Indholdsfortegnelse
10 relationer: Carbon, Debye-Hückel-ligningen, Debye-længde, Geologisk CO₂-lagring, Hydrat, Kemisk potential, Poisson-Boltzmann-ligningen, Termisk fluktuation, Termisk ligevægt, Varmestråling.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Se Termodynamisk ligevægt og Carbon
Debye-Hückel-ligningen
køkkensalt opløst i vand. I plasmaer og elektrolytter beskriver Debye-Hückel-ligningen, hvordan det elektriske felt spreder sig pga.
Se Termodynamisk ligevægt og Debye-Hückel-ligningen
Debye-længde
I plasmaer og elektrolytter er Debye-længden \lambda_D (eller Debye-radiussen) den karakteristiske længde for den elektrostatiske effekt fra en elektrisk ladning pga.
Se Termodynamisk ligevægt og Debye-længde
Geologisk CO₂-lagring
Skematisk mulighed for ændring af kulstofkredsløbet ved CCS Geologisk CO2-lagring (også kaldet CCS efter engelsk: Carbon Capture and Storage, carbon capture and sequestration eller carbon control and sequestration) betegner processer, hvorved CO2 lagres fysisk i underjordiske hulrum eller lagres som kemiske forbindelser, hvor molekylært CO2 indlejres i et mineral, og på denne måde ophører med at være rent CO2.
Se Termodynamisk ligevægt og Geologisk CO₂-lagring
Hydrat
Hydrat er en betegnelse, som bruges i uorganisk og organisk kemi for at vise, at et stof indeholder vand.
Se Termodynamisk ligevægt og Hydrat
Kemisk potential
Det kemiske potential \mu er en termodynamisk størrelse, der angiver, hvor meget energi det koster at tilføje en partikel til et system.
Se Termodynamisk ligevægt og Kemisk potential
Poisson-Boltzmann-ligningen
køkkensalt opløst i vand. I plasmaer og elektrolytter beskriver Poisson-Boltzmann-ligningen, hvordan det elektriske felt spreder sig pga.
Se Termodynamisk ligevægt og Poisson-Boltzmann-ligningen
Termisk fluktuation
Atomar diffusion på en krystaloverflade. Adatomernes (beige) små bevægelser er et eksempel på termiske fluktuationer, og fluktuationerne gør det muligt for atomerne at hoppe til en anden position. Krystallens atomer (blå) ryster også, men det er ikke vist i denne animation.
Se Termodynamisk ligevægt og Termisk fluktuation
Termisk ligevægt
To systemer har forskellige temperaturer, men ved udveksling af energi bliver temperaturen ens. Termisk ligevægt opstår, når to eller flere legemer kan udveksle energi kaldet varme.
Se Termodynamisk ligevægt og Termisk ligevægt
Varmestråling
Spektre for varmestråling ved forskellige temperaturer. Det ses at strålingens styrke generelt øges ved stigende temperatur, og at kurvens toppunkt (bølgelængen med størst intensitet) samtidig bevæger sig mod mindre bølgelængder. Varmestråling med synligt lys kan ses på dette varme metal.