Indholdsfortegnelse
77 relationer: Ager-tidsel, Agroøkologi, Aktinorrhiza, Artsdiversitet, Økologi, Økologiens historie, Økologisk havedyrkning, Østsibirisk tajga, Bøg på mor med Kristtorn, Biocønose, Biotop, Blandede skove ved det østlige Middelhav, Botanikkens specialer, Bunddække, Canadisk bærmispel, Danmarks flora og fauna, Danmarks forhistorie, Enekrat, Eng, Engens plantesamfund, Forrådnelse, Garrigue, Gaulosen, Gravefri have, Højmose, Hede, Hedelyng, Homøostase, Jordbundsforhold, Jordnedbrydning, K/Pg-grænse, Kalkoverdrev, Klima, Klimaks, Klimaks (økologisk), Klit, Livsstrategi, Maki (plantesamfund), Mediterrane skove, skovområder og krat, Miljøhistorie, Molinio-Arrhenatheretea, Monokultur, Mykorrhiza, Natur, Naturhave, Naturnær, Naturpleje, Naturskov, Niche (økologi), Overdrev, ... Expand indeks (27 mere) »
Ager-tidsel
Agertidsel (Cirsium arvense), ofte skrevet ager-tidsel, er en 50-100 cm høj urt, der vokser på agerjord og strandvolde.
Se Succession (økologi) og Ager-tidsel
Agroøkologi
Et agroøkosystem (fåregræsning) til venstre, adskilt af et trådhegn fra det naturlige økosystem til højre. Hegnet skal holde uønskede dyr (rovdyr) borte fra fårene (New Zealand). Agroøkologi er en gren af videnskaben, der beskæftiger sig med de gensidige påvirkninger mellem planter, dyr, mennesker og miljø inden for systemer til produktion af fødevarer.
Se Succession (økologi) og Agroøkologi
Aktinorrhiza
Aktinorrhiza er betegnelsen for de rodknolde, der opstår hos bestemte dækfrøede planter.
Se Succession (økologi) og Aktinorrhiza
Artsdiversitet
Artsdiversitet er den variation imellem arter, som findes på en bestemt biotop.
Se Succession (økologi) og Artsdiversitet
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Se Succession (økologi) og Økologi
Økologiens historie
En af de første økologer har muligvis været Aristoteles, som interesserede sig for mange dyrearter.
Se Succession (økologi) og Økologiens historie
Økologisk havedyrkning
Økologisk prydhave i USA. Økologisk havedyrkning er en dyrkningsform, hvor planlægning, anlæggelse og pleje af haven sker ud fra viden om jordbundens, planternes og dyrenes økologi.
Se Succession (økologi) og Økologisk havedyrkning
Østsibirisk tajga
Sibirisk taiga nord for Khabarovsk. Økozonen østsibirisk taiga dækker det meste af det nordøstlige Asien, hvor den er den potentielle vegetation.
Se Succession (økologi) og Østsibirisk tajga
Bøg på mor med Kristtorn
Kristtorn og Ene i forgrunden og bøge-højskov i baggrunden. Bøgeskov på morbund er bøgeskove, som står på let, ofte udvasket jord.
Se Succession (økologi) og Bøg på mor med Kristtorn
Biocønose
Visse er til stede med andre populationer. Hertil kommer planteædere som hare og markmus samt rovdyr som f.eks. ræv og mår. En biocønose (af græsk: bios.
Se Succession (økologi) og Biocønose
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Se Succession (økologi) og Biotop
Blandede skove ved det østlige Middelhav
Köprülüslugten nord for Antalya. Blandede skove ved det østlige Middelhav er en del af økoregionen mediterrane skove, skovområder og krat i det østlige Middelhavsområde.
Se Succession (økologi) og Blandede skove ved det østlige Middelhav
Botanikkens specialer
Botanikkens specialer er en række underemner, der efterhånden har fået status som selvstændige forskningsområder.
Se Succession (økologi) og Botanikkens specialer
Bunddække
Naturligt bunddække af bregner i Whirinaki Forest på New ZealandBunddække er et udtryk, der bruges i jordbruget om en dækning af jordoverfladen, hvor den væsentligste hensigt er at hæmme ukrudtsvækst eller beskytte jorden mod erosion.
Se Succession (økologi) og Bunddække
Canadisk bærmispel
Canadisk bærmispel (Amelanchier canadensis) er en 4-5 m høj busk, der i Danmark plantes og undertiden findes forvildet.
