Indholdsfortegnelse
19 relationer: Akklimatisation, Brom, Den russiske hungersnød (1601-1603), Den svage sols paradoks, Global opvarmning, Jordens fremtid, Klima, Klima- og plantebælter, Klimaændring, Milanković-cykler, Milutin Milanković, Renault Twingo I, Selektiv overflade, Solarkonstanten, Solen, Solenergi, Sydhæld, Temperatur, Værker af Edvard Munch.
Akklimatisation
Kakerlak - en mester i tilpasning. Akklimatisation eller akklimatisering betegner de fysiologiske forandringer, der sker med en organisme, der udsættes for klimaforandring.
Se Solindstråling og Akklimatisation
Brom
Brom (bromos, ~ stank betydende "stærkt lugtende") er et grundstof med symbolet Br med atomnummeret 35.
Den russiske hungersnød (1601-1603)
''Den store hungersnød i 1601'', en gravering fra 1800-tallet Den russiske hungersnød 1601-1603 (Великий голод (1601—1603)) var Ruslands værste hungersnød, hvor op i mod to millioner mennesker, en tredjedel af det russiske folk, døde under de urolige tider, da landet var præget af politisk uro og senere invaderet af Den polsk-litauiske realunion.
Se Solindstråling og Den russiske hungersnød (1601-1603)
Den svage sols paradoks
Den svage sols paradoks omhandler den tilsyneladende modsigelse, at det fra geologiske og palæontologiske resultater vides, at der forekom flydende vand tidligt i Jordens historie, mens der samtidig foreligger et astrofysiske beregningsresultat, hvorefter intensiteten af solens lysudstråling i den periode kun skulle have været 70% af dens nuværende værdi.
Se Solindstråling og Den svage sols paradoks
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Solindstråling og Global opvarmning
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Solindstråling og Jordens fremtid
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Klima- og plantebælter
Kort over klima- og plantebælter Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden.
Se Solindstråling og Klima- og plantebælter
Klimaændring
Ændringer i temperatur, kuldioxid, CO2 og mængden af støvpartikler i atmosfæren de seneste 400.000 år som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Temperaturen i 420.000 år sammenholdt med kuldioxyd, CO2, metan CH4 og solindstråling som målt i iskerner fra Vostok, forskningsstation på Antarktis Klimaændringer er variationer af Jordens globale eller regionale klima over en tidsperiode.
Se Solindstråling og Klimaændring
Milanković-cykler
right Milanković-cykler (eng.: Milankovitch cycles) er betegnelsen for de klimatiske forandringer der sker på Jorden, på grund af ændringer i Jordens aksehældning, dens nutation, dens præcession og Jordbanens (beskedne) excentricitet, med de ændringer i solindstrålingen det forårsager.
Se Solindstråling og Milanković-cykler
Milutin Milanković
Milutin Milanković (serbisk: Милутин Миланковић) (ses også skrevet som Milankovitch) (28. maj 1879 – 12. december 1958), var en serbisk ingeniør og geofysiker, som er bedst kendt for sin velunderbyggede teori om solindstrålingens betydning for istider, de såkaldte Milanković-cykler.
Se Solindstråling og Milutin Milanković
Renault Twingo I
Renault Twingo I er den første modelgeneration af Renaults mikrobil Twingo.
Se Solindstråling og Renault Twingo I
Selektiv overflade
Anvendelse af en selektiv overflade, selektiv belægning eller selektiv absorber er en metode til øge solvarmepanelers arbejdstemperatur og/eller effektivitet.
Se Solindstråling og Selektiv overflade
Solarkonstanten
atmosfære. Solarkonstanten angiver den såkaldte intensitet af solen.
Se Solindstråling og Solarkonstanten
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solenergi
sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11).
Se Solindstråling og Solenergi
Sydhæld
En park (Heligan Park) i det sydlige Cornwall med subtropiske vækster. Sydhæld kaldes det i topografien, når en skråning har sin længderetning øst-vest og sit fald mod syd.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Solindstråling og Temperatur
Værker af Edvard Munch
Dette er en (muligvis ukomplet) liste over værker af Edvard Munch, autogenereret fra data i Wikidata.