Hurtigere adgang end browser!Ligheder mellem Danmarks historie (1047-1397) og Hertugdømmet Slesvig
Danmarks historie (1047-1397) og Hertugdømmet Slesvig har 40 ting til fælles (i Unionpedia): Abel af Danmark, Christoffer 2., Danehof, Ejderen, England, Erik af Pommern, Erik Menved, Erik Plovpenning, Femern, Feudalisme, Freden i Roskilde, Fyrste, Gerhard 3. af Holsten, Haderslev, Hamborg, Hannover, Herred, Holland, Island, Johan af Holsten, Jyske Lov, Knud Lavard, Lübeck, Len, Margrete 1., Møntregale, Mecklenburg, Norge, Obotritter, Offentlig forvaltning, ..., Paris, Personalunion, Skat, Slesvig (by), Treårskrigen, Trenen, Valdemar 3., Valdemar Sejr, Viborg Landsting, 2. Slesvigske Krig. Expand indeks (10 mere) »
Abel af Danmark
Abel (1218 – 29. juni 1252) var hertug af Slesvig fra 1232 til 1252 og konge af Danmark fra 1250 til 1252.
Abel af Danmark og Danmarks historie (1047-1397) · Abel af Danmark og Hertugdømmet Slesvig ·
Christoffer 2.
Christoffer 2. (29. september 1276 – 2. august 1332 på Nykøbing Slot) var søn af Erik Klipping og broder til Erik Menved.
Christoffer 2. og Danmarks historie (1047-1397) · Christoffer 2. og Hertugdømmet Slesvig ·
Danehof
Danehof var en rigsforsamling af "rigets bedste mænd", en art middelalderens parlament, som spillede en vis rolle mellem 1250 og 1413.
Danehof og Danmarks historie (1047-1397) · Danehof og Hertugdømmet Slesvig ·
Ejderen
Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.
Danmarks historie (1047-1397) og Ejderen · Ejderen og Hertugdømmet Slesvig ·
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Danmarks historie (1047-1397) og England · England og Hertugdømmet Slesvig ·
Erik af Pommern
Erik af Pommerns nordiske unionssegl med symboler for alle tre riger: I hjerteskjoldet den norske løve med Olavsøkse (hans arverige); Hovedskjoldet kvadreret af: øvre højre felt de danske løver, øvre venstre felt Kalmarunionens (eller Sveriges) tre kroner, nedre højre felt den svenske folkungeløve, nedre venstre felt den pommerske grif. Skjoldet formodentlig kvadreret af det røde kors fra Kalmarunionens flag. Seglet var i brug 1398-1435. Erik af Pommerns segl anvendt i 1390'erne. Erik af Pommern portrætteret i 1424 Erik af Pommern (oprindeligt Bugislav; født 1382 i Darłowo, død 1459 i Pommern), var konge af Norge (som Erik 3.) 1389-1442, Danmark (som Erik 7.) og Sverige (som Erik 13.) 1396-1439.
Danmarks historie (1047-1397) og Erik af Pommern · Erik af Pommern og Hertugdømmet Slesvig ·
Erik Menved
Erik Menveds segl og modsegl. Ørnene ved siden af rigsvåbenet er en hentydning til moderen, Agnes af Brandenburg. Erik Menved (Erik 6. 1274 – 13. november 1319) var dansk konge fra 1286 til sin død den 13.
Danmarks historie (1047-1397) og Erik Menved · Erik Menved og Hertugdømmet Slesvig ·
Erik Plovpenning
Erik Plovpenning (Erik 4.), (1216 – 10. august 1250) var konge af Danmark fra 1241 til 1250.
Danmarks historie (1047-1397) og Erik Plovpenning · Erik Plovpenning og Hertugdømmet Slesvig ·
Femern
Femern (Fehmarn) er en ø og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende i Østersøen med Burg auf Fehmarn som den største by.
Danmarks historie (1047-1397) og Femern · Femern og Hertugdømmet Slesvig ·
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Danmarks historie (1047-1397) og Feudalisme · Feudalisme og Hertugdømmet Slesvig ·
Freden i Roskilde
De områder markeret med grønt blev afstået med fredsaftalen Danmark-Norge i 1658. Freden i Roskilde. I gult; afståelse af de skånske landsdele og Bohuslen. I rødt; Halland afstået for 30 år i 1645 men nu permanent. I lilla; oprør og tilbagelevering af Trondhjems len og Bornholm i 1660. Freden i Roskilde blev forhandlet i Høje Taastrup præstegård og underskrevet 26. februar 1658 i Roskilde domkirke.
