Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Hent
Hurtigere adgang end browser!
 

Vølvens spådom

Indeks Vølvens spådom

Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.

68 relationer: Asetro, Ask og Embla, Ældre Edda, Balder, Balders død, Baldrs draumar, Brimer, Dværg (mytologi), Fenrisulven, Fimbulvinter, Fjalar (hane), Fjalar og Galar, Fjørgyn, Fornyrðislag, Frederik Hammerich (teolog), Frej, Freja, Gungner, Gylfaginning, Hallgrímur Hannesson Scheving, Haukr Erlendsson, Hauksbók, Høner, Hørg, Hejmdal, Jætte, Jernved (Slesvig), Jotunheim, Krigen mellem aser og vaner, Kunst i vikingetiden, Kvaser, Litteraturhistorie, Lodur, Lokasenna, Loke, Mennesket i nordisk religion, Muspilli, N.F.S. Grundtvig, Niðafjöll, Nidhug, Niels Pagh Andersen, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norne, Od, Odin, Okolner, Peder Hansen Resen, Ragnarok, ..., Sejd, Skæbne i nordisk kultur, Torbjørn Hornkløve, Tyr (gud), Udesidning, Urd, Verdande og Skuld, Valkyrie, Völuspá hin skamma, Vølve, Vølven, Vølvens spådom (film), Vølvens spådom (flertydig), Vølvens spådom (J.P.E. Hartmann), Vølvens syner, Vidar den Tavse, Vigrid, Vile og Ve, Ymer (nordisk mytologi). Expand indeks (18 mere) »

Asetro

Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.

Ny!!: Vølvens spådom og Asetro · Se mere »

Ask og Embla

Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.

Ny!!: Vølvens spådom og Ask og Embla · Se mere »

Ældre Edda

Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.

Ny!!: Vølvens spådom og Ældre Edda · Se mere »

Balder

Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.

Ny!!: Vølvens spådom og Balder · Se mere »

Balders død

Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.

Ny!!: Vølvens spådom og Balders død · Se mere »

Baldrs draumar

Baldrs draumar (Balders drøm) eller Vegtamskviða er et Edda-digt i manuskriptet AM 748 I 4to.

Ny!!: Vølvens spådom og Baldrs draumar · Se mere »

Brimer

Brimer er i nordisk mytologi et andet navn på kæmpen Ymer samt navnet på den hal hvor de overlevende jætter kan søge ly.

Ny!!: Vølvens spådom og Brimer · Se mere »

Dværg (mytologi)

Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.

Ny!!: Vølvens spådom og Dværg (mytologi) · Se mere »

Fenrisulven

Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).

Ny!!: Vølvens spådom og Fenrisulven · Se mere »

Fimbulvinter

Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.

Ny!!: Vølvens spådom og Fimbulvinter · Se mere »

Fjalar (hane)

I nordisk mytologi (Vølvens spådom) er Fjalar en rød hane, der galer i et træ og dermed indvarsler Ragnarok.

Ny!!: Vølvens spådom og Fjalar (hane) · Se mere »

Fjalar og Galar

Fjalar og Galar er i nordisk mytologi to dværge, som er brødre.

Ny!!: Vølvens spådom og Fjalar og Galar · Se mere »

Fjørgyn

Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.

Ny!!: Vølvens spådom og Fjørgyn · Se mere »

Fornyrðislag

Fornyrðislag ("oldtidsversemål") er en variant af det fælles gammelgermanske hovedversemål.

Ny!!: Vølvens spådom og Fornyrðislag · Se mere »

Frederik Hammerich (teolog)

Peter Frederik Adolph Hammerich (født 9. august 1809 i København, død 9. februar 1877) var en dansk teolog og historiker.

Ny!!: Vølvens spådom og Frederik Hammerich (teolog) · Se mere »

Frej

Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).

Ny!!: Vølvens spådom og Frej · Se mere »

Freja

''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.

Ny!!: Vølvens spådom og Freja · Se mere »

Gungner

Odin med Gungner. Illustration i islandsk manuskript fra 1800-tallet. Gungner eller Gunger (nørrænt: gungnir "det rystende") var ifølge nordisk mytologi Odins altgennemborende, træfsikre spyd som Loke gav til Odin, da han skulle fungere som dommer i et væddemål mellem Loke og dværgene.

Ny!!: Vølvens spådom og Gungner · Se mere »

Gylfaginning

Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.

Ny!!: Vølvens spådom og Gylfaginning · Se mere »

Hallgrímur Hannesson Scheving

Hallgrímur Hannesson Scheving (født 13. juli 1781, død 31. december 1861) var en islandsk filolog.

