Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
11 relationer: Den livlandske krig, Den Tyske Ordensstat, Estlands amter, Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (23. april 1343), Fyrstbiskop, Hertugdømmet Estland, Magnus af Øsel, Reval bispedømme, Stensby-aftalen, Tartu, Terra Mariae.
Den livlandske krig
Den livlandske krig 1558–1582 var en langvarig militær konflikt mellem Zar-Rusland og en vekslende koalition af Danmark, storfyrstendømmet Litauen, kongedømmet Polen (senere Polen-Litauen) og Sverige om kontrollen over Livland.
Se Tartu bispedømme og Den livlandske krig
Den Tyske Ordensstat
Forholdene i Preussen Forholdene i Livland (med Kur- og Estland) Den Tyske Ordensstat (tysk: Staat des Deutschen Ordens eller kort: Deutschordensstaat) var en blandet gejstlig-militær statsdannelse ved Den tyske ridderorden, som opretholdtes mellem 1230 og 1525 i Preussen og Livland.
Se Tartu bispedømme og Den Tyske Ordensstat
Estlands amter
Et amt (maakond) er en administrativ del af Estland.
Se Tartu bispedømme og Estlands amter
Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (23. april 1343)
Den finske Bugt. Det område, der var opfattet af Folkeopstanden 1343, ses med rødprikket markering øverst på kortet Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (Jüriöö ülestõus) var et folkeoprør under dansk konge, som begyndte Sankt Jørgens nat, den 23.
Se Tartu bispedømme og Folkeopstanden Sankt Jørgens Nat (23. april 1343)
Fyrstbiskop
rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Tartu bispedømme og Fyrstbiskop
Hertugdømmet Estland
Hertugdømmet Estland var fra 1220 til 1346 den danske krones ejendom i det nordlige Estland.
Se Tartu bispedømme og Hertugdømmet Estland
Magnus af Øsel
Prins Magnus (26. august 1540 på Københavns slot – 18. marts 1583 i Pilten), prins af Danmark, hertug af Holsten, konge af Livland og næstældste søn af kong Christian den 3. og dronning Dorothea.
Se Tartu bispedømme og Magnus af Øsel
Reval bispedømme
Reval bispedømmes stift (lysegrøn). Det blågrønne område viser Järvamaa. Andre områder tilhørende Ordenen er vist med hvidt, andre bispedømmer med gråt. Reval bispedømme (estisk: Tallinna piiskopkond, nedertysk: Bisdom Reval, latin: Episcopatus Revaliensis) var et bispedømme i tilknytning til Hertugdømmet Estland under den danske konge 1219–1346 og under Den Liviske Orden 1346–1561.
Se Tartu bispedømme og Reval bispedømme
Stensby-aftalen
Livland i 1260. På kortet ses de områder, Valdemar Sejr fik tilbage, med gråbrun farve (Duchy of Estonia). Den Tyske eller Liviske Ordens områder med tyrkis. Bispedømmet Øsel-Wiek med rødt. Tartu bispedømme (Dorpat) med mørk orange. Stensby-aftalen (estisk: Stensby leping) er en den 7.
Se Tartu bispedømme og Stensby-aftalen
Tartu
Tartu Universitet ved juletid Tartu (svensk og tysk historisk Dorpat) er en by i det sydøstlige Estland.
Terra Mariae
Livland i middelalderen (1207–1561) udgivet i 1573 af Johannes Portantius Terra Mariae eller Terra Mariana (latin, oversat: Jomfru Marias Land, estisk: Maarjamaa) var betegnelsen for den nordlige del af det baltiske område (Estland og Letland) nærmere bestemt for det "middelalderlige Livland" eller "Gamle Livland" (Alt-Livland, Vana-Liivimaa, Livonija, Old Livonia) og betegner området i tiden fra de baltiske korstog til den livlandske krig.
Se Tartu bispedømme og Terra Mariae
Også kendt som Fyrstbispedømmet Dorpat.