Hurtigere adgang end browser!
49 relationer: Aleksandr Litvinenko, Alfastråling, Betastråling, Biologi, Blod, Bryst, Cæsium, Elektron, Foton, Gammastråling, Gonade, Gray, Grundstof, Halveringstid, Hud, Integralregning, Ioniserende stråling, Jod, Joule, Kernekraft, Kilogram, Kræft, Leukæmi, Lever, Lunge, Mad, Mave, Meter, Milli-, Milt, Molekyle, Myon, Neutronstråling, Pattedyr, Plutonium, Positron, Røntgenstråling, Rem (enhed), Rolf Maximilian Sievert, Sekund, SI-præfiks, SI-systemet, Skjoldbruskkirtel, Spiserør, Strålesyge, Strontium, Tyktarm, Urinblære, Vand.
Aleksandr Litvinenko
Aleksandr Valterovitj Litvinenko (Алекса́ндр Ва́льтерович Литвине́нко,; født 4. december 1962 i Voronezj, død 23. november 2006 i London) var en russisk hemmelig agent, oprindelig i KGB, efter Sovjetunionens opløsning i FSB.
Ny!!: Sievert og Aleksandr Litvinenko · Se mere »
Alfastråling
Illustration af et grundstofs atomkernes alfahenfald efter udsendelse af en Helium-4-atomkerne (Helium42+). Alfastråling er en form for partikelstråling, der er kraftig ioniserende og med svag gennemtrængningsevne.
Ny!!: Sievert og Alfastråling · Se mere »
Betastråling
Betastråling er en radioaktiv stråling, der fremkommer ved betahenfald af atomkerner.
Ny!!: Sievert og Betastråling · Se mere »
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Ny!!: Sievert og Biologi · Se mere »
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Ny!!: Sievert og Blod · Se mere »
Bryst
En kvindes bryster. Brysterne er to fremhvælvinger på en kvindes overkrop, som indeholder mælkekirtlerne, og som børn kan die modermælk fra.
Ny!!: Sievert og Bryst · Se mere »
Cæsium
Cæsium (af latin; caesius, der betyder "himmelblå" eller "lyseblå"; efter markante linjer i stoffets spektrum) er det 55.
Ny!!: Sievert og Cæsium · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Sievert og Elektron · Se mere »
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Ny!!: Sievert og Foton · Se mere »
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Sievert og Gammastråling · Se mere »
Gonade
Testikel og æggestok. Gonader er de kønsorganer hos dyr og mennesker, som producerer henholdsvis østrogen, testosteron og andre hormoner, der påvirker de sekundære kønskarakteristika.
Ny!!: Sievert og Gonade · Se mere »
Gray
Gray (symbol Gy) er SI-enheden for absorberet stråledosis.
Ny!!: Sievert og Gray · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Sievert og Grundstof · Se mere »
Halveringstid
Halveringstid (T½) betegner den tid der går, før en (eksponentielt) aftagende størrelse er halveret.
Ny!!: Sievert og Halveringstid · Se mere »
Hud
Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4. Underhud (''subcutis'') Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse.
Ny!!: Sievert og Hud · Se mere »
Integralregning
Integralregning udgør inden for matematikken sammen med den modsatte regneart differentialregning den såkaldte infinitesimalregning.
Ny!!: Sievert og Integralregning · Se mere »
Ioniserende stråling
accessdate.
Ny!!: Sievert og Ioniserende stråling · Se mere »
Jod
Jod (også kaldet iod) (af græsk "io-eides" betydende "viol-farve") er et grundstof med atomnummer 53 i det periodiske system.
Ny!!: Sievert og Jod · Se mere »
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Ny!!: Sievert og Joule · Se mere »
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR). Kernereaktoren, hvori fissionen foregår, ses i venstre side, og opvarmer vand til en overhedet tryksat temperatur (i primærkredsløbet). Via en varmeveksler (dampgenerator) opvarmes et efterfølgende vand-kredsløb (sekundær-kredsløbet) op og skaber overhedet damp, mens primær-kredsløbets vand vender tilbage ind i reaktoren i en primær løkke. Dampen sendes videre ind i en dampturbine, der genererer elektriciteten, og derfra videre i en termodynamisk kondensator, hvor den nu nedkølede damp kondenseres via ekstern kølevand og sendes tilbage til varmeveksleren (dampgeneratoren igen i en sekundær løkke. Det kolde vand til kondensatoren i højre side tages fra en flod eller havet, og sendes enten direkte tilbage igen eller køles via køletårne. Kernekraft (i daglig tale også kaldet atomkraft) betegner udnyttelsen af atomkernereaktioner til energiforsyning.
Ny!!: Sievert og Kernekraft · Se mere »
Kilogram
Computergenereret model af det internationale kilogramlod, der består af 90 % platin og 10 % iridium (ift. vægten). Linealen anvender tommer som måleskala. Den grundlæggende SI-enhed for masse er kilogram (symbol kg).
Ny!!: Sievert og Kilogram · Se mere »
Kræft
Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.
Ny!!: Sievert og Kræft · Se mere »
Leukæmi
Blodkræft (Leukæmi) er en fællesbetegnelse for sygdomme, hvor der er sket en ændring i knoglemarvens produktion af blodceller.
Ny!!: Sievert og Leukæmi · Se mere »
Lever
Leveren er et livsnødvendigt organ, der blandt andet behandler kroppens affaldsstoffer.