Ny!!: Vølvens spådom og Hallgrímur Hannesson Scheving · Se mere »

Haukr Erlendsson

Bryggen fra Stranden, hvor Hauk boede i Audunsgården. Haukr Erlendsson (født ca. 1265, død 1334) var en islandsk lovsigemand, der huskes for at have efterladt sig håndskriftet, der nu kaldes Hauksbók, indeholdende blandt andet afskrifter af sagaer, Algorismus, der er en nordisk skrift om matematik, samt Völuspá.

Ny!!: Vølvens spådom og Haukr Erlendsson · Se mere »

Hauksbók

Side 4 i AM 544 4, der er den mest omfattende af de tre fragmenter. Hauksbók er et islandsk manuskript fra begyndelsen af 1300-tallet.

Ny!!: Vølvens spådom og Hauksbók · Se mere »

Høner

Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi.

Ny!!: Vølvens spådom og Høner · Se mere »

Hørg

Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.

Ny!!: Vølvens spådom og Hørg · Se mere »

Hejmdal

Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.

Ny!!: Vølvens spådom og Hejmdal · Se mere »

Jætte

Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.

Ny!!: Vølvens spådom og Jætte · Se mere »

Jernved (Slesvig)

Kort over Jernved fra 1652 Jernved (Danske Skov) i den sydlige del af middelalderens Danmark Herregården Nør Jernved er et landskab i det nordlige Tyskland mellem Egernførde og Kielerfjorden.

Ny!!: Vølvens spådom og Jernved (Slesvig) · Se mere »

Jotunheim

En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.

Ny!!: Vølvens spådom og Jotunheim · Se mere »

Krigen mellem aser og vaner

Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.

Ny!!: Vølvens spådom og Krigen mellem aser og vaner · Se mere »

Kunst i vikingetiden

Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11. årh.) Kunst i vikingetiden er en samlebetegnelse for de kunstneriske stilarter, der blomstrede i Norden og de områder i Nordeuropa, hvor vikingerne bosatte sig fra slutningen af 8.

Ny!!: Vølvens spådom og Kunst i vikingetiden · Se mere »

Kvaser

Suttung og dværgene, Louis Huard (1891). Kvaser er i nordisk mytologi en vis mand som blev skabt af vaner og aser for slutte en bindende fred mellem dem efter krigen mellem aser og vaner.

Ny!!: Vølvens spådom og Kvaser · Se mere »

Litteraturhistorie

f.Kr. Litteraturhistorie beskæftiger sig med betydelige skønlitterære værker, forfatterskaber, genrer, strømninger og perioder i litteraturen gennem tiden.

Ny!!: Vølvens spådom og Litteraturhistorie · Se mere »

Lodur

Lodur (norrønt Lóðurr) er en as i nordisk mytologi.

Ny!!: Vølvens spådom og Lodur · Se mere »

Lokasenna

Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.

Ny!!: Vølvens spådom og Lokasenna · Se mere »

Loke

Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.

Ny!!: Vølvens spådom og Loke · Se mere »

Mennesket i nordisk religion

Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899). Opfattelsen af mennesket i nordisk religion var et centralt element i det religiøse verdensbillede i Norden i før-kristen tid.

Ny!!: Vølvens spådom og Mennesket i nordisk religion · Se mere »

Muspilli

Nedskrivet side med muspilli Muspilli eller Das Muspiellied er et digt fra omkring 870 e.v.t. Det er det ene af bevarede episke digte skrevet på oldhøjtysk; det andet er Hildebrandslied.

Ny!!: Vølvens spådom og Muspilli · Se mere »

N.F.S. Grundtvig

Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.

Ny!!: Vølvens spådom og N.F.S. Grundtvig · Se mere »

Niðafjöll

Niðafjöll (også skrevet som Niðvellir, norrønt for mørke bjerge) eller Nidafjeld er et sted i nordisk mytologi, der ligger i den nordlige del af Hel.

Ny!!: Vølvens spådom og Niðafjöll · Se mere »

Nidhug

Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.

Ny!!: Vølvens spådom og Nidhug · Se mere »

Niels Pagh Andersen

Niels Pagh Andersen (født 11. oktober 1958 i Gladsaxe) er en dansk filmklipper.

Ny!!: Vølvens spådom og Niels Pagh Andersen · Se mere »

Nordisk kosmologi

Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).

Ny!!: Vølvens spådom og Nordisk kosmologi · Se mere »

Nordisk mytologi

Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.

Ny!!: Vølvens spådom og Nordisk mytologi · Se mere »

Nordisk religion

Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.

