Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Vølsunga saga

Indeks Vølsunga saga

2009 Grane ind i fortællingen. Her Gram, illustreret af Emil Doepler (1905). Vølsungesaga er en norrøn fornaldersaga fra sidste del af 1200-tallet, hvor sagnene om den legendariske frankerkongen Vølsungs efterkommere bliver knyttet sammen med en række andre sagn: Blandt andet bygger sagaen på heltedigtene i Den ældre Edda.

Indholdsfortegnelse

  1. 29 relationer: Aslaug Sigurdsdatter, Attila, Ældre Edda, Burgundere, Dværg (mytologi), Fornaldersaga, Gjuke, Gundahar, Hunnere, Idun, Islandsk litteratur i middelalderen, Knud Lavard, Magnus Olsen, Nibelungens Ring, Nordisk mytologi, Norna-Gests þáttr, Ragnars saga Loðbrókar, Ramsundsberget, Regin (mytologisk person), Saga, Siggeir, Sigurd Fafnersbane, Siklingerne, Sinfjøtle, Stavkirke, Tyrfing-cirklen, Valkyrie, Varulv, 5. århundrede.

Aslaug Sigurdsdatter

Heimer og Kraka (Aslaug Sigurdsdatter). Heimer og Kraka, af August Malmström. Åke og Grima finder Kraka gemt i harpen, malet af Mårten Eskil Winge (1862). Kraka, malet af Mårten Eskil Winge. Aslaug Sigurdsdatter med tilnavnet Kraka (.

Se Vølsunga saga og Aslaug Sigurdsdatter

Attila

Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.

Se Vølsunga saga og Attila

Ældre Edda

Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.

Se Vølsunga saga og Ældre Edda

Burgundere

Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.

Se Vølsunga saga og Burgundere

Dværg (mytologi)

Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.

Se Vølsunga saga og Dværg (mytologi)

Fornaldersaga

''Fornalder'' ("gamle dage"); maleri af Peter Nicolai Arbo. En fornaldersaga er en saga, der til forskel fra islændingesagaerne finder sted før koloniseringen af Island.

Se Vølsunga saga og Fornaldersaga

Gjuke

I nordisk mytologi var Gjuke en sagnkonge, stamfar til ”gjukungerne”, dvs.

Se Vølsunga saga og Gjuke

Gundahar

Gundahar (alternative stavemåder omfatter Gunther, Gundahari, latin: Gundaharius, Gundicharius, or Guntharius og norrønt: Gunnarr) var konge over burgunderne og førte dem over Rhinen, hvor de bosatte sig i 411.

Se Vølsunga saga og Gundahar

Hunnere

Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.

Se Vølsunga saga og Hunnere

Idun

''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.

Se Vølsunga saga og Idun

Islandsk litteratur i middelalderen

Islandsk litteratur i middelalderen (undertiden kaldet oldnordisk eller oldislandsk litteratur) er den norrøne litteratur, der blev nedskrevet i Island før Reformationen.

Se Vølsunga saga og Islandsk litteratur i middelalderen

Knud Lavard

Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.

Se Vølsunga saga og Knud Lavard

Magnus Olsen

Magnus Bernhard Olsen (født 28. november 1878 i Arendal, død 16. januar 1963 i Oslo) var en norsk sprogforsker.

Se Vølsunga saga og Magnus Olsen

Nibelungens Ring

Der Ring des Nibelungen (Nibelungens Ring) er en operacyklus bestående af fire episke operaer eller musikdramaer, der er skrevet af den tyske komponist Richard Wagner.

Se Vølsunga saga og Nibelungens Ring

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Se Vølsunga saga og Nordisk mytologi

Norna-Gests þáttr

Norne-Gæsts død. Xylografi af Gunnar Forssell (1859–1903). ''Die Nornen'' Johannes Gehrts (1889) Færøsk frimærke med motiv fra balladen om Norne-Gæst. Fortælling om Norne-Gæst (norrønt Norna-Gests þáttr) er en fornaldersaga – altså en eventyrsaga.

Se Vølsunga saga og Norna-Gests þáttr

Ragnars saga Loðbrókar

I det første kapitel i sagaen fortælles om hvordan den tre år gamle Åslaug Sigurdsdatter, som var datter af Sigurd Fåvnesbane, kommer til sine fosterforældre Åke og Grima. Tegning af August Malmström. Regnar Lodbrogs saga (Ragnars saga loðbrókar) er en nordisk fornaldersaga fra ca.

Se Vølsunga saga og Ragnars saga Loðbrókar

Ramsundsberget

Sigurdsristningen på Ramsundsberget Ramsundsberget er en klippeflade i Södermanland med runeindskrifter og helleristninger.

Se Vølsunga saga og Ramsundsberget

Regin (mytologisk person)

Dværgen Regin tegnet af Arthur Rackham. Regin var en dværg i den nordiske mytologi.

Se Vølsunga saga og Regin (mytologisk person)

Saga

Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.

Se Vølsunga saga og Saga

Siggeir

Siggeier er en sagnkonge af Gøtland, der omtales i Vølsunga saga.

Se Vølsunga saga og Siggeir

Sigurd Fafnersbane

Portal fra Hylestad stavkirke, Setesdal, Norge: Sigurd dræber Fafners broder, smeden Regin, som er Sigurds fosterfader. Portal fra Hylestad stavkirke, Setesdal, Norge: Sigurd dræber Fafner Sigurd Fafnersbane er en skikkelse i nordisk mytologi beskrevet i Ældre Edda og den islandske Vølsungesagaen.

Se Vølsunga saga og Sigurd Fafnersbane

Siklingerne

I nordisk mytologi var siklingerne en skurkagtig æt.

Se Vølsunga saga og Siklingerne

Sinfjøtle

Sinfjøtle er en nordisk sagnfigur tilhørende vølsungeslægten.

Se Vølsunga saga og Sinfjøtle

Stavkirke

Urnes stavkirke er på UNESCOs verdensarvsliste. En stavkirke er en kirke fra middelalderen bygget af træ og med bærende træstolper, stave, i jorden eller på en træramme lagt på kampesten, syldstene.

Se Vølsunga saga og Stavkirke

Tyrfing-cirklen

Tyrfing-cirklen er en samling af nordiske legende, der har det fælles element, at de indeholder magiske sværd Tyrfing.

Se Vølsunga saga og Tyrfing-cirklen

Valkyrie

''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.

Se Vølsunga saga og Valkyrie

Varulv

Træsnit af en angribende varulv. Lucas Cranach den ældre, 1512. Varulv i et tysk træsnit fra 1722. Varulven (af norrønt verr, oldhøjtysk wer.

Se Vølsunga saga og Varulv

5. århundrede

4. århundrede – 5.

Se Vølsunga saga og 5. århundrede

Også kendt som Völsungasaga, Vølsungensagaen, Vølsungesaga, Vølsungesagaen.