Indholdsfortegnelse
119 relationer: Akut tubulo-interstitiel nefropati, Allosterisk regulering, Alzheimers sygdom, Anabolisme, Analsex, Anastasija Nikolajevna af Rusland, Anthony Atala, Antistof (fysik), Arvæv, Atrofi, Atypisk hæmolytisk uræmisk syndrom, August Krogh, Ødem, Ætsende stof, Barkpore, Benign, Betændelse, Bindevæv, Bioelektromagnetisme, Biopsi, Blad (plantedel), Bløde gane, Bløde materialers fysik, Blod, Bly, Botanikkens specialer, Cøliaki, Celle (biologi), Cellemembran, Cytokinin, Endometriose, Enzym, Epigenetik, Fiber, Fibersprængning, Flodhest, Fra videnskabens Værksted, Fysiologi, Galle, Gift, Glukokortikoid, Grå substans, Hæmatokritværdi, Hæmoride, Histologi, Hjalmar Heiberg, Hugo von Mohl, Hulspidsprojektil, Hvide blodlegemer, Hydrogenfluorid, ... Expand indeks (69 mere) »
Akut tubulo-interstitiel nefropati
Akut tubulo-interstitiel nefropati (i Danmark oftest forkortet ATIN, internationalt Acute Tubular Necrosis, ATN), er den medicinske betegnelse for shock-nyre.
Se Væv (biologi) og Akut tubulo-interstitiel nefropati
Allosterisk regulering
Indenfor biokemien betegner allosterisk regulering kontrol af enzymer eller proteiners aktivitet ved binding af stoffer eller proteiner til et andet område af proteinet end dets aktive site; dette andet område kaldes et allosterisk site, og allosteriske proteiner kan have et eller flere allosteriske sites.
Se Væv (biologi) og Allosterisk regulering
Alzheimers sygdom
Alzheimers sygdom (forkortet AD fra engelsk Alzheimer's disease eller Alzheimers) er en kronisk neurodegenerativ sygdom, som er årsag til mellem 60 % og 70 % af alle tilfælde af demens.
Se Væv (biologi) og Alzheimers sygdom
Anabolisme
Anabolisme er en stofskifteproces, hvor større molekyler bygges op af mindre.
Se Væv (biologi) og Anabolisme
Analsex
Analsex. Analsex eller paedicatio er samleje udført ved at den ene part trænger sin penis ind i den andens endetarm via lukkemusklen anus – heraf navnet analsex.
Anastasija Nikolajevna af Rusland
Anastasija Nikolajevna af Rusland (Анастасия Николаевна Романова) (18. juni 1901, Petergof – 17. juli 1918, Jekaterinburg) var en russisk storfyrstinde, der var den yngste datter af den sidste zar Nikolaj 2. af Rusland og zarina Aleksandra Fjodorovna.
Se Væv (biologi) og Anastasija Nikolajevna af Rusland
Anthony Atala
Anthony Atala (født 14. juli 1958 i Peru) er en amerikansk professor ved Wake Forest University.
Se Væv (biologi) og Anthony Atala
Antistof (fysik)
Det første billede af en positron; optaget i et tågekammer i 1932. Antistof er masse, som er opbygget af antipartikler på samme måde som stof er opbygget af partikler.
Se Væv (biologi) og Antistof (fysik)
Arvæv
Arvæv er en samling af væv, der dækker et ar.
Atrofi
A: Normale celler, B: Celler der er atrofieret til mindre celler, C: Celler atrofieret til færre celler, D: Atrofi hvor der både er færre og mindre celler. (Hæmatoxylin-eosin farvning) Atrofi (fra græsk ἀτροφία, atrophia, "afmagring") er et lægeligt udtryk som betegner svind af væv, legeme eller organ.
Atypisk hæmolytisk uræmisk syndrom
Atypisk hæmolytisk uræmisk syndrom (aHUS) er en sjælden, alvorlig systemisk og livstruende sygdom med dårlig prognose.
