Indholdsfortegnelse
48 relationer: Albert af Riga, Šiauliai bykommune, Ældre vasatid, Belejringen af Tartu 1224, Danmarks historie (1047-1397), Dansk Estland, De svenske korstog, Den Liviske Orden, Den Tyske Orden, Den Tyske Ordensstat, Estland, Estlands amter, Estlands historie, Henrik af Letland, Hertugdømmet Estland, Ivangorod fæstning, Jersika, Krige med dansk deltagelse eller involvering, Kurland bispedømme, Letlands historie, Litauens historie, Livlandske krønike, Middelalderen, Nordiske korstog, Ordensstat, Peipus, Rakvere Borg, Republikken Novgorod, Republikken Pskov, Reval bispedømme, Rigas historie, Sigulda Borg, Slaget om Lehola 1215, Slaget ved Ümera 1210, Slaget ved Bornhøved (1227), Slaget ved Saule, Solovetskij-klosteret, Stensby (Stensby Sogn), Stensby-aftalen, Storfyrstendømmet Litauen, Tartu, Tartu bispedømme, Terra Mariae, Theoderik af Treyden, Tidslinje for dansk middelalder, Valdemar Sejr, Velikij Novgorod, Wilhelm af Modena.
Albert af Riga
Albert af Riga på moderne lettisk erindringsmønt Albert af Riga (Albert von Buxthövden, Albrekt) var biskop af Riga i 1200-tallet.
Se Sværdbroderordenen og Albert af Riga
Šiauliai bykommune
Šiauliai bykommune i Šiauliai apskritis i det nordlige Litauen omfatter byen Šiauliai og landsbyen Rėkyva.
Se Sværdbroderordenen og Šiauliai bykommune
Ældre vasatid
Ældre vasatid betegner inden for svensk historieskrivning tiden 1521-1611, da Gustav Vasa og hans sønner Erik 14., Johan 3. og Karl 9. samt Johan 3.s søn Sigismund var svenske regenter.
Se Sværdbroderordenen og Ældre vasatid
Belejringen af Tartu 1224
Estland i korstogstiden. Rødt angiver fæstninger. Belejringen af Tartu i 1224 resulterede i faldet af det sidste store centrum for estisk modstand på fastlandet mod den kristne erobring af Estland.
Se Sværdbroderordenen og Belejringen af Tartu 1224
Danmarks historie (1047-1397)
Mandshoved fra døbefonten i Todbjerg Kirke, Østjylland. Fonten er fra ca. 1130, og hovedet viser skæg- og hårmode i tidlig, dansk middelalder, da kristendommen var ved at være almindeligt udbredt i landet. Danmarks ældre middelalder afgrænses oftest af årstallene 1047 (Svend Estridsens tronbestigelse) og 1397 (da rigsrådene i de tre skandinaviske lande enedes om at oprette Kalmarunionen).
Se Sværdbroderordenen og Danmarks historie (1047-1397)
Dansk Estland
Estland var en dansk besiddelse gennem middelalderen og tidlig moderne tid.
Se Sværdbroderordenen og Dansk Estland
De svenske korstog
Kortet viser svenskernes første og andet korstog til sydfinske områder og tredje korstog til det karelske næs. De svenske korstog var en serie militære ekspeditioner, hvor et af motiverne var at kristne først og fremmest det hedenske Baltikum og at beskytte sig mod det ortodokse Novgorod.
Se Sværdbroderordenen og De svenske korstog
Den Liviske Orden
Rustning som anvendtes af Den Liviske Orden. Den Liviske orden eller Livlands Orden, fulde navn Jerusalems Tyske Hus Jomfru Marias hospital i Livland (Domus Sanctae Mariae Theotonicorum in Livonia,, Deutsche Orden in Livland, Jeruusalemma Saksa Maja Püha Maarja hospidal Liivimaal eller Liivimaa ordu) var den katolske ridderorden, Den tyske Ordens livlandske gren, der eksisterede i årene 1237–1562.
