Indholdsfortegnelse
102 relationer: Adelstitel, Aimo Cajander, Albert Edelfelt, Aleksandr 1. af Rusland, Aleksandr 2. af Rusland, Aleksandr 3. af Rusland, Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1896, Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1898, Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1899, Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1901, Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1902, Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1903, Arkhangelsk guvernement, Aunus-ekspeditionen, Østkarelen, Österland, Ålands lagting, Daniel Rasmussen, Den finske borgerkrig, Den finske krig, Den kejserlige russiske flåde, Den russisk-svenske krig, Den russisk-svenske krig (1741-1743), Den Russiske Revolution 1905, Den svenske forfatning af 1772, Det kejserlige senat for Finland, Det Russiske Kejserrige, Eero Järnefelt, EM i hurtigløb på skøjter 1898, EM i hurtigløb på skøjter 1899, Enevælde, Finland, Finland i mellemkrigstiden, Finlandisering, Finlands fodboldlandshold, Finlands historie, Finlands Olympiske Komité, Finlands rigsarkiv, Finlands uafhængighedserklæring, Finlandssvenskere, Finska partiet, Finske jägertropper, Finske mark, Finske ortodokse kirke, Fjerde koalitionskrig, Freden i Fredrikshamn, Generalguvernører i Finland, Gregorianske kalender, Gustav 3. af Sverige, Gustav Gustavsson af Wasa, ... Expand indeks (52 mere) »
Adelstitel
En adelstitel er en titel, som i deres stadig bevarede form opstod inden for det feudale system i middelalderen, og som angiver en adelig persons rang.
Se Storfyrstendømmet Finland og Adelstitel
Aimo Cajander
Aimo Kaarlo Cajander (4. april 1879 i Uusikaupunki – 21. januar 1943 i Helsinki) var en finsk botaniker og politiker.
Se Storfyrstendømmet Finland og Aimo Cajander
Albert Edelfelt
Albert Edelfelt (født 21. juli 1854 på herregården Kiala (fi: 'Kiiala kartano') ved Borgå (fi: Porvoo) i Storfyrstendømmet Finland; død 18. august 1905 i sommervilla på herregården Haikos jord ved Borgå) var en finlandssvensk maler og illustrator, søn af arkitekt Carl Albert Edelfelt og Alexandra Brandt, datter af en købmand fra Borgå.
Se Storfyrstendømmet Finland og Albert Edelfelt
Aleksandr 1. af Rusland
Aleksandr 1.
Se Storfyrstendømmet Finland og Aleksandr 1. af Rusland
Aleksandr 2. af Rusland
Alexander 2. af Rusland Aleksandr 2.
Se Storfyrstendømmet Finland og Aleksandr 2. af Rusland
Aleksandr 3. af Rusland
Aleksandr 3.
Se Storfyrstendømmet Finland og Aleksandr 3. af Rusland
Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1896
Jaap Eden blev verdensmester for tredje gang. Verdensmesterskabet i hurtigløb på skøjter 1896 var det syvende VM i hurtigløb på skøjter.
Se Storfyrstendømmet Finland og Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1896
Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1898
Mesterskabet blev afviklet på Eisstadion Davos. Verdensmesterskabet i hurtigløb på skøjter 1898 var det niende VM i hurtigløb på skøjter for mænd.
Se Storfyrstendømmet Finland og Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1898
Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1899
Verdensmesterskabet i hurtigløb på skøjter 1899 var det tiende VM i hurtigløb på skøjter.
Se Storfyrstendømmet Finland og Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1899
Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1901
Verdensmesterskabet i hurtigløb på skøjter 1901 var det 12.
Se Storfyrstendømmet Finland og Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1901
Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1902
Verdensmesterskabet i hurtigløb på skøjter 1902 var det 13.
Se Storfyrstendømmet Finland og Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1902
Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1903
Verdensmesterskabet i hurtigløb på skøjter 1903 var det 14.
