Indholdsfortegnelse
68 relationer: Asetro, Ask og Embla, Ældre Edda, Balder, Balders død, Baldrs draumar, Brimer, Dværg (mytologi), Fenrisulven, Fimbulvinter, Fjalar (hane), Fjalar og Galar, Fjørgyn, Fornyrðislag, Frederik Hammerich (teolog), Frej, Freja, Gungner, Gylfaginning, Hallgrímur Hannesson Scheving, Haukr Erlendsson, Hauksbók, Høner, Hørg, Hejmdal, Jætte, Jernved (Slesvig), Jotunheim, Krigen mellem aser og vaner, Kunst i vikingetiden, Kvaser, Litteraturhistorie, Lodur, Lokasenna, Loke, Mennesket i nordisk religion, Muspilli, N.F.S. Grundtvig, Niðafjöll, Nidhug, Niels Pagh Andersen, Nordisk kosmologi, Nordisk mytologi, Nordisk religion, Norne, Od, Odin, Okolner, Peder Hansen Resen, Ragnarok, ... Expand indeks (18 mere) »
Asetro
Moderne Thorshammer Asatro eller asetro eller asa- og vanetro er en nyere form for tro og spiritualitet, der trækker inspiration fra den gamle nordiske mytologi og religion, som blev praktiseret af folkene i de nordiske regioner i oldtiden.
Ask og Embla
Ask og Embla på et færøsk frimærke ved Anker Eli Petersen. Ask og Embla var ifølge nordisk mytologi de to første mennesker på jorden.
Se Vølvens spådom og Ask og Embla
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Se Vølvens spådom og Ældre Edda
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Se Vølvens spådom og Balders død
Baldrs draumar
Baldrs draumar (Balders drøm) eller Vegtamskviða er et Edda-digt i manuskriptet AM 748 I 4to.
Se Vølvens spådom og Baldrs draumar
Brimer
Brimer er i nordisk mytologi et andet navn på kæmpen Ymer samt navnet på den hal hvor de overlevende jætter kan søge ly.
Dværg (mytologi)
Regin. En dværg er et mytologisk væsen fra nordisk mytologi, der er kendt som de dygtigste håndværkere i verden, der skabte flere af gudernes mest værdifulde genstande.
Se Vølvens spådom og Dværg (mytologi)
Fenrisulven
Thor binder Fenrisulven. Fenrir (norrønt: "kær-boer"Orchard (1997:42).), Fenrisulven (norrønt: Fenrisúlfr: "Fenrirs ulv"Simek (2007:81).), ofte blot forkortet til Fenris på dansk, også kaldet Hrodvitner (norrønt: Hróðvitnir: "berømt videne")Simek (2007:160).
Se Vølvens spådom og Fenrisulven
Fimbulvinter
Streng vinter, som man tænkte sig fimbulvinteren, der indledte verdens undergang. (Sibirien). Fimbulvinter er i norrøn mytologi en tre år lang vinter, der skal indvarsle ragnarok.
Se Vølvens spådom og Fimbulvinter
Fjalar (hane)
I nordisk mytologi (Vølvens spådom) er Fjalar en rød hane, der galer i et træ og dermed indvarsler Ragnarok.
Se Vølvens spådom og Fjalar (hane)
Fjalar og Galar
Fjalar og Galar er i nordisk mytologi to dværge, som er brødre.
Se Vølvens spådom og Fjalar og Galar
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Fornyrðislag
Fornyrðislag ("oldtidsversemål") er en variant af det fælles gammelgermanske hovedversemål.
Se Vølvens spådom og Fornyrðislag
Frederik Hammerich (teolog)
Peter Frederik Adolph Hammerich (født 9. august 1809 i København, død 9. februar 1877) var en dansk teolog og historiker.
Se Vølvens spådom og Frederik Hammerich (teolog)
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Gungner
Odin med Gungner. Illustration i islandsk manuskript fra 1800-tallet. Gungner eller Gunger (nørrænt: gungnir "det rystende") var ifølge nordisk mytologi Odins altgennemborende, træfsikre spyd som Loke gav til Odin, da han skulle fungere som dommer i et væddemål mellem Loke og dværgene.
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Se Vølvens spådom og Gylfaginning
Hallgrímur Hannesson Scheving
Hallgrímur Hannesson Scheving (født 13. juli 1781, død 31. december 1861) var en islandsk filolog.