Se Succession (økologi) og Canadisk bærmispel
Danmarks flora og fauna
Danmarks flora og fauna er bestemt af to sæt vilkår.
Se Succession (økologi) og Danmarks flora og fauna
Danmarks forhistorie
Stendysse nær Vinstrup, Nørhald Danmarks forhistorie begyndte, da de første jægere og samlere kom til landet i ældre stenalder.
Se Succession (økologi) og Danmarks forhistorie
Enekrat
Fredet (og plejet) enebærkrat ved Salten. Enebærkrat forekommer i forbindelse med stævningsskovdrift.
Se Succession (økologi) og Enekrat
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Se Succession (økologi) og Eng
Engens plantesamfund
Fugtig eng ved Gudenåen. Engens plantesamfund opstår typisk på steder, hvor man har opretholdt den klassiske dyrkningsform med høslæt ved Sankthans kombineret med eftergræsning for kreaturer resten af sæsonen.
Se Succession (økologi) og Engens plantesamfund
Forrådnelse
fersken i forrådnelse Forrådnelse er den proces, der foregår, når dødt organisk materiale rådner, dvs.
Se Succession (økologi) og Forrådnelse
Garrigue
Maki på KorsikaDen lukkede bestand foran til venstre er maki, mens den åbne og lave bevoksning i dalen er garrigue. Garrigue (eller Garriga) er en biotop, som findes omkring Middelhavet (og under tilsvarende klimaforhold andre steder i verden).
Se Succession (økologi) og Garrigue
Gaulosen
Korsfjorden til højre. Gaulosen er en ca.
Se Succession (økologi) og Gaulosen
Gravefri have
Pløjning og gravning svarer til hinanden: samme målsætning og samme metode. Her ses det, hvordan pløjning (og altså gravning) vender jorden og afbryder alle biologiske netværk i jorden. Den gravefri have dyrkes på samme måde, som landbruget bruger reduceret jordbehandling, dvs.
Se Succession (økologi) og Gravefri have
Højmose
Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.
Se Succession (økologi) og Højmose
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.
Se Succession (økologi) og Hede
Hedelyng
Hedelyng (Calluna vulgaris) er en 15-75 cm høj dværgbusk, der vokser på heder og overdrev og i skove og højmoser.
Se Succession (økologi) og Hedelyng
Homøostase
Cykling er et godt eksempel på homøostase. Se, hvordan cyklisten til venstre genskaber balancen ved at læne kroppen lidt til venstre, mens han vrider forhjulet en smule til højre. Kunsten - som alle cyklister måtte lære - er at undgå ''for'' voldsomme, negative feedback-justeringer, som blot vil medføre, at man vælter til den modsatte side.
Se Succession (økologi) og Homøostase
Jordbundsforhold
Brunjord er den mest almindelige jordtype, hvor der har været blandet løvskov. Jordbundsforholdene afspejler de økologiske vilkår, der findes i jordbunden.
Se Succession (økologi) og Jordbundsforhold
Jordnedbrydning
Vinderosion på Lanzarote.Vanderosion efter oversvømmelse ved Atrani nær Amalfi, Italien. Jordnedbrydning er forbundet med to udtryk, henholdsvis retrogression og degradation, der er knyttet til tabet af ligevægt i en stabil jordbund.
Se Succession (økologi) og Jordnedbrydning
K/Pg-grænse
K/Pg-grænsen markeret med en rød pil ved Stevns Klint i Danmark Badlands nær Drumheller i Alberta, hvor erosionen har blottet K/Pg-grænsen K/Pg-grænsen langs Interstate 25 nær Raton Pass i Colorado. Det iridiumrige lag er markeret med en rød pil K/Pg-grænsen, vist med den punkterede linje, ved Trinidad Lake State Park, Colorado i USA Ved K/Pg-grænsen (Kridt-Palæogen-grænsen) findes et tyndt lag af geologiske aflejringer, som kan genfindes mange forskellige steder på jordkloden.
Se Succession (økologi) og K/Pg-grænse
Kalkoverdrev
Rundbælg er typisk for denne naturtype. Kalkoverdrev er en naturtype, der består af overdrev og krat på kalkrig bund.
Se Succession (økologi) og Kalkoverdrev
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Se Succession (økologi) og Klima
Klimaks
Klimaks har flere betydninger: Klimaks fra græsk ord "κλῖμαξ" (klimaks) betyder "trappe" og "stigen".
