Indholdsfortegnelse
9 relationer: Apikal dominans, Blad (plantedel), Inderbark, Knop (plantedel), Plantefysiologi, Plantens grundorganer, Raunkiærske system, Sekundær vækst, Vegetativ vækst.
Apikal dominans
Topskuddominansen opstår, når auxinet fra den øverste knop rammer nr. 2. Senere rammes nr. 3 af den samlede mængde fra nr. 1 + 2. Næste gang er det den fjerde knop, som nu må lide under den samlede mængde fra både 1, 2 og 3, osv. Under jorden har auxinet derimod den modsatte virkning: det fremmer væksten i røddernes vækstpunkter.
Se Vækstpunkt og Apikal dominans
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Vækstpunkt og Blad (plantedel)
Inderbark
Tværsnit af en egestamme. Vækstlaget ses til højre som den linje, der adskiller bark og ved. Inderbarken eller kambium er nåletræernes og de tokimbladede træers og buskes sekundære vækstlag, som findes mellem veddet og den del af barken, som er af kork.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Vækstpunkt og Knop (plantedel)
Plantefysiologi
De grønkornholdige celler hos en Stjernemosart (''Mnium hornum''), hvor den vigtigste livsfunktion, fotosyntesen, sker. Plantefysiologi (eller – hvis fremmedordet skulle være konstrueret korrekt – fytofysiologi) er læren om planternes livsfunktioner.
Se Vækstpunkt og Plantefysiologi
Plantens grundorganer
Skematisk fremstilling af en plante.*'''A: Blomst'''**1: Støvvej (støvfang, griffel og frugtknude)**2: Støvtråd og støvknap**3: Kronblade**4: Bægerblade*'''B: Stængel og blade'''**:5: Internodie**6: Knop**7: Blad**8: Rodhals*'''C: Rod''' Planter er opbygget over tre grundorganer: Rod, stængel og blad.
Se Vækstpunkt og Plantens grundorganer
Raunkiærske system
Livsformer efter det Raunkiærske system:1: Fanerofyt (træ, busk, lian); 2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk); 4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne); 5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst); 7: Helofyt (sumpplante); 8 + 9: Hydrofyt (vandplante). Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget.
Se Vækstpunkt og Raunkiærske system
Sekundær vækst
I botanik er sekundær vækst den vækst, der er resultatet af celledeling i kambium eller laterale vækstpunkter (”meristemer”), og som får stammeer og rødder til at blive tykkere, mens primær vækst er vækst, der opstår som et resultat af celledeling i vækstpunkterne i spidserne af stængler og rødder (”apikale meristemer”), hvilket får dem til at forlænges, og giver anledning til primært væv.
Se Vækstpunkt og Sekundær vækst
Vegetativ vækst
Dannelse af nye individer langs bladranden hos Mirakelblad (''Kalanchoe pinnata''). Den lille plante forrest er ca. 1 cm høj. Opfattelsen af "individ" bliver tydeligvis belastet her. Vegetativ vækst er den tilvækst hos planter, som foregår udenfor de kønsbærende dele, altså fra vækstpunkter i henholdsvis kim, rødder, stængler og knopper, samt i vækstlaget mellem bark og ved.