Se Vølvens spådom og Hallgrímur Hannesson Scheving
Haukr Erlendsson
Bryggen fra Stranden, hvor Hauk boede i Audunsgården. Haukr Erlendsson (født ca. 1265, død 1334) var en islandsk lovsigemand, der huskes for at have efterladt sig håndskriftet, der nu kaldes Hauksbók, indeholdende blandt andet afskrifter af sagaer, Algorismus, der er en nordisk skrift om matematik, samt Völuspá.
Se Vølvens spådom og Haukr Erlendsson
Hauksbók
Side 4 i AM 544 4, der er den mest omfattende af de tre fragmenter. Hauksbók er et islandsk manuskript fra begyndelsen af 1300-tallet.
Høner
Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi.
Hørg
Et hørg (oldnordisk: hǫrgr; plural. hǫrgar) er et alter, som almindeligvis blev opført af opdyngede sten.
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jernved (Slesvig)
Kort over Jernved fra 1652 Jernved (Danske Skov) i den sydlige del af middelalderens Danmark Herregården Nør Jernved er et landskab i det nordlige Tyskland mellem Egernførde og Kielerfjorden.
Se Vølvens spådom og Jernved (Slesvig)
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Se Vølvens spådom og Jotunheim
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Se Vølvens spådom og Krigen mellem aser og vaner
Kunst i vikingetiden
Den eponyme udskæring fra Urnes stavkirke, er en ældre portal, der i midten af 12. århundrede blev genanvendt i den nuværende trækirke. Guldsmykket fra det 10. århundrede Hiddensee-smykket, blander hedenske og kristne symboler. Vindfløj fra Söderala, Sverige (begyndelsen af 11.
Se Vølvens spådom og Kunst i vikingetiden
Kvaser
Suttung og dværgene, Louis Huard (1891). Kvaser er i nordisk mytologi en vis mand som blev skabt af vaner og aser for slutte en bindende fred mellem dem efter krigen mellem aser og vaner.
Litteraturhistorie
f.Kr. Litteraturhistorie beskæftiger sig med betydelige skønlitterære værker, forfatterskaber, genrer, strømninger og perioder i litteraturen gennem tiden.
Se Vølvens spådom og Litteraturhistorie
Lodur
Lodur (norrønt Lóðurr) er en as i nordisk mytologi.
Lokasenna
Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895). Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda.
Se Vølvens spådom og Lokasenna
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Mennesket i nordisk religion
Tegning af islændingen Snorre Sturlason af Christian Krohg (1899). Han sponserede indsamlingen og nedskrivningen af den gamle før-kristne litteratur, uden hans indsats havde den nordiske mytologi formentlig været næsten ukendt i dag. Vignet fra ''Ynglingesaga'', Gerhard Munthe (1899).
Se Vølvens spådom og Mennesket i nordisk religion
Muspilli
Nedskrivet side med muspilli Muspilli eller Das Muspiellied er et digt fra omkring 870 e.v.t. Det er det ene af bevarede episke digte skrevet på oldhøjtysk; det andet er Hildebrandslied.
N.F.S. Grundtvig
Nikolai Frederik Severin Grundtvig (født 8. september 1783 i Udby ved Vordingborg, død 2. september 1872 i København) var en dansk forfatter, teolog, digter (særligt kendt som salmedigter), skolemand, præst, filosof, historiker, titulærbiskop, filolog, debattør og politiker.
Se Vølvens spådom og N.F.S. Grundtvig
Niðafjöll
Niðafjöll (også skrevet som Niðvellir, norrønt for mørke bjerge) eller Nidafjeld er et sted i nordisk mytologi, der ligger i den nordlige del af Hel.
Se Vølvens spådom og Niðafjöll
Nidhug
Nidhug gnaver i verdenstræet Yggdrasils rødder Nidhug er en drage fra den nordiske mytologi.
Niels Pagh Andersen
Niels Pagh Andersen (født 11. oktober 1958 i Gladsaxe) er en dansk filmklipper.
Se Vølvens spådom og Niels Pagh Andersen
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Se Vølvens spådom og Nordisk kosmologi
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Vølvens spådom og Nordisk mytologi
Nordisk religion
Nordisk religion er en betegnelse for de religiøse traditioner og skikke der blev praktiseret førend religionsskiftet i Norden.
Se Vølvens spådom og Nordisk religion
Norne
Nornerne spinder livstrådene ved foden af Yggdrasil. Nedenfor er brønden Urðarbrunnr med de to svaner, hvorfra alle verdens svaner stammede. "Die Nornen" af Johannes Gehrts (1889) Nornerne (norrønt: norn, plural: nornir) var en gruppe af gudinder i nordisk mytologi, der var knyttet til skæbnen.