Se Storfyrstendømmet Finland og Allround-VM i hurtigløb på skøjter 1903
Arkhangelsk guvernement
Våben. Russisk kort over guvernementet Arkhangelsk Byen Kem i guvernementet Archangelsk, fotograferet af Sergej Prokudin-Gorskij i 1916. Kvindelig hovedbeklædning "Nakolka" i Guvernementet Arkhangelsk, slutningen af 19. og begyndelsen af 20. århundrede. Arkhangelsk guvernement var det største og nordligste guvernement i det egentlige Rusland i Kejserriget Rusland.
Se Storfyrstendømmet Finland og Arkhangelsk guvernement
Aunus-ekspeditionen
Aunus-ekspeditionen var finske frivilliges forsøg på besætte dele af Østkarelen under den russiske borgerkrig i 1919.
Se Storfyrstendømmet Finland og Aunus-ekspeditionen
Østkarelen
Østkarelen og Vestkarelen med grænserne fra 1939 og 1940/47. Østkarelen eller Fjernkarelen (finsk: Itä-Karjala, også Kauko-Karjala, svensk: Fjärrkarelen) er den del af Karelen som efter Stolbova-freden i 1617 forblev under russisk styre.
Se Storfyrstendømmet Finland og Østkarelen
Österland
Sveriges historiske landsdele; forskellige udvidelse er skyggemarkeret. Kortet viser grænser fra 1700-tallet. Österland er en af de fire historiske landsdele i Sverige, og omfatter den sydligste del af det nuværende Finland.
Se Storfyrstendømmet Finland og Österland
Ålands lagting
Ålandsøernes parlament Ålandsøernes landsting var det selvstyrende Ålands parlament i 1922-1992.
Se Storfyrstendømmet Finland og Ålands lagting
Daniel Rasmussen
Daniel Rasmussen (12. februar 1865 i Sønder Vilstrup – 20. februar 1955 i Ollerup) var en dansk arkitekt, far til Ejnar Mindedal (Rasmussen).
Se Storfyrstendømmet Finland og Daniel Rasmussen
Den finske borgerkrig
Den finske borgerkrig (Suomen sisällissota, kansalaissota; Finska inbördeskriget) var en af de nationale, politiske og sociale omvæltninger, som blev forårsaget af 1. verdenskrig (1914–1918) i Europa.
Se Storfyrstendømmet Finland og Den finske borgerkrig
Den finske krig
Den finske krig blev udkæmpet mellem Sverige-Finland og det Russiske Kejserrige fra februar 1808 til september 1809.
Se Storfyrstendømmet Finland og Den finske krig
Den kejserlige russiske flåde
Den Kejserlige Russiske Flåde var Det Russiske Kejserriges flåde fra 1696 til 1917.
Se Storfyrstendømmet Finland og Den kejserlige russiske flåde
Den russisk-svenske krig
Den russisk-svenske krig kan henvise til flere krige mellem Sverige og Kejserriget Rusland.
Se Storfyrstendømmet Finland og Den russisk-svenske krig
Den russisk-svenske krig (1741-1743)
Den russisk-svenske krig 1741–1743 kaldes på svensk hattarnas ryska krig.
Se Storfyrstendømmet Finland og Den russisk-svenske krig (1741-1743)
Den Russiske Revolution 1905
Den Russiske Revolution 1905, også undertiden kendt som den første russiske revolution, var en bølge af blodige politiske protester og sociale opstande i Det Russiske Kejserrige i 1905.
Se Storfyrstendømmet Finland og Den Russiske Revolution 1905
Den svenske forfatning af 1772
Gustav 3. på et maleri af Lorens Pasch d.y. fra 1777 Den svenske forfatning af 1772, også kaldet Den gustavianske forfatning er den grundlov (svensk: regjeringsform), som Gustav 3. af Sverige fremlagde og fik vedtaget af riksdagen den 21. august 1772 efter hans statskup to dage tidligere.
