gaposchkin (født 10. maj 1900, død 7. december 1979) var en britisk-amerikansk astronom og astrofysiker.
Se Solformørkelse og Cecilia Payne-Gaposchkin
Charles Greeley Abbot
Charles Greeley Abbot (født 31. maj 1872, død 17. december 1973) var amerikansk astrofysiker, der fra 1928 til 1944 var den femte direktør for Smithsonian Institution.
Se Solformørkelse og Charles Greeley Abbot
Eclipse
Eclipse er det engelske ord for Eklipse, der betyder "formørkelse" ofte i betydningen sol- eller måneformørkelse.
Eclipse (hest)
''Eclipse At New Market With Groom'', maleri af George Stubbs (1724-1806). Eclipse (1764-1789) var Englands mest berømte galophest. Hesten fik sit navn, da der var solformørkelse, da han fødtes.
Se Solformørkelse og Eclipse (hest)
Edward S. Holden
Edward Singleton Holden (født 5. november 1846 i Saint Louis, Missouri, død 16. marts 1914 i West Point, New York) var en amerikansk astronom.
Se Solformørkelse og Edward S. Holden
Enevold Randulf
Enevold Nielsen Randulf (født 18. februar 1597 i Haderslev, død 30. april 1666) var en dansk præst, far til biskop Niels Randulf.
Se Solformørkelse og Enevold Randulf
Essenbækårbogen
Essenbækårbogen (latin Annales Essenbecenses) er en årbog med historiske notitser vedrørende årene 1020-1323, som synes skrevet i det benediktinske Essenbæk Kloster.
Se Solformørkelse og Essenbækårbogen
Félix Tisserand
François Félix Tisserand (født 13. januar 1845 i Nuits-Saint-Georges, Côte-d'Or, død 20. oktober 1896 i Paris) var en fransk astronom.
Se Solformørkelse og Félix Tisserand
Fimbulvinter
Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.
Se Solformørkelse og Fimbulvinter
Fyrst Igor
Fyrst Igor (Князь Игорь Knjaz Igor) er en opera med en prolog og fire akter skrevet og komponeret af Aleksandr Borodin.
Se Solformørkelse og Fyrst Igor
Giorgio Abetti
Giorgio Abetti (5. oktober 1882 – 24. august 1982) var en italiensk astronom, der især forskede i Solen.
Se Solformørkelse og Giorgio Abetti
Hans August Larsen
Hans August Larsen, kendt som Himmelmesteren fra Sandby af Heidi Pfeffer, 30.
Se Solformørkelse og Hans August Larsen
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Jens Fredrik Schroeter
Jens Fredrik Wilhelm Schroeter (født 21. maj 1857 i Kristiania, død 27. april 1927 sammesteds) var en norsk astronom.
Se Solformørkelse og Jens Fredrik Schroeter
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Se Solformørkelse og Johannes Kepler
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Joseon
Flag Våben Kort Dynastiet Joseon (hangul: koreansk 조선국; hanja: kinesisk 朝鮮國; oversat: Joseon-guk; McCune-Reischauer: Chosŏn-guk (Riget Joseon) eller 조선 왕조; 朝鮮王朝; Joseon Wangjo; Chosŏn Wangjo (Kongedynastiet Joseon)), flere alternative skrivemåder eksisterer eller har eksisteret, så som Chosŏn, Choseon, Choson eller Chosun var et koreansk dynasti som eksisterede mellem 18.
Joseph Epping
Joseph Epping (født 1. december 1835 i Bevergern ved Ems, død 22. august 1894 i Exaeten) var en tysk astronom og assyriolog.
Se Solformørkelse og Joseph Epping
Jules Janssen
Pierre Jules César Janssen (født 22. februar 1824 i Paris, død 23. december 1907 i Meudon) var en fransk astrofysiker med speciale i spektroskopi, der sammen med Joseph Norman Lockyer tilskrives opdagelsen af gassen helium.
Se Solformørkelse og Jules Janssen
Kinas historie
forskellige dynastier gennem Kinas historie. Kinas historie er nedskrevet siden det 8. århundrede f.Kr. Men forud for historieskrivningens tid, "Forårs- og efterårs-tiden·, 春秋, benyttedes også skriftsprog.
Se Solformørkelse og Kinas historie
Klimachok i 535-536
År 536: En verden, der forsvandt i frost og kulde. I årene 535 og 536 skete der mange ekstreme vejrbegivenheder, som kan betragtes som bemærkelsesværdige undtagelser fra jordens normale klima.
Se Solformørkelse og Klimachok i 535-536
Korona (solen)
Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.
