Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Vulgærlatin

Indeks Vulgærlatin

Vulgærlatin (fra latin sermo vulgaris "almindeligt sprog") er det latinske hverdagssprog i modsætning til klassisk latin fra de antikke latinske tekster.

Indholdsfortegnelse

  1. 22 relationer: Akkusativ med infinitiv, Den mørke middelalder, Francesco Petrarca, Fredegars krønike, Gallisk (sprog), Globalisering, Kongeriget Asturien, Langobarder, Latin, Latinske folkeslag, Maria, Merovinger, Oldfransk, Rætoromansk (sprog), Romanske sprog, Rumænien, Satyricon, Schweiz' geografi, Spansk (sprog), Uhyre, Visigoter, Wilhelm Meyer-Lübke.

Akkusativ med infinitiv

Akkusativ med infinitiv (eller objekt med verbal infinitiv, latin: accusativus cum infinitivo, genstandsfald med navneform) er en grammatisk konstruktion, der findes på de fleste sprog.

Se Vulgærlatin og Akkusativ med infinitiv

Den mørke middelalder

Udrykket ''De mørke århundreder'' stammer oprindeligt fra Francesco Petrarca Den mørke middelalder (også kaldt De mørke århundreder) er en historiografisk betegnelse, der især i ældre tider er blevet brugt om den periode der bedst kendes som europæisk tidlig middelalder og som omfatter perioden fra år 476 til ca.

Se Vulgærlatin og Den mørke middelalder

Francesco Petrarca

Francesco Petrarca (født 20. juli 1304 i Arezzo, død 19. juli 1374 i Arquà Petrarca ved Padova) var en italiensk lærd, digter og tidlig humanist.

Se Vulgærlatin og Francesco Petrarca

Fredegars krønike

Tegning i det ældste manuskript. Personerne formodes at skulle skildre Eusebius af Cæsarea og Hieronymus. Fredegars krønike (La chronique de Frédégaire) er den almindelige titel benyttet om en frankisk krønike fra 600-tallet, som antagelig blev skrevet i Burgund.

Se Vulgærlatin og Fredegars krønike

Gallisk (sprog)

Gallisk er det keltiske sprog, der blev talt i Gallien, Schweiz, det østlige Belgien og Vesttyskland, før det gradvist blev erstattet af vulgærlatin, hollandsk og tysk fra omkring det 6. århundrede.

Se Vulgærlatin og Gallisk (sprog)

Globalisering

Kort over de 54.317 luftruter, som var i drift i juni 2009. Kort fra 1901 over det britiske Eastern Telegraph Companys søkabler. Verdenskort fra 1502 med det nyopdagede Amerika til venstre. Globalisering er betegnelsen for en voksende kulturel og økonomisk udveksling mellem verdens forskellige lande, især i form af varer og produkter, mennesker, penge, information, og tanker og ideer.

Se Vulgærlatin og Globalisering

Kongeriget Asturien

Kongeriget Asturiens våbenskjold Kongeriget Asturien (Regnum Asturorum) var et kongerige på den Iberiske halvø.

Se Vulgærlatin og Kongeriget Asturien

Langobarder

Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.

Se Vulgærlatin og Langobarder

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Vulgærlatin og Latin

Latinske folkeslag

Den Latinske Union De romanske sprog i Europa i 1900-tallet. Kort over steder med betydelig brug af romanske sprog: '''Spansk''', '''fransk''', '''portugisisk''', '''italiensk''', '''rumænsk''' Latinske folkeslag eller romanske folkeslag er en betegnelse for de folkeslag, der i høj grad er præget af romersk kultur og som taler et romansk sprog.

Se Vulgærlatin og Latinske folkeslag

Maria

Maria er et vidt udbredt pigenavn brugt i mange forskellige kulturer, inklusive alle europæiske lande, i Nord- og Sydamerika, Afrika og visse dele af Mellemøsten og Asien (Pakistan, Indien).

Se Vulgærlatin og Maria

Merovinger

fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.

Se Vulgærlatin og Merovinger

Oldfransk

Bog på oldfransk, 1482 Oldfransk er en betegnelse for de romanske sprog af sprogfamilien langues d'oïl, som taltes i den nordlige halvdel af Frankrig, i Belgien og dele af Schweiz mellem ca.

Se Vulgærlatin og Oldfransk

Rætoromansk (sprog)

Rætoromansk (rumantsch) er et romansk sprog, som er et af de fire officielle sprog i Schweiz, sammen med tysk, fransk og italiensk.

Se Vulgærlatin og Rætoromansk (sprog)

Romanske sprog

''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk.

Se Vulgærlatin og Romanske sprog

Rumænien

Rumænien (România) er en suveræn stat i det sydøstlige Europa.

Se Vulgærlatin og Rumænien

Satyricon

Satyricon er en antik satirisk roman, skrevet af den romerske forfatter Petronius midt i 1. århundrede e.Kr.

Se Vulgærlatin og Satyricon

Schweiz' geografi

Kort over Schweiz Schweiz er et lille, bjergrigt land midt i Europa med et totalt landområde på 41290 km².

Se Vulgærlatin og Schweiz' geografi

Spansk (sprog)

Spansk eller castiliansk (spansk: español eller castellano) er et romansk sprog i den Iberoromanskgruppe, der udviklede sig fra flere sprog og dialekter i den centrale-nordlige del af den Iberiske Halvø i løbet af 800-tallet og gradvist spredtes med udvidelsen af kongeriget Castilien i det centrale og sydlige dele af den iberiske halvø under senmiddelalderen.

Se Vulgærlatin og Spansk (sprog)

Uhyre

St. Georg og dragen, af Gustave Moreau (1880) Uhyre er et begreb som oftest sættes i forbindelse med ondskab og grusomhed.

Se Vulgærlatin og Uhyre

Visigoter

Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.

Se Vulgærlatin og Visigoter

Wilhelm Meyer-Lübke

Wilhelm Meyer-Lübke (født 30. januar 1861 i Dübendorf, død 4. november 1936 i Bonn) var en schweizisk romanist.

Se Vulgærlatin og Wilhelm Meyer-Lübke