Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Sædvaneret

Indeks Sædvaneret

Sædvaneret er ikke-nedskrevet (ukodificeret) ret, som bunder i praksis, hævd og eventuelt mundtlige og skriftlige forskrifter.

Indholdsfortegnelse

  1. 37 relationer: Æresdrab, Carl 16. Gustav af Sverige, Det Konservative Folkeparti, Edictum Rothari, Feudalisme, FN's Sikkerhedsråds resolution 446, Folkeret, Frederik 2. (Tysk-romerske rige), Fredrik Peter Brandt, Germansk religion, Grágás, Hævd, Hævn, Kanun, Kasuistisk ret, Kristian Østberg, Lekë Dukagjin, London, Lov (jura), Lovsigemand, Middelalderen, Nordfrisisk ret, Parlamentarisme, Retshistorie, Romerret, Sachsenspiegel, Saliske lov, Saudi-Arabien, Sættargjerden i Tunsberg, Søret, Süleyman 1., Sigtelse, Skånske Lov, Skilsmisse, Tchad, Wienerkonventionen om diplomatiske relationer, Xeer.

Æresdrab

Æresdrab (af nogle også betegnet skamdrab) er et mord, der bliver udført, oftest af et familiemedlem, for at genoprette familiens ære efter, at et familiemedlem har overtrådt de kulturelle eller moralske normer.

Se Sædvaneret og Æresdrab

Carl 16. Gustav af Sverige

| | Carl XVI Gustaf (Carl Gustaf Folke Hubertus; på dansk nogle gange stavet som Carl XVI Gustav) (født 30. april 1946) er Sveriges konge.

Se Sædvaneret og Carl 16. Gustav af Sverige

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkeparti, KF, oftest blot de Konservative (K), er et konservativt politisk parti i Danmark.

Se Sædvaneret og Det Konservative Folkeparti

Edictum Rothari

Ilumination af et manuskript af Rotharis lovsamling Edictum Rothari (også Edictus Rothari, Edictum Rotharis, Edictus Langobardorum) var den første nedskrevne samling af langobardernes love (edikter), sat på skrift og udbredt den 22. november 643 af kong Rothari.

Se Sædvaneret og Edictum Rothari

Feudalisme

Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.

Se Sædvaneret og Feudalisme

FN's Sikkerhedsråds resolution 446

FN's Sikkerhedsråds resolution 446, vedtaget den 22.

Se Sædvaneret og FN's Sikkerhedsråds resolution 446

Folkeret

Den Internationale Domstol i Den Haag, der er organ for fortolkning af folkeretten.https://unric.org/da/den-internationale-domstol/ Den internationale domstol på unric.org/da Folkeretten er det retsområde, der har at gøre med de regler og principper, der generelt regulerer forholdene mellem stater eller mellem en stat og internationale organisationer.

Se Sædvaneret og Folkeret

Frederik 2. (Tysk-romerske rige)

Frederik den 2.'s fødsel i 1194 Frederik 2. (26. december 1194 – 13. december 1250), var en af de mest betydningsfulde tysk-romerske kejsere i Middelalderen, og han tilhørte slægten Hohenstaufen.

Se Sædvaneret og Frederik 2. (Tysk-romerske rige)

Fredrik Peter Brandt

Fredrik Peter Brandt (født 24. juli 1825 i Åmli, død 2. maj 1891) var en norsk retshistoriker.

Se Sædvaneret og Fredrik Peter Brandt

Germansk religion

Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.

Se Sædvaneret og Germansk religion

Grágás

Faksimile af første kapitel af Grágás e. Vilhjálmur Finsen, 1852 Grágás eller Grågåsen er en historisk islandsk lovbog.

Se Sædvaneret og Grágás

Hævd

Hævd kommer fra oldnordisk hefð, som betyder "det, man har".

Se Sædvaneret og Hævd

Hævn

Hævn består i ønsket om at ramme en person eller en gruppe personer, som har udført en skadevoldende handling eller foretaget en krænkelse, hvad enten denne er reel eller blot oplevet.

Se Sædvaneret og Hævn

Kanun

Kanun (med tryk på 2. stavelse) er albansk og betegner en sædvaneretlig tradition fra Nordalbanien.

Se Sædvaneret og Kanun

Kasuistisk ret

Kasuistisk ret bygger ikke på generelle regler, men på tilfælde.

Se Sædvaneret og Kasuistisk ret

Kristian Østberg

Kristian Østberg. Kristian Østberg (født 8. november 1867 i Grue, Solør, død 21. februar 1942 i Ås) var en norsk jurist.

Se Sædvaneret og Kristian Østberg

Lekë Dukagjin

Lekë Dukagjin var én af stormændene i middelalderens Nordalbanien.

Se Sædvaneret og Lekë Dukagjin

London

London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Sædvaneret og London

Lov (jura)

Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.

Se Sædvaneret og Lov (jura)

Lovsigemand

Þorgnýr Lagmand viser embedets magt overfor den svenske konge ved Gammel Uppsala, 1018. Lagmanden tvang kong Oluf Skotkonung til ikke bare at slutte fred med Olav den Hellige af Norge, men i tilgift give lagmanden sin datter til hustru. Illustration af C. Krogh. En lovsigemand eller lagmand (islandsk: lögsögumaður, færøsk: løgmaður, svensk: lagman, gammelsvensk: laghmaþer, norsk: lagmann, finsk: laamanni) er et særegent nordisk juridisk embede.

