Indholdsfortegnelse
30 relationer: Amartya Sen, Bruttonationalprodukt, Cost-benefit-analyse, Den østrigske skole, Den usynlige hånd, Efficiens, Eksternalitet, For det fælles bedste, Forbrugeroverskud, Fuldkommen konkurrence, Gode (økonomi), Handel, Indisk filosofi, JEL-klassificering, Kenneth Arrow, Klimaøkonomi, Kompensationsprincippet, Konjunktur, Laissez faire, Leonid Hurwicz, Nytte, Offentlig økonomi, Pigouskat, Prisregulering og skat, Producentoverskud, Samfundsvelfærdsfunktion, Sveriges Riksbanks pris i økonomi, Transaktionsomkostning, Uddannelsesøkonomi, Velstand.
Amartya Sen
Amartya Kumar Sen (অমর্ত্য কুমার সেন Ômorto Kumar Shen) (født 3. november 1933) er indisk økonom, filosof og vinder af Nobelprisen i økonomi i 1998 på baggrund af sit arbejde inden for velfærdsøkonomi.
Se Velfærdsøkonomi og Amartya Sen
Bruttonationalprodukt
Bruttonationalproduktet (BNP) er et mål for et lands værditilvækst, dvs.
Se Velfærdsøkonomi og Bruttonationalprodukt
Cost-benefit-analyse
En cost-benefit-analyse (sjældnere benefit-cost-analyse) (engelsk: analyser af omkostninger og fordele) er en samfundsøkonomisk konsekvensberegning, der kan anvendes som led i vurderingen af, om et givet projekt kan betale sig.
Se Velfærdsøkonomi og Cost-benefit-analyse
Den østrigske skole
Grundlæggeren af den oprindelige østrigske skole, økonomen Carl Menger. Den østrigske skole inden for økonomi blev oprindelig brugt om en gruppe økonomer ved Wien Universitet i slutningen af det 19. århundrede med Carl Menger som den mest fremtrædende.
Se Velfærdsøkonomi og Den østrigske skole
Den usynlige hånd
Den usynlige hånd er en metafor, der er brugt af den skotske filosof Adam Smith, grundlæggeren af moderne økonomisk tænkning.
Se Velfærdsøkonomi og Den usynlige hånd
Efficiens
I økonomisk teori siges en situation at være efficient, hvis de knappe resurser anvendes på den økonomisk mest effektive måde, så det er umuligt at allokere dem på en anden måde, der stiller nogen bedre uden at stille andre dårligere.
Se Velfærdsøkonomi og Efficiens
Eksternalitet
I økonomi er en eksternalitet en omkostning eller gevinst som (eksterne) personer uden for den økonomiske transaktion på markedet påføres.
Se Velfærdsøkonomi og Eksternalitet
For det fælles bedste
Inden for filosofi, økonomi og statsvidenskab er for det fælles bedste eller for alles bedste (også Commonwealth, generel velfærd eller offentlig gavn) enten det, der er delt og gavnligt for alle eller de fleste medlemmer af et givent samfund, eller alternativt, hvad der opnås ved medborgerskab, kollektiv handling og aktiv deltagelse i området for politik og offentlig myndighed.
Se Velfærdsøkonomi og For det fælles bedste
Forbrugeroverskud
Forbrugeroverskud er et mikroøkonomisk begreb, der angiver den monetære gevinst, forbrugerne har ved at handle på et marked.
Se Velfærdsøkonomi og Forbrugeroverskud
Fuldkommen konkurrence
Fuldkommen konkurrence, fuldstændig konkurrence eller perfekt konkurrence er et økonomisk begreb for nogle særlige markedsforhold, hvor ingen aktør alene kan påvirke en vares pris på markedet.
Se Velfærdsøkonomi og Fuldkommen konkurrence
Gode (økonomi)
Et gode er i økonomi normalt en vare eller tjenesteydelse, som øger nytten og kan sælges til en pris på et marked.
Se Velfærdsøkonomi og Gode (økonomi)
Handel
Handel refererer til en situation, hvor en eller flere handlende (kunder) mødes med en eller flere andre handlende (sælgere) for at udveksle handelsvarer, serviceydelser eller produkter.
Indisk filosofi
Den indiske filosof Jiddu Krishnamurti Den indiske filosofi omfatter de filosofiske ideer, der har udviklet sig i IndienRadakrishnan 1927 Indian Philosophy.
Se Velfærdsøkonomi og Indisk filosofi
JEL-klassificering
JEL-klassificering er et mønster til systematisk klassificering af emner og videnskabelige artikler i økonomi efter tema.
