Indholdsfortegnelse
28 relationer: Antiproton, Antistof (fysik), Chandra X-ray Observatory, Compton Gamma Ray Observatory, Crafoord Prize, Elektron, Galileiske måner, James Alfred Van Allen, Jorden, Jordens atmosfære, Jordens magnetfelt, Kernereaktorer i rummet, Konspirationsteorier om månelandingen, Lavt jordkredsløb, Magnetosfære, Polarlys, Protonraket, Redstone, Rumobservatorium, Satellit, SMART-1, Solplet, Solstorm, Soludbrud, Solvind, Sputnik-satellitter, Stjernekamera, Vík í Mýrdal.
Antiproton
En antiproton (\bar) er antistof-udgaven af en proton.
Se Van Allen-bælterne og Antiproton
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Se Van Allen-bælterne og Antistof (fysik)
Chandra X-ray Observatory
Chandra X-ray Observatory (CXO), tidligere kaldet Advanced X-ray Astrophysics Facility (AXAF), er et rumobservatorium opsendt af NASA med rumfærgen Columbia på mission STS-93 den 23. juli 1999.
Se Van Allen-bælterne og Chandra X-ray Observatory
Compton Gamma Ray Observatory
Compton Gamma Ray Observatory løftes ud af rumfærgen Atlantis i 1991 Compton Gamma Ray Observatory (CGRO) var et rumobservatorium, der i perioden fra 1991 til 2000 i kredsløb om Jorden observerede lys i det elektromagnetiske spektrum mellem 20k eV og 30 GeV.
Se Van Allen-bælterne og Compton Gamma Ray Observatory
Crafoord Prize
Kong Carl 16. Gustav uddeler Crafoordprisen i 2009 til Tadamitsu Kishimoto. Crafoordprisen er en pris, som skal belønne og fremme grundlæggende forskning inden for videnskabelige discipliner, som havner uden for Nobelprisens emneområder.
Se Van Allen-bælterne og Crafoord Prize
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Van Allen-bælterne og Elektron
Galileiske måner
Montage af de fire Galileiske måner, Io, Europa, Ganymedes og Callisto De galileiske måner er fire af planeten Jupiters måner, nemlig Io, Europa, Ganymedes og Callisto.
Se Van Allen-bælterne og Galileiske måner
James Alfred Van Allen
James Alfred Van Allen (7. september 1914 – 9. august 2006) var en amerikansk fysiker, som opdagede Van Allen-bælterne.
Se Van Allen-bælterne og James Alfred Van Allen
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Van Allen-bælterne og Jorden
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Van Allen-bælterne og Jordens atmosfære
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år.
Se Van Allen-bælterne og Jordens magnetfelt
Kernereaktorer i rummet
Kernereaktorer i rummet kan benyttes som alternativ til f.eks.
Se Van Allen-bælterne og Kernereaktorer i rummet
Konspirationsteorier om månelandingen
På billedet ses apolloastronauten John Young svævende i "luften", uden skygge. Effekten skyldes at han hopper, mens billedet bliver taget (honnøren blev også filmet af månejeepen). Konspirationsteorier om månelandingen betegner en lang række hypoteser (snarere end egentlige teorier), der går ud på, at USA's månelandinger under Apollo-programmet 1969-1972 aldrig har fundet sted.
Se Van Allen-bælterne og Konspirationsteorier om månelandingen
Lavt jordkredsløb
Lavt jordkredsløb (LEO fra engelsk "Low Earth Orbit") er et kredsløb om Jorden, normalvis defineret som værende et kredsløb med højder (kredsløbets højde over havets overflade) fra 160 km (100 miles), med en omløbstid på ca.
Se Van Allen-bælterne og Lavt jordkredsløb
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Se Van Allen-bælterne og Magnetosfære
Polarlys
Billede af nordlys (''aurora borealis''). Sydlys (''aurora australis'') som optaget af NASA's IMAGE satellit d. 11. september 2005, digitalt lagt over billedet af Jorden. Samtidig optagelse af sydlys og nordlys, som viser at de normalt forekommer samtidigt.
Se Van Allen-bælterne og Polarlys
Protonraket
Protonraketten er den største raket der benyttes af den Føderale russiske rumfartsorganisation.
Se Van Allen-bælterne og Protonraket
Redstone
thumb USA's Redstoneraket er kendt for at sende de første amerikanere op i rummet og blev fremstillet af Chrysler.
Se Van Allen-bælterne og Redstone
Rumobservatorium
Rumobservatorier. Grøn betyder endnu ikke opsendt. Et rumobservatorium eller en astronomisatellit er et observatorium i rummet.
Se Van Allen-bælterne og Rumobservatorium
Satellit
Udtrykket satellit bruges i bredeste forstand om alt, der kredser om en egentlig planet; både naturlige måner og menneskeskabte rumfartøjer.
Se Van Allen-bælterne og Satellit
SMART-1
Månen, optaget med en 8" amatørkikkert SMART-1 (Small Missions for Advanced Research in Technology) var ESAs første månesonde, hvis primære formål var at afprøve diverse teknologier.
Se Van Allen-bælterne og SMART-1
Solplet
Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.
Se Van Allen-bælterne og Solplet
Solstorm
En kunstners afbildning af en solstorm. En solstorm, også kaldet geomagnetisk solstorm, er en midlertidig forstyrrelse af jordens magnetosfære forårsaget af en storm af ladede partikler (kaldet en plasmasky) udsendt fra solen.
Se Van Allen-bælterne og Solstorm
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Se Van Allen-bælterne og Soludbrud
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Se Van Allen-bælterne og Solvind
Sputnik-satellitter
Replika af Sputnik 1. Sputnik (russisk: Спутник, ”ledsager eller drabant”) var fællesnavnet på de første sovjetiske satellitter; Sputnik 1, 2 og 3.
Se Van Allen-bælterne og Sputnik-satellitter
Stjernekamera
Et stjernekamera er et instrument, som bestemmer den inertielle pegeretning af den platform, hvorpå det er monteret.
Se Van Allen-bælterne og Stjernekamera
Vík í Mýrdal
Vík í Mýrdal set fra stranden Kirken ligger på et højdedrag, og er det eneste sted hvor indbyggerne kan være i sikkerhed for Katla Vík í Mýrdal, (dansk „Bugten ved den sumpede dal“) er en bygd med ca.
Se Van Allen-bælterne og Vík í Mýrdal
Også kendt som Indre Van Allen-bælte, Van Allen, Van Allen bælte, Van Allen bæltet, Van Allen strålingsbælterne, Van Allen-bælte, Ydre Van Allen-bælte.