Danmarks historie (1047-1397) og Freden i Roskilde · Freden i Roskilde og Hertugdømmet Slesvig ·
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Danmarks historie (1047-1397) og Fyrste · Fyrste og Hertugdømmet Slesvig ·
Gerhard 3. af Holsten
Grev Gerhards segl I den kongeløse tid herskede grev Gerhard over Danmark vest for Storebælt. Gerhard 3.
Danmarks historie (1047-1397) og Gerhard 3. af Holsten · Gerhard 3. af Holsten og Hertugdømmet Slesvig ·
Haderslev
Haderslev (Hadersleben) er en by i det østlige Sønderjylland med, beliggende 28 km syd for Kolding og 26 km nord for Aabenraa.
Danmarks historie (1047-1397) og Haderslev · Haderslev og Hertugdømmet Slesvig ·
Hamborg
Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.
Danmarks historie (1047-1397) og Hamborg · Hamborg og Hertugdømmet Slesvig ·
Hannover
Hannover er hovedstaden i delstaten Niedersachsen ved floden Leine i det nordvestlige Tyskland, og byen havde i 2013 518.386 indbyggere.
Danmarks historie (1047-1397) og Hannover · Hannover og Hertugdømmet Slesvig ·
Herred
Herreder i middelalderens Danmark (altså med Sydslesvig og Skåneland) Et herred (islandsk: hérað, bokmål: herred, nynorsk: herad, svensk: härad) betegner en mindre retskreds i et skandinavisk land.
Danmarks historie (1047-1397) og Herred · Herred og Hertugdømmet Slesvig ·
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Danmarks historie (1047-1397) og Holland · Hertugdømmet Slesvig og Holland ·
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Danmarks historie (1047-1397) og Island · Hertugdømmet Slesvig og Island ·
Johan af Holsten
Johan af Holsten (død 27. september 1359), også kendt under navnene Johan af Plön og Johan den Milde, var holstensk greve og pantherre i Skånelandene samt på Sjælland og Lolland.
Danmarks historie (1047-1397) og Johan af Holsten · Hertugdømmet Slesvig og Johan af Holsten ·
Jyske Lov
Jyske Lov er en dansk lovbog kodificeret af Valdemar Sejr, der blev brugt som landskabslov for Nørrejylland, Hertugdømmet Slesvig samt Fyn (dog undtaget de frisisk beboede Udlande, hvor frisisk ret gjaldt).
Danmarks historie (1047-1397) og Jyske Lov · Hertugdømmet Slesvig og Jyske Lov ·
Knud Lavard
Knud Lavard (ca. 1096 – 7. januar 1131 i Haraldsted) var hertug af Slesvig (dengang Jylland/Sønderjylland) 1115-31 og vendernes knes (fyrste) fra 1128/29 til sin død.
Danmarks historie (1047-1397) og Knud Lavard · Hertugdømmet Slesvig og Knud Lavard ·
Lübeck
Lübecks bymidte set mod SSV. Lübeck eller Lybæk er en gammel hansestad i det nordlige Tyskland, beliggende cirka 15 kilometer syd for Østersøen ved floden Trave.
Danmarks historie (1047-1397) og Lübeck · Hertugdømmet Slesvig og Lübeck ·
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Danmarks historie (1047-1397) og Len · Hertugdømmet Slesvig og Len ·
Margrete 1.
Portrætbuste af dronning Margrete fra ca. 1420. Formodentlig et forstudie til hendes sarkofag i Roskilde Domkirke. Agnes Slott-Møller, ''Dronning Margrete I og Erik af Pommern'' Margrete I (Margrete Valdemarsdatter; født i marts 1353 på Søborg Slot, død 28. oktober 1412 i Flensborg) var regent af Danmark (1375-1412) og dronning af Norge (1363-1380) og af Sverige (1363-1364) i sit ægteskab med Haakon 6. af Norge, men regerede senere kongerigerne i sin egen ret og tituleres i dag som dronning af Danmark, Norge og Sverige, i alle tre kongerigerMargrete 1.,, Det Danske Kongehus' officielle hjemmeside, hentet d. 22/2 2020.