Se Sværdbroderordenen og Den Liviske Orden
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Se Sværdbroderordenen og Den Tyske Orden
Den Tyske Ordensstat
Forholdene i Preussen Forholdene i Livland (med Kur- og Estland) Den Tyske Ordensstat (tysk: Staat des Deutschen Ordens eller kort: Deutschordensstaat) var en blandet gejstlig-militær statsdannelse ved Den tyske ridderorden, som opretholdtes mellem 1230 og 1525 i Preussen og Livland.
Se Sværdbroderordenen og Den Tyske Ordensstat
Estland
Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.
Se Sværdbroderordenen og Estland
Estlands amter
Et amt (maakond) er en administrativ del af Estland.
Se Sværdbroderordenen og Estlands amter
Estlands historie
Estlands historie startede i 10.000 f.Kr. hvor man har fundet det første tegn på bosættelse, nemlig Kundakulturen, hvor man fandt stenaldermidler i Pulli nær Pärnu.
Se Sværdbroderordenen og Estlands historie
Henrik af Letland
Henrik af Letland (Henricus de Lettis) (ca. 1188 – 1259) var en tysk præst, missionær og historiker, der berettede om de nordlige korstog og om hedningene i nord.
Se Sværdbroderordenen og Henrik af Letland
Hertugdømmet Estland
Hertugdømmet Estland var fra 1220 til 1346 den danske krones ejendom i det nordlige Estland.
Se Sværdbroderordenen og Hertugdømmet Estland
Ivangorod fæstning
Ivangorod fæstning. Ivangorod fæstning på den estiske 5-kroone seddel (til højre). Ivangorod fæstning ligger i byen Ivangorod i Leningrad oblast i Rusland.
Se Sværdbroderordenen og Ivangorod fæstning
Jersika
Jersikas territorie sammensat fra forskellige kilder Jersika (Gercike, terra Lettia, Gercike, Zargrad, Ерсика, Герцике), også kendt som Lettia, var et fyrstedømme i den tidlige middelalder, der lå i den østlige del af det nuværende Letlands territorie.
Se Sværdbroderordenen og Jersika
Krige med dansk deltagelse eller involvering
Dette er en liste over krige kongeriget Danmark har været/involveret i.
Se Sværdbroderordenen og Krige med dansk deltagelse eller involvering
Kurland bispedømme
Kurland bispedømme (Episcopatus Curoniensis, plattysk: Bisdom Curland) var det næstmindste bispedømme (4500 km²) i Terra Mariae.
Se Sværdbroderordenen og Kurland bispedømme
Letlands historie
På dette kort fra 814 er „Estland“ anført i den antikke betydning, men man kan også se Balternes område. Baltiske stammer i det 12. århundrede Det nuværende Letland historie starter med da landet blev befolket for højest 11.000 år siden efter afslutningen på sidste istid.
Se Sværdbroderordenen og Letlands historie
Litauens historie
Litauens historie falder i flere afsnit: stammetiden, den tidlige stat, fællesskabet med Polen, tiden underlagt fremmede herskere, gendannelsen af nationalstaten, den sovjetiske besættelse og den tredje nationalstat.
Se Sværdbroderordenen og Litauens historie
Livlandske krønike
En side fra en afskrift af Henrik af Livlands krønike Henrik af Letters Livlandske krønike (på Indriķa Livonijas hronika, Heinrici Cronicon Lyvoniae) er et historisk dokument, der beskriver Letlands og Estlands historie mellem 1180 og 1227.
Se Sværdbroderordenen og Livlandske krønike
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Sværdbroderordenen og Middelalderen
Nordiske korstog
De nordiske korstog var korstog foretaget af kongerne i Danmark, Sverige og den tyske Sværdbroderorden samt den Tyske Orden med henblik på at underkue og kristne de hedenske baltiske stammer langs de sydlige og østlige kyster af Østersøen.
Se Sværdbroderordenen og Nordiske korstog
Ordensstat
En ordensstat er en statsdannelse, hvis suverænitet udøves af en ridderorden med stormesteren som statsoverhoved.