Se Succession (økologi) og Klimaks
Klimaks (økologisk)
Det har længe været opfattet som en kendsgerning, at alle økosystemer gennemgår en trappeagtig udvikling, hvor hvert "trin" er et forholdsvis stabilt mellemled.
Se Succession (økologi) og Klimaks (økologisk)
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Se Succession (økologi) og Klit
Livsstrategi
Et voksested, præget af planter med S-strategi: Forrest Lyse-Siv (''Juncus effusus'') og bagved ses Mose-Bølle (''Vaccinium uliginosum''), Almindelig Fjerbregne (''Athyrium filix-femina'') og Dun-Birk (''Betula pubescens'').
Se Succession (økologi) og Livsstrategi
Maki (plantesamfund)
Markus Schweiss. Maki (italiensk og korsikansk: macchia, kroatisk: makija, fransk maquis) er en buskbevoksning, der består af stedsegrønne buske og små, stedsegrønne træer, og som opstår i de egne af kloden, hvor der er subtropisk vinterregnsklima.
Se Succession (økologi) og Maki (plantesamfund)
Mediterrane skove, skovområder og krat
Mediterrane skove, skovområder og krat. Garrigue på Korsika i fuld blomstring. Mediterrane skove, skovområder, og krat er biomer inden for de tempererede klimaområder.
Se Succession (økologi) og Mediterrane skove, skovområder og krat
Miljøhistorie
En samtidig model af et ægyptisk kornkammer omtrent 1800 f.Kr. Eksemplet viser den grad af rigdom og organisering, som fulgte med agerbrugets indførelse i Nildalen. Miljøhistorie er beretningen om de økologiske ændringer, der er sket i menneskehedens historie: Årsager, begivenhedsforløb og konsekvenser.
Se Succession (økologi) og Miljøhistorie
Molinio-Arrhenatheretea
Bjoertvedt. Molinio-Arrhenatheretea (populært: engsamfund) er en klasse af plantesamfund med fire ordener og talrige forbund.
Se Succession (økologi) og Molinio-Arrhenatheretea
Monokultur
Monokultur er navnet på en dyrkningsform, der tilstræber at skabe en helt ensartet afgrøde.
Se Succession (økologi) og Monokultur
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Succession (økologi) og Mykorrhiza
Natur
Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.
Se Succession (økologi) og Natur
Naturhave
En naturhave på Île de Fédrun, Bretagne En naturhave (wild garden eller wildlife garden på engelsk, jardin sauvage på fransk, Naturgarten eller naturnaher Garten på tysk, wilde tuin, natuurtuin eller heemtuin på nederlandsk) er en have, hvor naturbevarelsen spiller en væsentlig rolle.
Se Succession (økologi) og Naturhave
Naturnær
Naturnær er et udtryk, som bruges i skovbrug til at adskille simpel, økologisk fremgangsmåde fra en dyrkningsform, som er planlagt og anlagt i overensstemmelse med kendte, naturmæssige lovmæssigheder.
Se Succession (økologi) og Naturnær
Naturpleje
Naturpleje ved et kildevæld og et mindre vandløb. Gallowaykvæg i Kasted Mose hvor de er med i et naturplejeprojekt. Naturpleje er et indgreb i en uønsket udvikling af naturen på et afgrænset område.
Se Succession (økologi) og Naturpleje
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Se Succession (økologi) og Naturskov
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Se Succession (økologi) og Niche (økologi)
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Se Succession (økologi) og Overdrev
Pine barrens
Pine barrens (.
Se Succession (økologi) og Pine barrens
Pionerart
Laver er symbioser mellem alger og svampe, og det gør dem i stand til at være de ultimative pionerarter. Her er der flere forskellige, som koloniserer en betonflade. I økologien er en pionerart en organisme, der etablerer sig på et område, hvor der før var øde.
Se Succession (økologi) og Pionerart
Planteæder
Afrikanske elefanter i et parklignende savannelandskab. Planteædere (herbivorer) er en betegnelse, der dækker alle dyr, som lever af at æde planter.
Se Succession (økologi) og Planteæder
Planteøkologi
Daniel Schwen Planteøkologien eller vegetationsøkologien er et delområde under botanik og økologi.
Se Succession (økologi) og Planteøkologi
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Succession (økologi) og Plantesamfund
Plantesociologi
Plantesamfundet Geranion sanguinei, fotograferet i Gastertal i Kanton St. Gallen, Schweiz. Plantesociologi eller fytosociologi er studiet af vegetationer, dvs.
