Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Stratosfære

Indeks Stratosfære

Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.

Indholdsfortegnelse

  1. 39 relationer: Aleutian Range, Atmosfære, Atmosphere-Space Interactions Monitor, Atomvinter, Carbon, CFC-gas, Columbusmodulet, Den Europæiske Rumorganisation, DMI, Fotosyntese, Geoengineering, Global opvarmning, Huaynaputina, Hubble-rumteleskopet, Jorden, Jordens atmosfære, Jordens fremtid, Jupiters atmosfære, Lyn i den øvre atmosfære, Megakryometeor, Mesosfære (atmosfære), Metan, Meteoritnedslag, Ordovicium, Ozon, Plinisk udbrud, Project Excelsior, Project Loon, Rød regn i Kerala, Roswell, Santorini, Star Wars: The Force Awakens, Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy, Tambora, Tropopause, Troposfære, Tunguska-eksplosionen, Vesuv, Vulkan.

Aleutian Range

Aleutian Range er en stor bjergkæde beliggende i det sydvestlige Alaska.

Se Stratosfære og Aleutian Range

Atmosfære

Atmosfære har flere betydninger.

Se Stratosfære og Atmosfære

Atmosphere-Space Interactions Monitor

Atmosphere-Space Interactions Monitor (ASIM) er et projekt under dansk ledelse, der gennemføres af Den Europæiske Rumorganisation (ESA).

Se Stratosfære og Atmosphere-Space Interactions Monitor

Atomvinter

Atomvinter eller Nuklear vinter er den effekt et asteroidenedslag på jorden eller en global atomkrig ville få.

Se Stratosfære og Atomvinter

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Stratosfære og Carbon

CFC-gas

Modeller af CFC-molekyler. Chlorfluorcarboner (CFC) er en gruppe kemiske forbindelser, som består af alkaner, typisk metan eller ethan, hvor brintatomerne er substituerede med klor- og fluoratomer.

Se Stratosfære og CFC-gas

Columbusmodulet

Columbusmodulet flyttes fra rumfærgen til sin placering på ISS Columbusmodulet er et europæisk laboratoriemodul der blev koblet til Den Internationale Rumstation d. 11. februar 2008.

Se Stratosfære og Columbusmodulet

Den Europæiske Rumorganisation

ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.

Se Stratosfære og Den Europæiske Rumorganisation

DMI

Danmarks Meteorologiske Institut eller DMI (fra 1. april 1872 til 1. januar 1990 Meteorologisk Institut) er et institut under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der varetager de meteorologiske samfundsopgaver i kongeriget Danmark herunder rigets omliggende farvande og luftrum.

Se Stratosfære og DMI

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Stratosfære og Fotosyntese

Geoengineering

Geoengineering eller klimaengineering er en betegnelse for planlagte indgreb i Jordens klimasystem med henblik på at mindske virkningerne af klimaændringerne.

Se Stratosfære og Geoengineering

Global opvarmning

Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.

Se Stratosfære og Global opvarmning

Huaynaputina

De sydamerikanske kontinentalplader Askenedfaldet over byen Arequipa i 1600 Huaynaputina (Waynaputina) er en stratovulkan, der ligger i det vulkanske højland i det sydlige Peru.

Se Stratosfære og Huaynaputina

Hubble-rumteleskopet

Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.

Se Stratosfære og Hubble-rumteleskopet

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Stratosfære og Jorden

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Stratosfære og Jordens atmosfære

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Se Stratosfære og Jordens fremtid

Jupiters atmosfære

Jupiter Jupiters atmosfære er den største atmosfære blandt planeterne i Solsystemet.

Se Stratosfære og Jupiters atmosfære

Lyn i den øvre atmosfære

Figur som viser lys- og elektriske udladningsfænomener i den øvre atmosfære. Lyn i den øvre atmosfære er et begreb, som nogle gange bliver benyttet om flere fænomener, der opstår i den øvre atmosfære (stratosfæren og herover) i forbindelse med lynforekomster i den nedre del af atmosfæren (troposfæren), men en del af fænomenerne er ikke varmt plasma (fx lyn), men derimod koldt plasma (fx rød fe).

