Indholdsfortegnelse
35 relationer: Drivhus, Drivhuseffekt, Energioverførsel, Fysik, Glødelampe, Global opvarmning, Infrarød stråling, Isolering, Jordstråling, Kalorimetri, Køleplade, Køling, Kirchhoffs lov (termodynamik), Klimaskepsis, Kvantemekanikkens historie, Lars Schiøtt Sørensen, Luftkølet motor, Luminescens, Masseovn, Maxwells ligninger, MESSENGER, Overgangsisolans, Plancks strålingslov, Rimfrost, Solen, Sortlegeme, Stefan-Boltzmanns konstant, Stefan-Boltzmanns lov, Temperatur, Udgående langbølget stråling, Ultraviolette katastrofe, Varmeoverførsel, Varmestråling (flertydig), Varmeveksler, Wiens forskydningslov.
Drivhus
Drivhus af den særlige konstruktion, som her i landet kaldes "Hollænderhuse". Et gammelt forfaldent drivhus, hvor alt vokser vildt. Et drivhus er en bygning i glas eller plastik til "drivning" (dvs. hurtigere vækst) af grøntsager, frugt og blomster.
Drivhuseffekt
Drivhuseffekt er opvarmning af atmosfæren og jordoverfladen som følge af, at nogle af atmosfærens gasser (såkaldte drivhusgasser) absorberer en del af den infrarøde varmestråling fra jordoverfladen.
Se Varmestråling og Drivhuseffekt
Energioverførsel
I dag benyttes højspændingsmaster blandt andet til overførsel af elektricitet. Energioverførsel eller energitransmission er øjeblikkelig overførsel af energi fra, hvor det er blevet genereret til et andet sted, hvor det benyttes til at udføre arbejde.
Se Varmestråling og Energioverførsel
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Glødelampe
Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.
Se Varmestråling og Glødelampe
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Varmestråling og Global opvarmning
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Varmestråling og Infrarød stråling
Isolering
Mineraluld til isolering. Isolering er både betegnelsen for at reducere flow af f.eks.
Jordstråling
Jordstråling har flere betydninger.
Se Varmestråling og Jordstråling
Kalorimetri
Kalorimetri betyder varmemåling og er en disciplin inden for den eksperimentelle fysik som beskæftiger sig med bestemmelse af varmekapacitet, latent varme etcetera.
Se Varmestråling og Kalorimetri
Køleplade
Forskellige køleplader som f.eks. kan anvendes i en forstærker eller andet elektronik. Et køleskabs radiator på bagsiden er også en køleplade. Billedet er et termografisk billede af et kørende køleskab. En køleplade er et miljø eller et objekt som optager eller afleverer varme fra et objekt via termisk kontakt (enten direkte eller via varmestråling).
Køling
Køling er overførsel af termisk energi via termisk stråling (termisk-IR), varmeledning eller konvektion.
Kirchhoffs lov (termodynamik)
Kirchhoffs lov love beskriver forholdet mellem et legemes absorption og emission af elektromagnetisk stråling.
Se Varmestråling og Kirchhoffs lov (termodynamik)
Klimaskepsis
Skilt under en klimaskeptisk demonstration i USA Klimaskepsis er skepsis mod den udbredte videnskabelige opfattelse af, at den igangværende globale opvarmning er forårsaget af menneskeskabte udledninger af drivhusgasser.
Se Varmestråling og Klimaskepsis
Kvantemekanikkens historie
10 centrale personer i udviklingen af kvantemekanikken. Fra venstre mod højre: Max Planck, Albert Einstein, Niels Bohr, Louis de Broglie, Max Born, Paul Dirac, Werner Heisenberg, Wolfgang Pauli, Erwin Schrödinger, Richard Feynman. Dette er en delvis historisk beskrivelse af kvantefysikkens eller kvantemekanikkens opdagelse og udvikling.
Se Varmestråling og Kvantemekanikkens historie
Lars Schiøtt Sørensen
Lars Schiøtt Sørensen (født 16. juli 1963) er professor (deltids) ved NJTech, forsker og associate professor ved Danmarks Tekniske Universitet.
Se Varmestråling og Lars Schiøtt Sørensen
Luftkølet motor
Bobbel" fra 1945 En Luftkølet motor er en motor, der afkøles ved hjælp af luftkøling, der finder sted ved, at der cirkuleres luft direkte over motorens kølefinner eller over varme områder på motoren.
Se Varmestråling og Luftkølet motor
Luminescens
Luminescens er en fællesbetegnelse for en række fysiske fænomener hvor lys udsendes ved andre mekanismer end opvarmning.
