Hurtigere adgang end browser!
42 relationer: Barndom, Egils saga, Emne, Eyvind Skaldaspillir, Fagrskinna, Finnur Jónsson (filolog), Flatøbogen, Frej, Halvdan Koht, Halvdan Svarte, Harald Hårfager, Helt, Hird, Horn (anatomi), Ironi, Isle of Man, Jul, Kenning, Kvad, Lausavísa, Munk, Næb, Norrønt, Olav Tryggvason, Plagiat, Prosa, Ravn, Samtale, Skjald, Skjaldekunst, Skotland, Slaget i Hafrsfjord, Solen, Stavelse, Strofe, Thjodolf den Hvinverske, Tilnavn, Valkyrie, Vandrehistorie, Vølvens spådom, 1862, 1899.
Barndom
legende børn Barndommen er alderen mellem 0 år og indtil pubertetens indtræden.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Barndom · Se mere »
Egils saga
Egil Skallagrímsson Egil Skallagrimssons Saga er en saga, der omhandler Egil Skallagrimssons livhistorie (ca. 910 – 994).
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Egils saga · Se mere »
Emne
Et emne er det, der tales og skrives om, som et dokument behandler eller er om, eller det, der søges information om.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Emne · Se mere »
Eyvind Skaldaspillir
Syv søstre bagved. Eyvindr Finnsson med tilnavnet Skaldaspillir (måske skjaldekunst-ødelæggeren) var skjald hos kong Håkon den Gode og berømt for sin virtuose brug af kenninger (poetiske omskrivninger).
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Eyvind Skaldaspillir · Se mere »
Fagrskinna
''Haraldskvadet'': Valkyrien og ravnen. Fagrskinna findes i to afskrifter af et ældre forelæg.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Fagrskinna · Se mere »
Finnur Jónsson (filolog)
Finnur Jónsson (født 29. maj 1858 på Akureyri i det nordlige Island, død 30. marts 1934 på Frederiksberg) var en islandsk født dansk filolog.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Finnur Jónsson (filolog) · Se mere »
Flatøbogen
Kong Harald Hårfager modtager Norge fra sin far Halvdan Svartes hånd. Illustration fra ''Flatøbogen''. Bogstavet ''I'' i håndskriftet. En side fra ''Orkneyinga saga'' som den ser ud i ''Flatøbogen''. Flatøbogen (isl. Flateyjarbók) er et stort oldislandsk håndskrift betegnet GkS 1005 fol. eller Codex Flatöiensis i Det Kongelige Bibliotek, indtil det i 1971 indgik i udleveringen af håndskrifter til Island.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Flatøbogen · Se mere »
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej). Etymologisk betyder freyr "herre"; Navnet Freyr er beslægtet med gotisk frauja og angelsaksisk frēa, som betyder herre.Steinsland (2005) s. 151).
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Frej · Se mere »
Halvdan Koht
Halvdan Koht (født 7. juli 1873 i Tromsø, død 12. december 1965) var norsk historiker og Norges udenrigsminister 1935-1941.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Halvdan Koht · Se mere »
Halvdan Svarte
Halvdan Svarte eller Halfdan Svarte (født ca. 810, død ca. 860) var var en norsk småkonge.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Halvdan Svarte · Se mere »
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Harald Hårfager · Se mere »
Helt
Gravsted i Naqsh-e Rostam tilhørende Artaxerxes 1., der modtog helten Themistokles på flugt fra sine egne. En helt (og heltinde) er en person, der har udøvet en heroisk handling, som at sætte livet på spil for at redde andre.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Helt · Se mere »
Hird
Sigvat Thordarsson, ophav til blodørnmyten, får et sværd som hirdmand af Olav den hellige. Tegning af Christian Krohg fra 1899. Hird blev i middelalderen brugt om norske og danske kongers eller stormænds livvagt.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Hird · Se mere »
Horn (anatomi)
Horn er et fællesnavn for de store, meget forskellig formede og dannede udvækster, der findes på hovedets overside hos mange hovdyr.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Horn (anatomi) · Se mere »
Ironi
Ironisk kommentar på gravsten. Ironi (af græsk eironeia ‘forstillelse’, ‘spot’ af eiron ‘hykler’) er en særlig måde at udtrykke sig på, hvor en person siger det modsatte af, hvad han eller hun mener.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Ironi · Se mere »
Isle of Man
Isle of Man er en ø i det Irske Hav.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Isle of Man · Se mere »
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag. Kræmmerhuse og flettede hjerter viser julens overflod. Julenissen er et dansk fænomen fra 1800-tallet, stammer fra troen nisser, husguder af samme type som romernes ''lares''. Jul er en årlig højtid for fejringen af Kristi fødsel.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Jul · Se mere »
Kenning
Kenning er en flerleddet, poetisk omskrivning, især kendt fra angelsaksisk og norrøn skjaldekunst, hvor et navneord erstattes med et andet, som på en vis minder om det, man har i tankerne.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Kenning · Se mere »
Kvad
Færøsk frimærke som afbilder kvadet ''Harra Pætur & Elinborg''. Kvad eller kvæde (isl. og fær. kvæði) betyder en sang eller et digt, oprindelig blot "noget, der fremsiges" med rytmisk tonefald (at kveda: udtale, fremsige).