Se Sværdbroderordenen og Ordensstat
Peipus
Peipus (estisk: Peipsi-Pihkva järv, russisk: Псковско-Чудское озеро, Чудско-Псковское озеро) er en stor sø på grænsen mellem Estland og Rusland.
Se Sværdbroderordenen og Peipus
Rakvere Borg
Rakvere Borg Rakvere Borg: video Rakvere Borg eller Rakvere Ordensborg (Burg Wierland eller Burg Wesenberg) er en betydelig borgruin i byen Rakvere i det nordlige Estland.
Se Sværdbroderordenen og Rakvere Borg
Republikken Novgorod
Republikken Novgorod (Новгородская республика,; Новъгородьская земля,; (~ Novgorod-landet)) var en stor og indflydelsesrig stat i middelalderens Rusland.
Se Sværdbroderordenen og Republikken Novgorod
Republikken Pskov
Våbenskjold 1781 Republikken Pskov (Псковская Республика eller Pskovskaya Respublika, Pihkva vürstiriik) var en slavisk middelalderlig stat, der eksisterede fra anden halvdel af det 13.
Se Sværdbroderordenen og Republikken Pskov
Reval bispedømme
Reval bispedømmes stift (lysegrøn). Det blågrønne område viser Järvamaa. Andre områder tilhørende Ordenen er vist med hvidt, andre bispedømmer med gråt. Reval bispedømme (estisk: Tallinna piiskopkond, nedertysk: Bisdom Reval, latin: Episcopatus Revaliensis) var et bispedømme i tilknytning til Hertugdømmet Estland under den danske konge 1219–1346 og under Den Liviske Orden 1346–1561.
Se Sværdbroderordenen og Reval bispedømme
Rigas historie
Riga i 1575 Rigas historie, beskrivende Letlands hovedstad, begynder efter omkring 1150, hvor liverne bosatte sig i nærheden af floderne Daugava og Ridzene, mere bestemt hvor Ridzene udmundede i Daugava, og hvor handlende fra Gotland regelmæssigt kom til for at handle.
Se Sværdbroderordenen og Rigas historie
Sigulda Borg
Siguldaborgens ruiner Sigulda Borg (Siguldas ordeņa pils; Sygewalde, Segewold) er borgruinen af et tidligere fæstningsværk i det nordlige Sigulda ved Gaujaflodens venstre bred i Vidzeme i Letland, som opførtes af Sværdbroderordenens mester Venno i perioden fra 1207 til 1209.
Se Sværdbroderordenen og Sigulda Borg
Slaget om Lehola 1215
Slaget om Lehola 1215 (estisk: Lehola lahing 1215, lettisk: Karagājieni uz Ridalu un Sakalu 1215) blev udkæmpet mellem Sværdbroderordenen og esterne nævnte år.
Se Sværdbroderordenen og Slaget om Lehola 1215
Slaget ved Ümera 1210
Slaget ved Ümera 1210 (Ümera lahing, Kauja pie Imeras) stod mellem estiske frihedskæmpende stammer og Sværdbroderordenen i 1210 ved vandløbet Ümera (Jumara) å, et tilløb til Gauja syd for byen Valmiera i vore dages Letland.
Se Sværdbroderordenen og Slaget ved Ümera 1210
Slaget ved Bornhøved (1227)
Slaget ved Bornhøved i ''Sächsische Weltchronik''. Det danske imperium med brune og grønne toner. De lysegrønne områder blev afståede. Blå områder hørte under Norge, lilla områder hørte under Sverige, røde områder under Den Tyske Orden.
Se Sværdbroderordenen og Slaget ved Bornhøved (1227)
Slaget ved Saule
Slaget ved Saule (Saulės mūšis ellerŠiaulių mūšis, Schlacht von Schaulen, Saules kauja, Saule lahing) blev udkæmpet den 22. september 1236 mellem Sværdbroderordenen og de hedenske semgallere, litauere og ẑemaitijanere.
Se Sværdbroderordenen og Slaget ved Saule
Solovetskij-klosteret
Et af Solovetskij-klosterets tårne i 1915, fotograferet af Sergej Prokudin-Gorskij. Solovetskij-klosteret (Соловецкий монастырь) har i flere hundrede år været kristendommens hovedsæde i Nordrusland.
