Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Stråling

Indeks Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.

Indholdsfortegnelse

  1. 59 relationer: Afstandskvadratloven, Aleksandrs Mirskis, Økologisk krise, Baggrundsstrålingen, Black Mesa Research Facility, Bolometrisk, Carcinogen, Edward Teller, Effektiv temperatur (stjerne), Elektromagnetisk stråling, Elektron, Energi, Geoengineering, Geologi, Geologisk CO₂-lagring, Global økologi, Global opvarmning, Gravitationel singularitet, Hagesmæk, Halveringstykkelse, Hedeslag, Hud, ICD-10 Kapitel XIX - Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger, Ild, James Alfred Van Allen, Jørgen Bach Andersen, Kirstine Meyer, Klimamodel, Kometkerne, Konservering (madvarer), Konvektion, Kræft, Kulde, Lunar Orbiter 1, Lunar Reconnaissance Orbiter, Månekrater, N-stråler, Observerbare univers, Planetarisk tåge, Polarlys, Radiokemi, Red Dwarf, Rem (enhed), René Blondlot, Rumvejr, Sigma, Solen, Solens dannelse og udvikling, Spin (fysik), Spredning (fysik), ... Expand indeks (9 mere) »

Afstandskvadratloven

Afstandskvadratloven beskriver den matematiske sammenhæng mellem strålingsintensitet og afstanden til en given strålingskilde.

Se Stråling og Afstandskvadratloven

Aleksandrs Mirskis

Aleksandrs Mirskis (Александр Мирский; 20. marts 1964 i Vilnius i Litauiske SSR) er en lettisk politiker med russisk baggrund, og siden 2009 én af ni medlemmer af Europa-Parlamentet fra Letland.

Se Stråling og Aleksandrs Mirskis

Økologisk krise

Støvkatastrofen i USAs Midtvesten, hvor grådighed, ligegyldighed og en række økologiske fejltrin (oppløjning af den naturlige græsflora, overudnyttelse af jorden, afbrænding af stubmarker) medførte et humustab, som gjorde jorden støvagtig og ustabil.

Se Stråling og Økologisk krise

Baggrundsstrålingen

Baggrundsstrålingen er en samlende betegnelse for den mængde stråling der er tilstede et givent sted.

Se Stråling og Baggrundsstrålingen

Black Mesa Research Facility

200px Black Mesa Research Facility er et fiktivt underjordisk laboratorium i computerspillet Half-Life og dets udvidelsespakker Blue Shift og Opposing Force.

Se Stråling og Black Mesa Research Facility

Bolometrisk

Bolometrisk betegner, at en mængde "lys" – elektromagnetisk stråling – fra et legeme (typisk en stjerne), måles i alle de bølgelængder, som det er muligt at måle.

Se Stråling og Bolometrisk

Carcinogen

Det internationale piktogram for kemikalier, der kan udløse allergiske reaktioner, er carcinogene eller hæmmer reproduktionen. Et carcinogen er et kræftfremkaldende stof.

Se Stråling og Carcinogen

Edward Teller

Edward Teller (ungarsk: Teller Ede, født 15. januar 1908, død 9. september 2003) var en ungarsk-født amerikansk teoretisk fysiker, i daglig tale kendt som "brintbombens fader", hvilket han dog ikke selv syntes om.

Se Stråling og Edward Teller

Effektiv temperatur (stjerne)

atmosfære. En stjernes effektive temperatur er gennemsnitstemperaturen i den dybde, vi kan se ned til gennem stjernens atmosfære.

Se Stråling og Effektiv temperatur (stjerne)

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Se Stråling og Elektromagnetisk stråling

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Stråling og Elektron

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Stråling og Energi

Geoengineering

Geoengineering eller klimaengineering er en betegnelse for planlagte indgreb i Jordens klimasystem med henblik på at mindske virkningerne af klimaændringerne.

Se Stråling og Geoengineering

Geologi

p.

Se Stråling og Geologi

Geologisk CO₂-lagring

Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.

Se Stråling og Geologisk CO₂-lagring

Global økologi

Den spontane vegetation er rigt varieret. Her er det den tempererede regnskov ved Mariott Falls på Tasmanien. Den globale økologi er hele biosfærens økologi.

Se Stråling og Global økologi

Global opvarmning

Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.

Se Stråling og Global opvarmning

Gravitationel singularitet

En gravitationel singularitet eller tyngderelateret singularitet er et punkt eller en linje i rumtiden hvor krumningen går mod uendelig (fortegnet er irrelevant – se nedenfor).

Se Stråling og Gravitationel singularitet

Hagesmæk

Spædbarn med hagesmæk En hagesmæk eller savlesmæk er et stykke tøj, der anvendes til at hænge om halsen ned over brystet for at beskytte påklædning mod spilderi.

Se Stråling og Hagesmæk

Halveringstykkelse

Halveringstykkelse er et mål for, hvor tykt et lag af et materiale, der skal til for at halvere intensiteten af en stråling.