Se Sædvaneret og Lovsigemand

Middelalderen

støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.

Se Sædvaneret og Middelalderen

Nordfrisisk ret

Danske landskabslove Sankt Nikolaj i Boldiksum på Før Utlande/Friselag ud for Sønderjyllands vestkyst Med vedtagelsen af Syvherredersvedtægt i 1426 blev den nordfrisiske ret for første gang kodificeret og stod ved siden af de danske landskabslove som Jyske Lov eller Skånske Lov.

Se Sædvaneret og Nordfrisisk ret

Parlamentarisme

Konstitutionelle monarkier med parlamentarisme er mærket med '''rød'''. Parlamentaristiske republikker, hvor parlamentet er overordnet en statsleder, ofte betegnet præsident er mærket med '''orange'''. Præsidentialsystemer med en statsleder, der står til ansvar overfor parlamentet er mærket med '''grøn'''.

Se Sædvaneret og Parlamentarisme

Retshistorie

Denne babylonske lovtekst er skrevet på en stentavle. Retshistorie er betegnelsen for den juridiske disciplin, der beskæftiger sig med rettens historiske fundament og udvikling fra antikken, primært romerretten, til i dag.

Se Sædvaneret og Retshistorie

Romerret

Gudinde for retfærdighed, Justitia, fra romersk mytologi. Skulptur i Frankfurt-am-Main. Roms love, fragment på bronzeplade fra 200-tallet e.Kr. Museum Lauriacum i Enns, Østrig. Romerret (lat. ius romanum) er betegnelsen for et af de vigtigste vestlige retssystemer, som udsprang af det romerske rige i antikken og den tidlige middelalder.

Se Sædvaneret og Romerret

Sachsenspiegel

Sachsenspiegel om valg af konge Sachsenspiegel var Tysklands middelalderlige lovsbog, der indeholdt et forsøg på en systematisk bearbejdelse af det i lovform og som uskreven sædvaneret foreliggende sachsiske retsstof fra første tredjedel af det 13. århundrede.

Se Sædvaneret og Sachsenspiegel

Saliske lov

Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.

Se Sædvaneret og Saliske lov

Saudi-Arabien

Saudi-Arabien (السعودية), officielt Kongeriget Saudi-Arabien (المملكة العربية السعودية), er et land i Mellemøsten og det største land på den Arabiske Halvø.

Se Sædvaneret og Saudi-Arabien

Sættargjerden i Tunsberg

Magnus Lagabøte Stavanger domkirke Sættargjerden i Tønsberg (sat i kraft 9. august 1277) kaldes det konkordat, som blev indgået efter mange års forhandlinger i 1277, hvor kongemagten ved Magnus Lagabøte og den katolske kirken ved ærkebiskop Jon Raude blev enige om en grænsedragning mellem den verdslige og kirkelige myndighedsområde.

Se Sædvaneret og Sættargjerden i Tunsberg

Søret

Søret er indbegrebet af de retsregler, der er særlige for søfartsforholdene.

Se Sædvaneret og Søret

Süleyman 1.

Süleyman 1. (samtidigt tyrkisk: سليمان Sulaymān, nutidig tyrkisk: Süleyman, men oftest kaldt Kanuni Sultan Süleyman) (født 6. november 1494 (1495) i Trabzon, død 5./6. september 1566) var den tiende og længstregerende sultan fra 1520 til 1566 i Det Osmanniske Rige.

Se Sædvaneret og Süleyman 1.

Sigtelse

En sigtelse foreligger, når bevismateriale, vidneudsagn og indicier får politiet til at formulere en mistanke rettet mod en bestemt person for at have begået en forbrydelse.

Se Sædvaneret og Sigtelse

Skånske Lov

Den Skånske Lov (Håndskrift ''Codex Holm B74'' fra cirka 1250) Danske landskabslove Skånske Lov blev nedskrevet mellem 1202 og 1216 og påvirkede det ældste danske skriftsprog; Jyske Lov kom først i 1241.

Se Sædvaneret og Skånske Lov

Skilsmisse

Karikatur af en skilsmisseproces, hvor den bedragne hustru medbringer ægtemandens tvivlsomme bekendtskaber i retten. Skilsmisse er ophævelse af et tidligere indgået ægteskab eller registreret partnerskab.

Se Sædvaneret og Skilsmisse

Tchad

Tchad (Tchad; تشاد, Tšād), officielt Republikken Tchad (République du Tchad; جمهوريّة تشاد, Jumhūriyya Tšād), er en indlandsstat i Centralafrika.

Se Sædvaneret og Tchad

Wienerkonventionen om diplomatiske relationer

Wienerkonventionen om diplomatiske relationer er en international traktat om diplomatisk samkvem mellem stater og diplomatiske udsendtes privilegier, specielt deres immunitet.

Se Sædvaneret og Wienerkonventionen om diplomatiske relationer

Xeer

En ''guurti'' (ret) samles traditonelt under et akacietræ, hvor dommere udøver voldgift indtil begge parter er tilfredse. Xeer (udtale) er navnet for det polycentriske retssystem i Somalia.

Se Sædvaneret og Xeer

Også kendt som Sædvanelov.