Se Solformørkelse og Korona (solen)
Koronagraf
Koronagraf-kameraer skaber en kunstig solformørkelse ved at blokere for Solens blændende lys med en lille skive.
Se Solformørkelse og Koronagraf
Kromosfære
Kromosfæren strækker sig fra fotosfæren og ca.
Se Solformørkelse og Kromosfære
Mars Express
Mars Express med MARSIS antennen slået ud Mars Express er den første europæiske marssonde.
Se Solformørkelse og Mars Express
Mars' måner
Viking 1977) Planeten Mars har to kendte måner, Phobos og Deimos.
Se Solformørkelse og Mars' måner
Matematikkens historie
Fra ''Al-jabr'', et af mesterværkerne i arabisk matematik. Matematikkens historie går flere tusind år tilbage i tiden, længe før ordet matematik opstod.
Se Solformørkelse og Matematikkens historie
Maximilian Hell
Titelbladet til Hells beksrivelse af Venuspassagen 1769, udgivet i København. Maximilian Heil (født 15. maj 1720, død 14. april 1792) var en ungarsk-østrigsk astronom.
Se Solformørkelse og Maximilian Hell
Måneformørkelse
sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.
Se Solformørkelse og Måneformørkelse
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Månens faser
En huskeregel siger, at den synlige del af en aftagende måne har samme bue som opstregen til et skråskrift-''a'' og at den tiltagende måne har samme bue som opstregen til bogstavet ''t'' Månen siges at have fire faser, der defineres ud fra månens placering i forhold til jorden og solen.
Se Solformørkelse og Månens faser
Mørke
Mørke er flere ting: Fravær af lys.
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Solformørkelse og Merkur (planet)
Misvækst
Sultudhungret russisk pige under hungersnøden i Rusland 1921 Ved misvækst (fra tysk: Misswuchs) forstås ødelæggelse af afgrøden i forhold til dens forventede udbytte på grund af naturbegivenheder så som tørke, oversvømmelse, insektangreb og lignende.
Naturfænomen
Naturfænomen Et naturfænomen er et fænomen, der forekommer uden for menneskets indflydelse eller magt.
Se Solformørkelse og Naturfænomen
Nightwish
Nightwish er et finsk metal band fra Kitee, Finland, dannet i 1996 af sangskriver/keyboard Tuomas Holopainen, guitarist Emmpu Vuorinen og bandets tidligere sangerinde Tarja Turunen.
Se Solformørkelse og Nightwish
Nizjnevartovsk
Nizjnevartovsk (Нижнева́ртовск) er en by i Khanty-Mansíjskij autonome okrug i Urals føderale distrikt i Den Russiske Føderation.
Se Solformørkelse og Nizjnevartovsk
Odysseus
0279.html Odysseus Odysseus er en skikkelse i græsk mytologi (Ulysses i romersk mytologi).
Okkultation
Stjernen Aldebaran kort efter at have været okkulteret af Månen Okkultation er det astronomiske fænomen hvor et himmellegeme dækker for et andet himmellegeme.
Se Solformørkelse og Okkultation
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Solformørkelse og Oldtidens Grækenland
Optisk fænomen
Et optisk fænomen er enhver observerbar hændelse af optisk art, som er resultatet af en interaktion mellem lys og stof.
Se Solformørkelse og Optisk fænomen
Orbiter Space Flight Simulator
Orbiter Space Flight Simulator, eller blot Orbiter, er et gratis program der simulerer rumfart med både realistiske rumfartøjer som f.eks.
Se Solformørkelse og Orbiter Space Flight Simulator
Petrus de Dacia (matematiker)
Petrus de Dacia, også kalde Philomena og Peder Nattergal var en dansk lærd, der levede i 1200-tallet.
Se Solformørkelse og Petrus de Dacia (matematiker)
Pietro Tacchini
Pietro Tacchini (født 21. marts 1838 i Modena, død 24. marts 1905 sammesteds) var en italiensk astronom.
Se Solformørkelse og Pietro Tacchini
Plinius den ældre
Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.
Se Solformørkelse og Plinius den ældre
Procopius
Cæsarea. Romersk teater i Cæsarea (Kesarya), Israel. Procopius fra Cæsarea (også Prokopius, på græsk Προκόπιος, Prokopios, ca. 500 – ca. 565), var en berømt historie- og krønikeskriver i det østromerske rige.
Se Solformørkelse og Procopius
Robert Gustav Schram
Robert Gustav Schram (født 18 januar 1850 i Lemberg, død 23 december 1923 i Wien) var en østrigsk astronom og geodæt.
