21 relationer: Belejringen af Paris (845), Belejringen af Paris (885-86), Carisbrooke Castle, Cuerdale-skatten, Danelagen, Erik den Røde, Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum, Knud den Store, Leif den Lykkelige, Middelalderen, Nordisk aktivitet på De Britiske Øer, Nordsøimperiet, Norges historie, Serkland, Skandinavisk Skotland, Slaget ved Brunanburh, Tamworth Castle, The Vikings, Vikinger, Vikingeskib, Vikingetid.
Belejringen af Paris (845)
Belejringen af Paris i 845 var kulminationen på en vikingeinvasion i kongeriget Vestfranken.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Belejringen af Paris (845) · Se mere »
Belejringen af Paris (885-86)
Belejringen af Paris i 885–886 var en del af et vikingetogt på Seinen, i kongeriget Vestfranken.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Belejringen af Paris (885-86) · Se mere »
Carisbrooke Castle
Carisbrooke Castle. Carisbrooke Castle er en middelalderlig motte-and-baileyfæstning, der ligger i landsbyenf Carisbrooke nær Newport på øen Isle of Wight, England.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Carisbrooke Castle · Se mere »
Cuerdale-skatten
Et udvalg af sølvgenstande fra Cuerdale-skatten på British Museum. Cuerdale-skatten er et depotfund af over 8.600 genstande: sølvmønter, engelske og karolingiske smykker, brudsølv og barrer.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Cuerdale-skatten · Se mere »
Danelagen
Danske stednavne i det nuværende England. Danelagen (Dena lagunema Danelaw) var navnet på det område som den danske konge Guthrum (Æthelstan) beholdt ved fredsaftalen i Wedmore i 878.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Danelagen · Se mere »
Erik den Røde
Erik den Røde (født ca. 950 på Jæren i Vestlandet, død ca. 1003 på Grønland) var en vikingehøvding, der blev leder af nordboerne på Grønland.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Erik den Røde · Se mere »
Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum
Begyndelsen på Bog 1 i Wien-manuskriptet (''Codex Vindobonensis'' 521, fol. 3r). Første side i ''descriptio insularum aquilonis'' i Wien-manuskriptet (Codex Vindobonensis 521, fol. 69v). Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum ("De Hamburgske ærkebiskoppers gerninger") eller Adam af Bremens krønike er en afhandling skrevet mellem 1073 og 1076 af Adam af Bremen, som lavede tilføjelser (scholia) til sin død (muligvis 1081; før 1085).
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Gesta Hammaburgensis ecclesiae pontificum · Se mere »
Knud den Store
Knud den StoreBolton, The Empire of Cnut the Great: Conquest and the Consolidation of Power in Northern Europe in the Early Eleventh Century (Leiden, 2009) (oldengelsk: Cnut se Micela, Knútr inn ríki (født ca. 995, død 12. november 1035 i Shaftesbury) også omtalt som Knud 2., men egentlig nok snarere Knud 4., var konge af Danmark 1018-1035, af England 1016-1035 og af Norge 1028-1035, der tilsammen ofte bliver omtalt som Nordsøimperiet. Han var søn af Svend Tveskæg, hvilket også gav ham patronymet Sveinsson (oldnordisk) Sweynsson (engelsk). Trods hans store samtidige betydning svandt arven efter Knud den Store hurtigt, først med hans børns død mindre end et tiår efter hans egen og endeligt med den normanniske erobring af England i 1066. Han bliver populært omtalt i legenden om Kong Knud og tidevandet, der bygger på en fortælling om, hvordan Knud som en vis konge irettesatte sine hoffolk for deres sleske adfærd. Som dansk prins vandt Knud tronen i England i 1016 i kølvandet på flere hundrede års vikingeaktivitet i det nordvestlige Europa. Da han senere besteg den danske trone i 1018 bragte han den engelske og danske krone sammen. Knud forsøgte at bevare sin magtbase ved at forene danerne og englænderne igennem fælles kulturelle bånd af rigdom og tradition samt via ren brutalitet. Efter et årti i konflikt med modstandere i Skandinavien tog Knud Norges krone i Trondheim i 1028. Knud kontrollerede den svenske by Sigtuna (der er slået mønter her, som kalder ham