Se Sværdbroderordenen og Solovetskij-klosteret
Stensby (Stensby Sogn)
Stensby er en landsby i Stensby Sogn (tidligere i Kalvehave Sogn).
Se Sværdbroderordenen og Stensby (Stensby Sogn)
Stensby-aftalen
Livland i 1260. På kortet ses de områder, Valdemar Sejr fik tilbage, med gråbrun farve (Duchy of Estonia). Den Tyske eller Liviske Ordens områder med tyrkis. Bispedømmet Øsel-Wiek med rødt. Tartu bispedømme (Dorpat) med mørk orange. Stensby-aftalen (estisk: Stensby leping) er en den 7.
Se Sværdbroderordenen og Stensby-aftalen
Storfyrstendømmet Litauen
Storfyrstendømmet Litauen (rutensk Великое князство Литовъское,,, Wielkie Księstwo Litewskie) var en østeuropæisk stat fra 1200-talletT.
Se Sværdbroderordenen og Storfyrstendømmet Litauen
Tartu
Tartu Universitet ved juletid Tartu (svensk og tysk historisk Dorpat) er en by i det sydøstlige Estland.
Se Sværdbroderordenen og Tartu
Tartu bispedømme
Tartu bispedømmes kirkelige (afgrænset med lyseblå linje) og verdslige (lyseblå) forvaltningsområde. Den Liviske Ordens forvaltningsområder er vist med hvidt. Tartu bispedømme (estisk: Tartu piiskopkond, nedertysk: Bisdom Dorpat, latin: ecclesia Tarbatensis) var en middelalderlig fyrstemagt og et katolsk bispedømme (fyrstbiskop) i Terra Mariae fra 1224 til 1558 omfattede de estisk befolkede områder Ugandi og Vaigas sydlige del, med en samlet størrelse på omkring 9600 km².
Se Sværdbroderordenen og Tartu bispedømme
Terra Mariae
Livland i middelalderen (1207–1561) udgivet i 1573 af Johannes Portantius Terra Mariae eller Terra Mariana (latin, oversat: Jomfru Marias Land, estisk: Maarjamaa) var betegnelsen for den nordlige del af det baltiske område (Estland og Letland) nærmere bestemt for det "middelalderlige Livland" eller "Gamle Livland" (Alt-Livland, Vana-Liivimaa, Livonija, Old Livonia) og betegner området i tiden fra de baltiske korstog til den livlandske krig.
Se Sværdbroderordenen og Terra Mariae
Theoderik af Treyden
Theoderik af Treyden (kilder benytter ofte navnet Dietrich; cirka 1160 – 15. juni 1219 i Reval) var den anden kendte missionær i Livland efter Meinhard, grundlægger af Sværdbroderordenen, og den første biskop af Livland.
Se Sværdbroderordenen og Theoderik af Treyden
Tidslinje for dansk middelalder
Tidslinjen for dansk middelalder omfatter årene mellem 1047 og 1537 (henholdsvis Svend Estridsens tronbestigelse og indførelsen af Reformationen i Danmark).
Se Sværdbroderordenen og Tidslinje for dansk middelalder
Valdemar Sejr
Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død.
Se Sværdbroderordenen og Valdemar Sejr
Velikij Novgorod
Velikij Novgorod (Великий Новгород, ~ Mægtige Novgorod, hvor velikij betyder "mægtig" og novgorod betyder "ny by", norrønt Holmgard) er en af Ruslands ældste og historisk vigtigste byer.
Se Sværdbroderordenen og Velikij Novgorod
Wilhelm af Modena
Wilhelm af Modena (også kaldet William, Wilhelm af Sabina, Guglielmo de Chartreaux, Guglielmo de Savoy eller Guillelmus, født ca. 1184, død 31. marts 1251) var en italiensk klerk og diplomat for paven.
Se Sværdbroderordenen og Wilhelm af Modena
Også kendt som Sværdridder.