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Kvad · Se mere »
Lausavísa
Lausavísa (flertal Lausavísur) betegner indenfor norrønt- og senere Islandsk-poesi, en enkelt-strofe komposition, eller et sæt af strofer som ikke er forbundne i et fortællemæssigt eller tematisk forløb.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Lausavísa · Se mere »
Munk
Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Munk · Se mere »
Næb
Et udvalg af forskellige fuglenæb. Et næb er et spidst ben-område på en fugl, der fungerer som fuglens mund.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Næb · Se mere »
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Norrønt · Se mere »
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Olav Tryggvason · Se mere »
Plagiat
''Triptykon'' ''af'' ''Skt. Kristoffer af Antwerpen'' (1501-1525) ved Mesteren af Skt. Maria Magdalene-legenden til venstre, anslået til at være malet sent i hans karriere. Til højre ''Skt.'' ''Antonius' fristelser'' (1500-1516) ved Hieronymus Bosch. Ophavsdatoerne for begge malerier er uafklarede. Plagiat er et ord fra latin, som bruges om en efterligning, især af en kunstners eller forfatters værker, under foregivende af at arbejdet er selvstændigt og originalt kunstværk, ofte forsynet med en falsk signatur.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Plagiat · Se mere »
Prosa
Prosa er opdigtede eller ikke-opdigtede talte og skrevne tekster, der ikke er bundet til metriske regler.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Prosa · Se mere »
Ravn
De to ravne Jubilee og Munin ved Tower of London. Ravnen (Corvus corax) er en stor, sort kragefugl.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Ravn · Se mere »
Samtale
Arnold Lakhovsky, ''Samtalen'' En samtale er kommunikation med ord, hvor to eller flere personer taler sammen.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Samtale · Se mere »
Skjald
Odin forsyner sig af skjaldemjøden. Skjaldene kvæder for Olav den Helliges mænd før slaget ved Stiklestad. Tegnet af Halfdan Egedius (1877-1899). Skjalden Berse Skaldtorfuson kom i unåde hos Olav den Hellige og blev lagt i lænker. Han købte sig fri ved at digte et ''flokk'' (digtværk), som kongen syntes om.Tegnet af Christian Krohg. En skjald var en digter og trubadur i vikingetiden og nordisk middelalder, som regel knyttet til en stormand for at digte om ham og hans bedrifter.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Skjald · Se mere »
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Skjaldekunst · Se mere »
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Skotland · Se mere »
Slaget i Hafrsfjord
82-91640-25-4 Slaget i Hafrsfjord står centralt i Norges historie.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Slaget i Hafrsfjord · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Solen · Se mere »
Stavelse
Stavelse betegner i sprog den mindste prosodiske enhed, der ofte er sammenfaldende med, men ikke skal forveksles med den syntaktiske enhed morfem.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Stavelse · Se mere »
Strofe
En strofe i et digt eller en sang er et afsnit som består af et antal verselinjer (eller bare vers).
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Strofe · Se mere »
Thjodolf den Hvinverske
Thjodolf den Hvinverske (Norrønt: Þjóðólfr enn hvinverski eller Þjóðólfr ór Hvini) eller Thjodolf fra Kvina var en norsk skjald hos kong Harald Hårfagre i slutningen af 800-tallet og begyndelsen af 900-tallet.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Thjodolf den Hvinverske · Se mere »
Tilnavn
Et tilnavn er et ekstra efternavn.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Tilnavn · Se mere »
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Valkyrie · Se mere »
Vandrehistorie
''Edderkoppebiddet'' er en populær vandrehistorie om en person, der bliver bidt af en edderkop og herefter får et rødt mærke eller en byld, der siden brister, hvorefter edderkopper myldrer ud. Vandrehistorie er en type folkeoverlevering, en historie med ukendt ophavsperson.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Vandrehistorie · Se mere »
Vølvens spådom
Vølve på en færøsk frimærke "Odin og Vølven" af Lorenz Frølich (1895). "Vølvens spådom" (norrønt Vǫluspá eller Vǫluspǫ́) er det første digt i tekstsamlingen Ældre Edda.
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og Vølvens spådom · Se mere »
1862
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1862 (tal).
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og 1862 · Se mere »
1899
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1899 (tal).
Ny!!: Torbjørn Hornkløve og 1899 · Se mere »
