Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Kortbølgemodtager og Kortbølgeradio (kommunikation)

Genveje til: Forskelle, Ligheder, Jaccard lighed Koefficient, Referencer.

Forskel mellem Kortbølgemodtager og Kortbølgeradio (kommunikation)

Kortbølgemodtager vs. Kortbølgeradio (kommunikation)

Taske-kortbølgemodtager med digital frekvensudlæsning og med mulighed for direkte frekvens indtastning. Hammarlund Comet Pro. En af de første bærbare kortbølgemodtagere: Zenith Model 7G605 Trans-Oceanic 'Clipper' fra ca. år 1942. Grundig Satellit 210 (Transistor 6001) (1969–1971) med dobbeltsuper-teknik. Kortbølgemodtager Barlow Wadley XCR-30 Mark 2 med tredobbeltsuper-teknik. En kortbølgemodtager, kortbølgeradiomodtager eller kortbølgeradio er et radioapparat, der er særligt egnet til at modtage en større del af kortbølgebåndet. ITU-R Region 3 url-status.

Ligheder mellem Kortbølgemodtager og Kortbølgeradio (kommunikation)

Kortbølgemodtager og Kortbølgeradio (kommunikation) har 7 ting til fælles (i Unionpedia): Digital Radio Mondiale, Enkelt-sidebåndsmodulation, FM via VHF bånd II, Frekvensbånd, Radioamatør, Radiomodtager, Radioudbredelse.

Digital Radio Mondiale

Digital Radio Mondiale (DRM) er en verdensstandard til at sende en digital radiokanal.

Digital Radio Mondiale og Kortbølgemodtager · Digital Radio Mondiale og Kortbølgeradio (kommunikation) · Se mere »

Enkelt-sidebåndsmodulation

Forskellige dobbelt- og enkelt-sidebåndsmodulationsformer set i Fourierrummet med negative/positive frekvenser på x-aksen.Fraoven:(1) Standard lavfrekvent signal som herefter benyttes til modulation.(2) Standard amplitudemodulation med lavfrekvent signal påmoduleret en bærebølge (AM-DSB) (grå lodrette streger/pinde, eng. ''carrier'').(3) AM-DSB/SC med lavfrekvent signal påmoduleret en bærebølge (DSB med undertrykt bærebølge, ''SC'' – ''supressed carrier'') (grå lodrette streger/pinde, eng. ''carrier'').(4) AM-SSB USB med lavfrekvent signal påmoduleret en bærebølge.(5) AM-SSB LSB med lavfrekvent signal påmoduleret en bærebølge. Enkelt-sidebåndsmodulation (ESB) kaldes på engelsk for Single sideband (SSB).

Enkelt-sidebåndsmodulation og Kortbølgemodtager · Enkelt-sidebåndsmodulation og Kortbølgeradio (kommunikation) · Se mere »

FM via VHF bånd II

I det meste af verden er FM-bånd, VHF bånd II eller FM-radio, elektromagnetiske bølger i frekvensbåndet 87,5 MHz til 108 MHz.

FM via VHF bånd II og Kortbølgemodtager · FM via VHF bånd II og Kortbølgeradio (kommunikation) · Se mere »

Frekvensbånd

Et frekvensbånd (typisk forkortet til bånd) er et større frekvensinterval, som kan indeholde en eller flere radiokanaler.

Frekvensbånd og Kortbølgemodtager · Frekvensbånd og Kortbølgeradio (kommunikation) · Se mere »

Radioamatør

En radioamatør i sit 'shack' (radiorum) ISS. JOTA) En radioamatør er en person, der har telegrafi, radiofoni eller radioteknik som hobby (jævnfør ordet amatør), det kan være enten som lytteramatør (til tider kaldet dx'ere efter radioforkortelsen DX for distance, da man gerne lytter til fjerne sendere) med en radiomodtager (inkl. fx skanner) eller som både sender- og modtager-amatør enten på privatradiobåndene eller som licenseret radioamatør.

Kortbølgemodtager og Radioamatør · Kortbølgeradio (kommunikation) og Radioamatør · Se mere »

Radiomodtager

En radiomodtager beregnet til FM-radio og AM-radio (mellembølgebåndet). En gammel radiomodtager beregnet til AM-radio via mellembølgebåndet og en del af kortbølgebåndet. En radiomodtager, radiofonimodtager eller kort radio er et apparat, som kan modtage radiofoni og omsætte signalets modulation til en brugbar form.