Se Storfyrstendømmet Finland og Den svenske forfatning af 1772
Det kejserlige senat for Finland
Det kejserlige senat for Finland var det øverste administrative organ i Finland under Storfyrstedømmet Finland, fra 1808 til 1919.
Se Storfyrstendømmet Finland og Det kejserlige senat for Finland
Det Russiske Kejserrige
Det Russiske Kejserrige (Российская империя) var en stat, der eksisterede fra 1721 indtil den blev væltet af den kortvarige liberale Februarrevolutionen i 1917.
Se Storfyrstendømmet Finland og Det Russiske Kejserrige
Eero Järnefelt
~ Under åget (Afbrænding af kvas), 1893 Erik "Eero" Nikolai Järnefelt (født 8. november 1863 i Vyborg, Storfyrstendømmet Finland, død 15. november 1937 i Helsinki, Finland) var en finsk maler.
Se Storfyrstendømmet Finland og Eero Järnefelt
EM i hurtigløb på skøjter 1898
Europamesterskabet i hurtigløb på skøjter 1898 var det ottende EM i hurtigløb på skøjter, og mesterskabet blev afviklet den 19. - 20. februar 1898 i Helsinkis nordhavn, Pohjoissatama, i Finland med deltagelse af ni løbere fra Finland, Rusland og Norge.
Se Storfyrstendømmet Finland og EM i hurtigløb på skøjter 1898
EM i hurtigløb på skøjter 1899
Europamesterskabet i hurtigløb på skøjter 1899 var det niende EM i hurtigløb på skøjter, og mesterskabet blev afviklet den 16. - 17. januar 1899 i på Eisstadion i Davos, Schweiz med deltagelse af seks løbere fra seks forskellige nationer.
Se Storfyrstendømmet Finland og EM i hurtigløb på skøjter 1899
Enevælde
Ludvig XIV af Frankrig, et klassisk eksempel på en enevældig konge Malet af Hyacinthe Rigaud 1701 Enevælde (absolutisme eller autokrati) betegner styreformen i de fleste europæiske stater fra 1600-tallet til begyndelsen af 1800-tallet, hvor monarken har uindskrænket regeringsmagt.
Se Storfyrstendømmet Finland og Enevælde
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Se Storfyrstendømmet Finland og Finland
Finland i mellemkrigstiden
Topografisk kort over Finland 1920–1940 Finland i mellemkrigstiden er tiden fra Den finske borgerkrigs afslutning i 1918 til vinterkrigens udbrud i november 1939.
Se Storfyrstendømmet Finland og Finland i mellemkrigstiden
Finlandisering
Finlandisering er en betegnelse, som bruges om en snigende proces hvorved en stat underordner sig en anden stat, dvs.
Se Storfyrstendømmet Finland og Finlandisering
Finlands fodboldlandshold
Finlands fodboldlandshold (Suomen jalkapallomaajoukkue) er det nationale fodboldhold i Finland.
Se Storfyrstendømmet Finland og Finlands fodboldlandshold
Finlands historie
ImageSize.
Se Storfyrstendømmet Finland og Finlands historie
Finlands Olympiske Komité
Finlands Olympiske Komité er den nationale olympiske komité i Finland, der er ansvarlig for repræsentation ved den Internationale Olympiske Komité (IOC).
Se Storfyrstendømmet Finland og Finlands Olympiske Komité
Finlands rigsarkiv
Kancelliarkivets bygning ved Rauhankatu/Fredsgatan i Helsinki. Regeringsarkivet (Kansallisarkisto, Riksarkivet) er en finsk statslig myndighed under det finske undervisningsministerium med sæde i Helsinki.
Se Storfyrstendømmet Finland og Finlands rigsarkiv
Finlands uafhængighedserklæring
Finlands uafhængighedserklæring blev vedtaget af Finlands parlament 6. december 1917.
