Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Æon

Indeks Æon

En æon (aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.

Indholdsfortegnelse

  1. 23 relationer: Arkæikum, Båndet jernformation, Devon (geologi), Ediacarium, Geokronologi, Hadal, Iapetushavet, Jordens fremtid, Jura (geologi), Kambrium, Karbon (geologi), Kænozoikum, Kridt (geologisk periode), Liv, Mesozoikum, Ordovicium, Palæozoikum, Perm (geologi), Phanerozoikum, Prækambrium, Proterozoikum, Silur, Trias.

Arkæikum

Forstenede stromatolitter. Stromatolitter i dag fra Australien. Arkæikum (eller archæikum, arkeozoikum, archaean, ældre Prækambrium) er den geologiske æon, som er defineret fra alderen på de ældste bevarede klippeformationer til for 2.500 millioner år siden, hvor den blev afløst af Proterozoikum.

Se Æon og Arkæikum

Båndet jernformation

Båndet jernformation (også båndet jernstensformation, båndede jernaflejringer, båndet jernmalm, forkortet til BIF fra engelsk banded ironstone formations eller banded iron formations) er distinkte enheder af sedimentære bjergarter, som næsten altid er fra superæonen Prækambrium.

Se Æon og Båndet jernformation

Devon (geologi)

Devon er en geologisk tidsalder som strakte sig fra 416,0 til 359,2 millioner år siden, hvor Devon blev afløst af Karbon.

Se Æon og Devon (geologi)

Ediacarium

Ediacarium er en geologisk periode (opkaldt efter Ediacara Hills i Australien) og udgør den sidste i den neoproterozoiske æra.

Se Æon og Ediacarium

Geokronologi

Geokronologi er geologisk tid.

Se Æon og Geokronologi

Hadal

Hadal er den uformelle æon før Arkæikum.

Se Æon og Hadal

Iapetushavet

Iapetushavet med omliggende palæokontinenter Iapetushavet var et hav som eksisterede i de neoproterozoikiske og palæzoiske epoker af den geologiske tidsskala (mellem 600 og 400 millioner år siden).

Se Æon og Iapetushavet

Jordens fremtid

mia. år Jordens biologiske og geologiske fremtid kan ekstrapoleres ud fra anslåede langtidsvirkninger af flere forhold, herunder kemiske forhold på jordoverfladen, hastigheden for afkøling af Jordens indre, forskellige forhold vedrørende tyngderelationer med andre objekter i solsystemet og en stigning i Solens lysstyrke.

Se Æon og Jordens fremtid

Jura (geologi)

Jura er den periode, der strækker sig fra 199,6 til 145,5 millioner år siden.

Se Æon og Jura (geologi)

Kambrium

Perioden kambrium er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 541,0 til 485,4 millioner år siden, hvor den blev afløst af ordovicium.

Se Æon og Kambrium

Karbon (geologi)

Karbon, også kendt som kultiden eller blot Kul, er den geologiske periode fra 359,2 til 299,0 millioner år siden mellem Devon og Perm, hvor der dannedes store kulaflejringer, og de første amnioter udviklede sig fra padder.

Se Æon og Karbon (geologi)

Kænozoikum

Jordens seneste og nuværende geologiske æra hedder Kænozoikum (kainos: for ny og zoon for dyr; 'nye dyrs tidsalder') og er den yngste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Se Æon og Kænozoikum

Kridt (geologisk periode)

Ichthyornis Tusoteuthis Simosuchus Kridt eller Kridttiden er den geologiske periode, der går fra 145,5 til 65,5 millioner år sidenGeologisk Nyt nr.

Se Æon og Kridt (geologisk periode)

Liv

Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.

Se Æon og Liv

Mesozoikum

Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Se Æon og Mesozoikum

Ordovicium

Perioden Ordovicium ligger i æraen Palæozoikum, efter Kambrium og før Silur.

Se Æon og Ordovicium

Palæozoikum

En rekonstruktion af en ''Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox'', der levede i Permtiden. Trilobit med øjestilke. Panserfisken ''Rolfosteus canningensis''. Palæozoikum (palaios, 'gammel', og zoon, 'dyr'; 'gamle dyrs tidsalder'), tidligere kaldet Jordens oldtid, er en geologisk æra, som strækker sig fra 541 til 252 millioner år siden, hvor Palæozoikum blev afløst af mesozoikum.

Se Æon og Palæozoikum

Perm (geologi)

Gorgonops whaitsi'', som angriber en ''Titanosuchus ferox''. Perm er den geologiske periode fra omkring 299,0 til 251,0 millioner år siden, mellem Karbon og Trias, hvor krybdyrene bredte sig.

Se Æon og Perm (geologi)

Phanerozoikum

Biodiversitetens udvikling i løbet af phanerozoikum. Phanerozoikum (phaneros, ~ klar/tydelig og zoon, ~ dyr; "de synlige dyrs tidsalder") også stavet Fanerozoikum eller Fanærozoikum, er den geologiske æon, hvor det rigeste dyreliv har eksisteret.

Se Æon og Phanerozoikum

Prækambrium

En stor del af Nordamerika og Grønland består at grundklipper fra Prækambrium (brunt). Prækambrium (eller kryptozoikum) er Jordens eneste superæon – og den omfatter de tre ældste æoner.

Se Æon og Prækambrium

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Se Æon og Proterozoikum

Silur

Silur er en geologisk tidsalder, som strakte sig fra 443,7 millioner år til 416,0 millioner år siden, hvor den blev afløst af Devon.

Se Æon og Silur

Trias

''Saurichthys seefeldensis'' fanger en rhamphorhynchid flyveøgle. ''Plateosaurus''. Trias er den geologiske periode, der strækker sig fra 251,0 til 199,6 millioner år siden.

Se Æon og Trias

Også kendt som Superæon.