Hurtigere adgang end browser!
22 relationer: Ø (flertydig), Åben mængde, Disjunkt (matematik), Fuldstændigt metrisk rum, Indre (matematik), Interval (matematik), Knudefarvning, Konstant funktion, Matematisk definition, Matematisk skønhed, Målteori, Mængde, Mængdelære, Sigma-algebra, Surreelle tal, Topologi, Topologisk rum, Triviel gruppe, Type/ting-distinktionen, Vektorrum, Velordning, 0 (tal).
Ø (flertydig)
Ø har flere betydninger og optræder som flere forkortelser.
Ny!!: Tomme mængde og Ø (flertydig) · Se mere »
Åben mængde
I matematik er en åben mængde intuitivt set en mængde U, der opfylder at man, uanset hvilket punkt x i U man starter i, kan bevæge sig en smule rundt i en hvilken som helst retning fra x uden at forlade U. Det er denne intuition der gøres stringent i afsnittet om åbne mængder i metriske rum nedenfor.
Ny!!: Tomme mængde og Åben mængde · Se mere »
Disjunkt (matematik)
To disjunkte mængder Ordet disjunkt kommer af det latinske disiunctus, som betyder "adskilt".
Ny!!: Tomme mængde og Disjunkt (matematik) · Se mere »
Fuldstændigt metrisk rum
I matematisk analyse kaldes et metrisk rum, M, fuldstændigt (eller Cauchy), hvis enhver Cauchyfølge af punkter i M har en grænseværdi, der også ligger i M. Intuitivt kan man betragte fuldstændige rum som rum, der ikke "mangler" punkter (i det indre eller på kanten).
Ny!!: Tomme mængde og Fuldstændigt metrisk rum · Se mere »
Indre (matematik)
Punktet ''x'' er et indre punkt i ''S'', da en åben kugle om punktet ligger helt inde i ''S''. Punktet ''y'' ligger på randen af ''S''. I matematikken består det indre af en mængde S af alle de elementer i S, som, intuitivt, "ikke ligger på randen af S".
Ny!!: Tomme mængde og Indre (matematik) · Se mere »
Interval (matematik)
Et interval er i matematiske sammenhænge en delmængde bestående af samtlige reelle tal, der ligger mellem to givne tal, kaldet endepunkter.
Ny!!: Tomme mængde og Interval (matematik) · Se mere »
Knudefarvning
Knudefarvning af en graf drejer sig om tildeling af farver til grafens knuder, på en sådan måde, at vilkårlige to kantforbundne knuder har forskellige farver – dette kaldes en egentlig knudefarvning.
Ny!!: Tomme mængde og Knudefarvning · Se mere »
Konstant funktion
I matematikken er en konstant funktion en funktion hvis værdier ikke ændrer sig, og dermed er konstante.
Ny!!: Tomme mængde og Konstant funktion · Se mere »
Matematisk definition
En definition er en præcis beskrivelse af et begreb, hvor der i beskrivelsen er en underforstået logisk biimplikation mellem begrebet og det fænomen begrebet beskriver.
Ny!!: Tomme mængde og Matematisk definition · Se mere »
Matematisk skønhed
Mandelbrotmængden, et almindeligt eksempel på fraktalkunst. Et dodekaeder er sammensat af fem terninger, her med hver sin farve. Matematisk skønhed dækker over, at de fleste matematikere drager en æstetisk tilfredsstillelse fra deres arbejde og fra matematik i almindelighed.
Ny!!: Tomme mængde og Matematisk skønhed · Se mere »
Målteori
Uformelt afbilder et mål delmængder i ikke-negative reelle tal, så større mængder afbildes i større tal. Målteori er en gren af matematisk analyse, der undersøger σ-algebraer, mål, målelige afbildninger og integraler.
Ny!!: Tomme mængde og Målteori · Se mere »
Mængde
En mængde er en samling af objekter eller elementer, hvor den orden, de optræder i, ikke tillægges en betydning.
Ny!!: Tomme mængde og Mængde · Se mere »
Mængdelære
Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.
Ny!!: Tomme mængde og Mængdelære · Se mere »
Sigma-algebra
I matematikken er en σ-algebra (eller en sigma-algebra; sigma er et græsk bogstav) i en mængde X en ikketom samling, Σ, af delmængder af X, der er lukket under komplementdannelse og tællelig forening af samlingens elementer.
Ny!!: Tomme mængde og Sigma-algebra · Se mere »
Surreelle tal
Indenfor matematik er surreelle tal elementerne i et legeme, som både indeholder de reelle tal og uendeligt store og små tal.
Ny!!: Tomme mængde og Surreelle tal · Se mere »
Topologi
Et Möbiusbånd: Et objekt med kun en side og en kant; bl.a. sådanne strukturer studeres i topologi. Topologi (græsk topos, 'sted', og logos, 'lære') er en del af matematikken, der udvider geometri.
Ny!!: Tomme mængde og Topologi · Se mere »
Topologisk rum
Topologiske rum er matematiske strukturer, hvor det har mening at tale om åbne og lukkede mængder og de begreber, der afhænger heraf; herunder bl.a. konvergens, sammenhængenhed og kontinuitet.
Ny!!: Tomme mængde og Topologisk rum · Se mere »
Triviel gruppe
I matematikken er en triviel gruppe en gruppe bestående af kun ét element.
Ny!!: Tomme mængde og Triviel gruppe · Se mere »
Type/ting-distinktionen
Type/ting-distinktionen er den ontologiske dikotomien mellem universalia («typer») og partikularia («ting»).
Ny!!: Tomme mængde og Type/ting-distinktionen · Se mere »
Vektorrum
Inden for matematik er et vektorrum en abstrakt algebraisk struktur.
Ny!!: Tomme mængde og Vektorrum · Se mere »
Velordning
Indenfor matematikken betegner en velordning af en mængde M en ordning således at enhver ikke tom delmængde af M har et mindste element under denne ordning.
Ny!!: Tomme mængde og Velordning · Se mere »
0 (tal)
0 km-stenen i Budapest 0 eller nul er dels en talværdi og dels et ciffer i titalssystemet.
Ny!!: Tomme mængde og 0 (tal) · Se mere »
Omdirigeringer her:
Den tomme mængde, Tom mængde, .