konge, men der er andre nedskrevne kilder om hans erobring eller okkupation af byen). Herredømmet over England gav danerne en vigtig forbindelse til havområdet mellem Storbritannien og Irland, hvor Knud, ligesom hans fader før ham, havde store interesser og udøvede stor indflydelse blandt norrøn-gælerne. Knuds besiddelser i form af Englands bispedømmer og de kontinentale bispedømmer i Danmark, som den tysk-romerske ærkebiskop af Bremen ellers havde højhedsretten over, var en kilde til stor prestige og en løftestang i forhold til den katolske kirke og blandt mange magnater i kristendommen (han modtog store indrømmelser, som bl.a. prisen på pallium til hans biskopper, selvom de stadig måtte rejse for at få den, samt de afgifter hans folk måtte betale på vej til Rom). Efter hans sejr i 1026 over Norge og Sverige, på vej tilbage fra Rom, hvor han deltog i kroningen af den tysk-romerske kejser Konrad 2., udnævnte han sig selv som "Konge over hele England og Danmark og nordmændene og nogle af svenskerne".Lawson, Cnut, s. 97. De angelsaksiske konger brugte titlen "king of the English". Knuds titel var ealles Engla landes cyning - Konge over hele England ("king of all England"). Middelalderhistorikeren Norman Cantor har kaldt ham for "den mest effektive konge i angelsaksisk historie".
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Knud den Store · Se mere »
Leif den Lykkelige
Leif den Lykkelige eller Leif Eriksen (ca. 970 – ca. 1020) var en nordisk opdagelsesrejsende fra Island.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Leif den Lykkelige · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Middelalderen · Se mere »
Nordisk aktivitet på De Britiske Øer
Nordisk aktivitet på De Britiske Øer skete i den tidlige middelalder i den periode der i de nordiske lande kaldes vikingetiden, hvor nordboere rejste til Storbritannien og Irland for at bosætte sig, handler og plyndre.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Nordisk aktivitet på De Britiske Øer · Se mere »
Nordsøimperiet
Nordsøimperiet var et dansk thalassokrati, der blev regeret af Knud den Store som konge over Danmark, Norge, England og dele af nutidens Sverige mellem 1016 og 1035.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Nordsøimperiet · Se mere »
Norges historie
Norges historie kan dateres tilbage til tiden før år 800, hvorfra man har fundet flere helleristninger skrevet med runer.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Norges historie · Se mere »
Serkland
væring, der ikke vendte hjem fra Serkland, ved Tillinge kyrka i Uppland, Sverige. Serkland eller Særkland, det vil sige serkernes eller saracenernes land, betegner i den gammelnordiske litteratur landene ved Eufrat og Tigris, Mesopotamien samt Nordafrika, som i middelalderen var maurisk.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Serkland · Se mere »
Skandinavisk Skotland
Skandinavisk Skotland referer til en periode mellem 700- og 1400-tallet, hvor vikinger og nordboere, hovedsageligt nordmænd og i mindre grad andre skandinaver, bosatte sig, og deres efterkommere koloniserede det område, som i dag kaldes Skotland.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Skandinavisk Skotland · Se mere »
Slaget ved Brunanburh
Slaget ved Brunanburh stod i 937 e.Kr.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Slaget ved Brunanburh · Se mere »
Tamworth Castle
Tamworth Castle. Tamworth Castle er en normannisk borg.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Tamworth Castle · Se mere »
The Vikings
The Vikings er en dansk dokumentarfilm.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og The Vikings · Se mere »
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Vikinger · Se mere »
Vikingeskib
snekke-typen. Vikingeskib er en samlet betegnelse for alle de skibstyper, som vikingerne byggede og anvendte i vikingetiden.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Vikingeskib · Se mere »
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Ny!!: Vikingernes ekspansion og Vikingetid · Se mere »