Se Storfyrstendømmet Finland og Finlands uafhængighedserklæring
Finlandssvenskere
Dobbelt gadeskilt i Helsingfors, der er en officielt tosproget by Finlandssvenskere (svensk: finlandssvenskar, finsk: suomenruotsalaiset) er den del af Finlands befolkning, der har svensk modersmål.
Se Storfyrstendømmet Finland og Finlandssvenskere
Finska partiet
Finska partiet (finsk Suomalainen puolue) var et politisk parti i Finland fra 1863 til 1918.
Se Storfyrstendømmet Finland og Finska partiet
Finske jägertropper
En mindeplade markerer fødestedet (1914) for Jägerbevægelsen på studenterhuset i Østerbotten. De finske Jägertropper var frivillige fra Finland, som fik en militær uddannelse i Tyskland, som Jägere – dvs.
Se Storfyrstendømmet Finland og Finske jägertropper
Finske mark
Finsk mark (forkortet mk; på finsk: Suomen markka) var den valuta som blev anvendt i Finland frem til indførelsen af euroen 2002.
Se Storfyrstendømmet Finland og Finske mark
Finske ortodokse kirke
Uspenskijkatedralen i Helsinki. Nye Valamo kloster Den Finske ortodokse kirke er en selvstyrende kristen ortodoks kirke underlagt Konstantinopel Patriakats jurisdiktion.
Se Storfyrstendømmet Finland og Finske ortodokse kirke
Fjerde koalitionskrig
Den fjerde koalitionskrig var en krig mellem Den fjerde koalition (bestående af Preussen, Rusland, Sachsen, Sverige og Storbritannien) og Napoleons Første franske kejserrige.
Se Storfyrstendømmet Finland og Fjerde koalitionskrig
Freden i Fredrikshamn
Freden i Fredrikshamn (Haminan rauha) var en fredsaftale mellem Sverige og Det russiske kejserdømme, undertegnet den 17. september 1809.
Se Storfyrstendømmet Finland og Freden i Fredrikshamn
Generalguvernører i Finland
Generalguvernør i Finland var oprindelig en svensk embedstitel, som blev oprettet i 1594.
Se Storfyrstendømmet Finland og Generalguvernører i Finland
Gregorianske kalender
Den gregorianske kalender følges i bl.a. Danmark Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender, som vi bruger til at holde styr på, hvilken dato det er i løbet af året.
Se Storfyrstendømmet Finland og Gregorianske kalender
Gustav 3. af Sverige
Gustav 3. (født 24. januar 1746, død 29. marts 1792) var konge af Sverige fra 1771 til 1792.
Se Storfyrstendømmet Finland og Gustav 3. af Sverige
Gustav Gustavsson af Wasa
Gustav Gustavsson af Wasa (født 9. november 1799 i Stockholm, død 5. august 1877 i Pillnitz ved Dresden) var en svensk-finsk kronprins, der levede i landflygtighed i størstedelen af sit liv.
Se Storfyrstendømmet Finland og Gustav Gustavsson af Wasa
Hamina
Hamina (Finsk udtale: ;, svensk: ) er en by og en kommune i Finland.
Se Storfyrstendømmet Finland og Hamina
Helsinki
Helsinki eller Helsingforshttps://sproget.dk/nyheder/helsinki-eller-helsingfors (Helsingfors; nordsamisk: Helsset) er Finlands hovedstad og største by.
Se Storfyrstendømmet Finland og Helsinki
Helsinki Domkirke
Helsinki Domkirke (Helsingin tuomiokirkko; Helsingfors domkyrka), også kaldet Storkirken (finsk: Suurkirkko; svensk: Storkyrkan), er den evangelisk-lutherske domkirke i Helsinki Stift.
Se Storfyrstendømmet Finland og Helsinki Domkirke
Hugo Simberg
Hugo Gerhard Simberg (24. juni 1873 i Frederikshamn – 12. juli 1917 i Ähtäri) var en finsk maler, tegner, grafiker og billedhugger.