Se Stråling og Halveringstykkelse

Hedeslag

Hedeslag er en fremskreden form for overophedning (hypertermi) og er en akut sygdomstilstand, som optræder, når legemet producerer eller optager mere varme, end det kan skille sig af med.

Se Stråling og Hedeslag

Hud

Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4.

Se Stråling og Hud

ICD-10 Kapitel XIX - Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger

ICD-10 Kapitel XIX – Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger er det ellevte kapitel i ICD-10 kodelisten.

Se Stråling og ICD-10 Kapitel XIX - Læsioner, forgiftninger og visse andre følger af ydre påvirkninger

Ild

Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.

Se Stråling og Ild

James Alfred Van Allen

James Alfred Van Allen (7. september 1914 – 9. august 2006) var en amerikansk fysiker, som opdagede Van Allen-bælterne.

Se Stråling og James Alfred Van Allen

Jørgen Bach Andersen

Jørgen Bach Andersen (født 13. november 1935, død 30. november 2021) var en dansk professor på Aalborg Universitet, der bl.a. forskede i stråling.

Se Stråling og Jørgen Bach Andersen

Kirstine Meyer

Kirstine Bjerrum Meyer (12. oktober 1861 i Skærbæk – 28. september 1941 i Hellerup) var en dansk lærer og fysiker.

Se Stråling og Kirstine Meyer

Klimamodel

billedet på Commons Klimamodeller er modeller, der beregner forskellige klimaparametre som temperatur, tryk, vind og luftfugtighed.

Se Stråling og Klimamodel

Kometkerne

Komet Tempel 1. En kometkerne er den faste, centrale del af en komet.

Se Stråling og Kometkerne

Konservering (madvarer)

Eksempler på konserveret mad. Konservering i glas. Ved konservering søges at stabilisere fødevaren ved fx at hæmme mikrobiel vækst, oxidation af lipider eller enzymatisk aktivitet.

Se Stråling og Konservering (madvarer)

Konvektion

Konvektionsceller Konvektion er en af tre processer hvorved varme/energi kan flyttes fra et sted til et andet.

Se Stråling og Konvektion

Kræft

Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.

Se Stråling og Kræft

Kulde

Et isbjerg. Østrig. Koldt vejr er en forudsætning for sne. Kulde er tilstanden eller den subjektive opfattelsen af at have lav temperatur, en mangel på varme.

Se Stråling og Kulde

Lunar Orbiter 1

Lunar Orbiter 1 var en del af Lunar Orbiter-programmet og skulle tage billeder af Månens overflade, der skulle bruges til at finde sikre landingssteder for Apollo- og Surveyor-programmet.

Se Stråling og Lunar Orbiter 1

Lunar Reconnaissance Orbiter

LRO som man forventer den ser ud ved Månen. LCROSS består af Atlasrakettens andetttrin og ''Shepherding Spacecraft''. Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) er en NASA rumsonde som skal udforske Månen forud for de fremtidige bemandede landinger i Constellation-programmet.

Se Stråling og Lunar Reconnaissance Orbiter

Månekrater

Mendeleev kan ses til venstre. Foto taget af besætningen på Apollo 16 (23. april 1972). Foto af månekratere taget af austronauterne på Apollo 10 i maj 1969. Et månekrater er en dannelse på overfladen af Månen, som langt overvejende er dannet ved nedslag af objekter.

Se Stråling og Månekrater

N-stråler

Illustration fra en artikel af René Blondot fra 1904, hvor N-strålernes virkning viser sig i en lille gnist. N-stråler er navnet på en type stråler, som den franske fysiker René Blondlot mente at have opdaget i 1903.

Se Stråling og N-stråler

Observerbare univers

Det observerbare univers, der også med et mindre præcist udtryk kaldes det synlige univers, er en betegnelse, som bruges i Big Bang-kosmologi til at beskrive et kugleformet område af rummet, der ikke strækker sig længere, end at det er teoretisk muligt for en betragter at se objekter i det.

Se Stråling og Observerbare univers

Planetarisk tåge

Sammensat røntgen-/optisk-billede af Katteøjetågen. Dannelse af planetariske tåger. En planetarisk tåge er en type emissionståge, som består af en ekspanderende og lysende skal af plasma, der udkastes fra visse stjerner i den sene livsfase, hvor de befinder sig i den asymptotiske kæmpegren i Hertzsprung-Russell-diagrammet.

Se Stråling og Planetarisk tåge

Polarlys

Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.

Se Stråling og Polarlys

Radiokemi

Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af ikke-radioaktive isotoper (oftest inden for radiokemi, vil mangel på radioaktivitet beskrives som inaktivt stof, da det er stabile isotoper).

Se Stråling og Radiokemi

Red Dwarf

Red Dwarf er en britisk science-fiction sitcom, der hovedsagligt består af otte sæsoner som blev sendt på den britiske tv kanal BBC Two imellem 1988 og 1999.