Ny!!: Vølvens spådom og Nordisk religion · Se mere »

Norne

Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.

Ny!!: Vølvens spådom og Norne · Se mere »

Od

Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.

Ny!!: Vølvens spådom og Od · Se mere »

Odin

''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.

Ny!!: Vølvens spådom og Odin · Se mere »

Okolner

Okolner.

Ny!!: Vølvens spådom og Okolner · Se mere »

Peder Hansen Resen

Peder Hansen Resen (født 17. juni 1625, død 1. juni 1688) var en dansk historiker, retslærd og præsident i residensstaden, søn af biskop Hans Hansen Resen.

Ny!!: Vølvens spådom og Peder Hansen Resen · Se mere »

Ragnarok

. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.

Ny!!: Vølvens spådom og Ragnarok · Se mere »

Sejd

danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker. Fundet er i dag udstillet på det svenske nationalmuseum i Stockholm. Sejd (af norrønt: seiðr) var en type magi i norrøn tid.

Ny!!: Vølvens spådom og Sejd · Se mere »

Skæbne i nordisk kultur

Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.

Ny!!: Vølvens spådom og Skæbne i nordisk kultur · Se mere »

Torbjørn Hornkløve

Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.

Ny!!: Vølvens spådom og Torbjørn Hornkløve · Se mere »

Tyr (gud)

Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.

Ny!!: Vølvens spådom og Tyr (gud) · Se mere »

Udesidning

Udesidning er en oldnordisk tradition, muligvis med shamanistiske rødder.

Ny!!: Vølvens spådom og Udesidning · Se mere »

Urd, Verdande og Skuld

Nornerne væver skæbnens tråde, af Arthur Rackham (1912) Urd, Verdande og Skuld (norrønt: Urðr, Verðandi ok Skuld) er i nordisk mytologi et kollektiv af tre skæbnegudinder, også kaldet norner.

Ny!!: Vølvens spådom og Urd, Verdande og Skuld · Se mere »

Valkyrie

''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.

Ny!!: Vølvens spådom og Valkyrie · Se mere »

Völuspá hin skamma

Balders død, Frølichs illustration fra 1895 Völuspá hin skamma (den korte Völuspá) er et oldnordisk digt, der er bevaret i form af en håndfuld stanzaer i Hyndluljóð i den Ældre Edda, og som en enkelt stanza i Gylfaginning-delen i Snorri Sturlusons Yngre Edda.

Ny!!: Vølvens spådom og Völuspá hin skamma · Se mere »

Vølve

Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.

Ny!!: Vølvens spådom og Vølve · Se mere »

Vølven

Groa og Heid. Heid optræder i ''Vølvens spådom''.http://www.heimskringla.no/wiki/Vølvens_Spaadom afsnit 8 Vølven henviser nogle steder til Groa, en vølve med helbredende evner.

Ny!!: Vølvens spådom og Vølven · Se mere »

Vølvens spådom (film)

Vølvens spådom er en dansk animationsfilm fra 1996 instrueret af Maria Mac Dalland og efter manuskript af Maria Mac Dalland og Thomas Winding.

Ny!!: Vølvens spådom og Vølvens spådom (film) · Se mere »

Vølvens spådom (flertydig)

Vølvens spådom er titlen på flere værker.

Ny!!: Vølvens spådom og Vølvens spådom (flertydig) · Se mere »

Vølvens spådom (J.P.E. Hartmann)

Vølvens spådom er et korværk af J.P.E. Hartmann med opusnummer 71 fra 1870 eller 1872.

Ny!!: Vølvens spådom og Vølvens spådom (J.P.E. Hartmann) · Se mere »

Vølvens syner

Vølvens syner er det femtende og sidste tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla, og blev udgivet i 2009.

Ny!!: Vølvens spådom og Vølvens syner · Se mere »

Vidar den Tavse

En illustration af Vidar der jager Fenris, mens han holder hans kæber fra hinanden, (1908) af W. G. Collingwood, inspireret af Gosforthkorset Vidar er i nordisk mytologi søn af Odin.

Ny!!: Vølvens spådom og Vidar den Tavse · Se mere »

Vigrid

Vigrid er en slette midt i Asgård – 100 mile på hver led.

Ny!!: Vølvens spådom og Vigrid · Se mere »

Vile og Ve

Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.

Ny!!: Vølvens spådom og Vile og Ve · Se mere »

Ymer (nordisk mytologi)

Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).

Ny!!: Vølvens spådom og Ymer (nordisk mytologi) · Se mere »

Omdirigeringer her:

Völuspá, Vølvens Spaadom, Vølvens Spådom, Vǫluspá.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »