Indholdsfortegnelse
26 relationer: A.P. Møller - Mærsk, Atmosfære, Carbon, Global opvarmning, Halo, Hubble-rumteleskopet, Jorden, Jordens atmosfære, Jordens fremtid, Jupiters atmosfære, Kumulus, Kvælstofdioxid, Kvælstofkredsløb, Luftrensende jord og planter, Luftspejling, Lyn i den øvre atmosfære, Mesocyklon, Radio Luxembourg, Radioudbredelse, Rød fe, Regn, Sky (meteorologi), Stratosfære, Tropopause, Vejr, Vulkan.
A.P. Møller - Mærsk
Verdens største skib Mærsk Mc-Kinney Møller forlader Aarhus på sin jomfrurejse Nybygget containerskib fra Maersk-Line på Århusbugten 2005 Borerig ''Mærsk Guardian'' under renovering i Hirtshals i 2011 A.P. Møller - Mærsk A/S, fork.
Se Troposfære og A.P. Møller - Mærsk
Atmosfære
Atmosfære har flere betydninger.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Troposfære og Global opvarmning
Halo
En almindelig '''22° halo''' omkring Solen. En Halo er en ring af lys omkring et objekt.
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Se Troposfære og Hubble-rumteleskopet
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Troposfære og Jordens atmosfære
Jordens fremtid
mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.
Se Troposfære og Jordens fremtid
Jupiters atmosfære
Jupiter Jupiters atmosfære er den største atmosfære blandt planeterne i Solsystemet.
Se Troposfære og Jupiters atmosfære
Kumulus
Cumulusskyer Kumulus eller Kumulusskyer (latinsk: cumulus betyder 'høj, dynge, toppunkt) er en type skyer.
Kvælstofdioxid
Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen).
Se Troposfære og Kvælstofdioxid
Kvælstofkredsløb
Kvælstoffet cirkulerer, indtil det bliver udvasket til grundvandet eller reduceret til luftform. Kvælstoffets kredsløb eller nitrogens kredsløb er meget afgørende for alt liv på Jorden.
Se Troposfære og Kvælstofkredsløb
Luftrensende jord og planter
Denne liste over luftrensende planter blev lavet af NASA som en del af NASA Clean Air Study, der forskede i forskellige måder at rense rumstationers luft på, men forskningsresultaterne kan også anvendes til topisolerede boliger.
Se Troposfære og Luftrensende jord og planter
Luftspejling
Nedre luftspejling grundet tyndt lag varm luft lige over vejens asfalt. Årsagen til en nedre luftspejling. Figuren viser en lysstråle som kommer ovenfra ned mod den varmere overflade og til sidst registreres af øjet. Lysafbøjningen er stærkt overdreven. Temperaturinversionlag tæt ved vandoverfladen, som resulterer i en luftspejling.
Lyn i den øvre atmosfære
Figur som viser lys- og elektriske udladningsfænomener i den øvre atmosfære. Lyn i den øvre atmosfære er et begreb, som nogle gange bliver benyttet om flere fænomener, der opstår i den øvre atmosfære (stratosfæren og herover) i forbindelse med lynforekomster i den nedre del af atmosfæren (troposfæren), men en del af fænomenerne er ikke varmt plasma (fx lyn), men derimod koldt plasma (fx rød fe).
Se Troposfære og Lyn i den øvre atmosfære
Mesocyklon
En mesocyklon i Oklahoma, 3. maj 1999 En mesocyklon dannes i forbindelse med de voldsomste tordenbyger, der kaldes for superceller.
Radio Luxembourg
Radiostationen Radio Luxembourg begyndte sine udsendelser på langbølgebåndet i 1933 fra Beidweiler på bølgelængden 1.282 meter (svarende til frekvensen 234 kHz).
Se Troposfære og Radio Luxembourg
Radioudbredelse
atmosfærepåvirkning af radiobølger. Radiobølger med frekvenser på mellem ca. 30MHz-10GHz (bølgelængde 10m-3cm) udbreder sig næsten og for det meste uhindret ind fra og ud i verdensrummet. Frekvensafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger, hvor de "røde" absorberes, "orange" reflekteres af E-laget, "grønne" reflekteres af F-laget, "blå" udbreder sig næsten og for det meste uhindret ud i verdensrummet.
Se Troposfære og Radioudbredelse
Rød fe
Første farvebillede af en rød fe taget fra et luftfartøj (1994). Som det ses af højdeskalaen, er den røde fe omkring 40 km høj. Røde feer er storskala elektriske udladninger, som sker højt over tordenvejrsskyer eller Cumulonimbusskyer.
Regn
Regnbyge ved Lunde på Nordfyn Regn Regn er nedbør der kun består af vand.
Sky (meteorologi)
Skyer (meteorologisk). Skyformationer over havet ved Kåseberga Skåne. skyer æstetik En sky betegnes som den synlige mængde af små kondenserede vanddråber (eller iskrystaller), af størrelsesordenen 0,01 millimeter i diameter: De er så små og lette, at luftens bevægelse er nok til at holde dem svævende i atmosfæren (troposfæren) over jordoverfladen.
Se Troposfære og Sky (meteorologi)
Stratosfære
Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.
Tropopause
Tropopausen er overgangen imellem det nederste lag af atmosfæren troposfæren og den overliggende stratosfære.
Vejr
Vejret betegner de forskellige fænomener i atmosfæren, specielt vind, skyer og nedbør i den nedre del af atmosfæren, som kaldes troposfæren.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Også kendt som Troposfæriske.