Se Varmestråling og Luminescens
Masseovn
En masseovn, (også kaldet "finsk" masseovn) er en brændefyret ovn lavet af sten, som akkumulerer varmen fra forbrændingen i sin store masse (ca. 2.000 - 2.500 kg).
Maxwells ligninger
Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.
Se Varmestråling og Maxwells ligninger
MESSENGER
Billede af rumsonden, lavet af NASA MESSENGER, akronym for MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry and Ranging (akronymet spiller på at det engelske ord messenger betyder budbringer og at Merkur var gudernes sendebud), var en rumsonde, opsendt af NASA, med det formål at udforske planeten Merkur.
Overgangsisolans
Overgangsisolans er en betegnelse for konvektion og varmestråling og har forskellige værdier afhængig af varmestrømmens retning (opad, nedad, vandret).
Se Varmestråling og Overgangsisolans
Plancks strålingslov
Plancks strålingslov som funktion af bølgelængde. Det ses, at radiansen topper ved en kortere bølgelængde, jo højere temperaturen bliver. Den klassiske model - Rayleigh-Jeans' strålingslov - divergerer fejlagtigt for lave bølgelængder, hvilket kaldes for den ultraviolette katastrofe.
Se Varmestråling og Plancks strålingslov
Rimfrost
Græsblade dækket af rimfrost. Rimfrost (ofte forkortet rim) er deposition af vanddamp til iskrystaller, der afsættes, når luftens temperatur falder under dugpunktet i frostvejr.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Sortlegeme
Teoretiske kurver for sortlegemestråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.
Se Varmestråling og Sortlegeme
Stefan-Boltzmanns konstant
5.780 K har den største bølgelængde ved 501 nm og ved en strålingsexitans på 63,3 MW/m2 Stefan–Boltzmanns konstant (også Stefans konstant), en fysisk konstant angivet ved det græske bogstav ''σ'' (sigma), er proportionalitetskonstanten i Stefan-Boltzmanns lov: "den samlede intensitet udstrålet over alle bølgelængder stiger, når temperaturen stiger", af et sortlegeme, som er proportionel med den termodynamiske temperatur i fjerde potens.
Se Varmestråling og Stefan-Boltzmanns konstant
Stefan-Boltzmanns lov
Sort: Den udsendte effekt pr. arael j som funktion af temperaturen. Blå: Den samme værdi estimeret med Wien-approksimationen, der er korrekt ved lave temperaturer. Stefan-Boltzmanns lov beskriver, hvor meget energi et sort legeme udsender i form af elektromagnetisk stråling.
Se Varmestråling og Stefan-Boltzmanns lov
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Varmestråling og Temperatur
Udgående langbølget stråling
Gennemsnitlig udgående langbølget stråling i 2003-2010 Udgående langbølget stråling er elektromagnetisk stråling med bølgelængder mellem 3 og 100 μm som udsendes fra jorden og dens atmosfære til verdensrummet i form af varmestråling.
Se Varmestråling og Udgående langbølget stråling
Ultraviolette katastrofe
lk.
Se Varmestråling og Ultraviolette katastrofe
Varmeoverførsel
Varmeoverførsel (også kaldet varmetransmission eller varmetransport) er overførsel af varme gennem et medie eller materiale.
Se Varmestråling og Varmeoverførsel
Varmestråling (flertydig)
Varmestråling har forskellige betydninger inden for fysikken.
Se Varmestråling og Varmestråling (flertydig)
Varmeveksler
Bagsidepladen og bagpladen indeni køleskabet og fryseren er begge varmevekslere. Den indre varmeveksler suger varme ud af køleskabet, og den ydre varmeveksler afleverer varme til den omgivende luft. spiralformet modstrømsvarmeveksler.('''1 højre''') Varmt medium ledes ind.('''1 venstre''') Det kølede tidligere varme medium ledes ud.('''2 venstre''') Koldt medium ledes ind.('''2 højre''') Det varmede tidligere kolde medium ledes ud.
Se Varmestråling og Varmeveksler
Wiens forskydningslov
En glødepære lyser rødt ved 700 °C, men orange til hvid-gult ved højere temperaturer. Wiens forskydningslov siger, at et sort legemes temperatur T er omvendt proportional med den mest intense bølgelængde \lambda_ udsendt i form af varmestråling: Et objekt, der er varmt nok til at udsende synlig varmestråling, vil altså først udsende rødligt lys (lang bølgelængde).
Se Varmestråling og Wiens forskydningslov
Også kendt som Hulrumsstråling, Sortlegemestråling, Strålevarme, Termisk stråling, Termiske stråling.