Se Storfyrstendømmet Finland og Hugo Simberg
Huset Romanov
Nikolai II, Ruslands sidste kejser Huset Romanov var Ruslands sidste tsar- og senere kejser-dynasti.
Se Storfyrstendømmet Finland og Huset Romanov
Johan Kemp
Johan Valdemar Kemp (født 1. juli 1881 i Helsinki, død 20. oktober 1941 i Lahti) var en finsk idrætsmand, som deltog i OL 1908 i London.
Se Storfyrstendømmet Finland og Johan Kemp
Johan Vilhelm Snellman
Johan Vilhelm Snellman. Johan Vilhelm Snellman (født 12. maj 1806 i Stockholm, død 4. juli 1881) var en finsk filosof, social forfatter og statsmand og en pioner ved fremvæksten af en finsk national selvbevidsthed.
Se Storfyrstendømmet Finland og Johan Vilhelm Snellman
Kaarlo Ekholm
Kaarlo Väinö "Kalle" Ekholm (født 7. december 1884 i Vyborg, Storfyrstendømmet Finland, død 13. maj 1946 i Helsinki) var en finsk gymnast, der deltog i OL 1912 i Stockholm.
Se Storfyrstendømmet Finland og Kaarlo Ekholm
Kaartinkaupunki
Eteläranta og Den Gamle Torvehal, med domkirken i baggrunden Erottaja Brandstation Kaartinkaupunki (Gardesstaden) er en bydel i den sydlige del af Helsinki, Finland.
Se Storfyrstendømmet Finland og Kaartinkaupunki
Karelere
'''Karelernes flag''' Karelere (finsk karjalaiset, ental karjalainen, ordet betyder oversat "hyrdefolk") er et østersøfinsk folk, hvis traditionelle hjem er Karelen, for størstedelens vedkommende bosatte i den nuværende Karelske republik, Tverkarelen og Sankt Petersborg-området.
Se Storfyrstendømmet Finland og Karelere
Karelske ASSR
Karelske Autonome Socialistiske Sovjet-Republik (Каре́льская Автоно́мная Сове́тская Социалисти́ческая Респу́блика,; Karjalan autonominen sosialistinen neuvostotasavalta) også kendt som Karelske ASSR var en autonom sovjetrepublik i Sovjetunionen i årene 1923-1940 og 1956-1991.
Se Storfyrstendømmet Finland og Karelske ASSR
Karelske næs
Det karelske næs (fremhævet med lysegrønt) i forhold til statsgrænser. Vuoksa-søen nær Kexholm Det karelske næs (russisk Карельский перешеек, finsk Karjalankannas, svensk Gränskarelen og Karelska näset) betegner landområdet mellem Ladogasøen og Finske Bugt.
Se Storfyrstendømmet Finland og Karelske næs
Kexholms län
'''Kexholms läns våben''' Kexholms län (med gråt) som svensk østersøprovins i det 17. århundrede. Kexholms län var et forvaltningsområde, som omfattede de dele af Karelen, der lå vest og nordvest for Ladoga.
Se Storfyrstendømmet Finland og Kexholms län
Kotka
Kotka er en by i Kymmenedalen ved Den Finske Bugt.
Se Storfyrstendømmet Finland og Kotka
Landdagen i Borgå
Zar Alexander 1. af Rusland åbner Landdagen i Borgå den 29. marts 1809 Landdagen i Borgå (Porvoon maapäivät, Borgå lantdag) var den lovgivende forsamling, som blev indkaldt af den russiske zar Alexander I i Borgå for at formalisere grundlæggelsen af Storfyrstendømmet Finland efter Ruslands erobring af den østlige del af Sverige under Finske krig.
Se Storfyrstendømmet Finland og Landdagen i Borgå
Lantmäteriverket
Kontor i Oulu Lantmäteriverket (tidligere lantmäteristyrelsen, finsk: Maanmittauslaitos, tidligere Maanmittaushallitus) er Finlands kort- og matrikelstyrelse.