Se Velfærdsøkonomi og JEL-klassificering
Kenneth Arrow
Kenneth Arrow (23. august 1921 - 21. februar 2017) var en amerikansk økonom.
Se Velfærdsøkonomi og Kenneth Arrow
Klimaøkonomi
Klimaøkonomi er den gren af den økonomiske videnskab, der beskæftiger sig med konsekvenserne af og mulige løsninger på de problemer, der forårsages af udledningen af drivhusgasser og den resulterende globale opvarmning.
Se Velfærdsøkonomi og Klimaøkonomi
Kompensationsprincippet
Kompensationsprincippet er inden for velfærdsøkonomi en beslutningsregel, der bruges til at vælge mellem flere alternative par af sociale stadier.
Se Velfærdsøkonomi og Kompensationsprincippet
Konjunktur
En enkel illustration af økonomiske konjunkturer. En markedsøkonomi bevæger sig typisk i svingninger, såkaldte konjunkturer, hvor gode tider (højkonjunkturer) afløses af dårlige tider (lavkonjunkturer) i en uregelmæssig, men tilbagevendende rytme.
Se Velfærdsøkonomi og Konjunktur
Laissez faire
Laissez faire eller laisser faire (udtalt) er et fransk udtryk, der direkte oversat betyder "lad gøre", men bruges i betydningen "lade stå til".
Se Velfærdsøkonomi og Laissez faire
Leonid Hurwicz
Leonid Hurwicz (født 21. august 1917 i Moskva, død 24. juni 2008 i Minneapolis) var en polsk/amerikansk økonom og en af ophavsmændene til teorien om mekanismedesign, der anviser instrumenter til, hvordan man kan indrette ordninger for at opnå forskellige ønskede udfald indenfor økonomi og andre samfundsvidenskaber.
Se Velfærdsøkonomi og Leonid Hurwicz
Nytte
Nytte angiver et mål for tilfredsstillelsen af behov eller ønsker.
Offentlig økonomi
Offentlig økonomi har sine indtægter fra bl.a. skatteopkrævning. ''Skatteopkræveren'', maleri af Marinus van Reymerswaele, 1542 Offentlig økonomi (eller den offentlige sektors økonomi) omhandler studiet af den offentlige sektors forskellige former for indvirkning på samfundsøkonomien, set gennem samfundsøkonomiske briller med vægt på økonomisk efficiens og fordelingsaspekter.
Se Velfærdsøkonomi og Offentlig økonomi
Pigouskat
Den britiske økonom Arthur Cecil Pigou, der lagde navn til begrebet Pigouskatter En Pigouskat eller Pigouafgift (staves også Pigou-skat og Pigou-afgift) er en skat på en økonomisk aktivitet, som modsvarer den negative eksternalitet, som aktiviteten giver anledning til.
Se Velfærdsøkonomi og Pigouskat
Prisregulering og skat
Langt de fleste af de markeder, der findes i dag, er på trods af markedsøkonomien ikke uregulerede.
Se Velfærdsøkonomi og Prisregulering og skat
Producentoverskud
Producentoverskud er et mikroøkonomisk begreb, der angiver den monetære gevinst, virksomheder har ved at fremstille og sælge varer på et marked.
Se Velfærdsøkonomi og Producentoverskud
Samfundsvelfærdsfunktion
En samfundsvelfærdsfunktion er en funktion, der rangordner forskellige mulige tilstande for et samfund som mere eller mindre fordelagtige.
Se Velfærdsøkonomi og Samfundsvelfærdsfunktion
Sveriges Riksbanks pris i økonomi
Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til Alfred Nobels minde (svensk: Sveriges Riksbanks pris i ekonomisk vetenskap till Alfred Nobels minne), bedre kendt som Nobelprisen i økonomi, er en pris for enestående bidrag til den økonomiske videnskab.
Se Velfærdsøkonomi og Sveriges Riksbanks pris i økonomi
Transaktionsomkostning
Transaktionsomkostninger er kort fortalt omkostninger ved at foretage en handel (en transaktion).
Se Velfærdsøkonomi og Transaktionsomkostning
Uddannelsesøkonomi
Uddannelsesøkonomi er studiet af økonomiske spørgsmål i relation til uddannelse, herunder efterspørgslen efter uddannelse, finansiering og formidling af uddannelse, og den relative effektivitet af forskellige pædagogiske programmer og uddannelsespolitiske tiltag.
Se Velfærdsøkonomi og Uddannelsesøkonomi
Velstand
Velstand betegner gode økonomiske forhold.
Se Velfærdsøkonomi og Velstand
Også kendt som Velfærdsteori.