Kortbølgemodtager og Radiomodtager · Kortbølgeradio (kommunikation) og Radiomodtager · Se mere »

Radioudbredelse

atmosfærepåvirkning af radiobølger. Radiobølger med frekvenser på mellem ca. 30MHz-10GHz (bølgelængde 10m-3cm) udbreder sig næsten og for det meste uhindret ind fra og ud i verdensrummet. Frekvensafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger, hvor de "røde" absorberes, "orange" reflekteres af E-laget, "grønne" reflekteres af F-laget, "blå" udbreder sig næsten og for det meste uhindret ud i verdensrummet. Hvis radiobølger modtages efter at have været reflekteret én gang siges de at have foretaget ét ''skip''. Vinkelafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger. HF-radioantenner til sender typisk radiobølger ud i en bred vifte af vinkler. Rækkeviddeafhængig ionosfærepåvirkning af HF-radiobølger. HF-radiobølger langs jorden (tysk ''bodenwelle'') har en vis udbredelse. HF-radiobølger modtaget via én ionosfærereflektion kan muligvis nås i en ring om senderen. Én skip ringen kan typisk mangle visse horisontale vinkelintervaller f.eks. grundet varierende ionosfæreforhold eller retningsbestemte antenner. HF-radiobølger modtaget via to ionosfærereflektion (og én vand/(jord))-refleksion (3 skip). Det er forholdsvis almindeligt, at visse HF-radiobølger kan foretage så mange skip, at de kan nå halvejs rundt om jorden. Temperaturinversionslaget som kan ses ved at skorstensrøgen først går op og i en vis højde kun udbreder sig vandret evt. svagt nedad. Grunden er at lufttemperaturen over røgen er varmere end røgen og luften herunder. Radiobølger som rammer en sådan temperaturinversionslag i en lav vinkel nedefra vil blive refrakteret nedad. Temperaturinversion som resulterer i en luftspejling. Hvis radiobølger rammer en højere temperaturinversionslag nedefra i en lav vinkel, vil radiobølgerne ligesom synligt lys blive refrakteret nedad igen. Hvis inversionslaget er ca. midt mellem en VHF, UHF eller SHF sender og en modtager, kan sendersignalet modtages mere end 150 km væk. Hvis et varmt luftlag er over en kold og under en kold vil der være 2 inversionslag, det kan forårsage at radiosignalerne f.eks. modtages mere end 1.000km væk fra senderen under de rette forhold. På engelsk kaldes en sådan radioudbredelse for ''Tropospheric Ducting''.https://web.archive.org/web/20160130001119/http://www.angelfire.com/sc/scannerpost/tropo.html Tropospheric Ducting Citat: "...Durring a duct it is possible to hear stations on your scanner in the VHF and UHF band from about 50 to 900 mhz that includes picking up stations hundreds of miles away from your local police to fm radio to tv..." Normalt siger man at VHF, UHF og SHF radiobølger kan modtages hvis sender- og modtagerantenne kan se hinanden optisk. Dette er ikke nok; faktisk skal "rummet" mellem antennerne være ryddet for tidsforskydende, reflekterende, refrakterende og absorberende forhindringer i en rumlig ellipse-zone af en vis størrelse kaldet en Fresnel-zone. transceivere (mobiltelefoner, walkie-talkies) skal kunne nå hinanden på trods af større forhindringer, benyttes en repeater til at gensende signalet på en anden radiofrekvens fra den sendende transceiver til den modtagende transceiver. Radioudbredelse, udbredelse af radiobølger eller radiofrekvensernes udbredelse beskriver hvordan radiobølger opfører sig, når de udsendes eller forplanter sig.

Kortbølgemodtager og Radioudbredelse · Kortbølgeradio (kommunikation) og Radioudbredelse · Se mere »

Ovenstående liste besvarer følgende spørgsmål

Sammenligning mellem Kortbølgemodtager og Kortbølgeradio (kommunikation)

Kortbølgemodtager har 16 relationer, mens Kortbølgeradio (kommunikation) har 28. Da de har til fælles 7, den Jaccard indekset er 15.91% = 7 / (16 + 28).

Referencer

Denne artikel viser forholdet mellem Kortbølgemodtager og Kortbølgeradio (kommunikation). For at få adgang hver artikel, hvorfra oplysningerne blev ekstraheret, kan du besøge:

Hej! Vi er på Facebook nu! »