Se Væv (biologi) og Atypisk hæmolytisk uræmisk syndrom
August Krogh
Schack August Steenberg Krogh (født 15. november 1874 i Grenaa, død 13. november 1949 i København) var en dansk zoolog og fysiolog.
Se Væv (biologi) og August Krogh
Ødem
engelsk: ''a pit'') efter trykket, der kun langsomt forsvinder. Ødem (gr. οἴδημα, oidema, "opsvulmet") er en ophobning af væske i kroppens væv.
Ætsende stof
faresymbolet for ætsende kemikalier. Et ætsende stof er et stof, der har en ætsende virkning, dvs.
Se Væv (biologi) og Ætsende stof
Barkpore
Barkporer hos Tibetansk Kirsebær (''Prunus serrula''). En barkpore består af noget løst væv, der er opbygget af celler med store indbyrdes ("intercellulære") mellemrum i korklaget hos sekundært forstærkede organer og i barken på træagtige stængler og rødder hos de tokimbladede planter.
Benign
Benign betyder godartet i medicinsk sprogbrug, hvor det benyttes til at karakterisere tumorer, der er godartede (benigne) (Og ikke ondartede (maligne). En tumor, som er benign, er en svulst, som hverken er livstruende, eller som danner metastaser, og hvor der ikke er noget unormalt i måden cellerne vokser på, bortset fra at der er for mange af dem og uden for organismens normale vækstkontrol.
Betændelse
Betændelse i åbent sår Betændelse eller inflammation er den mest almindelige og grundlæggende patologiske reaktion.
Se Væv (biologi) og Betændelse
Bindevæv
Fra venstre mod højre ses bindevæv fra huden, fedtvæv samt bindevæv der omslutter blodkar og nerver. Bindevæv er et stærkt og elastisk materiale, som ligger mellem kroppens væv og organer, hvor det stiver kroppen af, giver den form, og holder sammen på andre væv og organer.
Bioelektromagnetisme
Bioelektromagnetise (nogle gange refereret til som bioelektricitet) er inden for biofysik interaktionen mellem biologiske systemer - celler, væv, organismer etc.
Se Væv (biologi) og Bioelektromagnetisme
Biopsi
Biopsinål til udtagelse af knoglemarvsbiopsi En biopsi er en vævsprøve, der er udtaget fra kroppen.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Væv (biologi) og Blad (plantedel)
Bløde gane
Den bløde gane (også kendt som velum) er hos pattedyr det bløde væv, der udgør bagsiden af ganen, og står således i kontrast til den hårde gane.
Se Væv (biologi) og Bløde gane
Bløde materialers fysik
En flydende krystal - her i en smektisk fase - er et eksempel på et blødt materiale. Bløde materialer (også bløde stoffer; engelsk: soft matter) er den ene gren af de kondenserede stoffers fysik og inkluderer blandt andet geler, kolloider og væv.
Se Væv (biologi) og Bløde materialers fysik
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Botanikkens specialer
Botanikkens specialer er en række underemner, der efterhånden har fået status som selvstændige forskningsområder.
Se Væv (biologi) og Botanikkens specialer
Cøliaki
Cøliaki er den kendteste form for glutenintolerans, der viser autoimmun inflammation i tyndtarmen og følgeskader i kroppen.
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Se Væv (biologi) og Celle (biologi)
Cellemembran
Skematisk tegning af en cellemembran.1. Glykolipid.2. Polypeptidkæde.3. Oligosakkarid.4. Fosfolipid.5. Membranprotein.6. Transmembran alfa-helix.7. Kolesterol. Cellemembran eller plasmamembran er en biologisk membran, der adskiller det indre af en celle fra omgivelserne.
Se Væv (biologi) og Cellemembran
Cytokinin
Cytokininet zeatin har fået sit navn fra majs (''Zea''), hvor det blev opdaget. Cytokininer (CK) er en klasse af plantehormoner, der fremmer celledeling, eller cytokinesis, i planterødder og skud.