Se Stratosfære og Lyn i den øvre atmosfære

Megakryometeor

En megakryometeor eller kæmpehagl er et meget stort stykke is, som på trods af mange hydrokemiske, tekstur- og isotopligheder med større hagl, bliver dannet under usædvanlige atmosfæriske betingelser som klart afviger fra traditionelle skyformationer (f.eks. klar himmel).

Se Stratosfære og Megakryometeor

Mesosfære (atmosfære)

Mesosfæren (mēsos for i midten og sphaîra for kugle), er det lag i Jordens atmosfære som ligger over stratosfæren og under termosfæren.

Se Stratosfære og Mesosfære (atmosfære)

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Se Stratosfære og Metan

Meteoritnedslag

En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.

Se Stratosfære og Meteoritnedslag

Ordovicium

Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.

Se Stratosfære og Ordovicium

Ozon

Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.

Se Stratosfære og Ozon

Plinisk udbrud

Plinisk udbrud: 1: askefane; 2: magma; 3: vulkansk askenedfald; 4: lag af lava og aske; 5: geologiske lag; 6: magmakammer Kunstners indtryk af Vesuvs udbrud i 79, der viser, hvordan udbruddet i 79 e.Kr. kan have set ud, malet af den engelske geolog George Julius Poulett Scrope i 1822. Lyn er afbildet omkring den stigende søjle af aske og gas.

Se Stratosfære og Plinisk udbrud

Project Excelsior

Joseph Kittingers spring fra ''Excelsior III''. Project Excelsior var en serie af ekstremt høje faldskærmsudspring, der blev udført af kaptajn (og senere oberst) Joseph Kittinger fra United States Air Force, (USAF), i 1959 og 1960 for at teste Beaupres flertrins faldskærmssystem.

Se Stratosfære og Project Excelsior

Project Loon

Project Loon er et projekt og virksomhed ejet af amerikanske Alphabet Inc..

Se Stratosfære og Project Loon

Rød regn i Kerala

Rød regn i Kerala var et fænomen, som blev observeret sporadisk fra 25. juli til 23. september 2001, i det sydlige af staten Kerala i Indien.

Se Stratosfære og Rød regn i Kerala

Roswell

Roswells placering i USA Hovedgaden i Roswell Roswell er en by i staten New Mexico i USA.

Se Stratosfære og Roswell

Santorini

Santorini 3D Santorini (også Thira eller Thera) er en vulkanø i det sydlige Ægæerhav nord for Kreta.

Se Stratosfære og Santorini

Star Wars: The Force Awakens

Star Wars: The Force Awakens (også kendt som Star Wars Episode VII: The Force Awakens) er en amerikansk science fiction-film fra 2015, der er den syvende spillefilm i Star Wars-sagaen.

Se Stratosfære og Star Wars: The Force Awakens

Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy

SOFIA med udsyn til teleskopet. Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy (SOFIA) er et samarbejde mellem den amerikanske rumfartsorganisation NASA og Deutsches Zentrum für Luft- und Raumfahrt (DLR).

Se Stratosfære og Stratospheric Observatory for Infrared Astronomy

Tambora

Vulkaner på Indonesien Tambora er en indonesisk vulkan, der den 10. april 1815 gik i historiens største udbrud.

Se Stratosfære og Tambora

Tropopause

Tropopausen er overgangen imellem det nederste lag af atmosfæren troposfæren og den overliggende stratosfære.

Se Stratosfære og Tropopause

Troposfære

Troposfæren (tropē for vending og sphaîra for kugle) er det nederste lag af Jordens atmosfære og dermed en del af biosfæren.

Se Stratosfære og Troposfære

Tunguska-eksplosionen

Omtrentlig lokalitet af nedslagspunkt. Tunguska-eksplosionen var en voldsom eksplosion, som fandt sted nær floden Stenede Tunguska i området Tunguska i det, der i dag er Krasnojarsk kraj i Rusland, omkring kl.

Se Stratosfære og Tunguska-eksplosionen

Vesuv

''Vesuvs udbrud'' ''Johan Christian Dahl (1788-1857)'' malet i 1820.https://www.kulturarv.dk/kid/VisVaerk.do?vaerkId.

Se Stratosfære og Vesuv

Vulkan

Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.

Se Stratosfære og Vulkan

Også kendt som Stratosfæren.