Indholdsfortegnelse
27 relationer: Aerologi, Affald, Agroøkologi, Økologi, Økologiens historie, Økologisk landbrug, Økosystem, Biosfære, Dafnier, Destruent, Dyrkningssystem, Energistrøm, Forbrug (økologi), Fosforkredsløb, Global økologi, Ilt, Jordbundsforhold, Kredsløb, Kulstofkredsløb, Kvælstofkredsløb, Organisk (oprindelse), Planteernæring, Sergej Vinogradskij, Stof, Stofskifte, Svampe, Synøkologi.
Aerologi
Aerologi er studiet af Jordens atmosfære.
Affald
Affaldscontainer med affald i rollen som overvejende "fast affald". Affald er det, der bliver tilbage, når produktion eller forbrug er ført til ende.
Agroøkologi
Et agroøkosystem (fåregræsning) til venstre, adskilt af et trådhegn fra det naturlige økosystem til højre. Hegnet skal holde uønskede dyr (rovdyr) borte fra fårene (New Zealand). Agroøkologi er en gren af videnskaben, der beskæftiger sig med de gensidige påvirkninger mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer.
Se Stofkredsløb og Agroøkologi
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Økologiens historie
En af de første økologer har muligvis været Aristoteles, som interesserede sig for mange dyrearter.
Se Stofkredsløb og Økologiens historie
Økologisk landbrug
Boghvede er en nøjsom afgrøde, som med fordel kan indgå i sædskiftet ved økologisk dyrkning på næringsfattig jord. Foto fra frilandsmuseet i Poul-Fetan, Bretagne. Økologisk dyrkede fødevarer har ofte synlige pletter og mærker Økologisk landbrug er en driftform, som er underlagt et sæt frivillige begrænsninger.
Se Stofkredsløb og Økologisk landbrug
Økosystem
Skove kan udgøre et økosystem Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer og ikke levende elementer.
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Dafnier
Dafnier (Cladocera) er små gennemsigtige krebsdyr.
Destruent
Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. I økologiske sammenhænge taler man om destruenter, som er de organismer, der lever af at omsætte detritus (dødt organisk materiale fra vira og organismer).
Dyrkningssystem
Ved dyrkningssystem forstås den måde agerjorden, det vil sige det dyrkede land, behandles på for at opnå en fast og sikker afgrøde.
Se Stofkredsløb og Dyrkningssystem
Energistrøm
Jorden har to energikilder.
Se Stofkredsløb og Energistrøm
Forbrug (økologi)
Man taler om forbrug, når en organisme optager og bruger dele af de naturlige ressourcer.
Se Stofkredsløb og Forbrug (økologi)
Fosforkredsløb
Fosforets kredsløb er kendetegnet ved, at der dannes depoter af råfosfat. Fosforets kredsløb er mindre kompliceret end f.eks.
Se Stofkredsløb og Fosforkredsløb
Global økologi
Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.
Se Stofkredsløb og Global økologi
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Se Stofkredsløb og Jordbundsforhold
Kredsløb
Kredsløb har flere betydninger.
Kulstofkredsløb
kalksten og (kerogen). Kalksten skal varmes meget op for at frigive kulstof (endoterm proces). Kulstofkredsløbet eller carbon-kredsløbet er det kemiske/biokemiske kredsløb, gennem hvilket kulstof bliver udvekslet.
Se Stofkredsløb og Kulstofkredsløb
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Se Stofkredsløb og Kvælstofkredsløb
Organisk (oprindelse)
Man siger om organismer, materialer, stoffer eller processer, at de er organiske, når de knyttet til levende væsner.
Se Stofkredsløb og Organisk (oprindelse)
Planteernæring
Tomatblad med symptomer på kaliummangel. Planteernæring eller phytotrophologi (af græsk: phyton.
Se Stofkredsløb og Planteernæring
Sergej Vinogradskij
Sergej Nikolajevitj Vinogradskij (eller Winogradsky;,; født 1. september 1856, død 25. februar 1953) var en ukrainsk-russiske mikrobiolog, økolog og forsker i jordbundslære, der formulerede det banebrydende koncept om stofkredsløb.
Se Stofkredsløb og Sergej Vinogradskij
Stof
Stof kan bruges i flere sammenhænge.
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Svampe
Skitse over frugtlegemet af to basidiesvampe (en lamelsvamp og en rørhat) Svampe (Fungi) er en stor gruppe af organismer, der oprindeligt blev anset for at være en form for planter, men nu er samlet i et selvstændigt rige, svamperiget, der har vist sig at være mere beslægtet med dyreriget end med planteriget.
Synøkologi
Kvælstofbalancen i et akvarium: et eksempel på synøkologi.1: Proteinrigt fiskefoder2: Fiskene frigiver ammoniak med afføringen3: Baterier danner nitrit ud fra ammoniak4: Bakterier danner nitrat ud fra nitrit5: Skift af vand fjerner nitrat6: Nitrat optages i planterne7: Bundlevende bakterier nedbryder rester af planter og dyr8: Fotosyntesen forbruger CO2 og skaber ilt9: Fiskene forbruger ilt og afgiver CO2 Synøkologien er en underdisciplin af økologien, nemlig den gren, som studerer økosystemerne i deres helhed, deres dynamiske struktur og de balancer (homøostaser), som opstår på baggrund af samvirket mellem deres elementer.
Også kendt som Geobiokemisk kredsløb.