Od
Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Okolner
Okolner.
Peder Hansen Resen
Peder Hansen Resen (født 17. juni 1625, død 1. juni 1688) var en dansk historiker, retslærd og præsident i residensstaden, søn af biskop Hans Hansen Resen.
Se Vølvens spådom og Peder Hansen Resen
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Sejd
danmarkskrønike. Genstande fra en vølves grav i Köpingsvik, Öland. Der er en 82 cm lang jernstav med bronzeornamenter og en model af et hus på toppen, en kande fra Persien eller Centralasien, og en bronzekeddel fra Vesteuropa. Liget var iklædt bjørnepels og var begravet i en skibssætning, der indeholdt ofrede dyr og mennesker.
Skæbne i nordisk kultur
Skæbne var i nordisk folkekultur en af de vigtigste faktorer i menneskelivet.
Se Vølvens spådom og Skæbne i nordisk kultur
Torbjørn Hornkløve
Gerhard Munthes iIllustration til ''Glymdråpa'' i ''Harald Hårfagers saga'', 1899. En valkyrie i samtale med en ravn som i ''Haraldskvadet'', af Anthony Frederick Augustus Sandys, 1862. Torbjørn Hornkløve (norrønt: Þorbjörn hornklofi) nævnes i Skaldatal som en af kong Harald Hårfagers hirdskjalde, men ellers er der få og usikre oplysninger om hans person og hvilke strofer, han egentlig har digtet.
Se Vølvens spådom og Torbjørn Hornkløve
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Se Vølvens spådom og Tyr (gud)
Udesidning
Udesidning er en oldnordisk tradition, muligvis med shamanistiske rødder.
Se Vølvens spådom og Udesidning
Urd, Verdande og Skuld
Nornerne væver skæbnens tråde, af Arthur Rackham (1912) Urd, Verdande og Skuld (norrønt: Urðr, Verðandi ok Skuld) er i nordisk mytologi et kollektiv af tre skæbnegudinder, også kaldet norner.
Se Vølvens spådom og Urd, Verdande og Skuld
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Völuspá hin skamma
Balders død, Frølichs illustration fra 1895 Völuspá hin skamma (den korte Völuspá) er et oldnordisk digt, der er bevaret i form af en håndfuld stanzaer i Hyndluljóð i den Ældre Edda, og som en enkelt stanza i Gylfaginning-delen i Snorri Sturlusons Yngre Edda.
Se Vølvens spådom og Völuspá hin skamma
Vølve
Seersken fremsiger sin profeti i denne svenske illustration fra 19. århundrede til en oversættelse af Ældre Edda. færøsk frimærke. "Odin og vølven" af Lorenz Frølich (1895). En vølve (alternativt vala, spákona) (norrønt: vǫlva.
Vølven
Groa og Heid. Heid optræder i ''Vølvens spådom''.http://www.heimskringla.no/wiki/Vølvens_Spaadom afsnit 8 Vølven henviser nogle steder til Groa, en vølve med helbredende evner.
Vølvens spådom (film)
Vølvens spådom er en dansk animationsfilm fra 1996 instrueret af Maria Mac Dalland og efter manuskript af Maria Mac Dalland og Thomas Winding.
Se Vølvens spådom og Vølvens spådom (film)
Vølvens spådom (flertydig)
Vølvens spådom er titlen på flere værker.
Se Vølvens spådom og Vølvens spådom (flertydig)
Vølvens spådom (J.P.E. Hartmann)
Vølvens spådom er et korværk af J.P.E. Hartmann med opusnummer 71 fra 1870 eller 1872.
Se Vølvens spådom og Vølvens spådom (J.P.E. Hartmann)
Vølvens syner
Vølvens syner er det femtende og sidste tegneseriealbum af Peter Madsen i serien om Valhalla, og blev udgivet i 2009.
Se Vølvens spådom og Vølvens syner
Vidar den Tavse
En illustration af Vidar der jager Fenris, mens han holder hans kæber fra hinanden, (1908) af W. G. Collingwood, inspireret af Gosforthkorset Vidar er i nordisk mytologi søn af Odin.
Se Vølvens spådom og Vidar den Tavse
Vigrid
Vigrid er en slette midt i Asgård – 100 mile på hver led.
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Se Vølvens spådom og Vile og Ve
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Se Vølvens spådom og Ymer (nordisk mytologi)
Også kendt som Völuspá, Vølvens Spaadom, Vǫluspá.