Endometriose
Endometriose set under laparoskopi. Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, hvor væv af samme type som slimhinden i livmoderen (endometrium) også sidder uden for livmoderen.
Se Væv (biologi) og Endometriose
Enzym
date.
Epigenetik
Epigenetik er den del af genetikken som omhandler arvelige men reversible forandringer i genudtryk eller fænotype, som er uafhængig af forandringer i DNA-sekvensen.
Se Væv (biologi) og Epigenetik
Fiber
Hampefiber. Fiberoptisk kabel Fiber er en materialetype, der består af sammenhængende filamenter eller forlængede stykker af enheder på samme måde som homogene tråde.
Fibersprængning
Resultatet af en fibersprængning i musklerne i et ben En fibersprængning er en akut eller kronisk skade på vævet i en muskel i en sene eller begge.
Se Væv (biologi) og Fibersprængning
Flodhest
En flodhest (Hippopotamus amphibius) er et stort, primært planteædende, patte- og hovdyr, som lever i Afrika syd for Sahara.
Fra videnskabens Værksted
Fra videnskabens Værksted er en dansk ugerevy fra 1936.
Se Væv (biologi) og Fra videnskabens Værksted
Fysiologi
Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.
Galle
Galle på et blad af Stilk-Eg, fremkaldt af Ege-galhveps (''Cynips quercusfolii''). En galle er en svulstagtig dannelse fremkaldt af forskellige, parasitiske organismer, som lever på planter.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Glukokortikoid
O5 O5 O5 O5 Glukokortikosteroid eller glukokortikoid (glucocorticosteroid, glucocorticoid, glukokortikosteroid eller glukokortikoid) er et hormon med flere virkninger.
Se Væv (biologi) og Glukokortikoid
Grå substans
Grå substans (latin substantia grisea) er en betegnelse for væv i centralnervesystemet, som det ses med det blotte øje.
Se Væv (biologi) og Grå substans
Hæmatokritværdi
Hæmatokritværdien er den rumfangsmæssige procentdel af røde blodlegemer (eng. erythrocytes) i fuldblodet Hæmatokritværdi er volumenprocenten af røde blodlegemer i blodet.
Se Væv (biologi) og Hæmatokritværdi
Hæmoride
Hæmorider (kan også staves haemorrhoide eller hæmorroide) er vaskulære strukturer i analkanalen, der hjælper til at kontrollere afføringen.
Histologi
Histologi (af histos - 'væv' på græsk og -logos - 'læren om') er læren om vævenes opbygning observeret ved forskellige mikroskopi-teknikker.
Hjalmar Heiberg
Hjalmar Heiberg (født 26. september 1837 i Kristiania, død 25. september 1897 sammesteds) var en norsk læge.
Se Væv (biologi) og Hjalmar Heiberg
Hugo von Mohl
Hugo von Mohl (8. april 1805 i Stuttgart – 1. april 1872) var en tysk botaniker, dattersønnesøn af J.J. Moser, bror til Robert og Julius von Mohl.
Se Væv (biologi) og Hugo von Mohl
Hulspidsprojektil
Hulspidsprojektil (engelsk: hollow point) populært kaldet dum dum-kugle er et projektil, der i stedet for at være stumpt eller spidst er udhulet i spidsen.
Se Væv (biologi) og Hulspidsprojektil
Hvide blodlegemer
Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en '''leukocyt''' eller et hvidt blodlegeme Udviklingslinierne fra stamcelle til blodlegemer De hvide blodlegemer eller leukocytter er celler i blodet.
Se Væv (biologi) og Hvide blodlegemer
Hydrogenfluorid
Hydrogenfluorid (formel: HF) er en kemisk forbindelse der ved stuetemperatur er en klar gas.
Se Væv (biologi) og Hydrogenfluorid
IGF-1
IGF-1's rumlige opbygning. Helixstrukturer er angivet i rødt/gult, mens de grå rør er den del af polypeptidet som ikke har nogen veldefineret struktur (tilfældig kæde). IGF-1 (Insulin-like Growth Factor-1) er et peptidhormon, hvis molekylære struktur ligner insulins.
Indvielse af Carlsbergfondets Biologiske Institut
Indvielse af Carlsbergfondets Biologiske Institut er en dansk virksomhedsfilm fra 1932.
Se Væv (biologi) og Indvielse af Carlsbergfondets Biologiske Institut
Iskæmi
Iskæmi er en restriktion i blodtilførsel til væv hvilket skaber et mangel på ilt og glukose, som der kræves i cellulær metabolisme (for at holde vævet i live).
Julius Cohnheim
Julius Friedrich Cohnheim (født 20. juli 1839 i Demmin i Pommern, død 14. august 1884 i Leipzig) var en tysk læge, far til Otto Cohnheim.
Se Væv (biologi) og Julius Cohnheim
Kastanjeminérmøl
Kastanjeminérmøllet (Cameraria ohridella) er et løvminerende møl i familien Gracillariidae.
Se Væv (biologi) og Kastanjeminérmøl
Kød
Forskellige typer kød En tallerken hundekød i Vietnam Kød består af væv fra dyr, primært muskelvæv og det tilhørende fedt, der anvendes som føde.
Kødmørning
Kødmørning (eller mørning) er den proces, hvor kød mekanisk eller kemisk mørnes.
Se Væv (biologi) og Kødmørning
Kolesterol
| Section8.
Se Væv (biologi) og Kolesterol
Kronisk smertesyndrom
Kronisk smertesyndrom er blandt de smerter, som lægerne har sværest ved at diagnosticere, finde forklaringen på eller lindre.
Se Væv (biologi) og Kronisk smertesyndrom
Kropscelle
En kropscelle eller somatisk celle (samlingen af kropsceller kaldes også soma) er et fællesnavn for de celler der udgør en kroppen, dvs.
Se Væv (biologi) og Kropscelle
Kryoterapi
Kryoterapi (af græsk kryo (κρυο) og terapi (θεραπεια) som tilsammen betyder koldkur) er brugen af kulde på et lokalt område eller kroppen generelt som medicinsk terapi.
Se Væv (biologi) og Kryoterapi
Kulsyreanhydrase
Bånddiagram af humant kulsyreanydrase II, med et zinkatom synligt i midten Kulsyreanhydraserne (også kaldet carboanhydrase eller karbonatdehydratase) danner en familie af enzymer, der katalyserer den hurtige omdannelse af kuldioxid til bikarbonat og protoner, en reaktion der forløber relativt langsomt uden katalysator.
Se Væv (biologi) og Kulsyreanhydrase
Kunstigt organ
Et kunstigt organ er en menneskeskabt mekanisk eller -vævs teknologi, som er implanteret eller integreret i et menneske – eller med levende væv - for at erstatte et naturligt organ, for at kopiere eller forstærke bestemte funktioner.
Se Væv (biologi) og Kunstigt organ
Kvælning
Knæ-på-maven-positionen, gør det svært for personen der ligger nederst at trække vejret. Kvælning eller asfyksi (fra græsk ασφυξία, asphyxía, uden puls) er en tilstand med alvorlig mangel på ilt (O2) til kroppen.
Langerhanske øer
Langerhansk ø De Langerhanske øer er bugspytkirtlens endokrine væv, der er spredt som små øer i det exokrine væv, og er opkaldt efter den tyske medicinstuderende Paul Langerhans, som opdagede dem i 1869.
Se Væv (biologi) og Langerhanske øer
Liggesår
To liggesår, begge grad 4. Liggesår (latin: decubitus) er en type af sår der dannes ved at et område af væv eller hud udsættes for tryk gennem længere tid, og derfor ikke får en tilstrækkelig blodforsyning.
Lymfesystem
Menneskekroppens lymfesystem. Blod ankommer til cellerne ("tissue cells") gennem den røde arterie, og i kapillærerne presses blodvæske med næringsstoffer og ilt ud blandt cellerne. Samtidig absorberes væske med affaldsstoffer og kuldioxid tilbage i kapillærerne og føres tilbage mod hjertet gennem den blå vene.
Se Væv (biologi) og Lymfesystem
Lymfevæske
Mellem alt væv og alle celler i kroppen findes lidt klar væske, som kaldes vævsvæske eller lymfevæske.
Se Væv (biologi) og Lymfevæske
Metzenbaumsaks
En Metzenbaumsaks En Metzenbaumsaks er en kirurgisk saks beregnet til at klippe i fint væv.
Se Væv (biologi) og Metzenbaumsaks
Mikroskopi
Fluorescerende mikroskop Mikroskopi er en metode til at se små detaljer, der ikke kan observeres med det blotte øje.
Se Væv (biologi) og Mikroskopi
Mitokondrie
mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9.
Se Væv (biologi) og Mitokondrie
Mitose
Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen. Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks.
Moderkage
Placering af moderkagen i kvindens livmoder. Skematisk tegning af ''placenta''. Moderkagen (latin: placenta "kage") udvikles fra det befrugtede ægs cytotrofoblast og tilhørende syncytiotrofoblast.
Moselig
Grauballemanden udstillet på Moesgård Museum ved Århus Moselig eller mosefund er lig begravet i højmoser og bevaret på grund af de særlige forhold i mosen: surt, iltfattigt vand og lav temperatur.
MR-scanning
Billeder fra MR-scanning, fra nakken og frem mod næsen Billeder fra MR-scanning, set fra siden med start i højre sideMR-scanning (også MR-skanning eller Magnetisk Resonans Skanning; engelsk: Magnetic Resonance Imaging (MRI)) er en teknik, hvor radiobølger og magnetisme typisk anvendes til at danne billeder af kroppens indre.
Se Væv (biologi) og MR-scanning
Mund
Hoved og halsen illustreret. I menneskelig anatomi er munden den første del af fordøjelsessystemet, som indtager mad og producerer spyt.
Muskel
En oversigt over skeletmuskulaturen. Muskler (fra latin musculus, diminutiv af mus "mus") er kroppens kontraktive væv og kommer fra embryonale kønscellers mesoderm.
Neoplasi
En godartet svulst på kinden af en patient Neoplasi (gr. nyvækst) er den medicinske betegnelse for tumorer eller svulster.
Non-neoplasi
Non-neoplasi dækker begreberne.
Se Væv (biologi) og Non-neoplasi
Ole G. Mouritsen
Ole G. Mouritsen (født 4. maj 1950) er en dansk professor ved Københavns Universitet og var tidligere professor i fysik ved Syddansk Universitet i Odense.
Se Væv (biologi) og Ole G. Mouritsen
Organ
Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Palytoxin
Palytoxin PTX er et toksin der stammer fra slægten Palythoa, der er en mangestrålet koralpolyp (Zoanthidea) på koralrev og yndet i akvarier på grund af farverne.
Parenkymatisk
Parenkymatisk er en term, der inden for botanikken betegner celler, der danner grundvævet, f.eks splintveddet i træer.
Se Væv (biologi) og Parenkymatisk
Patologi
Patologi (græsk: pathos, lidelse; logos, lære) er den naturvidenskabelige lære om sygdomme, deres årsager, opståelsesmekanismer og manifestationer.
Patologisk anatomi
Patologisk anatomi (fra græsk: pathos "lidelse", logi "læren om", anatomia "dissektion", "opskæring") er læren om de strukturelle forandringer, omfattende makroskopiske, lys- og elektronmikroskopiske observationer, i væv og organer ved sygdomme.
Se Væv (biologi) og Patologisk anatomi
Patologisk anatomi og cytologi
Patologisk anatomi og cytologi er det lægelige speciale der beskæftiger sig med diagnostik baseret på makro- og mikroskopiske morfologiske forandringer i væv og organer.