Se Solformørkelse og Robert Gustav Schram
Samnorsk
Samnorsk var en planlagt fremtidig norsk skriftnorm, hvor de to konkurrerende skriftsprog nynorsk og bokmål skulle smelte sammen til ét fælles sprog "på norsk folkemåls grund".
Saroscyklus
Saroscyklus er en ekliptika hyppighed, der tidligere blev anvendt til at beregne solformørkelser og måneformørkelser.
Se Solformørkelse og Saroscyklus
Selenografiske koordinater
Månekort Selenografiske koordinater bruges til at bestemme steder på overfladen af Jordens måne.
Se Solformørkelse og Selenografiske koordinater
Sidi Barrani
Sidi Barrani (ar: سيدي برّاني) er en landsby i Egypten i nærheden af Middelhavet omkring 95 km øst for grænsen til Libyen, og ca.
Se Solformørkelse og Sidi Barrani
Sigurd Jorsalfar
Gerhard Munthe: ''Kong Sigurd og kong Balduin rider fra Jorsalaborg til Jordanfloden.'' Sigurd Jorsalfar (eller Sigurd I Magnusson ca. 1090 – 26. marts 1130 i Oslo) var søn af kong Magnus Barfod.
Se Solformørkelse og Sigurd Jorsalfar
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Se Solformørkelse og Skjaldekunst
Slaget ved Thermopylæ
Slaget ved Thermopylæ i år 480 f.Kr. stod mellem et forbund af græske bystater og den invaderende persiske hær ved Thermopylæ-passet.
Se Solformørkelse og Slaget ved Thermopylæ
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Sollum
Sallum eller As Sallum eller Al Salloum (ar: السلوم) er en landsby i Egypten ved Middelhavet umiddelbart øst for grænsen til Libyen og omkring 145 km øst for Tobruk.
Solradius
Solradius, der betegnes R☉, og som er den halve soldiameter, bruges i astronomien som måleenhed, når størrelsen af andre stjerner eller planeter skal angives.
Se Solformørkelse og Solradius
Soltemplet
Soltemplet (fransk originaltitel Le Temple du Soleil) er det fjortende album i tegneserien om Tintins oplevelser.
Se Solformørkelse og Soltemplet
Stellarium
Stellarium er et gratis computerprogram, som er frigivet under GNU General Public License.
Se Solformørkelse og Stellarium
Thomas Simpson
Thomas Simpson (født 20. august 1710, død 14. maj 1761) var en engelsk matematiker.
Se Solformørkelse og Thomas Simpson
Tobias Mayer
Tobias Mayer (født 17. februar 1723 i Marbach am Neckar, død 20. februar 1762 i Göttingen) var en tysk astronom.
Se Solformørkelse og Tobias Mayer
Trabzon
Panorama over feriebyen Trabzon Trabzon (historisk kendt som Trebizond) er en by i det nordøstlige Tyrkiet på Sortehavets kyst og hovedstad i provinsen af samme navn.
Venus Express
Venus i ultraviolet lys, ''Pioneer-Venus 1'' i 1979 Venus Express er den første europæiske venussonde.
Se Solformørkelse og Venus Express
Venuspassage
Venuspassagen i 2012 Venuspassagen i 2004 Filmklip af Venuspassagen i 2004 Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet.
Se Solformørkelse og Venuspassage
Videnskabshistorie
Den persiske matematiker Tusis (1201-1274) skitser til et Tusi-par, hvor en cirkel roterer inden i en anden cirkel med den dobbelte diameter. Tusi-par. Videnskabshistorie er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med videnskabernes opståen og udvikling.
Se Solformørkelse og Videnskabshistorie
William Cranch Bond
William Cranch Bond (født 9. september 1789 i Portland, Maine, død 29. januar 1859 i Cambridge) var en amerikansk astronom.
Se Solformørkelse og William Cranch Bond
1560
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1560 (tal).
1836
Året 1836 var et skudår og begyndte med en fredag.
1851
Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.
1868
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1868 (tal).
1955
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1955 (tal).
1995
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1995 (tal).
1999
1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.
2001
2001 (MMI) begyndte året på en mandag.
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
2006
2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.
2008
2008 (MMVIII) er det 499.
2013
2013 (MMXIII) begyndte året på en tirsdag.
2014
2014 (MMXIV) begyndte på en onsdag.
2015
2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.
2017
2017 (MMXVII) begyndte på en søndag.
2024
2024 (MMXXIV) er det 506.
2038
2038 (MMXXXVIII) begynder året på en fredag.
2040
2040 (MMXL) er det 510.
2044
2044 (MMXLIV) er det 511.
2904
2904 (MMCMIV) begynder på en onsdag.
585 f.Kr.
----.
Se Solformørkelse og 585 f.Kr.