Se Storfyrstendømmet Finland og Lantmäteriverket
Liste over riddere af Elefantordenen
Elefantorden udstillet på Reventlow-Museet Pederstrup. Dette er en liste over riddere af Elefantordenen, sorteret kronologisk efter optagelse.
Se Storfyrstendømmet Finland og Liste over riddere af Elefantordenen
Lovsigemand
Þorgnýr Lagmand viser embedets magt overfor den svenske konge ved Gammel Uppsala, 1018. Lagmanden tvang kong Oluf Skotkonung til ikke bare at slutte fred med Olav den Hellige af Norge, men i tilgift give lagmanden sin datter til hustru. Illustration af C. Krogh. En lovsigemand eller lagmand (islandsk: lögsögumaður, færøsk: løgmaður, svensk: lagman, gammelsvensk: laghmaþer, norsk: lagmann, finsk: laamanni) er et særegent nordisk juridisk embede.
Se Storfyrstendømmet Finland og Lovsigemand
Martti Miettunen
Martti Juhani Miettunen (født 17. april 1907, død 19. januar 2002) var en finsk politiker, der var Finlands statsminister i to omgange: fra 1961 til 1962 og igen fra 1975 til 1977.
Se Storfyrstendømmet Finland og Martti Miettunen
Nikolaj 1. af Rusland
Nikolaj 1.
Se Storfyrstendømmet Finland og Nikolaj 1. af Rusland
Nikolaj 2. af Rusland
Nikolaj 2. (født 18. maj 1868, død 17. juli 1918) var Ruslands sidste zar fra 1894 til 1917.
Se Storfyrstendømmet Finland og Nikolaj 2. af Rusland
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Se Storfyrstendømmet Finland og Norden
Nordens historie
De nordiske lande. Grønland er ikke med på kortet Nordens historie er den fælles historie for de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).
Se Storfyrstendømmet Finland og Nordens historie
Olonets guvernement
Våben. Kort over guvernementet Olonets fra den russiske version af Brockhaus, ca 1900. Olonets med dets 1792-grænser Olonets guvernement (russisk: Олонецкая губернiя) var et guvernement i den nordlige del af Rusland og RSFSR, 1801–1922.
Se Storfyrstendømmet Finland og Olonets guvernement
Olympiske mellemlege 1906
De olympiske mellemlege 1906 var en international sportsbegivenhed, som blev afholdt i Athen, Grækenland.
Se Storfyrstendømmet Finland og Olympiske mellemlege 1906
Oskari Tokoi
Antti Oskari Tokoi (oprindeligt Antti Oskari Hirvi; født 15. maj 1873 i Kannus, Storhertugdømmet Finland, død 4. september 1963 i Leominster, Worcester County, Massachusetts, USA) var en finsk politiker, fagforeningsmand og journalist.
Se Storfyrstendømmet Finland og Oskari Tokoi
Paul von Nicolay
Pavel "Paul" Andrejevitj von Nicolay (født 17. juni 1777 i Sankt Petersborg, død 28. april 1866 på Monrepos ved Viborg, Storhertugdømmet Finland) var en russisk baron og diplomat, far til Nikolaj Pavlovitj von Nicolay.
Se Storfyrstendømmet Finland og Paul von Nicolay
Pehr Evind Svinhufvud
Pehr Evind Svinhufvud af Qvalstad (15. december 1861 – 29. februar 1944) var en finsk statsmand, der var Finlands tredje præsident fra 1931 til 1937.
Se Storfyrstendømmet Finland og Pehr Evind Svinhufvud
Pomorhandel
Havnen i Arkhangelsk i 1896, da pomorhandelen var på sit højeste. Nordkalotten med pomorhandelens hovedbyer afmærket. Pomorhandel (af russisk: Поморье, Pomorje; po "ved" og more "hav"; "området ved havet", samme ord som ligger til grund for Pommern) eller russehandel er benævnelsen på en handelsforbindelse mellem pomorerne i Nordvestrusland og folket langs kysten af Nordnorge så langt sydpå som til Bodø.