Se Væv (biologi) og Patologisk anatomi og cytologi
Peter Medawar
Sir Peter Brian Medawar (født 28. februar 1915 i Rio de Janeiro, død 2. oktober 1987 i London) var en brasilianskfødt, engelsk zoolog, som sammen med Frank Macfarlane Burnet modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin i 1960 for opdagelsen af erhvervet immunologisk tolerance ved transplantationer af væv.
Se Væv (biologi) og Peter Medawar
Pigment
Pigment til salg i en bod i Goa i Indien. Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.
Planteanatomi
Plantens anatomi i oversigtsform. Planternes anatomi er meget ensartet, når man ser på de grove træk.
Se Væv (biologi) og Planteanatomi
Plantehormon
Plantehormoner er organiske molekyler som produceres i en bestemt del af planten, for derefter at transporteres til en anden del af planten, hvor en eller anden fysiologisk respons udløses.
Se Væv (biologi) og Plantehormon
Plantemorfologi
Blomsteranlæg på vej frem fra deres beskyttende dække. Plantemorfologi eller fytomorfologi er studiet af planternes fysiske form og ydre opbygning.
Se Væv (biologi) og Plantemorfologi
Protonterapi
Protonterapi, proton strålebehandling eller protonbehandling er en form for strålebehandling mod kræft, som skåner vævet omkring tumoren, da strålerne rammer mere præcist, og ikke går gennem hele vævet.
Se Væv (biologi) og Protonterapi
Radiofrekvensablation
Illustration af udførelse af radiofrekvensablation Radiofrekvensablation (RFA) er en medicinsk procedure hvor en del af det elektriske ledningssystem i hjertet, en tumor eller andet abnormt væv fjernes eller ødelægges via den varme, der genereres via radiobølger med radiofrekvens, med det mål at lindre eller helbrede en sygdom eller et symptom.
Se Væv (biologi) og Radiofrekvensablation
Røde blodlegemer
Menneskeblod i 1000 x forstørrelse. Et scanning elektronmikroskopisk billede af blodceller; til venstre en erytrocyt eller et rødt blodlegeme, i midten en blodplade eller trombocyt og til højre en leukocyt eller et hvidt blodlegeme Røde blodlegemer eller erytrocytter (af oldgræsk: ἐρυθρός (eruthrós, rød") og κύτος (kutos, "krukke")) er skiveformede, kerneløse celler med en diameter på ca.
Se Væv (biologi) og Røde blodlegemer
Rheumafaktor
Rheumafaktor (RF eller RhF) er et autoantistof (antistof rettet mod en organismes eget væv), der er mest relevant ved leddegigt.
Se Væv (biologi) og Rheumafaktor
Rosen (infektion)
Rosen (lat: erysipelas) er betegnelsen for en hudinfektion, der typisk giver en brændende, rød misfarvning i plamager, der er ømme eller smertende, især ved berøring.
Se Væv (biologi) og Rosen (infektion)
Salomon Stricker
Salomon Stricker (født 1. januar 1834 i Waag Neustadtl i Ungarn, død 2. april 1898 i Wien) var en østerrigsk patolog.
Se Væv (biologi) og Salomon Stricker
Sår
Et sår defineres som gennembrud af hud eller slimhinde.
Sensorisk nerve
En sensorisk nerve/neuron er en nerve der bærer sensorisk information mod centralnervesystemet (CNS).
Se Væv (biologi) og Sensorisk nerve
Siderose
Siderose (lat. siderosis) er en ophobning af jern i væv.
Skrumpelever
Skrumpelever eller levercirrose (lægelatin: cirrhosis hepatis af gr. cirrhosis, ujævn og hepar, lever) er en følge af en kronisk leversygdom hvorved væv i leveren er erstattet af arvæv og knuder, der gør at leveren gradvist holder op med at virke.
Se Væv (biologi) og Skrumpelever
Slimhinde
Tværsnit af tarmens slimhinde. En slimhinde er en biologisk membran, der beklæder de forskellige hulrum i kroppen og dækker overfladerne på de indre organer.