Se Stråling og Red Dwarf

Rem (enhed)

Rem er en forældet måleenhed for ioniserende strålingsdosis.

Se Stråling og Rem (enhed)

René Blondlot

Prosper-René Blondlot (født 3. juli 1849, død 24. november 1930) var en fransk fysiker som er bedst kendt for hans fejlagtige opdagelse af N-stråler, som senere viste sig at være en illusion.

Se Stråling og René Blondlot

Rumvejr

''Discovery'' i maj 1991. Rumvejr er konceptet af skiftende miljøbestemte forhold i det ydre rum.

Se Stråling og Rumvejr

Sigma

Sigma har flere betydninger.

Se Stråling og Sigma

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Stråling og Solen

Solens dannelse og udvikling

Solen set fra Jorden, her i Yosemite National Park i USA. Solens dannelse og udvikling hænger nøje sammen med solsystemets dannelse og udvikling, fordi de har fælles oprindelse, og fordi det er Solens udvikling i tidens løb, som er afgørende for solsystemets skæbne.

Se Stråling og Solens dannelse og udvikling

Spin (fysik)

Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.

Se Stråling og Spin (fysik)

Spredning (fysik)

virtuel foton. Denne form for spredning kaldes Møller-spredning. Inden for fysik er spredning en generel proces, hvor nogle former for stråling, såsom lys, lyd og bevægelige partikler bliver tvunget til at afvige fra en lige bane til én eller flere veje, som følge af lokale ikke-ensartetheder i det medie, som de bevæger sig i.

Se Stråling og Spredning (fysik)

Stefan-Boltzmanns konstant

5.780 K har den største bølgelængde ved 501 nm og ved en strålingsexitans på 63,3 MW/m2 Stefan–Boltzmanns konstant (også Stefans konstant), en fysisk konstant angivet ved det græske bogstav ''σ'' (sigma), er proportionalitetskonstanten i Stefan-Boltzmanns lov: "den samlede intensitet udstrålet over alle bølgelængder stiger, når temperaturen stiger", af et sortlegeme, som er proportionel med den termodynamiske temperatur i fjerde potens.

Se Stråling og Stefan-Boltzmanns konstant

Stjerne

HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.

Se Stråling og Stjerne

Strålingspåvirkning

Jordens energi-budget Strålingspåvirkning eller eng.

Se Stråling og Strålingspåvirkning

Subrahmanyan Chandrasekhar

Subrahmanyan Chandrasekhar (Tamil: சுப்பிரமணியன் சந்திரசேகர் og i almindelig omtale kendt som Chandra) født den 19. oktober 1910 i Lahore, Britisk Indien, i dag Pakistan, død den 21. august 1995, Chicago, Illinois, USA) var en indisk-amerikansk astrofysiker, der var født i britisk Indien og var af tamilsk afstamning.

Se Stråling og Subrahmanyan Chandrasekhar

Synøkologi

Kvælstofbalancen i et akvarium: et eksempel på synøkologi.1: Proteinrigt fiskefoder2: Fiskene frigiver ammoniak med afføringen3: Baterier danner nitrit ud fra ammoniak4: Bakterier danner nitrat ud fra nitrit5: Skift af vand fjerner nitrat6: Nitrat optages i planterne7: Bundlevende bakterier nedbryder rester af planter og dyr8: Fotosyntesen forbruger CO2 og skaber ilt9: Fiskene forbruger ilt og afgiver CO2 Synøkologien er en underdisciplin af økologien, nemlig den gren, som studerer økosystemerne i deres helhed, deres dynamiske struktur og de balancer (homøostaser), som opstår på baggrund af samvirket mellem deres elementer.

Se Stråling og Synøkologi

Træbiologi

Træers vækstkraft er imponerende. Her ses rodskud på en Vestamerikansk Balsampoppel (''Populus trichocarpa'') i botanisk have i Reykjavik. Træbiologi er et felt inden for fagene botanik og biologi.

Se Stråling og Træbiologi

Tyngdefelt

accelereret i retningen angivet af feltet. I punktet P er der en ustabil ligevægt, idet Månen og Jorden trækker lige meget. I fysik er et tyngdefelt eller gravitationsfelt en model, der bruges til at beskrive den påvirkning som en stor masse har i rummet omkring sig, hvor den producerer en kraft på en anden masse.

Se Stråling og Tyngdefelt

Udenjordisk liv

Udenjordisk liv er defineret, som liv som ikke har oprindelse fra planeten jorden.

Se Stråling og Udenjordisk liv

Wake Island

Wake Island er en atol i Stillehavet cirka 3400 km vest for Hawaii.

Se Stråling og Wake Island

Også kendt som Strålingsenergi.

, Stefan-Boltzmanns konstant, Stjerne, Strålingspåvirkning, Subrahmanyan Chandrasekhar, Synøkologi, Træbiologi, Tyngdefelt, Udenjordisk liv, Wake Island.