Se Storfyrstendømmet Finland og Pomorhandel
Pori
Luftfoto af Pori Rådhuset Porin Teater Pori (svensk Björneborg) er en by ved mundingen af den 121 m lange elv Kokemäenjoki (svensk Kumo älv) i Bottenhavet på vestkysten af Finland.
Se Storfyrstendømmet Finland og Pori
Priozersk
Den gamle lutheranske kirke Kexholms poststempel 1921 Priozersk (Käkisalmi; Kexholm) er en by i Leningrad oblast i Rusland med indbyggere.
Se Storfyrstendømmet Finland og Priozersk
Rūdolfs Blaumanis
Rūdolfs Blaumanis (født 1. januar 1863 i Ērgļi i Guvernement Livland, død 4. september 1908 i Punkaharju i Storfyrstendømmet Finland) var en lettisk forfatter, journalist og dramatiker, og anses for at være én af de største forfattere i den lettiske historie og i særdeleshed en mester i litterær realisme.
Se Storfyrstendømmet Finland og Rūdolfs Blaumanis
Russificeringen af Finland
Edvard Isto's maleri ''Angreb'' (1899) symboliserer den finske modstand mod den følte russificering. Politikken om russificering af Finland (1899–1905 og 1908–1917, blev kaldt sortokaudet/sortovuodet (undertrykkelsestiden/årene) på finsk og förtrycksperioderna på svensk) var en regeringsstyret politik i det russiske kejserrige, der havde til formål at indskrænke Storfyrstendømmet Finlands særstatus og muligvis afskaffe dens politiske autonomi og kulturelle særpræg.
Se Storfyrstendømmet Finland og Russificeringen af Finland
Sestroretsk
Jernbanestationen i Sestroretsk. Sestroretsk (russisk: Сестроре́цк; finsk: Siestarjoki, svensk: Systerbäck) er en russisk by på Det Karelske Næs.
Se Storfyrstendømmet Finland og Sestroretsk
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Se Storfyrstendømmet Finland og Skandinavien
Skandinaviens historie
Skandinaviens historie er de skandinaviske landes — Danmark, Norge og Sveriges samlede historie.
Se Storfyrstendømmet Finland og Skandinaviens historie
Skærgårdshavet
Skærgårdshavet Skærgårdshavet (svensk Skärgårdshavet, finsk Saaristomeri) er en øgruppe i Østersøen, mellem Bottenhavet og Finskebugten, og mellem Åland og det finske fastland.
Se Storfyrstendømmet Finland og Skærgårdshavet
Sommer-OL 1952
Sommer-OL 1952 (den XV olympiades lege) blev afholdt 19. juli – 3. august 1952 i Helsinki med deltagelse af 69 lande.
Se Storfyrstendømmet Finland og Sommer-OL 1952
Sordavala
Sortavala (russisk: Сортавала, svensk: Sordavala) er en by i republikken Karelija i Rusland.
Se Storfyrstendømmet Finland og Sordavala
Stændermøde
Ved stændermøder eller stænderforsamlinger forstås i almindelighed den slags politiske forsamlinger, hvor deltagerne er organiserede efter stænder.
Se Storfyrstendømmet Finland og Stændermøde
Storbranden i Turku
Maleri af Turkus domkirke og akademibygningen efter branden af Gustaf Wilhelm Finnberg, hvis atelier også brændte ned, 1827. Storbranden i Turku (finsk: Turun palo, svensk: Åbo brand) opstod i den finske by Turku om aftenen den 4.
Se Storfyrstendømmet Finland og Storbranden i Turku
Storhertugdømme
Cosimo I, den første fyrste med titlen storhertug Storhertug Henri af Luxembourg, den eneste nuværende storhertug Et storhertugdømme er et land, hvor monarken har titel af storhertug eller storhertuginde.