Systemisk lupus erythematosus
Kvinde, der lider af SLE Systemisk Lupus Erythematosus (SLE) er en kronisk autoimmun sygdom, der får kroppens immunforsvar til fejlagtigt at angribe kroppens egne, sunde celler.
Se Væv (biologi) og Systemisk lupus erythematosus
Tømmermænd
Christian Krogh, ''Dagen derpå, selvportræt'', 1883, Michael og Anna Anchers Hus. Tømmermænd (veisalgia) beskriver den samlede mængde ubehagelige fysiologiske effekter efter et voldsomt indtag af nogle depressanter, specielt alkohol.
Se Væv (biologi) og Tømmermænd
Terapeutisk kloning
Terapeutisk kloning Terapeutisk kloning er kloning af celler til brug ved behandling af sygdomme.
Se Væv (biologi) og Terapeutisk kloning
Tetraklorkulstof
Model af tetraklorkulstof-molekyle Tetraklorkulstof,Forældet stavning ifølge Kemisk Ordbog, tetraklor (Retskrivningsordbogen), tetrachlormethan, carbontetrachlorid (Kemisk Ordbog) eller tetra (trivialnavn) er en kemisk forbindelse mellem klor og kulstof: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet en klar, farveløs og i øvrigt giftig væske med en sød lugt som kan mærkes allerede ved lave koncentrationer.
Se Væv (biologi) og Tetraklorkulstof
Thallium
Thallium (RO: Tallium) er et grundstof med kemisk symbol Tl og atomnummer 81 i det periodiske system.
Transparens (optik)
Glas er transparent. Gennemsigtig krystal. Transparens er en optisk egenskab, der indikerer at et materiale er gennemsigtigt eller gennemskinneligt for lys.
Se Væv (biologi) og Transparens (optik)
Tumor
Væv fra tyktarmen med malign tumor (tyktarmskræft) MR-skanning af hjernetumor (gliom) En tumor (fra latin: "svulst") er betegnelsen for en svulst i kroppen, som er opstået ved at noget af kroppens væv vokser eller tiltager i mængde.
Udviklingsbiologi
"Vy over et foster i livmoderen", Leonardo da Vinci, ca. 1510-1512. Emnet fosterudvikling er en stor del af udviklingsbiologi. Udviklingsbiologi er studiet af den proces hvormed en organisme gror og udvikles.
Se Væv (biologi) og Udviklingsbiologi
Urinsyre
Urinsyre, som ikke må forveksles med urinstof, er slutproduktet i nedbrydningen af nukleinsyrer (her: nedbrydningen af purinbaser).
Vandtransport (biologi)
I alle væv foregår transport af vand ud og ind af cellerne, imellem væv og igennem kanaler.
Se Væv (biologi) og Vandtransport (biologi)
Vandtransport (flertydig)
Vandtransport kan betyde flere ting.
Se Væv (biologi) og Vandtransport (flertydig)
Væv
Væv har flere betydning.
Wernickes encefalopati
Wernickes encefalopati er en akut tilstand der skyldes mangel på tiamin i hjernen; den ses oftest ses hos mennesker med langvarigt alkoholoverforbrug.
Se Væv (biologi) og Wernickes encefalopati
Xavier Bichat
Marie François Xavier Bichat (født 14. november 1771, død 22. juli 1802) var en fransk anatom og patolog, der er kendt som faderen til den moderne histologi Selvom han arbejdede uden et mikroskop identificerede Bichat 21 typer af væv som menneskets organer består af.
Se Væv (biologi) og Xavier Bichat
Xenotransplantation
Xenotransplantation er transplantation af celler, væv eller organer på tværs af arter.
Se Væv (biologi) og Xenotransplantation
Ynglelegeme
Soldug (Drosera roseana) med ynglelegemer. Et ynglelegeme er et slags formeringsorgan, der kan være en enkelt celle, flere celler eller et væv.
Se Væv (biologi) og Ynglelegeme
Også kendt som Vævsdele, Vævstype.