Ny!!: Sievert og Lever · Se mere »
Lunge
CT scanning af lungerne hos et menneske. Lunger er de organer, hvor vejrtrækningen (åndedrættet, respirationen) foregår, det vil sige udvekslingen af oxygen (ilt) fra luften og kuldioxid fra blodet.
Ny!!: Sievert og Lunge · Se mere »
Mad
Spiselige frugter og grøntsager. Mad er en essentiel energikilde for mennesker, som foder er for dyr.
Ny!!: Sievert og Mad · Se mere »
Mave
Mavesækken, på medicinsk fagsprog benævnt ventriculus/ventriklen (latin) eller gaster (græsk) og i daglig tale maven, er en del af fordøjelsessystemet. Mavesækken indeholder saltsyre og enzymet pepsin, der nedbryder proteinerne. Saltsyren gør, at bakterier i føden dræbes. Fra mavesækken sendes maden videre i tolvfingertarmen.
Ny!!: Sievert og Mave · Se mere »
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Ny!!: Sievert og Meter · Se mere »
Milli-
Milli (af latin mille "tusind") er et SI-præfiks der angiver at den nævnte enhed skal deles med 1000.
Ny!!: Sievert og Milli- · Se mere »
Milt
Tværsnit af milten og dens placering i kroppen. Milten er et aflangt organ i venstre side af bughulen.
Ny!!: Sievert og Milt · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Sievert og Molekyle · Se mere »
Myon
En myon er en udelelig partikel, en elementarpartikel, som sammen med elektronen, tauonen og de tre neutrinoer hører til klassen lepton.
Ny!!: Sievert og Myon · Se mere »
Neutronstråling
Neutronstråling er en energirig udsendelse af neutroner.
Ny!!: Sievert og Neutronstråling · Se mere »
Pattedyr
Pattedyr (latin: Mammalia) er en klasse af hvirveldyr, der er kendetegnet ved at have følgende egenskaber: mælkekirtler (yver eller patter), som deres unger får mælk fra, en neokortex (en del af hjernen), pels eller hår og tre øreknogler (hammeren, ambolten og stigbøjlen).
Ny!!: Sievert og Pattedyr · Se mere »
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Ny!!: Sievert og Plutonium · Se mere »
Positron
Positronen eller antielektronen er elektronens antipartikel.
Ny!!: Sievert og Positron · Se mere »
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Ny!!: Sievert og Røntgenstråling · Se mere »
Rem (enhed)
Rem er en forældet måleenhed for ioniserende strålingsdosis.
Ny!!: Sievert og Rem (enhed) · Se mere »
Rolf Maximilian Sievert
Rolf Maximilian Sievert (6. maj 1896 i Stockholm – 3. oktober 1966) var en svensk medicinsk fysiker.
Ny!!: Sievert og Rolf Maximilian Sievert · Se mere »
Sekund
ur. Sekund er en måleenhed for tid med symbolet s, og er en af de syv grundlæggende SI-enheder.
Ny!!: Sievert og Sekund · Se mere »
SI-præfiks
Et SI-præfiks er et præfiks, som kan anvendes på enhver SI-enhed.
Ny!!: Sievert og SI-præfiks · Se mere »
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Ny!!: Sievert og SI-systemet · Se mere »
Skjoldbruskkirtel
Illustration af skjoldbruskkirtlen og de fire biskjoldbruskkirtler Skjoldbruskkirtlen (lat: glandula thyroidea el. glandula thyreoidea) er en af de største endokrine kirtler i kroppen og består af en højre og venstre del der er forbundne.
Ny!!: Sievert og Skjoldbruskkirtel · Se mere »
Spiserør
Spiserøret (øsofagus) er et organ der transporterer mad fra svælget til maven og består hovedsagelig af glat muskelvæv og slimhinde.
Ny!!: Sievert og Spiserør · Se mere »
Strålesyge
Sandsynlighed for død pga. benmarvs skade pga. strålingssyge - uden medicinsk pleje - som funktion af radioaktiv strålingsdosis i Gray (.
Ny!!: Sievert og Strålesyge · Se mere »
Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38.
Ny!!: Sievert og Strontium · Se mere »
Tyktarm
Oversigt over tyktarmen: 1) opadstigende colon med blindtarmen nederst, 2) transverselle colon, 3), nedadstigende colon, 4) S-formede colon, 5) endetarm og analkanal Tyktarmen (latin: intestinum crassum Federative Committee on Anatomical Terminology (FCAT) (1998). Terminologia Anatomica. Stuttgart: Thieme) er den sidste del af tarmsystem.
Ny!!: Sievert og Tyktarm · Se mere »
Urinblære
Urinblæren (latin: vesica urinaria) er et muskuløst, hult og eftergiveligt organ, der er en del af urinvejene. Urinblæren samler urinen fra nyrerne og opbevarer den, indtil den kan afgives ved vandladningen. I urinvejene er urinblæren placeret mellem urinlederne (ureteres) og urinrøret (urethra). Hos pattedyrene findes urinblæren i bækkenet. Overordnet set er urinblæren en muskuløs sæk der ved urinladning presser sig selv sammen for at tvinge urinen ud, igennem urinrøret og ud af kroppen. Blæren er enormt elastisk og stærk, og kan hos mennesker med vandladningsbesvær opbevare adskillige liter urin, dog kommer en normal blære sjældent til at indeholde mere end 500 mL før trangen til vandladning bliver belastende.
Ny!!: Sievert og Urinblære · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Sievert og Vand · Se mere »