Se Succession (økologi) og Plantesociologi
Portugisisk laurbærkirsebær
Portugisisk kirsebær (Prunus lusitanica) er et lille, stedsegrønt træ, med en uregelmæssig, åben vækst.
Se Succession (økologi) og Portugisisk laurbærkirsebær
R/K-selektion
r/K-selektion er en videnskabelig teori, som omhandler forplantningstrategier i forhold til afvejning mellem kvantitet og kvalitet af afkom.
Se Succession (økologi) og R/K-selektion
Rådyr
thumb Rådyret (latin: Capreolus capreolus), Europas mindste hjorteart, er almindelig i det meste af Europa og Lilleasien, også i Danmark, hvor man har fundet rådyrknogler helt tilbage fra for 8.000 år siden.
Se Succession (økologi) og Rådyr
Råjord
Råjord er den del af jordbunden, som er helt rå, dvs.
Se Succession (økologi) og Råjord
Rød kornel
Rød kornel (Cornus sanguinea) er en op til 4 meter høj busk, der vokser i lysåbne skove og krat.
Se Succession (økologi) og Rød kornel
Ruderat
Ruderatets planter er ofte kendt som ukrudt. Bemærk den lave, jordstrygende vækstform, som udnytter det mere gunstige mikroklima umiddelbart ved jordoverfladen. Ruderatmark ved industriområde i Ystad. Et ruderat (af rudera.
Se Succession (økologi) og Ruderat
Sauerkraut
Tysk sauerkraut. Surkål med tilbehør, her serveret i Colmar, Alsace. Sauerkraut eller surkål er fint snittet konserveret hvidkål.
Se Succession (økologi) og Sauerkraut
Skovlysning
En kronhjort i en skovlysning En skovlysning eller lysning er en åbning i skoven.
Se Succession (økologi) og Skovlysning
Specialist (økologi)
I økologien er en specialist en art, som er så nøje knyttet til en bestemt niche, at den kun kan leve dér.
Se Succession (økologi) og Specialist (økologi)
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Se Succession (økologi) og Stofkredsløb
Strandarve
Strandarve (Honckenya peploides) er en 5-25 cm høj urt, der vokser på sandstrande og strandvolde.
Se Succession (økologi) og Strandarve
Succession
En succession er en ubrudt række.
Se Succession (økologi) og Succession
Surt overdrev
Katteskæg (''Nardus stricta'') er karakterplante for denne naturtype. Overdrev og græsheder er lidt mere almindelige end dem på kalkrig jord.
Se Succession (økologi) og Surt overdrev
Tajga
Billedet viser en rekonstrueret skov fra den periode, hvor klimaet i Danmark passede med tajga. (Moesgård skov) Tajga (тайга́) er et biom, som er kendetegnet ved sine vældige skove af stedsegrønne nåletræer eller blandingsskove af nåletræer, birk, røn m.fl.
Se Succession (økologi) og Tajga
Træbiologi
Træers vækstkraft er imponerende. Her ses rodskud på en Vestamerikansk Balsampoppel (''Populus trichocarpa'') i botanisk have i Reykjavik. Træbiologi er et felt inden for fagene botanik og biologi.
Se Succession (økologi) og Træbiologi
Ukrudt
Kornblomst - engang et frygtet ukrudt i kornet. DDO definerer ukrudt som "uønsket, vildtvoksende plantevækst, fx i en have eller på en mark".
Se Succession (økologi) og Ukrudt
Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris
Denne skovtype, Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris, findes på den nordlige halvkugle på områder, hvor underlaget er fugtig podsol, dvs.
Se Succession (økologi) og Vaccinio uliginosi-Pinion sylvestris
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Se Succession (økologi) og Vegetation
Vegetationsøkologi
Sten Porse. Vegetationsøkologi handler om planternes indbyrdes forhold og om deres forhold til jordbundsforholdene, klimaforholdene, planteæderne, rovdyrene og nedbryderne.
Se Succession (økologi) og Vegetationsøkologi
Vinterjasmin
Vinterjasmin (Jasminum nudiflorum), også skrevet Vinter-Jasmin, er en løvfældende busk med en opret eller krybende vækstform, der får den til at danne sammenfiltrede puder.
Se Succession (økologi) og Vinterjasmin
Vorsø
Vorsø i Horsens Fjord set fra Alrø Vorsø er en 62 ha stor ø, som ligger ved Horsens Fjords nordlige bred.
Se Succession (økologi) og Vorsø