Se Storfyrstendømmet Finland og Storhertugdømme
Svecomanske bevægelse
Den Svecomanske bevægelse var en nationalistisk svensk bevægelse, som opstod i Storfyrstendømmet Finland i slutningen af 1800-tallet som reaktion på den fennomanske bevægelses ihærdige krav om øget brug af det finske sprog.
Se Storfyrstendømmet Finland og Svecomanske bevægelse
Sverige-Finland
Den traditionelle del af Sverige. (De forskellige nuancer repræsenterer forskellige erobninger. Grænserne er dem der var omkring 1700.) Sverige-Finland er en betegnelse, man somme tider bruger for Sverige og Finland i tiden mellem Kalmarunionen og Napoleonskrigene, altså perioden fra det 15.
Se Storfyrstendømmet Finland og Sverige-Finland
Uspenskijkatedralen (Helsinki)
Uspenskijkatedralen i Helsingfors. Kirkerummet med ikonostasen. Uspenskijkatedralen (fi. Uspenskin katedraali, sv. Uspenskijkatedralen, ru. Успенский собор) er hovedkirke for Helsingfors Ortodokse Menighed og katedral for Helsingfors Ortodokse Stift.
Se Storfyrstendømmet Finland og Uspenskijkatedralen (Helsinki)
Vaasa
Vaasa (på svensk: Vasa) er en by med 67.465 indbyggere (ca. 120.000 i byområdet) pr.
Se Storfyrstendømmet Finland og Vaasa
Vasa Len
Vasa Len i Finland Vasa Len (svensk:Vasa län, finsk: Vaasan lääni) var et len i Sverige-Finland 1775–1809, i Storfyrstendømmet Finland 1809–1917 (1855–1917 under navnet Nikolaistads län) og i det selvstændige Finland 1917–1997.
Se Storfyrstendømmet Finland og Vasa Len
Vinterkrigen
Vinterkrigen (også kaldet den russisk-finske krig eller den sovjetisk-finske krig) brød ud, da Sovjetunionen under ledelse af Josef Stalin angreb Finland den 30. november 1939, tre måneder efter udbruddet af 2. verdenskrig.
Se Storfyrstendømmet Finland og Vinterkrigen
Vladimir Kirillovitj af Rusland
Vladimir Kirillovitj (Vladimir Kirillovich Romanov, Kyrillisk: Влад́имир Кир́иллович Ром́анов; født 30. august 1917, død 21. april 1992), storfyrste af Rusland, var overhoved for den kejserlige Romanov familie fra Rusland og titulær kejser af Hele Rusland (De historiske områder som udgjorde zar-Rusland og som i dag udgør Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kazakhstan, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen) fra 1938 og til hans død.
Se Storfyrstendømmet Finland og Vladimir Kirillovitj af Rusland
Vyborg
Vyborg (Вы́борг,; Viipuri; Viborg; Wiburg) er en by i Leningrad oblast, Rusland, i en del af det område som Finland måtte afstå til Sovjetunionen efter 2. verdenskrig.
Se Storfyrstendømmet Finland og Vyborg
Wienerkongressen
Kort over Europa efter Wienerkongressen. Lyse områder i lande indikerer ændringer. Rød tekst viser nye eller genetablerede lande, fx blev Pavestaten genetableret efter at have været erobret af Frankrig. Wienkongressen, maleri af Jean-Baptiste Isabey, 1819. Wienerkongressen er betegnelsen for Fredskongressen i Wien 1814-1815, der skulle ordne Europas politiske forhold efter Napoleonskrigene.
Se Storfyrstendømmet Finland og Wienerkongressen
Zelenogorsk
Zelenogorsk (Зеленого́рск, Terijoki Terijoki; før 1948 Terijoki) er en by i Kurortnyj rajon, der ligger i Sankt Petersborg i Rusland.
Se Storfyrstendømmet Finland og Zelenogorsk
Også kendt som Finlands storfyrste, Storfyrste af Finland, Storfyrstedømmet Finland, Storhertugdømmet Finland.