Danmarks historie (1047-1397) og Margrete 1. · Hertugdømmet Slesvig og Margrete 1. ·
Møntregale
Ved møntregale forstås statsmagtens eneret til at fremstille mønt.
Danmarks historie (1047-1397) og Møntregale · Hertugdømmet Slesvig og Møntregale ·
Mecklenburg
Mecklenburgs våben Mecklenburg Mecklenburg var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige ved Østersøen, mellem floderne Elben og Oder.
Danmarks historie (1047-1397) og Mecklenburg · Hertugdømmet Slesvig og Mecklenburg ·
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Danmarks historie (1047-1397) og Norge · Hertugdømmet Slesvig og Norge ·
Obotritter
Obotritternes Niklot (1090 – 1160) Obotritter (Abodritter) var et vendisk og slavisk folkeslag, der var bosat i Nordtyskland omtrent i det område, som i dag hedder Mecklenburg.
Danmarks historie (1047-1397) og Obotritter · Hertugdømmet Slesvig og Obotritter ·
Offentlig forvaltning
bureakratisk Offentlig forvaltning eller offentlig administration er en fællesbetegnelse for det organisationsapparat som forbereder, udreder og iværksætter beslutninger, som er taget af politiske myndigheder.
Danmarks historie (1047-1397) og Offentlig forvaltning · Hertugdømmet Slesvig og Offentlig forvaltning ·
Paris
|navn.
Danmarks historie (1047-1397) og Paris · Hertugdømmet Slesvig og Paris ·
Personalunion
En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.
Danmarks historie (1047-1397) og Personalunion · Hertugdømmet Slesvig og Personalunion ·
Skat
"På skatteopkræverens kontor." Anonymt efter de Marinus Van Reymerswaele (1575-1600). Kunstmuseumet i Nancy. Skat (af norrønt:"Skattr") er den almindelige betegnelse for penge eller - især tidligere - naturalier, der opkræves af det offentlige, dvs.
Danmarks historie (1047-1397) og Skat · Hertugdømmet Slesvig og Skat ·
Slesvig (by)
Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.
Danmarks historie (1047-1397) og Slesvig (by) · Hertugdømmet Slesvig og Slesvig (by) ·
Treårskrigen
Treårskrigen eller 1.
Danmarks historie (1047-1397) og Treårskrigen · Hertugdømmet Slesvig og Treårskrigen ·
Trenen
Kort over Trenens løb i det sydlige Slesvig Trene eller Trenen (på tysk Treene; tidligere Trenaa eller nogle gange blot Treaa) er en 98 km lang å i Sydslesvig i delstaten Slesvig-Holsten i det nordlige Tyskland.
Danmarks historie (1047-1397) og Trenen · Hertugdømmet Slesvig og Trenen ·
Valdemar 3.
Valdemar 3.
Danmarks historie (1047-1397) og Valdemar 3. · Hertugdømmet Slesvig og Valdemar 3. ·
Valdemar Sejr
Valdemar Sejr (Valdemar 2. (maj/juni 1170 i Ribe – 28. marts 1241) i Vordingborg) var konge af Danmark fra 1202 til sin død.
Danmarks historie (1047-1397) og Valdemar Sejr · Hertugdømmet Slesvig og Valdemar Sejr ·
Viborg Landsting
Viborg Landsting var i middelalderen et af Danmarks tre hovedting.
Danmarks historie (1047-1397) og Viborg Landsting · Hertugdømmet Slesvig og Viborg Landsting ·
2. Slesvigske Krig
2.
2. Slesvigske Krig og Danmarks historie (1047-1397) · 2. Slesvigske Krig og Hertugdømmet Slesvig ·
Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål
- I hvad der synes Danmarks historie (1047-1397) og Hertugdømmet Slesvig
- Hvad de har til fælles Danmarks historie (1047-1397) og Hertugdømmet Slesvig
- Ligheder mellem Danmarks historie (1047-1397) og Hertugdømmet Slesvig
Sammenligning mellem Danmarks historie (1047-1397) og Hertugdømmet Slesvig
Danmarks historie (1047-1397) har 506 relationer, mens Hertugdømmet Slesvig har 353. Da de har til fælles 40, den Jaccard indekset er 4.66% = 40 / (506 + 353).
Referencer
Denne artikel viser forholdet mellem Danmarks historie (1047-1397) og Hertugdømmet Slesvig. For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:
